Over Again {1D}

19-årige Avery Swanson er født og opvokset i storbyen London. Hun er lige flyttet hjemmefra, og arbejder tit i en lille Café, for at kunne dække huslejen. En dag besøger boyband medlemmet ,Louis Tomlinson, cafeen. Inden længe er det blevet en vane for ham at besøge cafeen ofte. Avery begynder at brøde sig mere og mere om hendes nye ven, men en dag vender det hele rundt. Louis er ikke mere den person hun mødte i caféen, og hun er ikke den eneste der lader til at bemærke det..

106Likes
191Kommentarer
7966Visninger
AA

8. I'm sorry but we're closed

Averys synsvinkel: 

Klokken var endelig blevet 22, og jeg kunne snart får lov til at gå hjem - eller det håbede jeg på. For i dag var det mig der skulle lukke cafeen, så jeg skulle lige tørre borde af, og tælle pengene op. Jeg hadede de dage, hvor jeg skulle lukke. Jeg kom altid så sent hjem.
Så helt alene gik jeg rundt i den meget tomme cafe. Jeg havde sat ’lukket’ skiltet op i døren, så med musik i ørene, gik jeg rundt og tørrede bordene af. Heldigvis var der ikke så meget at gøre rent, men det tog bare lidt længere tid, når man skulle gøre det alene.
Musikken i mine ører var meget lavt, og det var nemt at høre regnen der plaskede ned udenfor. Selvom det var træls at jeg havde så sent fri, var tanken om at jeg ikke skulle til at gå hjem i regnen meget rar.


Jeg var lige blevet færdig med arbejdet, og var på vej ud for at hente mine ting, da det bankede på døren. Forvirret, og en smule bange for hvem det kunne være, gik jeg hen med døren. Det dårlige vejr og regnen udenfor, mindede mig uhyggeligt meget om noget fra en gyserfilm. Jeg var hunderæd for at der ville komme en eller anden hen, og slå mig ihjel. Forsigtigt gik jeg hen, og kiggede ud af vinduet. Tanken om at der stod en morder på den anden side, gjorde mig bange.
Jeg hoppede tre meter op i luften da et stort tordenbrag, lød uden for. Men da et velkendt grin lød, faldt jeg lidt til jorden igen, og åbnede stille døren.
”Vi har lukket,” sagde jeg halv forpustet til Louis, som stadig stod og grinede. Han var næsten gennemblødt, men det lod ikke til at genere ham.
”Det ved jeg godt, men jeg ville gerne se dig. Det er ved at være et stykke tid siden,” han blev pludselig lidt usikker i det han vil sige, men gennemførte det alligevel. Det var sødt af ham, han havde jo ret. Vi havde ikke set hinanden i næsten en uge, fordi jeg havde arbejdet så meget. Jeg havde jo brugt så mange penge på de to mobiler, så jeg var nødt til at spare nogle sammen igen.
”Må jeg kommer ind, det er sådan lidt koldt her ude,” nu var det min tur til at grine, jeg havde bare stået og gloet på ham som en idiot. Jeg havde slet ikke tænkt på, hvor koldt det måtte være for ham. Automatisk flyttede jeg mig fra dør åbningen, og viste ham inden for.
”Er der noget du vil have?” spurgte jeg, og gik op mod baren. Han ville jo normalt gerne have en latté, eller noget andet at drikke.  Men til min overraskelse rystede han på hovedet, og satte sig ved et af bordene.
”Nej tak, jeg vil bare gerne sidde og snakke med dig, så kom og sæt dig,” han klappede på en stol ved siden af ham, og jeg kunne mærke mine kinder blive helt varme. Hvad skete der lige, jeg rødmede normalt ikke. Eller jo men ikke over noget Louis sagde, og slet ikke sådan noget.
Jeg rystede kort på hovedet af mig selv, satte et smil på mine læber, og gik så over til Louis. Stolen ved siden af ham, stod meget tæt på hans, og vi rørte næsten hinandens skuldre. En ubehagelig følelse kom pludselig op i mig, hvilket jeg ikke forstod. Det var nok bare følelsen af, ikke rigtig at have kontrol over sig selv. Jeg følte han kunne styre mig, bare ved at kigge på mig, og det var ubehageligt. Men han var her, og det var jeg glad for, for vi havde ikke snakket længe.

”Nå, hvad vil du gerne snakke om?” spurgte jeg en smule akavet, og smilede forsigtigt. Det virkede lidt akavet at han var
kommet her, i stedet for der hjemme, men det var da hyggeligt.
”Det ved jeg ikke rigtigt, er der sket noget nyt i den her uge?” Åh numse, det var mig der skulle fortælle noget. Den værste part af det her, var at jeg ikke havde noget at fortælle. Jeg havde ikke lavet en skid, udover at arbejde, og det var ikke så spændende at høre på.
Var der noget andet jeg kunne fortælle ham, måske det der med de hunde-babyer jeg så gerne vil have. Ej hvorfor skulle jeg dog det, det ville jo bare få mig til at lyde som en komplet idiot. Måske skulle jeg spørge om...  Okay jeg indrømmede det, jeg havde virkelig ingen ide om, hvad vi skulle snakke om.
”Jeg tager det som om, der ikke er sket noget spændende, har jeg ret?” Louis afbrød mine ellers så interessante, og meget kloge tanker – Okay jeg kunne ikke engang over bevise mig selv om, at de var spændende.  Men jeg burde vel nok egentligt svare, ikke?
”Ja du har ret, jeg har ikke rigtig lavet så meget andet end at arbejde, hvad med dig?” og BAM så fik jeg det vendt om til ham, damn jeg er god!

”Heller ikke rigtig noget spændende. Men, der var faktisk en grund til at jeg kom, der var noget jeg gerne ville spørge dig om,” han lød en smule nervøs, og det gjorde mig bange. Havde jeg nu gjort et eller andet galt, eller ville han nu ikke se mig mere? Okay jeg burde nok ikke overreagere sådan, men der måtte ikke ske noget skidt.
”Øm ja, kom med det,” grinede jeg lidt, i håbet om det fjernede hans nervøsitet, for så forsvandt min for håbligt også.  Men eftersom jeg kunne mærke det ikke rigtig hjalp på ham, hjalp det heller ikke mig. Sådan noget lort.
”Hvorfor tog du Harry med i byen, i stedet for mig?” han spørgsmål overraskede mig lidt. Først og fremmest fordi jeg lige sad i mine egne tanker, og så fordi han lød en smule skuffet over det. Jeg troede han ville blive glad for at jeg var sammen med Harry, så vi alle var venner. Men selvom der var blevet lidt dårlig stemning, kunne jeg stadig ikke lade hver med at grine lidt. Det var jo ikke ligefrem fordi det var sjovt, at jeg havde gjort ham ked af det – hvis jeg havde det. Men det sjove i det, var at Harry og jeg ikke rigtig havde lavet en aftale. Det var en noget jeg havde sagt da jeg var fuld, men Harry sagde vi skulle alligevel.
”Jeg valgte ikke Harry frem for dig, jeg var fuld da vi aftalte det. Jeg havde faktisk glemt alt om det, indtil du sagde det,” selvom jeg havde lyst til at falde om af grin, kunne jeg ikke rigtig. Det så virkelig ud til at gå Louis på, og det havde jeg det faktisk lidt skidt med.
”Er det noget galt med at jeg var sammen med ham?” jeg kunne ikke lade hver med at spørge. Jeg var bare nødt til at vide det. Selvom jeg troede jeg ville blive lidt sur, hvis han sagde ja. Han kiggede ned i jorden, men rystede så på hovedet.
”Jeg ville bare ikke have du vælger ham, frem for mig. Jeg holder virkelig meget af dig, og var nok bare bange for, at du ville droppe mig for Harry,” han kiggede op på mig, med et blik jeg ikke helt kunne læse. Han virkede så forvirret, og forsigtig, en side jeg aldrig havde set af ham før. Det var på en eller andet måde ret sødt. Han ville ikke ’miste’ mig til Harry, fordi han holdte af mig. Hvor kært egentligt.
Jeg kiggede op på ham, vores øjne mødes, og han smilede. Men selvom hans smil skulle fortælle mig han var glad, fortalte hans øjne mig, at han stadig var trist.
”Louis, jeg tog af sted med Harry, fordi jeg troede det ville gøre dig glad. Jeg troede du ville blive glad, hvis Harry og jeg, kom godt ud af det med hinanden. Det var ikke fordi, jeg… du ved sådan, ville flirte med Harry, eller noget,” det der kom ud af min mund, lød så dumt, men han var bare nødt til at vide det. Vi havde stadig øjenkontakt, og jeg kunne se på hans øjne, han var ved at bløde lidt op.
”Men hvorfor krammede du ham så?” hans lidt hårde og sårbare stemme kom tilbage, og jeg brød mig ikke om den. Jeg krammede ham jo bare fordi jeg var ked af det, ikke andet. Okay det ville måske være en ide, at sige det højt, ikke bare tænke det.
”Jeg var ked af det, jeg havde lige mistet den mobil jeg lige havde købt. Også stod Harry der, du ved,” okay jeg lød en anelse som om jeg ikke var glad for at Harry var der den gang, men det var jeg altså. Jeg kunne bare ikke rigtig få sagt tingene, som jeg gerne ville lige nu.
Der blev helt stille, og vi sad bare og kiggede på hinanden. Hans øjne borede sig ind i mine, og jeg sad helt lost. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre nu, eller om han var sur, eller hvad han var. Vores øjenkontakt blev kort brudt, da han kiggede lidt ned, men hurtigt kiggede han op igen. Jeg kunne mærke mit hjerte banke som en sindssyg, da han stille kom tættere på mig. Et kort øjeblik overvejede jeg at vende mig væk fra ham, men kom hurtigt væk fra det, da hans bløde læbe mødte mine. En rar følelse kom rundt i hele min krop, og stille lagde jeg mine arme om bag hans nakke. Jeg nød kysset fuldt ud, også selvom jeg aldrig havde set Louis og jeg sådan her sammen. En lidt trist følelse kørte over mig, da Louis stille trak sig fra mig igen. Et lille smil kom frem på mine læber, og kort efter var der et på Louis. Jeg følte mig som en lille pige, der lige havde fået den dukke hun havde drømt om, da Louis trak mig ind til endnu et kys. Jeg troede aldrig jeg skulle sige det, men jeg tror jeg er vild med Louis Tomlinson! 
______________________________________________________________________________________

Så kom det nye kapitel endelig ud:D undskyld det tog så langt tid, men har ikke haft tid :D 
Det blev ikke helt som jeg gerne ville have det, men håber det er fint :D Nu er det endeligt gået ordenligt igang, og i skal glæde jer til meget mere. 

Og lige en ting mere! Please blev ved med at følge historien, der er en del der er hoppet fra, og det ikke så fedt :D Men ja tusinde tak til jer der stadig læser, det er så fedt :D :D 

Xoxo Freja Payne :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...