Over Again {1D}

19-årige Avery Swanson er født og opvokset i storbyen London. Hun er lige flyttet hjemmefra, og arbejder tit i en lille Café, for at kunne dække huslejen. En dag besøger boyband medlemmet ,Louis Tomlinson, cafeen. Inden længe er det blevet en vane for ham at besøge cafeen ofte. Avery begynder at brøde sig mere og mere om hendes nye ven, men en dag vender det hele rundt. Louis er ikke mere den person hun mødte i caféen, og hun er ikke den eneste der lader til at bemærke det..

106Likes
191Kommentarer
7941Visninger
AA

13. 13

 Jeg vågnede langsomt op, da en solstråle ramte mine lukkede øjne. Jeg var typen, der altid blev vækket af selv det mindste. Det var bare anerledes i dag. Jeg havde for en gangs skyld ikke noget imod at vågne, udelukkende på grund af Louis der lå tæt op af min side.  Jeg lod et blik glide over hans ansigt. Selv når han sov, så han godt ud. Hvordan kunne det være muligt?!

Mit blik gled over hånden han hvilede på min hofte, og straks gled et lille smil over mine læber. Jeg puttede mig ind til ham, og indåndede hans duft. Han rørte stille på sig, og slog i samme øjeblik øjnene langsomt op. Et smil gled over hans læber. ”Hey,” mumlede han søvndrukkent. ”Godmorgen,” svarede jeg ham blidt.

Han træk mig ind til sig, og inden jeg kunne nå at se mig om, presset læberne mod mine. Jeg lod mig følge med, og nussede hans nakke samtidig. En varm følelse bredte sig i kroppen på mig. Alt var glemt et øjeblik.  Til sidst måtte jeg trække mig væk, da jeg manglede luft. Æhæ.

*

 

Efter en times tid havde vi endelig taget os sammen til at komme op. Jeg elskede at tilbringe tid her; I Louis’ lejlighed, nok primært fordi jeg forbandt det med ham. I aften måtte jeg dog hjem, da jeg skulle arbejde i morgen. Louis havde tilbudt at jeg kunne blive og sove, og han så ville køre mig i morgen, men det ville være nemmere at tage hjem, da jeg boede tæt på Caféen, hvorimod Louis boede 20 minutter herfra. Jeg burde egentlig bare nyde resten af dagen med ham, men jeg var begyndt at tænke over det med Danielle igen, og det gjorde det lidt svært at være glad. Jeg forstod virkelig bare ikke, hvad jeg havde gjort. Det betød så meget for mig, de alle sammen kunne lide mig, og derfor gik det mig meget på.  Jeg havde aldrig gjort hende noget, vi mødtes første gang i går. Hun kendte mig ikke?!

Eftersom jeg ikke havde været så klog at tænke på det, havde jeg ikke taget ekstra tøj med, og måtte derfor have det på, jeg havde på i går, så for en gangs skyld tog det mig ikke lang tid at finde tøj.

Jeg betragtede Louis trække en t-shirt over hovedet. ”Avery. Hvad er der det går dig sådan på?” spurgte han. Wow… Var det virkelig så tydeligt? Eller kendte han mig bare godt? Who knows.

”Avery, jeg kan se der er noget galt” blev han ved, da jeg ikke svarede. Jeg tøvede lidt. ”Det bare... Hvorfor kan Danielle ikke lide mig?” spurgte jeg direkte. Det kunne jeg ligeså godt. Louis kiggede forvirret på mig. ”Hvad mener du? Hvor har du den idé fra?”

”Hmm…Altså jeg fik det lidt på fornemmelsen, da hun kom og fortalte mig det.” Jeg sukkede.

Louis lignede et stort spørgsmålstegn. ”Har Danielle sagt til dig, hun ikke kunne lide dig?” spurgte Louis forbavset. Jeg nikkede. ”Yup. Ordret faktisk”

Louis sukkede. ”Pigen kommer aldrig videre,” mumlede han irriteret. Nu var det min tur til at blive forvirret. ”Uddybelse?”

Louis sukkede igen, og satte sig ned ved siden af mig. ”Hun er stadig sur på mig, for at dumpe Eleanor” mumlede han. Excuse me? Var det en, jeg burde kende? Jeg var forvirret. ”Hvem er Eleanor?” spurgte jeg. Louis knugede hænderne sammen, og jeg kunne tydeligt se, han ikke ville ind på emnet.

”Min ekskæreste”

”Men hvorfor er Danielle sur på dig for det? Louis, vær sød at give mig en forklaring, siden du så åbenlyst kan den,” sagde jeg.

Han kiggede på mig. ”Danielle er sur på mig, for at dumpe Eleanor. Hun mener at jeg gjorde det til fordel for dig, men jeg havde kun lige mødt dig, da vi gik fra hinanden.”

Jeg forstod det stadig ikke. ”Men hvad har det med mig at gøre?”

”Dani og Eleanor var bedste veninder. Dani mener jeg har ødelagt det, ved at slå op med hende, og nu går det så ud over dig,” sagde Louis med en anelse irritation i stemmen.

”Men det er jo ikke din skyld,” sagde jeg irriteret.

”Eller din,” indskød han.

*

 

Mit humør var blevet bedre. Okay, faktisk var mit humør blevet meget bedre. Louis og jeg havde brugt det meste af dagen på at spille Xbox og æde is. Og ja, Louis vandt i alt hvad vi spillede, for han var jo gentleman nok til at lade mig vinde ingen af spillene.

Klokken var efterhånden blevet mange, og jeg skulle til at tage hjem. Louis greb bilnøglerne, og jeg fik mit overtøj på. Pludselig gik det op for mig, at jeg skulle ud og opleve Louis’… Interessante kørsel igen, men denne gang om aftenen. Hvor det var mørkt. Åh Gud, lad os komme levede hjem. Jeg overvejede stærkt at foreslå, vi tog en taxa, men på den anden side ville jeg ikke gøre ham ked af det. Jeg måtte bare bide det i mig. Og få mig et kørekort. Ja, det burde jeg spare op til.

Inden længe havde vi sat kursen mod mit hjem, og Louis kørte overraskende forsigtigt. Da han stoppede op ude foran lejligheden, var jeg overrasket over det var gået så hurtigt. Jeg havde helst ikke lyst til at skilles nu, men der var vel ikke noget at gøre. ”Vi ses,” sagde jeg og lænede mig frem for at kysse ham. Han trak mig ind til sig og kyssede mig igen, hvor efter jeg spændte min sele op. ”Vi ses snart. Kør forsigtigt,” sagde jeg da jeg trådte ud. ”Det gør jeg altid,” sagde han med et smil på læben, hvorefter jeg smækkede døren i. Da jeg kom ind af døren, gik det op for mig, hvor træt jeg egentlig var. Jeg skulle til at smide mig på sofaen, da jeg kom i tanke om noget. Jeg havde helt glemt at ringe til Chelsea. Inden længe havde jeg grebet min mobil, og tastet nummeret. Jeg var altså ligeglad med at de kostede en del, for jeg havde ikke snakket med hende længe. ”Hey,” lød hendes velkendte stemme i røret. ”Hvordan er din ferie so far?” spurgte jeg hende og smilede for mig selv.  Det var rart at høre hendes stemme igen. Det var nok også det rette tidspunkt at ringe på, eftersom vi var 6 timer foran.

”God! Virkelig god! De amerikanske fyre er nuttede” grinte hun. Jeg kunne ikke lade være med at smile af hende. ”Det er godt at høre.”

”Hvad med dig? Hvordan går det derhjemme? Hvordan går det med Louis?”

Jeg vidste dette spørgsmål ville komme, og jeg var ikke helt i humør til at forklare hende alt. ”Bedre end aldrig før,” svarede jeg hende og smed mig i sofaen, mens jeg sparkede mine Converse af. Hun gispede. ”Dater I?!” råbte hun hysterisk. Jeg tyssede på hende. ”Det kan man vel godt sige,” sagde jeg. Hun gispede endnu en gang. ”Du er så heldig, jeg kunne dræbe dig,” råbte hun. Wow, dramatisk..

”Så er jeg glad for du ikke er hjemme” sagde jeg og grinte. I samme øjeblik kunne jeg se Louis ringe på samme tid. ”Chels, jeg  burde nok smutte. Kan vi snakkes sammen i morgen?” spurgte jeg hende. ”Klart,” sagde hun glad, hvorefter hun lagde på. Jamen, det blev da sikkert kun 30 kroner for mig det opkald der. ”Louis? Hej,” sagde jeg da besvarede opkaldet. ”Hans stemme lød ustabil og nervøs, da han startede med at snakke. ”Avery…,” startede han. ”Louis, hvad er der galt?” spurgte jeg uroligt. Han begyndte virkeligt at bekymre mig. Der måtte være noget galt.

”Harry har været ude for en større bilulykke.”

 

______________________________________________________________________

GISP! Hvad sker der?!

13 er jo også et ulykke tal ikke?

 

xoxo Darlene

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...