Simon og Sofie

Dette er historien om Simon og Sofie, om hvordan de levede det perfekte liv sammen lige ind til den dag hvor Simon tog afsted...

1Likes
0Kommentarer
284Visninger

1. Simon og Sofie

Jeg mødt Simon får et par år siden. Det var september og vi var begge to lige begyndt i den samme klasse. Han var en af de første jeg lagde mærke til. Han sad henne ved sit bord med hovedet dybt begravet i en bog. Der gik et par dage før vi begyndt at snakke samme. Jeg elskede at høre ham fortælle historier, elskede at hører hans grin, elskede at se ham på. Vi snakkede rigtig godt sammen og begyndte ligeså stille at spise sammen i hver middagspause. På det tidspunkt havde jeg en kæreste, men forholdet gik ikke så godt. Vi skændes hele tiden og inderst inde vidste vi begge to at det ikke skulle være os to. En lille månede senere slå min kæreste og jeg op. Jeg havde det fint med at have slået op min kæreste. Jeg vidste at det var det rigtigt for mig. Nogle unger senere spurte Simon om jeg ikke ville med hjem og lave noget mad og se en film sammen. Jeg sagde med det samme ja og et par timer efter stod jeg foran hans dør og ringede på. Det var første gang vi skulle se hinanden uden for skole tiden. Jeg var en lille smule nervøs, men jeg var helt sikker på at det nok skulle blive en rigtig hyggelig og sjov aften. 

Vi begyndt at se hinanden mere og mere efter skole. Vi lavede alle mulige ting. Når jeg var sammen med Simon havde jeg det som om jeg kunne gøre alt i verden. Jeg følte mig lykkelig. Efter nogle måneder modtog jeg sms fra Simon med beskeden "Mød mig på bakken". Jeg tog så hurtigt jeg kunne hen til bakken, hvor jeg fandt Simon står med 20 røde roser i sine hænder. Jeg var helt målløs. Jeg vidst slet ikke hvad jeg skulle sige. Simon gav mig roserne og kyssede mig på kinden, hvor efter han spurte mig om jeg ville være hans kæreste. Jeg sagde ja og gav ham et stort kys. Nu var han min og jeg var hans. Vi havde det rigtigt godt sammen. Alt var bare lige sådan som det skulle være. Jeg kan huske en lille historie Simon fortalte mig en dag vi lå på sofaen og putte. Historien handlede om hvor sød og dejlig Simon synes jeg så ud da vi mødte hinanden første gang og hvor ked af det han var blevet da han fandt ud af at jeg på det tidspunkt havde en kæreste. Lige da vi var begyndt fik vi at vide at der var rigtig mange som ikke havde den samme kærester når de sluttede, som da de begyndt på grund af at man udvikler sig meget når man går i skole. Efter vi havde fået det at vide håbede Simon på at det ville ske for mig, så han måske kunne få mig istedet for. Han fortalte også hvor nervøs han havde været den første gang vi var sammen uden for skoletiden, hvilket jeg slet ikke kunne mærke på ham. 

Tiden gik og vi blev mere og mere forelsket i hinanden. Vi havde nu omkring et halvt år af vores skolegang tilbage. Vi var sammen hver dag og hele tiden. At være væk fra Simon i en time føltes som at være væk fra ham i flere timer. Jeg kunne slet ikke forstille mig hvordan jeg skulle leve mit liv uden ham. Vi begyndte at snakke om at vi skulle flytte sammen. Vi fandt en super sød lille lejlighed. Vi blev begge forelsket i den med det samme og vidste bare at det var her vi skulle tilbringe de næste mange år sammen. Vi flyttede ind i lejligheden og fik gjordt den super fin. Alt var perfekt, lige indtil det blev sommer og Simon tog afsted til Roskilde festivalen. Simon tog afsted sammen med hans to bedste venner. De tog afsted fredag eftermiddag. Det var hårdt at skulle sige farvel til ham og vide at jeg først kom til at se ham igen en uge senere. Jeg huske stadig hans sidste ord inden han satte sig ind i bil, "uanset hvad der sker er det dig og mig for altid. Jeg elsker dig skat". De kørte væk og jeg tog hjem til mine forældre. Jeg kunne ikke lige klare at skulle være helt alene i lejligheden uden Simon. Min mobil ringede lidt over 11 samme aften. Det var en politimand der fortalte mig at Simon havde været med i en bilulykke og lå nu på syghuset. Jeg tog afsted med det samme mod syghuset. Jeg har helt ødelagt inden i. Jeg vidst ikke hvad der var sket eller hvordan Simon havde det. Da jeg ankom til sygehuset fik jeg at vide af overlægen at Simon døde lige inden han ankom til sygehuset. Der var intet de kunne have gjordt for at rede ham. Jeg brød ud i gråd. Jeg vidst ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg var sur, ked af det og ulykkelig på samme tid. Simon var mit et og alt, nu var han væk. Jeg ville aldrig mere kunne komme til at hører hans stemme igen, se hans smukke smil, mærke hans arme omkring mig, hører hans grin. Det var al sammen taget væk fra mig. Jeg græd i flere måneder, Jeg kunne slet ikke holde ud at være i lejligheden, så den blev solgt og jeg flyttede hjem til min forældre igen.

Nu er det et år siden Simon døde. Jeg sidder her ved hans grav mens tårerne triller ned af min kind. Lige siden hans død er jeg kommet her hver uge. Simon vil altid have en stor plads i mit hjerte. Jeg kommer aldrig til at elske nogen igen ligesom jeg har elsket Simon. Han var noget helt specielt. Jeg kan stadig hører ham sige hans sidste ord, "uanset hvad der sker er det dig og mig for altid. Jeg elsker dig skat".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...