Terrible Things - Oneshot

Oneshot novelle baseret på Terrible Things af Mayday Parade.

4Likes
2Kommentarer
395Visninger

1. Oneshot.

 

Kalenderen sagde den dato, som jeg så inderligt elskede og hadede. Det var min søns fødselsdag, og han blev atten. Han havde glædet sig meget, forståeligt nok. Så var han myndig. Han kunne tage kørekort, han kunne drikke; der var nye regler for ham. Jeg var også stolt af ham; han var kommet langt i livet allerede på så kort tid. Han vidste hvad han ville, og hvor han ville være.

Hans skoledag var slut, da han kom hjem. Selv sad jeg i stuen, og ventede på ham.  Lige siden han var lille havde jeg lovet ham sandheden, når dagen kom. Han vidste ikke hvilken dag, men valgte at stille ingen spørgsmål. Jeg vidste at han inderst inde også vil vide hvad der blev af hans mor.

Han satte sig på sofaen, og kiggede på mig. Det var som om der ikke var brug for at fortælle ham det. Tårerne samlede sig i min øjenkrog. Jeg foldede hænderne sammen og kiggede på det grå gulvtæppe hun havde valgt. Der havde aldrig været behov for at renovere; det var som om hun havde valgt det hele til at blive det, og det skulle det få lov til.

”Jeg var lige så gammel som dig da alt der kom til min tankegang var at finde kærligheden. Før i tiden handlede intet om kærlighed. Alligevel som tiden gik, blev jeg ensom, og vidste hvad jeg manglede. En bedre halvdel, vel og mærke.

Engang skulle jeg med bussen til gymnasiet. Det var mit sidste år, og jeg havde efterhånden fundet ud hvad jeg ville med mit liv. Der stod din mor så, smuk som altid, og det varme smil. Jeg håber du kan huske smilet, for jeg tror aldrig du kommer til at se et smukkere smil.

Hun kom hen til mig, og satte sig ned ved samme bænk. Den gruppe piger hun stod med var forvirret over hun satte sig hos mig. Du ville forstå det, hvis du havde set mig. Jeg lignede ikke den typiske dreng som de andre faldt for. De var gode til sport, jeg havde bare en masse parat viden. Tro det eller ej, hun sagde at hun elskede det.

Jeg husker tydeligt hvad hun sagde til mig.

’Jeg burde ikke sige det, men din stirren er smigrende. Kunne jeg friste på caféen senere?’ Hendes stemme var så blød, og  så varm, at det slog mig jeg aldrig havde hørt den før. Eller jo, selvfølgelig havde hørt hendes stemme før. Den var bare aldrig rettet mod mig, og det gjorde mig blød.

Tom for ord, nikkede jeg. Du har ingen anelse om hvor smuk hun var den dag, den måde solen skinnede ned i hendes hår. Det hvide tøj der fik hende til at ligne en lille engel, den blege hud der så ud til at være så kold, men alligevel så varm.

Vi var ligesom alle andre teenagere. Vi var unge og dumme, og gjorde ting. Vi ændrede hinanden til det bedre, vi var starten for hinandens historie. Vi grinte af stjernerne, og hvad de formede. Vi delte alting, og der var ingen hemmeligheder.

Den nat jeg friede til hende, sad vi på bænken ved busstoppestedet hvor vi mødtes. Har jeg nævnt at det er hvor du venter på din bus hver dag? Stjernerne glimtede ligesom hendes øjne, og hun var forvirret hvorfor jeg havde taget hende herud. Ikke at jeg bebrejder hende; jeg havde også været forvirret.

I en pakke af papir og ståltråd, var der en lille æske. Den gang havde jeg ikke så mange penge. Du skulle bare vide hvor længe jeg havde sparet sammen til den, der hvor dage hvor jeg ikke havde spist for at være sikker på jeg havde penge til den. Alligevel følte jeg ikke den var nok. Intet var nok for hende. Misforstå mig ikke, hun var en taknemmelig kvinde, det var bare hvad jeg mente.

Din mor var en engel sendt fra Gud, og det var min opgave at passe på hende. Så jeg gav hende æsken, og hun åbnede den med en fryd. Hendes øjne blev våde, og hun gispede. Jeg satte mig selv på et knæ, og tog fat i hendes hånd.

’Du ved jeg elsker dig, og jeg vil spørge dig om noget. Vil du gifte dig med mig?’ Der var hvor hun trak sit sidste smil, og kastede sig på min nakke. Hun kyssede mig. Aldrig havde det været så passionerede og fuld af kærlighed. I mellem de søde kys, sagde hun ja flere gange.

Søn, jeg fortæller dig det her fordi livet kan vælge forkert. Det gjorde det for mig, og det intet med at bore et hul i mit hjerte. Jeg vil bare fortælle dig at livet kan gøre forfærdelige ting, og jeg beder til at Gud at han vil vise dig nåde for smerten.

Vil du høre slutningen?

Hun fortalte mig at hun var syg. Det var hendes sidste dag, hun havde aldrig fortalt mig noget. Du var lige født, og hun ville ikke ødelægge min glæde. Du skal vide at jeg aldrig bebrejdede dig for det, du var ikke skyld i det. Hun bad mig om at love at jeg ville passe på dig, og finde dig en ny mor.

Det kunne jeg ikke. Det tog en livstid at finde hende, og det ville tage mig en livstid at finde en ny. Jeg vil have dig til at forstå; elsk det du har, også selvom det er væk.”

Hans øjne var blanke, og tomme for ord. Hans læbe dirrede, og han nikkede stolt. Stolt over at forstå hvem hans mor i virkeligheden var. Pludselig var han glad for at få det at vide nu. Han havde aldrig troet at kærlighed betød så meget, og at det var derfor hans far var alene. Sandheden var at kærligheden havde bidt ham så hårdt at han ikke kunne komme videre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...