✾ Nobody Compares – One Direction ✾

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 feb. 2013
  • Opdateret: 3 mar. 2013
  • Status: Færdig
Siden 18-årige Melanie Clarkson’s mor tog afsted på turné med hendes band, har Melanie lukket sig selv inde i hendes lille lejlighed i London. Og som hun troede at hendes liv var ødelagt godt nok, støder hun en dag ind i drengen med de grønne øjne og krøllede hår fra One Direction. Men det ender med et stort skænderi, og hun får allerede et indre had på ham. Og hun er fast besluttet på at han skal bøde for det han gjorde. Men vil følelserne tage en stor drejning når han langsomt begynder at charmere sig ind på hende? Og vil hun gengælde det, eller ej? ○ Læsning er på eget ansvar ○

42Likes
48Kommentarer
4787Visninger
AA

10. 9

Han greb ud efter min hånd og flettede vores fingre sammen, mens vi gik ind i stuen, hvor alle de andre drenge sad og så fjernsyn. "Heeej...." Niall kiggede overrasket på os, "Hvad sker der?" 

Jeg bed mig usikkert i læben, og kiggede op på Harry, som bare smilede stort til ham. "Er.. i?" Mit blik faldt over på Zayn, som bare smilede varmt til mig og jeg nikkede langsomt.

"JEG VIDSTE DET!" råbte Niall pludselig og sprang op fra sofaen, så den chipspose han havde på skødet faldt ned i jorden. "Jeg vidste det!" gentog han lidt lavere og gik hen mod os. "Jeg vidste der var noget mellem jer!" Han trak mig væk fra Harry, sendte ham et drillende smil og slog armene omkring mig.

"Tillykke!" udbrød de andre drenge pludselig. Jeg trak mig forsigtigt ud fra Niall, som nærmest dansede tilbage til der hvor han sad før og samlede sin chipspose op, og begyndte at æde igen. "Så du er mig bare utro, Harry?" sagde Louis skuffende og udbrød tre falske hulk.

Jeg kunne ikke lade vær med at smile stort til Louis, som bare sad der og prøvede at holde hans smil inde. "Undskyld Lou!" Harry smilede stort til ham, "Men du er mig da også utro med Eleanor." 

Louis stoppede straks med hans hulk og trak på skulderne, "nå ja." Vi udbrød alle et stort grin. Harry begyndte at trække mig hen mod den eneste ledige sofa, og smed sig derned og trak mig hårdt med, så jeg nærmest landede ovenpå ham. 

"Hov hov! Geet a room." grinede Zayn og sendte os et drillende smil. Jeg undslap et lille fnis og kravlede af ham, og satte mig ned ved siden af ham. "Hvad ser vi?" spurgte jeg.

"Det ved jeg da ikke!" udbrød Louis opgivende og rejste sig. "Jeg kan ikke klare det her mere.. Jeg.. GÅR UD I KØKKENET!" Han lavede en eller anden sjov lyd og forsvandt ud i køkkenet. Jeg kunne ikke lade vær med at knække af grin, og heldigvis grinede de andre også, så det ikke var helt pinligt for mig. Mit grin har sgu aldrig været det pæneste. 

Jeg kunne mærke mine øjenlåg blive tungere, og jeg var også godt træt af at havde gået så forfærdeligt langt. Heldigvis bemærkede Harry det, "træt?" Jeg nikkede, før jeg puttede mig ind til ham, så mit hoved lagde på hans brystkasse, og lod mine øjne glide i. 

Efter at havde lagt der i omkring 10 minutter og halvsovede, hørte jeg de startede på en ny samtale.

"Tillykke med hende Harry." lød det fra Liam. 

Harry mumlede et eller andet og begyndte at ae mig på ryggen. "Det er sgu godt scoret!" grinede Zayn. 

Hvor er jeg dog smigret Zayn, det var da sødt sagt. Ahahaha. 

"Men.. Hvad med Emma?" spurgte Louis uroligt. Det var som om mit hjerte stoppede med at tanke, og mit blod frøs til is. Emma?

Jeg kunne mærke det gav et sæt i Harry, og han stoppede med at ae min ryg. "Havde du ikke tænkt på det?" spurgte en eller anden, jeg var ikke sikker på om det var Niall eller Zayn.

"I har sgu da haft et eller andet kørende i lang tid! Folk begyndte at tro i var sammen, siden i jo.. var så meget sammen og datede." 

Vreden pumpede inden i mig, og jeg have lyst til at slå på et eller andet. Langsomt begyndte jeg at ryste, selvom det ikke var nogen smart idé, hvis Harry opdagede jeg var vågen, og havde hørt det hele. 

"Forhelvede Harry!" udbrød Niall irriteret, "så det vil sige du er Melanie utro?"

Og der stivnede alt inden i mig. Tårrende pressede på, og jeg begyndte langsomt at ligge uroligt. "M-Melanie?" stammede Harry nervøst, og lyn hurtigt slog jeg øjnene. 

Vreden steg inden i mig, og ALT mit indre had kom frem igen. Jeg fatter ikke hvordan fuck han kunne være mig utro! Efter alt det vi har været igennem. "Hvad?" vrissede jeg. 

"Har.. du hørt.. det?" Jeg nikkede hurtigt, "det hele." 

Jeg satte irriteret en arm i hans mave, og skubbede mig hårdt op, og man kunne godt se det gjorde ondt. "Melanie.. Vent nu." Jeg mødte Harrys blanke grønne øjne, hvilket fik kuldegysningerne til at rejse sig. Jeg hader at se ham sådan. 

Stop det Melanie! Idioten har været dig fucking tro! I er lige kommet sammen, og han er dig allerede utro forhelvede! Først var der rygter om han brugte mig til at komme over hende der Taylor, og nu, viser det sig at han er min fucking utro med hende der Emma! 

"Jeg fucking hader dig Harry!" skreg jeg vredt og slog ud med armene. Drengene kiggede choket på mig, og jeg bed mig usikkert i læben. Harry rejste sig fra sofaen, "Melanie lad mig n-" 

"Du skal fucking bare lade mig være! Er det forstået?!" vrissede jeg, og kunne mærke tårrende presse på og jeg lod em glide ned af mine kinder. Han kig tættere på mig, så vi kun stod nogle centimeter fra hinanden. "Melanie.. mig og Emma v-" 

"Du var mig fucking utro Harry! Tror du seriøst jeg har tænkt mig at tilgive dig for det?!" vrissede jeg og skubbede hårdt til hans brystkasse. "Hey heeey!" Niall rejste sig lynhurtigt op og gik hen mod mig. "Melanie.. Shhh.." 

Han trak mig hen til sig, og strammede grebet. "Shh.." hviskede han beroligene i mit øre. Jeg udbrød et hulk og puttede mig ind mod hans bryst. Jeg fatter ikke at min største kærlighed viste sig at være.. en idiot. 

"Kom." Han greb fat i min arm. "Vi går i seng." sagde han til de andre, inden han trak mig med ind i et eller andet rum. Jeg smed mig hurtigt i sengen. "Melanie.. Shhh.." Han satte sig på sengen, og lod sin hånd stryge min ryg. 

"J-jeg fatter i-ikke hvord-dan h.." Jeg udbrød et stort hulk og slog opgivende ud med armene. Jeg vil hjem. Jeg vil bare ikke være her mere! Ikke i den samme bygning som den idiot! 

"Vi finder ud af det hele i morgen, ikke? Men du har brug for søvn søde."

Han havde ret, jeg var træt og skulle måske bare sove på det. Jeg nikkede langsomt og sendte ham et taknemmeligt smil. Niall var der altid for mig. Altid.

 

 

Jeg slog øjnene op og udbrød et langt suk. Sætningerne, ordene, scenen med mig og Harry kørte som et flashback inde i mig. Som det ikke burde. Jeg skal komme over ham, han fortjener mig ikke og.. jeg kan finde bedre istedet for en idiotisk klam player. 

"Godmorgen." Det gav et sæt i mig og jeg vendte mig rundt, så jeg lod front med Niall. "Godmorgen," grinede jeg og sendte ham et smil. Nå ja, mig og Niall sov jo sammen i går - bemærk sov, så der skete ikke noget. Han er virkelig min bedsteven. 

"Hvordan har du det?" Hans spørgsmål kom bag på mig, og det var ikke det jeg havde regnet med, men jeg kunne vel nok regne ud, at det kom på et eller andet tidspunkt. "Godt." løj jeg og ham gennemskuede det. 

"Det skal nok gå.." Han trak mig ind til sig, og strøg beroligende min ryg med hans hånd. Jeg puttede mig helt ind til ham, så mit hoved lagde på hans brystkasse. Fuck om han kun har boxershorts og jeg kun har undertøj på - vi ved at vi bare er venner. Gode venner. 

"Er du sulten?" 

Og der kom spørgsmålet, selvfølgelig spurgte ham om det på et eller andet tidspunkt. "Ja, og det regner jeg også med du er." grinede jeg og trak mig ud, så jeg kunne se ind i hans øjne. De var virkelig smukke, faktisk smukkere end Harrys. 

Okay løgn - men ja.

Jeg sendte ham et stort smil, da han nikkede ivrigt og rejste sig op, og det samme gjorde jeg. Jeg fiskede mit tøj op, som jeg havde smidt i nat, fordi jeg sikkert svedte, eller sådan noget. Jeg tog de samme natbukser på og den store hvide sweater på.

Jeg smilede stort til ham, før han tog mig i hånden og gik med mig ud i køkkenet, hvor vi ikke var alene. Liam, Louis og Zayn sad der og spiste morgenmad. De sendte først Niall et undrende blik, men smilede så til mig. "Godmorgen i to!"

Jeg smilede stort til dem, før jeg slap Niall hånd og gik hen og satte mig ned ved siden af Zayn. "Godmorgen smukke!" grinede han og slog mig på knæet. Jeg havde ikke rigtig set mig i spejlet, før jeg gik herned, men jeg lignede sikkert noget katten havde slæbt ind, men fuck det.

Jeg greb ud efter en bolle i den der tingest bollerne lå i og smurte den med nutella. Uuuh, det var bare så godt. - Var jeg den eneste der misforstod det der for groft? Haha. 

Mit blik kørte over alle drengene da jeg indså at der manglede én. Den idiot jeg hader allermest i hele verden. "Hvor er Harry?" fløj det ud af mig, og bagefter havde jeg lyst til at slå mig selv med en stegepande. Det var nu ikke så smart sagt Melanie.

"Jeg tror.. han sover, eller sådan noget." sagde Liam og kiggede på Louis, som bare nikkede langsomt. Ja flot, det er mig der har ødelagt hele stemningen. Flot Melanie, flot. Hvorfor er det bare så typisk dig?

Jeg nikkede langsomt og sendte Liam et kort smil, før jeg spiste videre. Akavet.

 

 

Klokken var så småt ved at blive 2 - mig og de 4 drenge sidder inde i stuen og snakker. Vi har virkelig haft det sjovt, og grinet rigtig meget. Alt i alt, så har det bare løftet mit humør meget mere og mine tanker er gledet lidt væk fra Harry.

Indtil nu. 

Vi har ikke set ham hele dagen. Han ligger bare inde i sin sin og.. laver et eller andet - lol. Louis eller Liam har flere gange været inde ved ham og spurgt om han ikke kom ud, eller sådan noget. Men jeg har aldrig fundet ud af, hvad han egentlig svarede, men han er ikke komme ud. "Andre end mig der er sulte?" Niall knækkede stilheden og kiggede undrende på os alle. 

"Du har sgu da lige spist!" brokkede Liam sig og rystede blidt på hovedet. 

"Jeg er også sulten Niall." Jeg sendte ham et stort smil, og smilede drillende til Liam, som bare slog opgivende ud med armene. "Hvad siger du til pizza?" spurgte jeg. Han nikkede stort og sprang op af sofaen og nærmest lød ud i køkkenet. 

Det så virkelig mærkedeligt ud, mest fordi han hele tiden var ved at vælte. Vi grinede stort alle sammen, og bogstavelig talt faldt Zayn ned på jorden af grin, da Niall smækkede hovedet ind i væggen. Men vores grin famlede stort, da en træt krøltop kom gående ind i stuen.

"Godmorgen," mumlede han hæst og kiggede ned i jorden. Hans øjne var helt røde, og der var ingen tvivl om han havde grædt, ellers var han bare utrolig træt. "Morgen?" Louis sendte ham et drillende smil, som troede at det ville gøre ham i lidt bedre humør, men det hjalp ikke. 

Han nikkede bare kort og forsvandt ud i køkkenet. Det er mig der har ødelagt det hele - stemningen og ikke mindst Harry. Hvad helvede har jeg gang i? Jeg udbrød et lavt suk og kiggede rundt på drengene som også sukkede. 

"Melanie. Jeg gætter på du skal have sala... Oh hej Harry!" lød det ude fra køkkenet. Harry mumlede et eller andet, hvilket fik Niall til at sukke lavt og kom frem i døråbningen og kiggede undrende på mig. "Ja, jeg skal have salatpizza." 

Han nikkede langsomt før han tog telefonen op til øret igen, og snakkede videre. Jeg burde virkelig ikke spise pizza, hvis jeg gerne vil tabe mig. Men salat pizza er jo sunde.. Ikke? 

Nej de er ej.

Alt det fucking dressing de putter på, ødelægger det hele. 

Fuck det, det går vidst lige den her gang. Jeg smilede stort til Niall, som kom gående ind i stuen lidt efter og satte sig ned ved siden af Zayn. Der lagde en ubehagelig stilhed over os, og jeg er næsten sikker på vi hørte på hvad Harry lavede ude i køkkenet - selv jeg misforstod det der. Men nej, han var igang med at hælde cornflakes op i en skål, eller noget i den stil. 

Jeg kiggede kort over på Louis, som af en eller anden mærkelig grund også kiggede på mig. Jeg bed mig usikkert i læben og løftede det ene bryn. Han kiggede alvorligt på mig, og det skæmmende mig. Indtil jeg forstod det. Han ville have mig til at gå ud og snakke med ham. 

Tøvende rejste jeg mig fra sofaen og gik hen mod køkkenet. Nu får du din vilje Tomlinson. 

 

♡ don't forget the like button ♡

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...