✾ Nobody Compares – One Direction ✾

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 feb. 2013
  • Opdateret: 3 mar. 2013
  • Status: Færdig
Siden 18-årige Melanie Clarkson’s mor tog afsted på turné med hendes band, har Melanie lukket sig selv inde i hendes lille lejlighed i London. Og som hun troede at hendes liv var ødelagt godt nok, støder hun en dag ind i drengen med de grønne øjne og krøllede hår fra One Direction. Men det ender med et stort skænderi, og hun får allerede et indre had på ham. Og hun er fast besluttet på at han skal bøde for det han gjorde. Men vil følelserne tage en stor drejning når han langsomt begynder at charmere sig ind på hende? Og vil hun gengælde det, eller ej? ○ Læsning er på eget ansvar ○

42Likes
48Kommentarer
4785Visninger
AA

9. 8


Lige da mig og Harry tog det første skridt ind i lejligheden, blev vi overfaldt af de andre drenge, bogstaveligtalt. Louis var så hurtigt henne ved mig og løftede mig op i hans greb, mens han drejede mig rundt. "Er du klar over hvor nervøsse vi har været?" 

"Hvis du ikke sætter mig ned, ender jeg med at brække mig på dig." 

Med et havde han sat mig ned, og jeg udbrød et svagt grin, hvilket fik ham til at smile drillende til mig. "Hvorfor skulle du også lige gå, Melanie?" Jeg kunne høre alvoren i Liams stemme, men han kunne ikke gemme det smile, som var ved at poppe på på hans læber.

"Jeg havde brug for luft." Eftersom Harry har sagt jeg ikke er tyk, så har jeg droppet det der med at jeg var. Selvom jeg nu stadig gerne vil løbe, så jeg kan få min gamle forum tilbage - I VED.

"Du må være sulten, ikke?" Zayn var kommet hen og lagde sin arm på min skulder og jeg nikkede ivrigt. Sulten? Det er jeg.. meget endda. "Pizza.." Han grinede stort, og nikkede så. 

Efter at havde spist verdens bedste varme salatpizza, sad vi alle inde i stuen og så fjernsyn. Ikke en film eller noget, men Liam zappede bare alle kanalerne igennem - der var overhovedet ikke noget godt at se.

"Hey!" udbrød Zayn pludselig. "Der er vi jo." Et smil gled over mine læber, da jeg så de 5 drenge på skærmen. De var til et interview eller noget. Hvor sejt ville det ikke lige være at se sig selv på tv? Det ville da være mega fedt. 

Men der tog jeg fejl.

For det var bare et lille smugkig på interviewet som kom i morgen, eller sådan noget. "Nå da." grinede Niall og hvilket fik mig til at kigge på ham, og overraskende nok kiggede han også på mig. "Blev du skuffet der?" Han hentydede til at interviewet som først kom i morgen. Men jeg sendte ham bare et stort smil og nikkede langsomt - hvad skulle jeg ellers gøre? 

"Hey.. Melanie?" Jeg rettede mit blik over på Zayn, som kiggede alvorligt på mig. "Hvad?" spurgte jeg forvirret. 

"Du.. du er i fjernsynet." 

Jeg kiggede først overrasket på ham, men så så lynhurtigt hen på fjernsynet. Og han havde ret. Der var et billede af mig og Harry henne på den legeplads, det var et billede der hvor han krammede mig - heldigvis ikke det billede hvor han kyssede mig. 

Jeg er sikker på min mund var et stort o. "Skru op for lyden forhelvede!" udbrød jeg og kiggede hen på Liam, som bare greb hurtigt fjernbetjeningen og skruede op.

"I aften spottede vi Harry Styles på med en ukendt pige i 100-meter-parken. Der går rygter om Harry bare bruger hende, til at komme over break-uppet med Taylor Swift. Eller er det virkelig hans eneste ene?"

Jeg gjorde store øjne af skærmen. Hvordan fanden kunne de overhovedet finde os? Jeg mener.. hvordan fuck kunne de regne ud Harry var i den park klokken 21 om aftenen? De er for sindssyge altså.

Et lavt suk fløj ud fra mine læber, da fjernsynet blev sort, fordi Liam havde slukket det. "Hvad var det lige?" spurgte Louis, mens han blik flakkede mellem mig og Harry, som faktisk sad ved siden af hinanden. 

Jeg kiggede kort over på Harry, som bare kiggede ned i jorden og så ud som om han ikke vidste hvad han skulle svare. Så jeg trak bare på skulderne og sendte Louis et falsk smil. 

"Er.. der noget mellem jer?" Jeg kiggede overrasket over Nialls pludselig spørgsmål og skævede.

Ja, hvad fuck svarer man så nu? Harry.. kom på banen forhelvede! Jeg kan ikke klare det her alene.

"Det.. ved jeg ikke." endte jeg med at sige, og Niall nikkede langsomt. "Så var det derfor i tog så lang tid!" 

Alligevel kunne jeg ikke lade vær med at grine svagt over Nialls andsigtudtryk, han så virkelig ud som om han bare havde regnet nogle helt vildt ud. Jeg nikkede svagt og skævede så igen.

Det var rimlig akavet det her.

"Melanie.." sagde Harry pludselig og mødte mit blik. Det så ud som om hans øjne var på kanten til at græde, men jeg er ikke sikker - og det gjorde mig nervøs. "Kan jeg lige snakke med dig?" 

Jeg nikkede svagt og rejste mig. Igorrede de andre drenge som bare sad med et smørret smil på læberne. Fuck da jer.

Jeg fulgte efter Harry ud i gangen, hvor ham omhyggeligt lukkede døren til stuen og tændte lyset. Vi kunne jo ikke stå herude i mørke, vel?

"Hvad så?" spurgte jeg efter nogle laaange sekundters akavet stilhed, efter min mening.

"Jeg.." begyndte han. Og han fuldførte ikke sin sætning. 

Okay.. hvad?

"Harry?" spurgte jeg og kiggede forvirret på ham. "Hey, er der noget galt?"

Han svarede ikke, så bare ned i jorden. Jeg skævede, "Du fortrød det, gjorde du ikke?" Jeg hentydede til kysset, og det tror jeg nok han regnede ud.

"Harry! Kig på mig!" sagde jeg bestemt og løftede det ene bryn. Hans blik flakkede langsomt op, og mødte mine øjne. Jeg kunne se tvivlen i hans øjne. "Jeg ved du fortryder det." sagde jeg opgivende og satte min ene hånd på min hofte og sukkede stort.

"Men hvorfor gjorde du det så?" spurgte jeg. Det er jo også bare rigtigt fedt at ens kærlighed fortryder at han har kysset dig. Fedt fedt. Det er baaaaaare alt det en pige drømmer om.

"Melanie!" udbrød han pludselig overraskende højt. "Jeg fortryder det ikke!"

Jeg løftede det ene bryn og kunne ikke lade vær med at trække lidt i smilebåndet og til min lettelse gjorde han det også.

"Jeg... Melanie.. Jeg ved bare om du kan klare det her. Jeg mener.. hvis vi offentliggøre vores forhold, så vil vores fans væ-" 

"Vent lidt Harry.. Sagde du lige offentliggøre vores forhold?"

Jeg lod mine øjne bore sig ind i hans og var ved at springe af glæde. Seriøst. Han hentydede lige til at vi var sammen! Sammen som et fucking par!

Ved du hvad det betyder?!?

Det gør du nok. Thihihiihihi.

"Det gjorde jeg vel." Han smilede charmende til mig, hvilket fik sommerfuglende til at vågne. Men jeg skulle lige være sikker på, om jeg tænker det samme som ham.

"Som i.. et par?"

Han nikkede svagt, og jeg havde lyst til at overfalde ham og ikke mindst fangirle. Ikke fordi jeg er fan, men bare gå amork over jeg er sammen med min lover. Må jeg gerne?

OMOGFOMOGMOG OMFG! JEG ER SAMMEN MED MIN STØRSTE KÆRLIGHED! MIG OG FUCKING HARRY STYLES! ER ET FUCKING PAR! SOM I SAMMEN, SOM I FUCKING KÆRESTER!

Harry Styles + Melanie Clarkson = ♥

Tihihihih.

Hvor vi dog lyder godt sammen. Eller vent.. Vi skal lige sammenblande vores navne. Marry eller Helanie - Hvad lyder bedst? 

Tilbage til virkeligheden. 

Jeg kunne ikke lade vær med at smile som en sinddsyg - og mon ikke Harry tror jeg er det. Men seriøst. Jeg er sammen med ham. Mit ønske er gået i opfyldelse. 

Jeg har hadet ham, han har været min fjende - nu er han min kæreste og jeg elsker ham.

Wow. Det hele er sket så pludseligt.

"Kom her smukke," han lagde sine hænder på mine hofter og trak mig hen til ham. Hans grønne øjne borede sig ind i mine, hvilket bare fik en varm mavefornemmelse til at køre op i mig. Jeg kunne ikke lade vær med at smile stort - og jeg lignede sikkert en eller anden idiot. 

Så skete der. Min mave sprang af glæde, da han pressede sine læber mod mine. Første kys af min kæreste. JAJAJA, jeg ved godt vi har før og blablabla, men det her er bare mere specielt fordi vi nu er sammen. 

Sammen sammen.

I har forstået det, men jeg seriøst bare så lykkelig.

Skuffelsen kørte igennem mig, da Harry trak sig ud fra kysset og kiggede alvorligt på mig. "Melanie.. Du skal vide at hvis vi offentliggøre vores forhold, så vil vores fans være sådan lidt... efter dig." 

Og ja, det er så ulempen ved at være kærester med en kendt. Jaja, jeg er også kendt, men ikke så meget som ham den charmerende krøltop fra One Direction. You know what i mean. 

"Jeg kan godt klare det." indrømmede jeg, selvom jeg ikke vidste om jeg talte sandt. Om jeg virkelig kunne klare alt hadet. Jeg har jo aldrig prøvet det før, og jeg ved jo ikke hvordan det er. Men jeg må vel bare tage det, som det kommer. Desuden har jeg endelig fundet min lover, og det skal milioner af piger ikke ødelægge, bare fordi de er misunderlige. 

"Er du sikker?" Han skævede kort, mens hans øjne borrede sig ind i mine, men jeg nikkede bare svagt også trak han lidt i smilebåndene, før han trak mig ind i et stort kram igen. "Det er jeg glad for, babe."

Og der smeltede jeg lige. Den måde han sagde det på.. Uuuuf!

Han er da bare lige til at springe på. 

Men alt i alt - jeg er lykkelig, fordi jeg har fundet min eneste ene. 

Undskyld for det nok kedelige og korte kapitel. 

♡ don't forget the like button ♡
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...