✾ Nobody Compares – One Direction ✾

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 feb. 2013
  • Opdateret: 3 mar. 2013
  • Status: Færdig
Siden 18-årige Melanie Clarkson’s mor tog afsted på turné med hendes band, har Melanie lukket sig selv inde i hendes lille lejlighed i London. Og som hun troede at hendes liv var ødelagt godt nok, støder hun en dag ind i drengen med de grønne øjne og krøllede hår fra One Direction. Men det ender med et stort skænderi, og hun får allerede et indre had på ham. Og hun er fast besluttet på at han skal bøde for det han gjorde. Men vil følelserne tage en stor drejning når han langsomt begynder at charmere sig ind på hende? Og vil hun gengælde det, eller ej? ○ Læsning er på eget ansvar ○

42Likes
48Kommentarer
4791Visninger
AA

7. 6

advarsel; kort og kedeligt. hehe! xx
-----------------------------------------------------------

Af en eller anden mærkelig grund sagde drengene ikke noget til, at mig og Harry tog ned og spiste alene. Jeg mener, de ved jo vi er fjender, så hvorfor stoppede de os ikke? Er de slet ikke bange for, at vi river hovederne af hinanden. Eller hvad?

Hvad har han sagt til dem?

”Kommer du?” Jeg bed mig usikkert i læben, og nikkede langsomt. Af en eller anden grund, som altid, gør det mig bare så usikker og nervøs at være alene med Harry. Ved du hvorfor?

Fordi jeg er som sagt så håbløs forelsket i ham. Derfor.

Men han har ingen idé om, hvad jeg føler for ham. Og som den pjevs jeg er, tør jeg ikke sige det til ham. Men hey, jeg ved at han ikke hader mig. Hvorfor skulle man invitere den person man hader med ud og spise? Lidt må han da bryde sig om mig.

Det gav seriøst et kæmpe sus i mig, da jeg kunne mærke han havde fat i min hånd, den anden lukkede han døren til lejligheden med. ”Harry, her er parpazzier.” jeg kiggede mig omkring, selvom der ikke var noget som helst tegn på en, så ved man jo aldrig.

”Og?” spurgte han, ”har du noget imod, at ses sammen med mig?”

Jeg grinede svagt. ”Burde det ikke være omvendt?”

”Tror du virkelig jeg har noget imod, folk ser os sammen Melanie?” Han stoppede op, og kiggede mig dybt i øjnene, hvilket hurtigt gjorde mig ret nervøs, og jeg langsomt kunne mærke jeg begyndte at ryste.

”Nej,” svarede jeg ærligt, og sendte ham et svagt smil, som han gengældte. ”Men.. Så starter der jo rygter om, vi er sammen?”

Af en eller anden mærkelig grund svarede han ikke, men gik bare videre og trak mig med. Hvorfor.. hvorfor svarede han ikke på det?

Der lå en ubehagelig stilhed over os som var meget.. ja ubehagelig. Jeg hader sådanne akavede tidspunkter. Er der ikke bare, please, en eller anden som kan komme og f-

”OMG DET ER SELVESTE HARRY STYLES!”

Og jeg tror gud elsker mig i dag. Harry slap hurtigt min hånd og kiggede undskyldende på mig. Jeg nikkede bare langsomt og sendte ham et svagt smil. Der var nogle piger, og de havde faktisk alle sammen blond hår, aha, løbende hen mod os.

De havde tåre i øjnene. Vildt var? At græde over at se et helt normalt menneske. Er han virkelig så grim? Aha nej, han er deres idol, og ja. Som om jeg ikke græd da jeg så Demi Lovato. Jeg var helt færdig, og kunne ikke snakke.

De piger klarer det så bedre end mig, fordi de snakkede til ham. Flot klaret piger, high five til jer.
”Må vi ikke få et billede? Sophie, tager du det?” ”Jo da.” svarede Harry en af de mange blondiner som han var omringet af. Er der ikke omkring.. 6 personer?

De klemmede sig sammen, og smilede til kameraet. Jubii, et minde for livet – tillykke, i har mødt selveste Harry Styles. Kan i så gå nu? Jeg er sulten, og vil gerne videre.

Jeg aner ikke hvad der lige skete for mig der.

”Harry, må vi os få et billede?”

Jeg begyndte langsomt at trippe og kiggede utålmodigt hen mod ham, men han så overraskende glad ud, og stod og snakkede med nogle fans, directioner eller hvad fuck de nu kalder sig.

”HARRY STYLES!”

”Er det virkelig dig!”

”JEG ELSKER DIG!”

Flere mennesker? Seriøst.

”Jo da.” Og fuck dig Harry, kan du ikke bare sige nej, og skride over til mig, så vi kan komme videre? Okay, den var led. Men jeg er muggen, fordi jeg ikke har spist. Det ved i jo godt jeg bliver. Og ja, langsomt begyndte mit hoved også at dunke – som sagt, jeg får tit hovedpine når jeg er sulten.

Og ved du hvad? Det hjælper ikke ligefrem på mit hoved, at være her, når folk skriger, græder og alt det der fiskepinde noget. Og ja, jeg kan ikke se Harry mere, fordi der var dannet en stor folk grædende og skrigene piger omkring ham.

Jeg udbrød et højt suk, hvilket fik nogle af pigerne til at kigge irriteret på mig. Ja undskyld mig, i nakker min kæreste.

Hov.

Fuck.

Nej nej, ikke kæreste.

Vi er bare.. venner.

”Er i kærester?”

Jeg gjorde store øjne af en af pigerne, selvom det ikke var hende der havde spurgt om det. Og så uheldig som jeg var, kunne jeg ikke høre Harrys svar. Hvis han overhovedet svarede.

Efter at havde stået her i omkring 10 minutter, tror jeg snart jeg dør. Mit hoved har aldrig gjort så ondt før. Sulten, hovedpine og skrig er ikke den bedste sammenblanding. Og ja, Harry er omkring af folk der klamre sig op af ham.

Derfor opgav jeg at vente på ham, og i stedet satte snuden hjem ad. Og med det mener jeg hel hjem. Hjem til mig selv – og ja, Harry lagde ikke mærke til, at jeg var begyndt at gå.

 

 

Jeg smækkede døren, sparkede mine sko af så de gav en underlig lyd, da de ramte væggen og farede ind i stuen. Det så ud som det gjorde, da jeg sidst forlod det. Dynen lagde stadig på sofaen. Gardinerne var rullet ned, to tomme pizzabakker, fra nogle par dage siden, stod stadig på sofabordet. Også nogle tomme cola dåser.


YOLO, ikke?

Jeg smed mig i sofaen, og trak dynen over mig. Jeg greb ud efter fjernbetjeningen og trykkede på tænk-knappen.

Hvad hedder den knap?

Altså den knap, hvor man både slukker og tænder, og normalt er den rød. Hedder den ikke ’Power’ eller noget i den slags?

Jo, den hedder Power, og hvis den ikke gør, så hedder den det nu. Okay? Fiiiiiiiiiint.

Det gav et sæt i mig, da en høj ringetone afbrød mine tanker. Min telefon, hvor er det nu den ligger? Jeg gav en utilfreds lyd fra mig og skubbede min dyne af, så den landede nede på gulvet.

Jeg fulgte lyden, og endte inde i mit dejlige soveværelse, og jeg savner faktisk at sove i min dejlige bløde store dobbeltseng. Den er så rar.

Jeg tog min mobil op, som lå og spillede sangen As Long As You Love Me, den af Justin Bieber, som jeg så har valgt som min ringetone. Der var ikke andre, okay?

Niall.

Ja, jeg havde givet drengen mit nummer, dengang vi ventede på maden første dag. Kan du huske det? Da vi havde det så sjovt, indtil de andre drenge kom. Men ja, hvad vil han nu?

”Hallo?” spurgte jeg.

”Melanie!” lød det højt fra ham og han sukkede lettet. ”Hvad er der?” spurgte jeg forvirret.

”Vi har været så nervøse! Vi troede du var blevet kidnappet, eller sådan noget i den stil.” sagde Louis, som åbenbart havde nakket telefonen fra Niall. Jeg undslap et højt grin. Kidnappet? Nej overhovedet ikke.

”Nej, jeg er bare blevet taget hjem.”

”Melanie!” sukkede Louis, ”den snak har vi taget. Du må ikke tage hjem.” Jeg sukkede lydløst. Jeg kan jo ikke være hjemme ved dem forevigt vel? Jeg har altså også lov til at være lidt alene, hvilket jeg godt kan bruge lige nu. Tænke over det hele.

”Too late.” sagde jeg en smule træt og flabet. Der lød et hæst svagt grin, som tilførte Zayn i røret. Røret? Hvorfor fuck.. Nej, i den anden ende så. Vi lever jo ikke i 80’erne mere.

”Men hvorfor skred du bare?” lød det pludselig vredt. Jeg kunne gengælde Harrys vrede stemme, hvilket fik min mave til at vende sig på forkerte måder. Han havde sidst snakket sådan til mig, da vi mødtes første gang.

”Harry..” begyndte jeg, ”Jeg ventede i omkring 40 minutter… Jeg var sulten.”

”Hvorfor sagde du ikke noget?” spurgte han irriteret. Hvilket skød en vrede op i mig. Hvorfor jeg ikke sagde noget? Han var sgu da omringet af alle de idioter. Selv hvis jeg råbte det til ham, kunne han ikke høre mig. Er du klar over hvor højt de skriger?

Jeg valgte ikke at svare på hans spørgsmål, da han nok var klog nok til at regne det ud. Eller er der gemt en blondine i Harry?

”Så hvornår ser vi dig igen?” spurgte Liam og brød den ubehagelig akavede stilhed, som havde lagt over os i nogle minutter. ”Det… ved jeg ikke..” sukkede jeg og kløede mig akavet i håret.

”Hvad med i aften?” lød det fra Niall, som automatisk fik mig til at smile. Hans irske accent er bare så sød, den kan få enhver op med humøret.

”Det.. kan godt være,” sagde jeg langsomt og kiggede rundt i rummet. Faktisk så orkede jeg det ikke, fordi det betød at jeg sikkert endte med at sove derhjemme, og jeg savner at sove i min seng.

”Så er det en aftale!” udbrød Louis glad, og jeg kunne høre han klappede i hænderne. ”Fint,” sukkede jeg. ”Jeg henter dig klokken 19, okay?” Jeg kunne ikke høre hvem det var, der sagde det. Men det var nok en af drengene, så det var jo okay.

Af en eller anden mærke grund, havde jeg lyst til at skrive med Niall. Selvom jeg ved, at jeg lige har snakket i telefon med ham. Mine fingre gled over tastaturen på min mobil.

What are you doing? – Melanie

Jeg ved godt det virker utrolig plat, at skrive til ham omkring et minut efter vi havde snakket i telefon. Men hey, jeg keder mig altså.

 

Watching TV and talking.
Do you want to come over earlier, since you write, babe?
- Louis

 

Af en eller mærkelig grund, kunne jeg ikke lade vær med at smile, da jeg så beskeden var fra Louis, som havde nakket Nialls telefon. Og det at han kaldte mig babe, gjorde det bare endnu mere sjovt. Hvorfor? Det ved jeg ikke.

No. I will write with Niall!

Jeg ved ikke hvordan han tager beskeden, som sjov, seriøs eller sådan noget. Men jeg vil nu helst bare skrive med Niall.

 

He eats, do not disturb.
Am I not good enough, then? :(
- Louis


No, no, you are perfect. xx
 

You're too strange Melanie.
- From all of us.
 

Det her er verdens mærkelige samtale længe. Og ja, jeg lyder selv forvirret hvor hvad jeg skriver. Så vil jeg skrive med Niall, han spiser også spørgere Louis om han ikke er god nok, også skriver jeg han er perfekt. Okay, jeg fatter det ingen gang selv.

Men det faktisk ret underholdene at skrive med dem. Det bringer humøret meget mere op.
 

I'm coming over. See you babe
- Harry

 

Hvad?!

Fuck.

 

♡ don't forget the like button ♡

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...