✾ Nobody Compares – One Direction ✾

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 feb. 2013
  • Opdateret: 3 mar. 2013
  • Status: Færdig
Siden 18-årige Melanie Clarkson’s mor tog afsted på turné med hendes band, har Melanie lukket sig selv inde i hendes lille lejlighed i London. Og som hun troede at hendes liv var ødelagt godt nok, støder hun en dag ind i drengen med de grønne øjne og krøllede hår fra One Direction. Men det ender med et stort skænderi, og hun får allerede et indre had på ham. Og hun er fast besluttet på at han skal bøde for det han gjorde. Men vil følelserne tage en stor drejning når han langsomt begynder at charmere sig ind på hende? Og vil hun gengælde det, eller ej? ○ Læsning er på eget ansvar ○

42Likes
48Kommentarer
4847Visninger
AA

6. 5

Jeg ved ikke hvorfor jeg var så nervøs, men mine hænder rystede da jeg lod min finger presse på knappen, som fik den kogeplade som gryden stod på, til at tænde.

Eller jo, jeg ved hvorfor. Fordi jeg skulle ligge sammen med Harry. Og hvorfor påvirker det mig på den her måde? Jeg mener, jeg har jo lagt med Zayn og Liam, og det var der jo intet problem i. Så hvorfor ryster min krop så sådan og hvorfor har jeg sådan en underlig varm mavefornemmelse?

Og hvorfor fuck kan jeg ikke lade vær med at smile?

Hvad helvede sker der?!

”Hvorfor tager det så lang tid?” brokkede Niall sig, som åbenbart var kommet herud i køkkenet. ”Oh, hej Harry. Er du her også? Nå, det var derfor du ikke var inde i stuen. Aaaargh, nu giver alt mening.” Niall grinede af sig selv, hvilket var mega sødt.

”Nej, jeg.. glemte at tænde kogepladen.” indrømmede jeg, hvilket fik Harry til at grine og Niall til at slå en hånd op i hans pande. Pinligt.

”Uklog..” sukkede Niall og gik hen til mig. Han kiggede mig over skulderen og smilede tilfreds til gryden, hvor vandet boblede stort. Tegn på pastaen godt kunne komme i.

”Niall?” fløj det ud af mig, selvom jeg ikke havde noget at sige. Kender i ikke det? Og hvad fanden svarer man så. Der lød et mumlet hvad fra ham. ”Pøls.”

Ja, hvad fuck skulle jeg ellers svare.

”Jeg tror nok.. du snart skal i seng søde.” Han klappede mig på skulderen, hvilket fik mig til at kigge irriteret på ham. ”Og hvem er du, min far?”

Og hvorfor sagde jeg også det?

Ordet far gav mig automatisk blanke øjne, og jeg ligner seriøst en hest når jeg græder. Og jeg hader at græde foran andre, bestemt drenge.

”Er du klar over hvad klokken er, unge dame?” råbte han streng før han viftede irriteret med armene. Jeg rullede øjne af ham, og trak min telefon op fra lommen. Jeg fik med lidt besvær trukket på den der lås-op knap. ”Halv fem.”

Han sukkede irriteret af mig. Hvad er der? Han spurgte selv hvad klokken var?

”Har du nu været ude igen?! Jeg sagde til dig sidste gang, at du ikke skul-” ”Jaja, whatever far.” jeg kløede mig i håret, som af en eller anden mærkelig grund kløede ret meget. Lus? Ad føj forhelvede da også.

”Det er bestemt ikke ’whatever’ Melanie!” sagde han bestemt og vredt.

”Gider du godt lade mig være!” skreg jeg højt, selvom jeg fumlede lidt, og min stemme knækkede sikkert over. Jeg havde lidt svært ved at snakke.

Og ja, hvis du ikke allerede har regnet det ud; er jeg fuld. Ret meget endda. Jeg er stiv, bogstaveligtalt. Jeg har været sammen med en eller anden fremmed pige ned på det diskotek, og hun fyldte mig op med en hel masse drinks med alt muligt lort i. Men jeg har haft det pisse sjovt.

Desuden mødte jeg Derek, og han er pisse sød – og en god kysser, hehe. Men ham glemmer jeg sikkert i morgen, hvor jeg sikkert lider af en voldsom tømmermænd.

”Nej, jeg er din far, og derf-” ”Hvor jeg dog ville ønske at jeg.. du IKKE var min far!” jeg fumlede igen med ordene, men var sikker på at han hørte det, fordi han vendte sig vredt om og forsvandt ud af mit værelse.


Jeg har sagt alt muligt pis og lort til ham, som jeg slet ikke mener. Jeg mangler ham, og kan ikke tro jeg engang har sagt til ham, at jeg ikke ønskede han ikke var min far. Fordi jeg elsker og savner ham. Jeg ved ikke hvor henne i verdenen han er, og han vil nok hellere ikke svare, hvis jeg skriver til ham.

Jeg har stadig hans nummer på min telefon. Daddy ♥ Men hvis jeg kender ham godt nok, så ved jeg at han sikkert har ændret det, så min mor ikke kunne kontakte ham mere. Suk.

”Melanie!” udbrød Niall, ”Hvad er der galt?” ”Ik-” Jeg kunne ikke få mere ud, før jeg udbrød et hulk. Niall og Harry kiggede bekymret på mig. ”Skat da, hv-” ”lad mig være.” udbrød jeg og farede ud af køkkenet, og ind i det første rum jeg så, som heldigvis var et soveværelse. Hvems, det ved jeg så ikke.

Men jeg smækkede døren efter mig og smed mig i sengen. Tårrende væltede ud af mig og dannede sig en sø på puden. Jeg havde lyst til at skrige, af en eller anden mærkelig grund. Jeg fik kvalme, og fucking ondt i maven. Selvom jeg ved at det ikke er fordi jeg har ondt i den, men fordi jeg savner ham.

Følelsen af smerte og sorg.y Smerte fordi jeg har været en idiot overfor ham og Sorg fordi jeg fucking savner ham af hele mit hjerte. Han forsvandt bare, jeg nåede ikke at sige farvel.

Og det værste var, at han forlod os en time efter vi havde skændes, altså mig og far. Og jeg sad indelukket inde på mit værelse, da jeg hørte hoveddøren smække og mor græde.

Det bankede på døren. Jeg satte mig lynhurtigt op og kiggede hen mod døren. ”Skrid!” sagde jeg vredt og tørrede mine øjne. Døren gik langsomt op, og der stod.. Harry. Hvorfor lige ham?

Hvorfor ikke?

Grrr.

 ”Melanie..” sagde han. ”Gå!” ”For det første,” begyndte han og lukkede døren. ”Det her er min lejlighed, og det er faktisk mit værelse.” Jeg sukkede irriteret og rejste mig fra sengen.

”Jeg tager hjem.”

”Nej du gør fucking ej!” sagde han bestemt og satte sig ned i sengen ved siden af mig. ”Du bliver her,”

”Det skal du ikke bestemme.”

 ”Min lejlighed, jeg bestemmer.” 

Hvorfor fuck er han så god til at svare igen? Jeg sukkede irriteret og kiggede ned i sengen. Jeg har bare ikke lyst til at snakke om det.. lige nu.. ”Hvad er der galt?”

”Ikke noget.”

”Man begynder ikke at græde over ingenting, Melanie.” sukkede Harry og kiggede alvorligt på mig. ”Jeg vil ikke snakke om det, okay?” indrømmede jeg og bed mig usikkert i læben.

Til mit held nikkede han langsomt. Så jeg åndende lydløst lettet ud. Det var rart, at han forstod at jeg overhovedet ikke gad og snakke om.. min far lige nu..

”Men du kan altid komme til mig, hvis der er noget. Okay?”

Jeg kiggede overrasket på ham. Men.. Jeg hader ham jo? Og han hader mig? Og vi hader hinanden? Han er den person jeg hader allermest på hele jorden, og den første der siger sådan noget til mig. Jeg ved ikke om jeg skal være glad over det eller ej.

Men der ændrede jeg lige mening om ham.

Han er fin nok. Okay?

Men inderst inde brænder haden stadig til ham. Og jeg burde nok få slukket det, fordi der er ingen grund til at være sur på ham. Se hvad han gør lige nu. Jeg kan umuligt være sur på en person som siger sådan noget til mig.

”Tak Harry,” hviskede jeg og sendte ham et svagt smil. Han smilede charmede tilbage, hvilket sendte en varm mavefornemmelse op i min krop. ”Husk hvad du har lovet mig,” sagde han pludselig.

Jeg løftede det ene bryn. ”Hvad?”

”Du har lovet at ligge sammen med mig.” Han smil famlede en smule, men blev hurtigt stort igen. Jeg grinede svagt. Det havde jeg jo – og den kan jeg jo ikke bryde.. vel?

”Jeg orke-” ”Vi gør det bare herinde,” Og med et havde han lagt armene omkring mig, og trukket mig ned i sengen. Han trak mig hel ind til sig. Hans ene hånd hvilede på min ene hofte, og den anden nussede min ryg. Jeg lå og kiggede ind mod hans brystkasse, mens min højre hånd lagde der. Altså på hans brystkasse.

Jeg pressede mine læber mod hans, og kørte min hånd rundt i hans brune krøller. Af en eller anden mærkelig grund, så nød jeg det. Nød hans læber mod mine. Nød hans berøringer. Og vores nærkontakt.

Og hold kæft jeg vil fortryde det her i morgen, men jeg er liderlig lige nu, okay?

Langsomt kørte jeg min hånd ved langs hans mave og fik fat omkring kanten af hans t-shirt. Han trak sig hurtigt fra mig, og trak den overhovedet. Jeg lavede store øjne da jeg så hans overkrop. Damn! Den er fucking lækker.

Jeg lod min hånd glide ned af den, hvilket fik ham til at smile frækt, og det gengældte jeg. Hurtigt trak jeg også min trøje af, og sprang så derefter på ham igen.

Jeg fik ham lagt ned, og satte mig ovenpå oven på hans mave, mens mine ben lagde om hans hofter. Jeg kunne se hans øjne lyse op af lyst, hvilket jeg er sikker på mine også gjorde.

Langsomt rykkede jeg mig længere tilbage, så jeg sad ovenpå hans boxershorts - hvis i forstår. Jeg begyndte langsomt at sidde helt uroligt. Et lavt støn undslap hans læber, og jeg kunne ikke lade vær med at grine svagt. Jeg har ham, lige hvor jeg vil have ham. Jeg kan mærke at jeg har gjort ham godt liderlig, da bulen under mig langsomt voksede.


”Er er noget galt?” spurgte Harry bekymret. Nej nej, der er overhovedet ikke noget galt. Jeg sidder bare og tænker tilbage på første gang.. vi gjorde det. Men ja, det er helt normalt for mig og det gør jeg tit, så der er overhovedet ikke noget galt. Hvorfor tror du det?

Af en eller anden mærkelig grund, fik jeg et flasback fra den første nat jeg sov her. Da mig og Harry vi.. ja.. ”Nej,” svarede jeg og sendte ham et smil, som jeg ikke er sikker på han kunne se. Men ja, så måtte han vel høre smilet i min stemme.

Jeg bed mig nervøst i læben, og ja, jeg bliver nervøs når jeg er sammen med Harry, og som sagt før, bliver jeg faktisk aldrig rigtig så nervøs som nu. Men min mave slår knuder, både en mærke fornemmelse og en varm én.

Og der slog det mig.

Følelserne, tankerne, fornemmelserne, nærkontakten, glæden, sorgen, vreden – jeg er forelsket.

Forelsket i selveste Harry Styles.

Det han gør ved mig. Måden er han mod mig. Det han gør med mig. Jeg elsker det.

Det forklarer det hele. Jeg kan ikke være sur på ham.

Og jeg ved ikke om jeg skal være lykkelig over at få svaret på mine mærkelig mavefornemmelser når jeg er sammen med ham, eller jeg skal være mega bange for det.

Men jeg er blevet forelsket – seriøst forelsket, for første gang i mit liv. Og jeg er skide bange for det. Jeg ved Harry stadig hader mig, og han.. ikke har de samme følelser for mig. En svang til at græde steg i min krop, men jeg bed mig hårdt i min læbe, for at holde dem inde.

”Melanie.”

Jeg udbrød et hulk mod min vilje. Forhelvede. Jeg kunne mærke tårende trille ned af min kind, og jeg langsomt begyndte at ryste – hvorfor gør han det imod mig?

Det er 100 procent Harry, og ikke min far der får mig til at føle det her.

Jeg kunne mærke han langsomt skubbede mig væk. ”Nej!” skreg jeg, ”Du må ikke gå, please bliv her..” Han kiggede først forvirret på mig, men da hans øjne borede sig ind i mine, nikkede han langsomt. ”Shh, det er okay.” hviskede han beroligede og trak mig ind til ham igen.

Jeg lagde mine arme omkring ham, og det samme gjorde han. Jeg har aldrig følt mig mere lykkelig.

 


Ingen tegn på Harry overhovedet.

Jeg sukkede langsomt og satte mig op. Jeg lukkede mine øjne i. Hvad sker der med mig? Jeg er blevet forelsket i.. Harry Styles. Ham drengen du altid har hadet.

Det er sket så hurtigt, og det gik op for mig i nats, hvorfor hans nærkontakt fik mig til at føle, sådan som jeg gjorde. Og jeg er – som sagt – pisse bange for det.

Mig? Forelsket? Hvordan er det?

Jeg må vel bare.. droppe det. Jeg er håbløst forelsket, og det bliver aldrig mig og ham. Han hader mig jo? Jeg kan ligeså godt droppe alle mine tanker, hvor han er hovedpersonen.

Og Harry er gået fra mig. Han efterlod mig sikkert, da jeg faldt i søvn. Han vil ikke have de andre drenge skal opdage os sammen, for han er sikkert pinlig berørt overfor mig.

Sikkert? Nej, det er han!

Men en ting er sikkert; Jeg skal hjem i dag.

Jeg skal hjem til mit gamle liv, under dynen, pizzaduften, tv’et larme i baggrunden og hvor mine tanker bare falder rundt i hinanden. At være under samme tag med Harry gør mig bare nervøs og.. forvirret. Forvirret over vores forhold. Jeg mener, han hader mig, jeg hadede ham og nu er jeg håbløs forelsket i drengen.

Hvad sker der for mig? At blive så hurtigt forelsket i min fjende er.. aldrig sket før.

Men, hvorfor behandler Harry mig også sådan, når han hader mig? Han ville ligge med mig, og han beroligede mig og alt det der. Hvorfor? Hvorfor Harry, hvorfor?

Hvorfor var han så sød mod mig i går?

Jeg trak den lune dyne af mig og rejste mig op. Gulvet var okay koldt, så jeg trak hurtigt nogle de samme strømper fra i går. Jeg tog de samme jogging bukser og den samme lilla sweater på.

Jeg reddede mit hår så glat som muligt med min hænder og smuttede ud af værelset. Today i’m gonna to go home. Jeg er god til engelsk, ikke? Jeg ved det.

Jeg udbrød et højt gisp, da to arme lagde sig på mine skuldre, og fik mig vendt om. Louis. ”Godmorgen babe!” grinede han. Jeg rullede øjne af ham og sendte ham et stort smil, som han gengældte. ”Du er mærkelig.” indrømmede jeg, hvilket fik ham til at kigge fornærmet på mig.

”Jeg prøver og være sød ved dig, og det her er takken? Mærkelig? Det er jeg langt fra!” sukkede han. ”Er lille Louis ked?” jeg lagde mit hoved lidt på skrå, og kunne ikke lade vær med at smile.

”Lille? Psh! Jeg er ældre end dig!”

Sandt nok. Jeg klappede ham på hovedet. ”Jeg skal have noget morgenmad. Tager hjem snart.” Jeg rev mig væk fra hans greb omkring mine skuldre, og gik hen mod døren til køkkenet.

”Du kan lige tro nej!” lød det bag mig, og med et var hans springet op på min ryg. ”Louis!” råbte jeg irriteret.
Men jeg kunne ikke lade vær med at grine. ”Du må ikke tage hjem i dag!” sukkede han. ”Så græder jeg!” Han lavede nogle falske hulk, og det var så tydeligt at høre de ikke var ægte.

”Jaaaaaaaaamen,” begyndte jeg, men kunne ikke afslutte sætningen. Hvis jeg sagde at jeg hellere ville hjem under dynen og æde pizza, vil han bare tro jeg var mærkelig. Og det går ikke.

”Louis, hop ned du vejer!”

”Kun hvis du bliver her nogle dage mere!”

Jeg sukkede. ”Okay så…”

Han hoppede ned og jeg rettede min ryg. Jeg sendte ham et surt blik, men han grinede bare også kunne jeg ikke lade vær med at smile. Planen med at tage hjem var gået i vasken, og nu er jeg fanget her. I samme bygning som Harry.

Harry.

Harry.

Harry.

Stop.

”Hvad tænker du på?” spurgte Louis og sendte mig et forvirret blik, som nærmest blev til en grimasse, så jeg kunne ikke holde et grin inde. ”Mad, kom nu, jeg er sulten!” Han klukkede kort, hvorefter han tog mig i hånden og trak mig med ud i køkkenet.

Vi fik nogle underlige blikke fra Liam og Zayn som sad inde i stuen og så fjernsyn. Men jeg smilede bare stort til dem.

”Melanie!” råbte Niall glad. Louis slap min hånd og gik over mod køleskabet. ”Niall.” jeg sendte ham et stort smil, og trak ham ind til et kram. Jeg trak mig ud og skævede til Harry, som sad med ryggen til ved bordet.

Han hader mig.

Et sus gik igennem min mave, og tårerne pressede på, men jeg bed mig hårdt i læben for at holde dem inde. De vil tro jeg er et tudefjæs, hvis jeg begyndte at græde nu. Jeg har allermest lyst til at tage hjem, så jeg kan tude mig ihjel.

Men det måtte jeg åbenbart ikke for Louis. Hm.

”Hvad har du så lyst til denne morgen?” spurgte Louis. Jeg lavede store øjne og trak på skulderen. Var det seriøst kun mig, der misforstod den der sygt meget? Hvad har du lyst til denne morgen? Jeg ved godt han hentyder til morgenmad, men.. ja.

”Noget.. sundt?” Han løftede det ene bryn, men nikkede så. ”Sundt.” gentog han, og lod sit blik glide henover hylderne i køleskabet. ”Vi har Liams rester fra take away fra to dage siden.. Det er en salatbar, kan den bruges?”

Normalt synes jeg det er direkte klamt, at han spørgere om jeg vil have noget mad, en anden har sat og spyttet sit savl ned i – men nu hvor det er søde Liam, så gør det ikke noget. Jeg har intet imod at dele lidt spyt med Liam. Hehe.

Nej hvordan deler man egentlig spyt, når det bare er mad? WHATEVER.

”Det er fint,” jeg sendte ham et stort smil, før han rakte mig boksen med Liams super lækre rester af en salatbar. ”Der ligger gafler henne på bordet,”

Jeg nikkede kort, før jeg gik hen til bordet. Og ja, der lå omkring 3 gafler. Selvfølgelig også nogle knive, men hvad skal jeg bruge knive til, når jeg skal spise salat? Jeg kan jo ikke ligefrem få et æble op, med en kniv, vel?

Jeg satte mig ned ved bordet, og åbnede boksen. Wauw, det så meget i mødekommet god. Altså, selvom dressingen derfra var tør og ulækker, var det salat. Salat = sund. Mig = Sulten.

”Er du sikker på du har lyst til at spise det der?” Jeg løftede det ene bryn og kiggede op fra boksen. Jeg mødte Harrys forvirrede blik. Jeg skævede men nikkede så langsomt. Det er så akavet det der.

”Du skal lige vide, at hvis du spiser det, så gider jeg ikke dele spyt med dig, før.. rigtig lang tid.”

Og der eksporterede min mave fuldstændig. Hvis jeg tænker det samme som Harry, betyder det, at han vil kysse med mig. Det er det han hentyder til, ikke? Og bare tanken om han ren faktisk lige sagde, at han gerne ville kysse mig, fik mig til at smide gaflen ned i bordet, så der lød et lille bom.

Et smil gled over hans læber, da jeg havde smidt den. ”God pige.” Jeg kunne ikke lade vær med at grine, men kiggede så rundt i køkkenet. Louis har joinet de andre drenge inde i stuen, og det samme med Niall. Det er kun mig og Harry.

Melanie og Harry. Det lyder da godt, gør det ikke?

Jo det gør.

Jeg bed mig usikkert i læben. Ja, hvad fuck skal jeg nu spise? Jeg vil for en gangs skyld gerne være lidt sund, ved at spise salat. Og det eneste sunde de har i det her hus, er noget gammelt take away-mad. Hvordan fanden holder de sig så tynde og lækre? Sygt.

”Sådan er vi bare født.”

AsaædlkfjhdsaælskjkaLÆKSDJSADSælskføsd.

Hold kæft hvor pinligt! Det kom jeg fucking til at sige højt. Jeg kunne mærke rødmen stige i mine kinder, hvilket fik Harry gik at grine lavt. ”Du er så sød når du rødmer.”

Han.. han sagde jeg var sød.

Min største kærlighed sagde at jeg var sød.

Jeg kunne ikke lade vær med at smile sødt til ham. Og så det at han gengældte det. Uuuuh. ”Lad os tage ned og spise.” Han rejste sig op, og gik hen mod min stol. Hvis du lige skal vide det, sad jeg overfor ham. Eller jeg gjorde.

Han trak mig op fra stolen, og hen til sig. Og med det mener jeg hel hen til ham. ”Nu?” Hans grønne øjne borede sig ind i mine, han nikkede langsomt. ”Bare dig og mig.”

 

♡ don't forget the like button ♡

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...