✾ Nobody Compares – One Direction ✾

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 feb. 2013
  • Opdateret: 3 mar. 2013
  • Status: Færdig
Siden 18-årige Melanie Clarkson’s mor tog afsted på turné med hendes band, har Melanie lukket sig selv inde i hendes lille lejlighed i London. Og som hun troede at hendes liv var ødelagt godt nok, støder hun en dag ind i drengen med de grønne øjne og krøllede hår fra One Direction. Men det ender med et stort skænderi, og hun får allerede et indre had på ham. Og hun er fast besluttet på at han skal bøde for det han gjorde. Men vil følelserne tage en stor drejning når han langsomt begynder at charmere sig ind på hende? Og vil hun gengælde det, eller ej? ○ Læsning er på eget ansvar ○

42Likes
48Kommentarer
4790Visninger
AA

4. 3

Han stod foran mig, kun nogle centimeter væk og så dybt ind i mine øjne. Vreden var forsvundet og jeg kunne ikke se om det var glæde, eller hvad fuck der var i hans øjne.

Jeg kunne ikke bevæge mig en millimeter overhovedet. Min krop gad ikke samarbejde med mig overhovedet. Jeg bed mig hårdt i læben og prøvede og fjerne mit blik fra ham, men det var som limet fast. Hvad fanden gør den dreng ved mig?

Hans hånd gled langsomt ned langs min arm, hvilket gav mig kuldegysninger. ”Du er ikke sur på mig, vel?” hviskede han hæst, hvilket gjorde mig helt blød i knæede og skød forkerte signaler op i min krop. Hvad fuck?

Jeg mumlede et eller andet, som skulle lydes som et jo, men jeg tror han tog det som et nej. Forhelvede da også. Det er forkert det her, den dreng skal ikke give mig den følelse. Jeg hader ham. Han er en idiot, der tror han kan få alt hvad han peger på! Men han kan tro nej.

Med et trak jeg mig lynhurtigt nogle meter væk fra ham, og sendte ham et drillende smil, som faktisk ikke var meningen. ”Kostbar, huh?” mumlede han og bed sig i læben. Jeg rystede på hovedet. ”Skal du ikke have din pizza? Eller æder jeg den altså.”

Han grinede hæst, før han gik tættere på mig. ”Du rører ikke ved min pizza,” Var det kun mig der misforstod den der, så groft, eller er jeg bare fucking liderlig lige nu? ”Så kom med ud og æd den.” Han grinede før han greb fat om mit håndled og trak mig med ud i køkkenet. Men jeg rystede hurtigt den af, da vi næsten var ved køkkenet. Jeg vil ikke have drengene skal tro noget forkert om mig og Harry.

Og jeg gentager: Jeg hader ham.

 

 

Niall tvang mig til at overnatte her, selvom jeg nu hellere ville hjem – så langt væk fra Harry som muligt, kunne jeg ikke andet end at sige ja. Men tanken om at være under samme tag som ham, gjorde mig urolig.

Og hvad fanden sker der for det?

Hvad blev der af: Jeg er her kun, fordi jeg ved det vil irritere Harry? Og nu er jeg er jeg nærmet bange for ham. Hvad fuck sker der for det?

Nej, ved du hvad? Jeg er bange for at få følelser for ham. Jeg ved godt det lyder mærkeligt, og jeg hader ham stadig, men.. han virker også bare så sød.. Også er han en smule tiltrækkende med de grønne øjne og de brune krøller. Hvad er det jeg siger?

Mig og Harry? No way. Og desuden kan Harry heller ikke lide mig, og jeg kan ikke lide ham – så det er jo perfekt. Hvorfor er jeg så, så nervøs?

Jeg rystede blidt på hovedet, for at tænke på noget andet kiggede jeg over mod Niall som bare sad og fulgte med i filmen. Vi sad alle sammen inde i stuen og så film. Faktisk ved jeg ikke hvilken film det er, men den var gammel og mega nedern.

Og med alle sammen mener jeg Mig, Niall, Harry, Zayn, Liam og Louis.

Og jeg har det faktisk godt, med endelig at være sammen med nogle andre mennesker igen. De er alle så forskellige og deres egne typer. De er spændende. Og jeg tænker ikke over, at jeg faktisk sidder i samme rum som et kendt boyband, det er jeg faktisk ligeglad med. Som sagt, har jeg mødt mange kendte, så det er ikke noget specielt nyt for mig.

”Undskyld, men den er altså fucking kedelig,” fløj det ud af mig, hvilket fik alles 5 blikke til at vende over mod mig. ”Synes du?” spurgte Zayn og sendte mig et stort smil, som jeg gengældte. ”Ja..” indrømmede jeg.

”Er du træt?” Niall lagde en arm på min skulder og trak sig ind til mig. Mit hoved hvilede på hans brystkasse. Jeg kunne mærke Harrys blik på os, men jeg lod som ingenting. Faktisk nød jeg at se ham pine. Hvad?! Styr dig Melanie.

”Ja.” mumlede jeg.

”Hun kan låne gæsteværelset,” forslog Louis og rejste sig. ”Kom med mig, prinsesse.” Jeg fnøs over hans ordvalg. Prinsesse? Det er jeg nu langt fra. Nærmere en heks, eller wtf?

Jeg satte mig op, sendte Niall et stort smil, hvorefter jeg rejste mig og gik med Louis men til en dør. Fedt. ”Taaak for i aften!” Sagde han, og lød næsten ligesom om vi havde været på date, eller sådan noget shit.

Wtf? Haha.

”Det var hyggeligt, tak fordi jeg måtte overnatte her.” Jeg sendte ham et stort smil, som han gengældte. ”Godnat smukke,” mumlede han og trak mig ind til et stort kram.

Det her kan sgu da umuligt været et gæsteværelse. Det er større end min stue i min lejlighed. Hvad fuck? Med et toilet? Harry og Louis må virkelig være rige. Surprise? De er et kendt boybandt, som har taget hele London med storm og bollet nyhederne, sladderbladene og pigernes hjerter.

Men mit forhold til dem, er blevet bedre. Først havde jeg troet de var sådan nogle egoistiske idioter, som kun tænker på penge, opmærksomhed og alt det der shit.. Men de er nu rigtig søde alle sammen.

Eller næsten alle sammen. Jeg ved overhovedet ikke hvad jeg skal synes om Harry. Mere. Det er som om jeg bliver nervøs, når han nærmer sig mig, efter episoden på værelset. Men hvorfor fuck er jeg så nervøs over det? Jeg mener. Jeg er aldrig nervøs, og det er ingen gang løgn.

Jeg får det så mærkeligt når han snakker til mig, eller smiler til mig. Det er sgu da ikke normalt. Jeg hader ham!

Eller gør jeg?

 

 

Hvad fuuuuuuck er klokken?

Irriteret rev jeg dynen af mig og satte mig op i sengen, her er skide varmt herinde. Jeg strakte mig kort, inden jeg rejste mig op og gik hen mod døren. Jeg er ikke sikker på, om jeg kan finde køkkenet, fordi lejligheden er okay stor, også er det sikkert mørkt. Men jeg kan gøre et forsøg.

Jeg trak så lydløst om muligt håndtaget ned og åbnede døren. Gangen var af en eller anden mærkelig grund ikke helt så mørk som jeg havde regnet med. Jeg listede forsigtigt derud, og kiggede derhen hvor lyset kom fra. Stuen. Er de stadig oppe?

Forvirret gik jeg hen mod stuen, døren stod på klem og kunne høre fjernsynet køre. ”Melanie?” Jeg kunne ikke rigtig genkende stemmen, da den var ret hæs og lød ret træt. Forsigtigt åbnede jeg døren og stak hovedet ind. ”Harry?”

Han sendte mig et svagt smil, som jeg gengældte. Og hvorfor fuck gjorde jeg også det?

”Hvorfor er du oppe?” spurgte jeg. Han grinede svagt og lænede sig tilbage i sofaen. ”Jeg ville spørge dig om det samme.” Jeg fnøs kort, inden jeg åbnede døren helt, og gik hen mod ham.

Han gav mig et overrasket elevatorblik, da det slog mig. Melanie, din fucking idiot! Du har kun undertøj på!

Jeg stoppede hurtigt op, og bed mig nervøst i læben. Det her var.. Akavet og meget pinligt. Jeg kunne mærke farven stige i mine kinder, men det så ikke ud som om han lagde særlig meget mærke til det. Han stod bare og.. stirrede på min krop. Perverse idiot.

Men det kunne nu være ret sjovt at lege lidt med ham..

”Hvad så?” drillede jeg, ”Er jeg spændende?”

Hans blik mødte mit, og jeg sendte ham et charmerende smil, som jeg vidste han ikke kunne modstå. Langsomt begyndte jeg at gå hen mod ham, med faste skridt og slog mig ned ved siden af ham i sofaen. Han kiggede overrasket på mig.

 

Harrys synsvinkel:
 

Jeg ved ikke hvad fuck hende, eller jeg, har gang i. Men af en eller anden mærkelig grund snakker hun til mig og desuden kom hun faktisk hen og satte sig ned ved siden af mig.


Jeg forstår det ikke. Jeg ved hun hader mig, jeg kan se det på hende. De dræberblikke hun nogle gange sender mig og ja… Jeg ved ikke om hun endelig er ’kommet over’ pizza-episoden eller hvad hun har gang i.

Men en ting er sikkert; Hun er fucking tiltrækkende.

Og på en måde tror jeg, at hun misbruger det imod mig lige nu. Men hvorfor skulle hun også gøre det? Hun har følelser for mig. Det har hun altså. Hvis hun virkelig hadede mig, hvorfor sidder hun så ved siden af mig lige nu?

Jeg mødte hendes blik igen, og kunne ikke lade vær med at sende hende det mest charmerende smil jeg kunne byde på, og jeg kunne se på hende at det påvirkede hende, bare en smule. Det gjorde det ved alle.

Uden at lyde at for selvglad så – jeg ser pisse godt ud og jeg kan få alt og alle jeg vil. Og hvem vil ikke have selveste Harry Styles? Hallo?

Men.. der var bare noget anderledes over Melanie. Hun spiller kostbar, hvilket bare gør hende mere interessant og bare rolig – jeg skal nok ende med at få hende. Og jeg tror nok det bliver i aften.

Jeg blev trukket ud af mine tanker, da jeg mærkede en varm hånd på mit lår, hvilket fik mig til at kigge derned. Håndens ejermand var selveste Melanie Clarkson. Og hvad sagde jeg? Jeg kan få alt og alle jeg vil.

Langsomt lagde jeg min hånd ovenpå hendes, og sendte hende et frækt smil, som hun gengældte. Sommerfuglene vågnede og fløj rundt i min mave, da hun forsigtigt lænede sig ind over mig og pressede sine læber ind mod mine.

Min marve eksploderede nærmest, hvilket var en ny følelse, som jeg ikke rigtig ved om jeg skal synes om eller ej. Men fuck det.

Jeg begyndte langsomt at køre min hånd op af hendes lår, hvilket fik hende til at smile mellem kysset, og gav mig mulighed for at udvikle det, så jeg greb chancen og hun gengældte den. Hurtigt.

Jeg fik hendes lagt ned, og lagde mig forsigtigt ovenpå hende og støttede mig med mine albuer. Nu kunne hun ikke springe fra, flygte eller noget andet.

 

Melanies synsvinkel:
 

Jeg slog hurtigt øjnene op og satte mig op i sengen. Jeg begravede mine hænder i mit hoved. Hvad fuck havde jeg gang i, i går? Liderlig eller ej, du har kneppet med Harry Styles.

Den idiot som du hader over alt på jorden.

Og jeg fucking fortryder det! Det er noget værre pis lort.

Og det værste er – at jeg nød det. Jeg nød hans læber mod mine, nød hans berøringer, nød hans støn også gjorde han det godt. Alt for godt. Man kunne godt mærke at.. han har prøvet det nogle par gange. Det er måske mærkeligt nok, derfor han er blevet kendt som playeren?

Og jeg var endnu en af hans ’ofre’. Endnu en, han bare knalder og derefter lader han som om at han ikke kender mig.

Og det gav mig et sus i maven og en mærkelig mavefornemmelse. Hvorfor? Det ved jeg sgu ikke, det var jo bare.. I ved.. der var ingen følelser i det, og vi hader begge hinanden.

Ikke?

Vent. Hvad?  

Hvorfor fuck er jeg pludselig blevet i tvivl om det? Nej Melanie! Du hader ham! Det.. gør du..

Hvad fuck sker der?!

Jeg burde ikke være i tvivl om det, fordi jeg ved at jeg hader ham! Han betyder ikke en skid for mig, og for min skyld kunne han godt dø. Dø langsomt, af smerte.

Af en eller anden fucking mærkelig grund, fik jeg tåre i øjnene. Og hvad fuck?! Jeg.. jeg græder IKKE over drenge! Det.. det er der ingen grund til!

Desuden har ikke grædt siden min mor forlod mig, i kender historien, og der græd jeg hver nat, så jeg har efterhånden haft meget svært ved at græde siden, og jeg har heller ingen grund til det.

Så hvorfor fuck græder jeg over den person jeg hader allermest i hele verden?

Jeg udbrød et langt suk og gned i mine øjne, hvilket fik noget som helst tegn på vand, tåre eller bare at jeg har grædt væk. Men i stedet blev jeg bare helt rød omkring mine øjne. Men mon ikke jeg bare kan overbevise dem om, at jeg bare er træt. Hvis de overhovedet spørgere.

Og.. Nej, Harry ligger IKKE ved siden af mig. Ellers ville jeg nok havde opdaget det som det første da jeg vågnede, men nej, han lagde der altså ikke, hvilket jeg er mega lykkelig over.

Han er den jeg mindst har lyst til at se på lige nu.

Bare tanken om at blive opslugt af hans smukke øjne, og den store tvang til at lade være med at springe på ham. Jeg orker det ikke lige nu.

Fuck!

Hvad helvede gør den dreng ved mig?!


”Godmorgen Melanie!” Niall sendte mig et stort smil, da jeg slog mig ned i sofaen ved siden af ham. Af en eller anden grund sad han alene herinde, mens alle andre drenge sad inde i køkkenet og spiste morgenmad.

Der må være noget galt, siden Niall ikke sidder derude, hvor der er mad. ”Hvad er der galt?” spurgte jeg hurtigt. Han løftede det ene bryn, ”Det ville jeg spørge dig om..” mumlede han og sendte mig et smil.

”Hvad?” fløj det ud af mig. Hvad mente han lige med det? Bare kald mig blondinedum, men forstod i den måske? Okay, måske nogle gjorde.. Men whatever.

”Hvad er der galt?” spurgte han langsomt, nok fordi jeg skulle forstå hans ord. Men helt ærligt, så dum er jeg da ikke! ”Hvad mener du?” spurgte jeg forvirret.

Han havde.. ikke hørt noget i nat? Mig og Harry gjorde det.. ligesom på sofaen.. Og jeg ved ikke, om de kunne høre vores støn. Men jeg synes da, jeg gjorde mine så lave som muligt, jeg ved ikke med Harrys. Hvorfor skal jeg altid komme til at tænke på ham?

”Melanie.. Du har grædt,” forklarede han og lagde en hånd på min ene skulder, hvilket fik mig til at skæve til ham. Var det så tydeligt? Måske skulle jeg havde kigget mig i spejlet i stedet for bare at tage noget random tøj på og tro alt var i den fineste ordning.

Desuden var mit tøj ikke så ’random’ igen. Jeg havde nogle grå joggingbukser og en tryk mørkelilla sweater på, samt nogle sorte store – bemærk hvor meget store og sorte egentlig ligner hinanden, lol – strømper. Også selvfølgelig min sorte lillefinger ring som jeg har fået af min mor nogle dage før hun.. tog afsted.

”Nej, jeg har ej.” løj jeg og sendte ham et svagt falsk smil. Men han rystede blidt på hovedet. Kender ham mig allerede så godt, at han ligefrem kan se når jeg lyver? Seriøst, det kan min mor ingen gang.

”Melanie, jeg ved du ly-” ”Og der har vi jo solstrålen!” udbrød Louis pludselig, som åbenbart var kommet ind til os. Reddet af Louis, tak. Jeg sendte ham et stort smil. ”Godmorgen,”

Så småt begyndte de aldrig også at komme og joine os i stuen.. Og med andre, mener jeg også Harry. Det føles ikke som om han kiggede på mig, eller noget, desuden var han den eneste der ikke sagde godmorgen til mig, men jeg sagde heller ikke noget til ham, så det er jo fint.

Men jeg turede ikke at kigge hen på ham, i den frygt om, han måske også kiggede på mig. Tænk hvor akavet og ikke mindst pinligt det ville være?

Så jeg valgte at lade vær, og i stedet følge med i den serie vi sad og så på, i tvet altså. Men den var skide kedelig, og jeg opgav hurtigt. ”Jeg tager noget mad,” sagde jeg og rejste mig. Jeg havde jo ikke spist, og jeg var ret sulten. Og jeg er sikker på, at min mave snart ville begynde at larme og det dét ville havde været pinligt.

”Skal du ikke spørge om lov først?” grinede Louis, da jeg var på vej hen mod døren til køkkenet. Eftersom det her jo faktisk var hans lejlighed, havde han ret. ”Må jeg tage noget mad?” smilede jeg sødt til ham. Han nikkede hurtigt og sendte mig et smil, før jeg vendte mig om og gik ud i køkkenet.

Jeg farrede hurtigt hen til køleskabet og rev lågen op. Oh shit. Meget mad, rester af pizza, take away. Mad havde de da. ”Hvad må jeg tage?” råbte jeg ud til dem, eftersom jeg ikke rigtig vidste om nogen blev pisse sure, hvis jeg fx tog lige præcis den pizza. Okay, jeg er dårlig til at forklare, det har i opdaget. Det er også ligemeget. Fiskenet, okay videre.

Der lød nogle lave stemmer inde fra stuen, som om de diskuterede et eller andet, men den var mellem Louis og en eller anden, anden – mit gæt står på det var Zayn han snakkede med, men jeg er jo ligesom ikke sikker.

Lidt efter kunne jeg høre Louis rejse sig fra sofaen. Det var da også på tide, hvorfor fuck skulle ham og Zayn da også lige sidde og snakke i omkring 2 minutter om hvilket mad jeg måtte tage? Seriøst, mærkeligt.

Da jeg kunne høre Louis gå tættere på mig, men jeg kunne ikke se ham for lågen af køleskabet smækkede jeg lågen i. ”Det var også på tide.. Louis, hvad må je-” Jeg lavede store øjne, da jeg ikke opdagede det var Louis. Men Harry.

 

♡ don't forget the like button ♡

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...