✾ Nobody Compares – One Direction ✾

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 feb. 2013
  • Opdateret: 3 mar. 2013
  • Status: Færdig
Siden 18-årige Melanie Clarkson’s mor tog afsted på turné med hendes band, har Melanie lukket sig selv inde i hendes lille lejlighed i London. Og som hun troede at hendes liv var ødelagt godt nok, støder hun en dag ind i drengen med de grønne øjne og krøllede hår fra One Direction. Men det ender med et stort skænderi, og hun får allerede et indre had på ham. Og hun er fast besluttet på at han skal bøde for det han gjorde. Men vil følelserne tage en stor drejning når han langsomt begynder at charmere sig ind på hende? Og vil hun gengælde det, eller ej? ○ Læsning er på eget ansvar ○

42Likes
48Kommentarer
4784Visninger
AA

3. 2

Niall havde tilbudt mig at tage med hjem til drengene, for at spise derhjemme. Jeg sagde kun ja, fordi jeg vidste det ville irritere Harry, han hader mig ligeså meget som jeg hader ham. Idiot.

”Hvems lejlighed er det?” spurgte jeg Niall, da vi var på vej hen mod hans bil, de andre kørte i en andens. ”Harry og Louis’” Bare ved at høre Harrys navn steg vreden inden i mig. Den idiot. Tør ikke indrømme det var hans skyld. Men han skal nok få sin hævn.

Jeg fnøs og satte mig ind i bilen. ”Wow. Du elsker vidst Harry, hva?” sagde han ironisk, hvilket fik mig til at grine. ”Ja, elsker ham overalt på jorden,” svarede jeg og spændte min sele. Niall han var faktisk ret sød. Som ven selvfølgelig, han er ikke normalt sådan en, som jeg vil falde for.

”Må jeg spørge dig om nogle ting?” spurgte han pludselig, men jeg nikkede bare kort.

”Er du ikke Kelly Clarksons datter?” spurgte han, ”Melanie?” En varm følelse steg i mig, da han udtalte mig navn. Haha, det lød virkeligt sødt. Men det var da også super sødt, at han overhovedet vidste hvem jeg var.

”Jo jeg er,” smilede jeg. Han nikkede kort.

”Og er du ikke Niall Horan?” drillede jeg, ”Fra One Direction?” Han kiggede først mærkeligt på mig, indtil han endelig opfattede den. Dum pap. ”Jo jeg er,” smilede han og jeg fniste kort.

”Hold øje hvor du kører!” grinede jeg, eftersom han havde sat og kigget forvirret på mig, og det fik hans blik rettet hen mod vejen igen med et grin.

”Hvad er der ellers?” spurgte jeg, hvilket fik ham til at vende blikket over mod i mig, i to sek inden han kiggede ud mod vejen igen. ”Øh ja.. Vi er jo.. Du ved.. One Direction..” begyndte han, ”Og du virkede så.. naturlig.. Er du ikke fan, eller noget?”

Jeg løftede mit ene bryn. Det var sgu da et mærkeligt spørgsmål. Er alle de mennesker han møder, bare fans eller hvad? Jeg mener.. Det må da nok være helt nyt for ham det her, sidde med en pige som ikke er fan eller overhovedet elsker dem.

”Overhovedet ikke,” indrømmede jeg med et smil. Han nikkede langsomt, mens han stadig kiggede ud mod vejen.

Det var en ubehagelig stilhed, indtil han stoppede bilen. ”Så er vi her!” udbrød han glad, jeg undslap et lille grin og åbnede døren. ”Bor de.. seriøst.. Der?” jeg lavede store øjne, da jeg så lejligheden. Den så.. virkelig dyr og stor ud. Meget større i forhold til min lille lejlighed. Selvom jeg sikkert nok kunne få en lejlighed som er større end deres, så synes jeg det er hyggeligt med sådan en lille lejlighed. 

Men min lejlighed i forhold til deres? Så er det jo nærmest en lille hytte.

”Husk nu vi er One Direction,” sagde han stolt og lagde en arm på min skulder. Jeg grinede kort. Den selvglade idiot altså. Hvor er han dog dejlig. ”De andre er ikke kommet..?” jeg kiggede mig omkring, og det var kun Niall’s bil som holdt på parkeringspladsen.

”De kommer om lidt,” sagde han, ”Men det er okay, jeg har nøglen!” Jeg kiggede forvirret på ham, men nikkede så. Har de alle bare nøglerne til deres lejligheder? Eller hvad? Hvor mærkeligt. De må virkelig være gode venner.

 

 

Drengene var utrolig langsomme af en eller anden mærkelig grund, men de skulle nok bestille pizzaerne, og eftersom det pizzeria jo er så utrolig langsom, kan jeg godt forstå hvorfor der gik tyve minutter. Men ikke fordi at jeg sådan glæder mig til at se dem, det er bare fordi jeg er sulten, og de har maden.

Men mig og Niall har også haft det sindssyg sjovt. Vi har sat og set et eller anden i fjernsynet, som Niall gjorde grin med bagefter, hold kæft det var sjovt!

Og det er længe siden, jeg sidst har grinet og haft det sjovt. Så det var helt rart, endelig at få en ven. Også er Niall meget bedre end Alison. Oooh dissss! Men det er rigtigt.

Da vi hørte nogle drengestemmer ude i gangen sprang vi begge op af sofaen med et smil. Og mon ikke vi tænkte det samme; mad. Han havde sagt, at han også elsker mad. Endelig en jeg har noget tilfælles med!

”Vi er hjeeeeeeeeemme!” udbrød en hæs stemme højt, og der var ingen tvivl om det var Zayns, selvom det er første gang jeg har hørt den i virkeligheden kunne jeg sagtens kende den. Den var så.. mmmhhhhh..

”Det tog sin tid,” mumlede Niall surt og smilede til mig. Jeg grinede kort. ”Hvem er her?!” udbrød Louis pludselig og kom til syne i døren. ”Oh hej!” Jeg kunne ikke læse på ham, om han var glad for at se mig eller ej. Men fuck det, jeg er her kun for at gøre Harry sur.

”Det er Melanie. Hende Harry væltede.” præsenterede Niall, selvom jeg er sikker på at de nok ikke har glemt mig. ”Melanie Clarkson?” Zayn stillede sig ved siden af Louis og sendte mig et stort smil. Jeg nikkede kort og smilede. ”Hvad?” Jeg gengældte stemmen. Harrys. Hvor han dog bliver glad for at se mig.

”Hvad laver hun her?” vrissede han, præcis som jeg havde forventet. Nu begynder det. ”Jeg farede vild,” svarede jeg flabet, hvilket fik Liam, tror jeg, til at grine stort ude i gangen. Zayn gik langsomt hen og smed sig i sofaen og det samme gjorde Louis.

Harry stod i dørkarmen og stirrede irriteret på mig. ”Tag et billede, det holder længere.” sagde jeg flabet og smed et falsk stort smil på mine læber. Han sukkede irriteret og sendte mig et dræberblik. Jeg elsker da også dig, Styles.

”Ud,” sagde han pludselig.

”Drop det Harry,” mumlede Niall. ”Du væltede og ødelagde hendes mad. Det her er da det mindste vi kan gøre.”

”Jeg bor her!” vrissede han, ”Og jeg bestemmer at hun skal ud! Nu!”

”Men jeg bor her også,” sagde Louis og rejste sig fra sofaen og gik hen mod mig. ”Og jeg bestemmer, at hun godt må blive her,” han lagde en arm på min skulder, og jeg sendte ham et stort smil. Tak Louis!

”I er for meget!” råbte Harry og forsvandt ind på et værelse, og smækkede døren efter sig. Jeg kiggede overrasket efter ham, men glæden spredte sig i min krop. Hihihihihi, hvor han dog elsker mig!

”Han er da i vildt godt humør!” fløj det ud af mig, og før jeg nåede at fortryde det, flækkede de alle ud af grin. Undtagen Liam, som sikkert er ude og gøre pizzaen klar, eller hvad ved jeg? Jeg forstår faktisk ikke, hvorfor de synes det var så sjovt, fordi Harry var fucking sur og det er min skyld.

”Maden er klaaaaaaaar!” råbte Liam ude fra køkkenet, og med et fulgte jeg hans stemme, og fandt endelig køkkenet, før jeg slog mig ned ved bordet, foran min elskede salatpizza, som jeg har ventet på hele dagen.

”Hun er ivrig, hva?” grinede Liam til Zayn, som kom gående med de andre i hælende ind køkkenet. ”Haha, ja!” grinede Zayn, før han satte sig ved min side – lol – og Liam ved min anden side, overfor mig Niall og  ved siden af Niall sad Louis også var der en tom plads på den anden side af Niall. Vi mangler Harry. Hæhæ.

”Skal han overhovedet ikke have noget?” mumlede Zayn, og tog en bid af hans spagetti pizza. Vi trak alle på skulderne. ”Måske skulle vi gå ind og snakke med ham?” forslog Louis. ”Det ville faktisk være en go-” ”Jeg gør det!” sagde jeg hurtigt og sprang op af stolen, uden helt og tænke over, hvad det er jeg har gang i.

”Hvad?” fløj det ud af Niall som sad med et stort smil klasket på læberne. Jeg ved godt hvad han tænker. Jeg sendte ham et kort dræberblik, før jeg kiggede hen på Louis igen, som bare sad med løftet øjenbryn. ”Undskyld. Men.. Hader du ham ikke?”

”Han er jo vred på mig.. Ikke? Så vil det jo ikke hjælpe noget som helst hvis det er en af jer, der går ind og siger noget til ham. Vel?” Selvom jeg ikke fattede selv, hvad det lige var jeg sagde, fløj det bare ud af mig, og jeg kan ikke at redde den.

”Uuuuhaaaaaa!” ”Hold kæft Niall!” alligevel kunne jeg ikke lade vær med at smile. Jeg går ind til ham, fordi han sikkert bliver overlykkelig over at se mig. Det vil så meget hjælpe på hans humør. At se mig, så bliver han da mega glad!

Mærk ironien her.

Louis nikkede langsomt, hvor jeg derefter nærmest hoppede af glæde, fordi jeg så lov, så skal jeg ind og pine ham. Han bliver så lykkelig når han ser personen som han hader af hele hans hjerte, komme ind på hans værelse. Fedt fedt.

Faktisk så aner jeg ikke, hvilket rum det præcis er, han befinder sig i. Men jeg skal nok finde ham. Jeg rev en dør op til et rum. Men der var han ikke. Jeg prøvede den næste dør. Nej. Næste. Nej. Næste. Nej. Hvorfor fuck er der også så motherfucker mange døre i den her lejlighed?

Og selvfølgelig befandt han sig i det allersidste rum jeg kiggede i. Hvorfor er det bare så typisk? ”Hvad fuck laver du her?” vrissede han, da jeg kom gående ind i rummet, lukkede omhyggeligt døren efter mig og klaskede et stort smil på læberne. Iiih, jeg kan allerede mærke kærligheden.

”Jeg kom for at snakke med dig,” sagde jeg helt alvorligt, men jeg kunne ikke lade vær med at smile. Vreden steg i hans øjne, hold kæft jeg elsker at se ham sådan. Hvorfor? Jeg aner det ikke. Men jeg har bare sådan en indre had til ham, idioten tror alle elsker ham, og når han endelig får en hater krøber han sammen, som en lille pige. Det har du vidst bemærket.

Nej. Jeg har aldrig brudt om den player. Jeg har set så fucking mange sladderblade med ’Harry ny kæreste’ – ’Harry sin kæreste utro?!’ – ’Ny kæreste igen,’ ’Harry Styles utro’ Og blablablabla.

Vreden forsvandt langsomt fra hans øjne og han nikkede langsomt. Men det var jo ikke meningen. Drengen skal være ved med at være sur! ”Hvad så?” spurgte han.

”Skal du have din pizza, eller skal jeg tabe den på gulvet, ligesom du gjorde ved min?”

Jeg kunne se han bed sig i sin underlæbe, knyttede hans knytnæver og vreden steg op i ham, hvilket fik mig automatisk til at smile. Der skal ikke noget til, for at gøre dreng sur. Og alt i alt, så elsker jeg det.
”Det var ikke min skyld, at du ikke kan finde ud af, at åbne en dør ordentligt!” hvæsede han, mit smil falmede en smule og jeg nikkede langsomt. ”Undskyld,” hviskede han efter noget tid, med en ubehagelig stilhed.

Hvorfor fuck siger han undskyld?

”Det var ikke meningen..” begyndte han. Okay, jeg fucking fatter nada. Jeg løftede det ene bryn og kiggede forvirret på ham. ”Det er nok bedst, hvis jeg går..” forslog jeg, og vendte derfor ryggen til og gik hen mod døren.

”Nej vent!” sagde han pludselig. Hans stemme lød ikke vred, irriteret eller noget. Bare helt normal, hvilket skræmte mig. ”Kom herhen,” Okay, hvad fuck sker der for den dreng? Jeg vendte mig hurtigt om og kiggede forvirret på ham. ”Hvad?”

 

”Kom herhen,” hviskede han hæst, hvilket fik sommerfuglene i min mave til at vågne og gå amork, som om de lige har drukket omkring 20 dåser Red bull. Min mave eksploderede seriøst da han lagde sin hånd på min skulder. Hvad fuck sker der?
 

♡ don't forget the like button ♡

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...