✾ Nobody Compares – One Direction ✾

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 feb. 2013
  • Opdateret: 3 mar. 2013
  • Status: Færdig
Siden 18-årige Melanie Clarkson’s mor tog afsted på turné med hendes band, har Melanie lukket sig selv inde i hendes lille lejlighed i London. Og som hun troede at hendes liv var ødelagt godt nok, støder hun en dag ind i drengen med de grønne øjne og krøllede hår fra One Direction. Men det ender med et stort skænderi, og hun får allerede et indre had på ham. Og hun er fast besluttet på at han skal bøde for det han gjorde. Men vil følelserne tage en stor drejning når han langsomt begynder at charmere sig ind på hende? Og vil hun gengælde det, eller ej? ○ Læsning er på eget ansvar ○

42Likes
48Kommentarer
4727Visninger
AA

18. 17

"Er det ikke her?" mumlede Harry. En mærkelig følelse kørte op gennem mig og jeg kunne mærke savnet stige. Hans stemme - den har jeg savnet så utrolig meget. Åh pis, jeg gider ikke igennem det her igen. Jeg er kommet over Harry. Mangler ham ikke. 

"Jo!" sagde Liam højt omme bagved. Der havde lagt en akavet stilhed over os i det først kvarter vi kørte. Men så da der kom deres nye "One Way Or Another" i radioen bad Louis Zayn om at skrue op, også skrålede vi alle sammen med. Ja, jeg havde hørt sangen nogle par gange og set musikvideoen .. er ret mange gange, men det var kun fordi jeg ville se Niall. Og hold kæft hvor er han sød i den video. 

Og det er Harry . . . . . . ikke.

Overhovedet .. ikke.

. . . . .

Langt fra.

Overhovedet ikke der, hvor han synger i starten og der hvor han laver ligger i to mænds favn ... Nej. 

Nej.

Suk.

Jeg kastede et blik ud af vinduet, hvor Harry havde kørt bilen op af en okay lang indkørsel, ned mod et lille sandfarvet sommerhus, som lagde tæt på stranden med nogle smukke klipper ved siden af. Det var seriøst luksus, men hvad havde jeg regnet med? De er One Direction og ligeså fulde med penge i røven, som jeg selv er.

Æh.

Men når jeg tænker sommerhus, så er det sådan et lille sødt et - men det er det her også, udefra ligner den vel mange andre normale sommerhuse, i ved, med sådan en lille veranda foran og søde små hvide vinduer og sådan. Men indefra kan jeg nok allerede fornemme alt det luksusse. Det er ligemeget. Det er perfekt, og det at den ligger ved en privat strand, gør den bare mere hyggelig. 

Jeg mangler at bade. 

Men det er det nok for koldt til. Snøft.

Men vi er inde i marts måned, og solen begynder så småt at stritte frem, så det er da okay varmt til at bade på et tidspunkt. 

 

 

Jeg havde ret med hensyn til at der med at sommerhuset var yderst luksus indenfor. Og jeg havde så meget rart. Højt til loftet, dejlig stor stue, stort køkken, møbler der er blevet revet ud af et boligmagasin. Ikke at jeg ikke var van til det, men når jeg tænker på sommerhus forbinder jeg det jo som sagt med sådan et lille hyggeligt et. Men det her er også helt perfekt. Ingen tvivl om det nok skal blive hyggeligt.

Hvis man nu bare ser fra mig og Harrys problemer og vi bare skal undgå hinanden så meget som muligt, så skal det nok ende med at blive nogle hyggelige dage og ja, jeg skal nyde den. Skal nyde den tid jeg har intet turneen med Niall. Jeg ved hvordan det føles at blive forladt, jeg hader den følelse. Men jeg må indrømme at jeg nok kommer til at savne Niall meget mere, end jeg savnede min mor. 

Ja, det lyder utrolig men Niall og jeg vi.. vi passer bare så godt sammen. Ikke på den måde, men som i bedstevenner. Det er helt fantastisk. Jeg kan ikke lide ham, men vi har sådan et specielt forhold hvor vi sagtens kan putte om aften, holde i hånden, kysse hinanden på kinden-forhold uden der er sådanne føleser i. Jeg elsker det.

Jeg ser ikke Niall som andet end min bedsteven.

Det er ikke meningen det skal tages som dis eller noget, han er utrolig pæn, sød og sådan - men mit hjerte skal bare sættes på pause efter episoden med Harry. Han var den første kæreste jeg nogensinde har haft, og jeg havde været så glad for ham. Glad for vores forhold. Kort sagt var jeg lykkelig, men det endte ikke til andet end kærestesorger. Og eftersom det er nyt for mit hjerte, skal den lige holde en pause.

Alt i alt skal jeg ikke have en kæreste forløbelig. Jeg skal bare nyde mit liv og ikke mindst de to dage jeg har med mine bedstevenner. 

Nok om det, lige nu står jeg inde på mit værelse. Heldigvis havde huset 6 værelser, eller den havde nok flere, men i ved. 6 soveværelser. Misforstå mig ikke, jeg ville ikke have noget imod at sove med Niall overhovedet, men jeg trængte bare til mit eget værelse.

Selvom det selvfølgelig kunne være rart at ligge og putte med Niall om aftenen, som vi tit plejede.

Men ja, jeg trængte bare til mit eget værelse. Spørg ikke hvorfor, fordi jeg kan ikke ikke rigtig beskrive hvorfor. Men jeg trængte bare til at sove alene i den monster store dobbeltseng, hvor jeg kunne fylde det hele. Men hvis det så blev for kedeligt, kunne jeg jo sagtens bare smutte ind til Niall. 

Nok om det, lige nu stod jeg inde på mit værelse og forsøgte at pakke ud, men så god som jeg nu er, endte alt gulvet rundt på hele værelset. Jeg er et ryddehoved, og det kan jeg ikke komme fra. Jeg prøvede virkelig at få alt mit tøj ind i skabet, men på en underlig måde endte det på gulvet og det meste oppe i sengen, når det var meningen at det skulle ind i den hvide komode. 

Jeg opgav og forsøgte at rydde det op, fordi det vidste vi jo alle sammen, at jeg aldrig ville fuldføre. Jeg kiggede forskrækket over på døren, som åbenbart bankede. Eller, der nogle der bankede på døren. "Kom ind," mumlede jeg højt og satte mig på sengen. Håndtaget blev trukket ivrigt ud, og en glad Louis gik mig i møde. "Louis?" jeg sendte ham et mærkeligt blik. Men jeg blev gengældt med et klasket smil på hans læber. 

Der gik ikke længe før han af en mærkelig grund begyndte at løbe rundt i cirkler inde på værelset, mens han skraldgrinede og skreg højt. Okay, hvad har han drukket? 

"Louis?" grinede jeg og sendte ham et løftet øjenbryn. Han stoppede brat op, så det faktisk lignede han var ved at vælte forover, men han sendte mig bare et gigantisk smil, inden hans med sig i sengen på maven. Jeg kiggede overrasket på ham, selvom han ikke kunne se det. "Hvad har du dog drukket?" spurgte jeg og udbrød et lille grin.

Han lagde sig om på ryggen og stirrede op i loftet i noget tid, før hans øjne borrede sig ind i mine. Han smilede stort og trak på skulderne, som så rimlig komisk ud når man lagde ned. "Det ved jeg ikke," sagde han og satte sig op. Jeg sendte ham et mærkeligt blik men smilede så. Han er så sær. 

Af en eller anden mærkelig grund begyndte jeg pludselig at hoppe op og ned, "Louis!" stønnede jeg. Mit blik faldt op og mødte hans. Han havde åbenbart rejst sig op og begyndt at hoppe ivrigt i sengen. 

Et gisp undslap mine læber, da det gik op fra mig at han hoppede på sengen. Altså ovenpå sengen. "LOUIS DU FORHELVEDE HOPPER MED MIT TØJ MED SKO PÅ!" skreg jeg og kiggede surt på ham. Han udbrød et grin og hoppede så ned på gulvet. Heldigvis var hans sko helt rene, eller faktisk så de helt nye ud, hvilket de sikkert også var. Adidas sko, dem havde jeg aldrig set ham gå med.

"Kommer du med ud til de andre?" spurgte han glad, "eller skal du sidde herinde hele dagen?" Jeg sendte ham et drillende smil og rejste mig. "Ja," svarede jeg bare og gik hen mod døren, men af en underlig grund gik ham ikke med. "Skal du ikke med?" spurgte jeg undrende. 

"Så du vil gerne have mig med, hva?" 

Jeg sendte ham et mærkeligt blik, "men du spurg-" 

Jeg blev afbrudt af hans grin, og han som langsomt gik hen mod mig, greb mig hånd, akavet flettede vores fingre sammen og trak mig gennem huset, hvor vi endte ude på terrassen, hvor de andre drenge også sad. "Hej turtelduer!" Zayn sendte os begge et stort smil, som jeg gengældte. Der var ingen grund til at være sur på ham, jeg har lagt det hele bag mig og er klar på at komme videre.

Men jeg ved ikke med Harry, han har ikke skænket mig et eneste blik overhovedet, ihvertfald ikke imens jeg var i nærheden og faktisk heller ikke sagt noget, bortset fra den ene sætning i bilen. Men det er hans problem.

På en måde forstår jeg ham heller ikke, han er da været sammen med milioner af piger, så hvorfor opfører han sig sådan? Jeg nægter af tro på at han er sådan hver eneste gang han har slået op med en pige, så ville han rent ud sagt bare være for nedern. "Hej!" Louis slap min hånd og satte sig ned mellem Harry og Zayn.

Jeg skævede først ned i jorden inden jeg langsomt bevægede mig over mod den frie stol mellem Niall og Liam, og skulle til at sætte mig, men nogle hænder havde grebet fat i mit håndled og trukket mig over til sig. Jeg blev trukket ned på Nialls skød som bare sad og smilede varmt til mig som matchede til vejret. Ahaha.

"Hej smukke," sagde han lavt, så kun jeg hørte det. Jeg låste armene omkring ham, så jeg var sikker på, ikke at falde ned, ellers ville det da godt nok havde været for akavet. 

"Vil i være med til ludo?" spurgte Zayn og sendte Louis et stort smil, som straks kiggede alvorligt på ham. "Ej Zayn, nu må du liiiiiiiiige. Vi har kun to dage tilbage med prinsessen her, inden vores turné, og du tænker på ludo?" Louis sendte mig et stort smil inden han kiggede alvorligt på Zayn igen, "Vi skal da ned og bade!" tilføjede han.

Jeg kunne ikke andet end at blive overrakset over.. ja.. det hele.. Hans ordvalg prinsesse, det var nok det jeg mindst var - også at han ligefrem var sådan overfor mig. Jeg havde troet at han ville dræbe mig med hans blikke og bare ignorer mig fuldstendig efter episoden med Harry, men nej, sådan var han ikke. Louis havde nok også lagt det bag sig, hvilket jeg var lykkelig over.

Nu manglede vi bare Liam og Harry som seriøst må mande sig op og komme videre. Værst Liam, som slet ikke er en del af det her rigtigt.

Jeg sprang op fra Nialls skød, som et godkendelse på Louis' idé, jeg ville med glæde ud og bade, bestemt i det vand, det var helt lyseblåt, hvilket var fantastisk.

 

 

"Louis det GØR du ikke!" hvæsede jeg, mens jeg hårdt spjættede med mine ben, men det hjalp ikke. Jeg prøvede også at vride mig rundt i hans greb, men det hjalp heller ikke. Han var alt for stærk, og jeg kunne ingengang flytte mig en millimeter. "Ikke det?" sagde han hæst og gik længere ud i vandet. Idiot. "Louis, jeg har altså tøj på!" skreg jeg, men det fik ham til at grine. Ja sådan her gik det altså til;

"Er du snart færdig?" brokkede Louis sig bag døren, mens han ivrigt bankede hårdt på døren. Mit blik gled over alt mit tøj som jeg havde samlet i en stor klump oppe i sengen, fordi jeg havde ryddet hele igennem for at finde min bikini, men heldet var ikke med mig. Den havde åbenbart gemt sig for mig, og jeg var helt sikker på jeg havde den med! Fordi det var den anden sidste ting jeg pakkede.

Den er forheldvede helt skrige pink, hvordan kan den være så svær at finde? "Jeg kan ikke mit badetøj!" sukkede jeg højt. Håndtaget blev revet ned og en næsten nøgen Louis som trampende i rummet. Han havde badeshorts på, det var så også det eneste. Hans brune hår sad pjusket, hvilket fik ham til at se helt sød ud.

Også havde jeg udsigt til hans mave, og der var jeg seriøst mundlam. Jeg mener.. har i nogensinde set den? Den er jo gudsommelig lækker man! Ligesom Harrys..

Nok om Harry. 

Jeg mødte Louis øjne som lyste drillende op, hvilket fik mig til at kigge mærkeligt på ham, men han sendte mig bare et lumsk smil og et sus gik igennem min mave. Oh no, hvad har han nu tænkt sig?

Jeg udbrød et skrig, da jeg ligepludselig fløj i luften. I believe i can flyyyyyyyyyyyy.

Eller fløj og fløj, Louis havde bare løftet mig op fra jorden og havde mit i brudeforum. 'Bare' ? Jeg vrid mig rundt i håb om han ville give slip, men han holdte bare mig stramt ind til sig, og begyndte løbe gennem hele huset. Vi fik nogle mærkelige blikke fra de andre drenge, som også stod i badetøj, men jeg nåede ikke at studere dem nåe, fordi Louis havde sådan fart på, og før vi vidste af det, stod vi nede ved strandkanten.

Og det er så sådan jeg endte i Louis' favn nede ved strand, halvt ude i vandet med tøj på. Louis havde åbenbart en vildt dårlig tålmodighed, men det var sgu da ikke min skyld at mit badetøj åbenbart hader mig så meget, at det gemmer sig for mig. "Lous, det gør du ikke!" gentog jeg vredt og kiggede alvorligt på ham, men jeg fik bare gengældt et ordenligt stort drillende smil klasket på læberne. 

"Slip mig!" og fortrød lynhurtigt det jeg havde sagt. Oh no. "Skal jeg slippe dig? Okay." Og med de ord, kunne jeg mærke jeg igen hang i luften og ramte vandet med et ordenligt smæl. Jeg fik mig hurtigt revet op til overfalden igen og sendte Louis et dræberblik, men han grinede bare videre. "Det skal du få betalt," sagde jeg lavt, og håbede på at han ikke hørte det, men det gjorde han, fordi hans smil falmede pludselig og kiggede undrende på mig.

Et smil gled over mine læber, og før han havde nået at tænke det igennem, havde jeg springet på ham, bogstaveligtalt, og fik ham revet ned i vandet, mens jeg hang på hans skød. Jeg grinede stort, eller så muligt det nu var, mens man var under vandet. Men vandet var så rent og så klart, at man sagtens kunne åbne øjnene dernede.

Hvor sejt er det lige? Så jeg tog chancen og åbnede mine øjne, og til min overraskelse, flød Louis lige ved siden af mig, med åbne øjne også. Jeg trak lidt i min ene mundvig, så det blev til et skævt smil. Han aede forsigtigt min kind og smilede med tænderne, hvilket var utroligt at han kunne det.

Efter omkring de 10 minutter hvor vi var kommet op igen og barnligt havde plasket og sprøjtet på hinanden, kom de andre drenge gående ned mod os. Eller ikke alle, fordi Harry var der ikke. Hvorfor fanden er han sådan?

Jeg rystede tankerne af mit, og lod mit blik glide over de 4 maver som kom gående hen til os. Et smil poppede frem på mine læber. Der var ikke noget bedre, end at bade med lækre dreng med lækre maver. Mmmh. 

Og wow Zayns. Hold da kæft man. Klart den lækreste. 

"Hej i to!" råbte Niall til os og sendte os et stort smil, som jeg gengældte. Det var faktisk utroligt så langt ude mig og Louis havde endt, så  vi svømmede begge elegant længere hen til dem. "Skal i ikke med ned?" spurgte Louis undrende. 

"Nej," svarede Liam koldt for dem alle og satte sig med et klask ned i sandet. Jeg sendte dem et forvirret blik, men mest Niall, som bare smilede undskylde på mig. "Og du skal op nu Louis, vandet er koldt og din det kan gøre din stemme hæs." forklarede Liam og kiggede alvorligt på Louis som bare kiggede overrasket på ham. 

"Okay far." vrissede han lavt og sukkede lydløst, men jeg kunne sagtens høre det, da vi ikke stod så langt væk fra hinanden. Med et undskyldelene blik havde han forladt vandet og lod mig stå alene. 

Jeg sukkede lavt, da jeg allermest havde lyst til at have det sjovt med dem alle, men nej, sådan var det ikke. Fordi Liam ikke ville have nogle skal have det sjovt, tænker mere på deres turné end at have det sjovt, og det pisser mig faktisk af. Jeg ved godt han kun sagde det, for at irritere mig og det virkede, så han burde være meget tilfreds. 

Jeg bed mig hårdt i kinden, inden jeg med samme bevægelser som Louis steg op fra vandet og gik hen mod dem. Men stoppede brat op, da jeg mødte Liams vrede øjne som skreg at jeg skulle holde mig væk. Så jeg gav ham hans vilje og gik op mod huset. Jeg kunne høre Niall råbe efter mig, men lod som om jeg ikke hørte det.

Sukkende brasede jeg ind i huset og uden at havde tænkt om vandet faktisk dryppede ned af mig og efterlod en vandpyt hvor jeg gik, bevægede jeg mig tværs gennem huset og hen mod mit værelse. Et varmt bad kunne jeg sagtens bruge lige nu og jeg skulle jo ligesom hente rent undertøj. Mit tøj var faktisk blevet ret gennemsigtigt, da toppen ikke var særlig tyk, så jeg flachede helt sikkert min bh under trøjen. Men det lod ikke til Louis eller de andre bemærkede det. 

Med et suk rev jeg ned i håndtaget til mit værelse og traskende ind, men stoppede hurtigt op, da jeg ikke opdagede det her var mit værelse. For det første lugtede det helt ekstremt af dreng, men det hjalp lidt, at vinduet var åbnet, væggene herinde var en svag grøn, hvor mine derimod var lillae, det var faktisk derfor jeg skulle have præcis det værelse. Også lå alt mit tøj ikke i en klump på sengen, men der sad en krøltop med hovedet begravet i hans hænder.

Oh, Harrys værelse. Jeg bed mig usikkert i læben og vendte mig rundt for at gå ud, fordi det virkede ikke til at havde havde bemærket jeg var kommet ind. Men en rystende svag stemme stoppede mig; "Melanie?" 

Jeg vendte mig hurtigt rundt i mødte Harrys røde øjne og tårrende trillende ukrontrolleret ned af hans kinder. Han.. han græd. Men hvorfor? "H-Harry," stammede jeg svagt og usikkert. 

Han græd ikke over mig, vel? 

 

♡ don't forget the like button ♡

 

Kapitlet er skrevet for anden gang, første gang var den super detaljeret og sådan, men så gik min computer self. ud, så jeg blev nød til at starte forfra. Suk. Så undskyld hvis den ikke er så spænende, detaljeret og gået lidt hurtigt. Ikke rettet. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...