✾ Nobody Compares – One Direction ✾

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 feb. 2013
  • Opdateret: 3 mar. 2013
  • Status: Færdig
Siden 18-årige Melanie Clarkson’s mor tog afsted på turné med hendes band, har Melanie lukket sig selv inde i hendes lille lejlighed i London. Og som hun troede at hendes liv var ødelagt godt nok, støder hun en dag ind i drengen med de grønne øjne og krøllede hår fra One Direction. Men det ender med et stort skænderi, og hun får allerede et indre had på ham. Og hun er fast besluttet på at han skal bøde for det han gjorde. Men vil følelserne tage en stor drejning når han langsomt begynder at charmere sig ind på hende? Og vil hun gengælde det, eller ej? ○ Læsning er på eget ansvar ○

42Likes
48Kommentarer
4721Visninger
AA

17. 16

Der var som om en stor tung sten havde lagt sig i min mave. Alt sammen min skyld? Zayn var sgu da også selv med til det! Han kan ikke bare lægge alt lortet over til mig! Jeg havde allermest lyst til bare at smækkede døren op og gå hen og stikke en kniv ind i hans hals, eller sådan noget, men det var forsent, fordi de allered havde sagt farvel til hinanden. 

Perfekt, nu er de venner igen, ja, hvad med mig forhelvede?! 

Nu gider Harry bestemt ikke at snakke med mig, fordi han tror at det alt sammen var min skyld. Zayn var sgu da forhelvede satan også med til det! Der skal to til at kysse, forhelvede! 

Den store idiot. 

Med et smækkede jeg døren op til stuen, og et overrasket usikkert udtryk fandt sted i Zayns klamme andsigt. "Melanie?" spurgte han forvirret, men stadig med en drillende klang i stemmen. Rend mig Zayn.

"Hvad fanden har du gang i?!" vrissede jeg vredt og slog ud med armene. Han skævede kort og kiggede ned i jorden, hvor han legede med hans fødder, ved at sætte den ene ovenpå den anden og alt pisset. 

"Lad nu vær med det der pis Zayn!" skreg jeg, "du kan forhelvede ikke give mig alt skylden!" 

"Wow wow wow! Hvad sker der?!" Nialls blik flakkede mellem mig og Zayn. "Hvad der sker?!" gentog jeg vredt, "det er bare din ven som lige har sagt til Harry, at alting er min skyld!" jeg sendte Zayn et dræberblik, selvom han ikke kunne se det. Idioten er for svag, og glor bare ned på sine fødder.

"Hvad?" Niall kiggede lynhurtigt hen på Zayn, "Er det rigtigt Zayn?" 

Jeg kiggede undrende og utålmodigt på ham, indtil han endelig tog sig mod til at svare, "ja.." vreden steg op i mig, og jeg havde bare lyst til at gå hen og rive hovedet af ham. Han har lige gjort det hele meget meget værre. 

"Hvorfor fuck gjorde du det?!" Jeg takker for Nialls støtte. Min dejlige bedsteven, en af de bedste, og det har i nok fattet.

Min Zayn svarede ikke, hvilket fik mig til at frynse vredt og Niall til at sukke. "Zayn, det er nok bedst hvis du bare går nu.." og med de ord ude af Nialls mund, havde Zayn bevæget sig med lynhurtige skridt ud i gangen, hvor man kunne høre ham fumle med at tage hans sko på. Åh ja, idioten har ventet på en tilladelse til at tage hjem. 

Efter et hårdt smækket hoveddør, havde Niall bevæget sig over til mig. "Det skal nok gå," Kunne den dreng ikke sige andet? "Nej det vil forhelvede ikke gå!" hvæsede jeg, "Zayn har ødelagt det hele! Harry vil forhelvede ALDRIG tilgive mig igen!"

"Mela-"

"Jeg bliver forhelvede aldrig lykkelig igen." sukkede jeg og kiggede ned i jorden. Tårrende strømmede ned af mine kinder, og det bemærkede Niall hurtigt, fordi han havde slået armene omkring mig og vuggede mig frem og tilbage. Jeg nød den behagelig stilhed vi var i, mens tankerne fløj rundt i mit hoved. 

Mit liv er lort. 

 

 

"Hej Niall!" sagde jeg glad i telefonen, mens jeg fumlede med at få en pakke pålæg op. Det var ikke så smart med en hånd, for den anden brugte jeg nemlig til at holde telefonen op til øret med. "Hey Mel! Hvordan går det?" 

"Godt," sagde jeg og med de ord gled et smil over mit andsigt. Jeg tror endelig jeg er kommet over.. det hele. Jeg har kun Niall, og det er jeg også taknemlig over. Hellere en ægte end ti falske. Ikke? 

Men jeg har ikke set Niall siden.. i ved. Da Zayn fortalte alt det der lort til Harry, siden havde jeg ikke set Niall, fordi han skulle til Sverige med resten af bandet. Han ville dog gerne have mig med, men jeg takkede pænt nej tak. Ikke fordi jeg ikke gad at være sammen med Niall, men jeg havde bare ikke lyst til at tage på 'ferie' med Harry og Zayn, hvor de alligevel bare ville ignorere mig, også ville det blive alt for akavet til sidst. Så som sagt takkede jeg nej tak, og det forstod Niall udmærket. 

Jeg tror også han havde regnet med et nej, og spurgte kun for at være venlig, fordi han lød ikke overrasket over mit svar, men det er okay. Jeg havde brug for at være lidt alene - endelig - og få det hele tænkt igennem.

Og jeg besluttede med mig selv, om jeg bare skal komme videre. Harry valgte at tro på Zayn løgn, så det kan jeg ikke komme udenom, lige meget hvor meget jeg kunne havde prøvet at overbevise ham om det var en løgn, ville han jo altid tro på Zayn, de er jo bestfriends forever, eller det dér.

Så jeg lever mit gamle liv i sofaen med tæppet overhovedet og fjernsynet tændt 24/7 i mit nattøj. Eller, gamle og gamle kan man vel ikke kalde det. Fordi jeg har fået et job - ikke fordi der mangles penge, men jeg gad bare ikke at sidde herhjemme mere - og ja, der er sket rigtig meget på to uger, det er sindssyg. 

Jeg tror endelig jeg har fundet mig selv - som Nialls bedsteveninde og single, og det har jeg det fint med. Selvføgelig får jeg stadig sindssyg meget hate på Twitter, fordi de åbenbart mener alting er min skyld, og Harry er knust og blablabla. Men de blødte lidt op, da de fik afvide at jeg var Nialls bedsteveninde. 

Så det kan jeg kun takke Niall for, så tak.

"Super!" svarede Niall frisk, "hey, jeg tænkte på noget.." 

"Ja..?" 

"Vil du med på en lille ferie i weekendten? Det er i orden hv-"

"Det vil jeg gerne Niall!" svarede jeg hurtigt, fordi jeg ikke orkede at høre på det der; det er helt i orden hvis du ikke vil, det forstår jeg godt og blablabla. Men jeg vil gerne rigtig gerne. 

Alt med Niall. 

"Super! Jeg henter dig i morgen klokken 3 deromkring, er det ikke der du har fri?" 

"Jeg har fri halv tre, men du kommer bare og henter mig her klokken tre." Jeg smilede mens jeg fortalte det, og lod min stemme lyde så glad som overhovedet muligt. 

"Super!" sagde han frisk, "glæder mig til at se dig igen! Det er så længe siden!"

"Alt for længe siden." mumlede jeg og udbrød et stort yes, da jeg endelig fik pakken med pålæg op, det er meget besværligt med en hånd. "Hvad sker der?" grinede han.

"Jeg fik en pakke spegepølse op," forklarede jeg med et grin i stemmen.

"Du skør Mel!" grinede han.

En tavshed lagde sig over os, mest fordi det var nok mig der skulle sige noget, men jeg kæmpede med at få smørret en rugbrøds mad med smør, det var så besværligt. 

"Hey, vi ses ikke?" sagde han efter lidt tid.

"Jo.. men.. Niall?" sagde jeg langsomt, efter en tanke havde gledet igennem mit hoved.

"ja?"

"Skal.. de andre med?"

Også blev der tavs. 

 

 

"Tandbørste," mumlede jeg for mig selv, også var jeg på vej ud på badeværelset. Niall og.. de drenge kom og hentede mig om et kvarter, også klog jeg nu er, så glemte jeg at pakke i går, og blev nød til det nu. Jeg var stresset, eftersom jeg også stadig var iført mit arbejdstøj, som bestod af en kort sandfarvet nederdel og en sort top hvor der på ryggen stod cafeens navn, også havde jeg et lille sødt grønt navne skilt, hvor der sjovt nok stod mit navn på.

Men det kunne jeg ikke tage på derover, for det var nederdelen alt for kort til - den var faktisk ret klamt, den stoppede kun nogle centimeter under min røv også var den sorte top ret nedringet, men jeg gravede ikke så meget ned i hvorfor fanden vi skulle have sådan noget billigt tøj på, på en sød lille café - hvis jeg klagede blev jeg sikkert bare fyrret. 

Efter omkring 10 minutter hvor jeg havde fået pakket det hele, og havde fået tøj på var den 5 i, og jeg stod og betragtede mig foran spejlet. Jeg ved ikke om tøjet ville blive for varmt, eller sådan noget, men jeg havde en limegrøn sweater på, nogle sorte enkle bukser og nogle guldsmykker. Sweateren var ret tyk, og efter som vi skulle i sommerhus, så ville det nok blive lidt varmt. Ha. Ha. Ha.

Sommer = varmt .. forstår i? 

Jeg sendte mig selv en underlig grimasse og fugtede mine læber kort. De har det med at blive tørre hele tiden, og det driver mig kort sagt til vanvid. Selv ingengang læbepomade hjælper - måske er det fordi jeg bruger en dårlig en, eller sådan noget. Men jeg har prøvet omkring 10000 og ingen af dem virker. Den bedste var helt klart den grønne eos. 

Da jeg kunne høre en banken på døren, fik jeg hurtigt snurret rundt og farrede ud i gangen, så mit lyse hår som jeg havde krøllet blafrede. Jeg havde været til frisør fra nogle par dage siden, så jeg endelig slap af med mit grimme pandehår, jeg hadede at det næsten altid var nede i mine øjne, det drev mig til vandvid. 

Så nu har jeg fået det normalt som alle andre - i ved, sådan skævt, eller ja, sådan som de fleste har, jeg ved ikke hvad man kalder det. Jeg rev håndtaget ned, og blev et kort tidspunkt bange for, hvis det var Zayn eller Harry, men til mit held stod min dejlige bedsteven foran mig. "Niiiiiall!" skreg jeg højt og var faktisk ligeglad hvordan det lød. Jeg var så overdrevet lykkelig over at se ham igen.

"Melanie!" sagde han og trak mig ind til et stort kram, som jeg hurtigt gengældte. "Jeg har sådan savnet dig!" mumlede jeg ned mod hans skulder og smilede stort. "Og jeg har savnet dig."

Han trak sig forsigtigt ud og skævede til min kuffert, "skal jeg hjælpe dig med den der?" 

Jeg smiledes stort og nikkede. Så sød han er. 

Vi gik sammen ned til en sort bil, hvor jeg kunne mærke nervøsesigteten gnave inden i mig. Måske var det ikke så god en idé at jeg tog med alligevel. Alle drengene hader mig jo, og jeg er faktisk overrasket over at jeg kom med, altså mon ikke bestemt Zayn og Harry havde protesteret utrolig meget. 

Men det gjorde mig lidt mere rolig, da Niall lagde sin ene hånd på mit liv og smilede beroligerene til mig. Han kunne altid mærke hvornår jeg var utryg. Han er fantastisk.

"Det skal nok gå.." sagde han lavt og skævede over til en mand, som stod tog imod min kuffert og min taske. Jeg nikkede langsomt og sendte Niall det bedste smil jeg kunne præsentere. Han havde ret, jeg skal bare være i sommerhus med min bedsteven i to dage, og få det bedste ud af det. For deres turné nærmer sig med små skridt, og før jeg ved af det, skal Niall forlade mig i et fucking helt år.

Jeg overvejer ikke uden ham, overhovedet. 

Jeg ved slet ikke hvad gøre af mig selv til den tid. Han betyder efterhånden alt for mig. Min klippe, min alting. Jeg havde aldrig troet at min ekskærestes ven kunne gå hen og blive min bedsteven.

"Bare sæt dig ind," forklarede Niall og gik om på den anden side af bilen. Jeg skævede kort til ham, nikkede langsomt og trak håndtaget til bilen ned. Den var ret tung af få op, men lykkes til sidst. Jeg steg ind på den frie plads, og før jeg vidste af det, lå jeg i ens arme, og det var ikke Nialls, det kunne jeg hurtigt genkende.

"Melaniiiiiiiiiiiiiiieeeeeeeee." sagde Louis og strøg mig over håret. Jeg var mundlam, overrasket over hans.. ja.. jeg troede han hadede mig, efter episoden med Harry. Wow.. Chok.

"Loooouiiis." fik jeg endelig sagt til sidst efter nogle pinlige sekundter. "Længe siden, hva?" sagde han og trak sig ud og klappede mig blidt på hovedet. Jeg nikkede, "jeps." sagde jeg gentog det han gjorde, og klappede ham på hovedet. 

"Hej!" lød det oppe foran, hvor Zayn sad på forsædet med en krøltop ved siden af sig, men han sagde ikke noget. Mit indre had er der stadig på Zayn, men jeg må vel bare ligge alt bag mig i de næste to dage. "Hej Zayn!" sagde jeg og sendte ham et smil. Han gengældte det, inden han vendte sig om, og kiggede ud af forruden igen.

Det her var faktisk rimlig akavet. 

"Hvad har i gang i?" spurgte jeg overrasket, da Louis havde trukket en af sæderne tilbage, "Niall skal om og sidde ved Liam bagved," forklarede Louis og sendte mig et drillende smil. Så blank som jeg var, forstod jeg intet men nikkede bare langsomt.

"Hej Liam," sagde jeg lavt, men eftersom han sad bag mig, kunne han sagtens høre det. Han mumlede et utydeligt hej. Han var nok stadig vred, og det forstod jeg godt og på en måde ikke. Han havde jo råbt af mig og alt lortet, ingen tvivl om han hader mig.

Jeg har faktisk overhovedet ikke gjort Liam en skid, så det der med at jeg har gjort ham noget skal han bare pisse væk - det er noget mellem mig og Harry, så han burde ikke blande sig faktisk. Han har ingen grund til at være sur. Idiot. 

Jeg sendte Niall et smil, som sad bagved med Liam. Også faktisk sad vi på en ret.. mærkelig måde og bilen var ret mærkeligt opstillet. Helt bagerst var der to pladser, hvor Liam sad og Niall. Foran dem sad mig og Louis og helt foran sad Zayn og Harry kørte. Forstod i?

Okay.. Måske er den ikke så mærkeligt 'opstillet' igen  . . . .

"Glæder du dig?" spurgte Louis ivrigt og klappede hypert i hænderne. Jeg nikkede langsomt og sendte ham et stort smil. "Meget." sagde jeg.

Jeg glæder mig til at ligge alt bag mig, få det bedste ud af det hele - og bare undgå Harry.. Hvis det er muligt..

 

Tillykke til Justin Bieber, som - hvis nogle ikke vidste det - har fødseldag idag

♡ don't forget the like button ♡

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...