✾ Nobody Compares – One Direction ✾

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 feb. 2013
  • Opdateret: 3 mar. 2013
  • Status: Færdig
Siden 18-årige Melanie Clarkson’s mor tog afsted på turné med hendes band, har Melanie lukket sig selv inde i hendes lille lejlighed i London. Og som hun troede at hendes liv var ødelagt godt nok, støder hun en dag ind i drengen med de grønne øjne og krøllede hår fra One Direction. Men det ender med et stort skænderi, og hun får allerede et indre had på ham. Og hun er fast besluttet på at han skal bøde for det han gjorde. Men vil følelserne tage en stor drejning når han langsomt begynder at charmere sig ind på hende? Og vil hun gengælde det, eller ej? ○ Læsning er på eget ansvar ○

42Likes
48Kommentarer
4730Visninger
AA

13. 12

Jeg kiggede mig over skulderen, hvor en pigegruppe bestående af en to lyshårede piger og en mørkhåret. "Melanie?" råbte de igen. Forvirret kiggede jeg på dem, indtil de nærmede sig mig. Hvad fanden vil de? "Melanie Clarkson, ikke?" sagde hende den mørkhårede. Jeg nikkede langsomt. "Ja..?" 

"Som i Harry Styles kæreste. Ikke?" En af de lyshårede sendte mig et overraskende vredt blik, hvilket fik hårende til at rejse på min arm. "Jo?" sagde jeg ret forvirret.

Og mon ikke jeg så sådan ud.

Jeg lignede sikkert et kæmpe stort spørgsmål. 

"Gider du godt holde dig væk fra ham?" 

Aha, jeg har fået haters. Hvor sødt.

"Nej," svarede jeg kort og sendte dem et irreterende smil, som jeg kunne se gik dem på. Hvor underholdene. 

"Han fortjener bedre." 

"Ja, du er ikke en skid god nok til ham!"

"Han er min." 

Og de blev ved, og det endte med at jeg nærmest brød ud i grin. Deres lorte hate, fordi de var så misunderlige. Hvor underholdene - igen.

"Hvad er dit problem?" sagde en af hende den lyshårede vredt. 

"Jer." fløj det ud af mig, og fortrød det hurtigt. Det var ikke liiiige så smart, det jeg har gang i lige nu. Harry Styles kæreste, som står og sviner hans fans til. Argh. 

"Du er famne for meget, du er!" skreg hende den mørkhårede. Jeg sendte hende igen et stort fedt smil, som bare fik vreden i hendes øjne til at stige. 

"Vi skrider," sagde hende en af de lyshårede, som ikke havde sagt så meget til dem. "Du kan godt vente dig!" sagde de alle vredt i kor. "Jeg glæder mig," svarede jeg dumt, også forsvandt de. 

Hvor sjovt.

Uklogt, og det giver sikkert konsekvenser, men det var nu ret underholdene. 

Med et smil på læben, gik jeg ned ad fortovet igen, mod min lejlighed. Jeg var sulten efter det franskbrød. 

 


 

"Hej!" råbte jeg tværs gennem lejligheden, så han ikke kunne undgå at høre det, men af en eller anden mærkelig grund, svarede han ikke. Jeg sparkede mine sko af og gik ind i køkkenet og pakkede franskbrødet ud. Jeg lagde den på et skærebræt, som jeg havde ryddet alle skufferne igennem for at finde, men det endte med at jeg fandt et til sidst. 

Ja, jeg havde jo ligesom ikke brugt mit køkken i særlig lang tid, så jeg kan ikke huske hvor fanden alle tingene er henne.

Jeg lagde den derpå og begyndte at skære i skiver. Jeg skævede til mit første resultat. Jeg har sgu aldrig været god til det, med at skære brød. Kender i ikke det? Så bliver den alt for tynd. Så bliver den ene ende tynd og den anden tynd. Også når man endelig tror man har skæret den helt perfekt, viser det sig, at den er alt for tynd. 

Det er bare så typisk.

"Harry?" råbte jeg forvirret, da der var helt stemme i lejligheden, og jeg blev kort urolig over, om han overhovedet var hjemme. Han plejede jo at. ja, snakke til mig.

"Hvad fanden er det her Melanie?!" udbrød han vredt, og han var åbenbart kommet ud i køkkenet, og var næsten henne ved mig. Jeg sendte ham et forvirret blik, indtil det flakkede ned på den telefon han stod med i hånden. Jeg rev den ud af hans hånd - store hånd (indsæt tudsind hjerter her, tak), og kiggede ned på den.

Mit blik kørte igennem linjerne, som jeg ikke rigtig forstod. For det var svært, fordi der kom hele tiden flere og flere opslag, så jeg nåede ikke rigtig at læse en eneste. "Harry, jeg kan ikke nå at læse dem." sagde jeg opgivende. 

"Har du været oppe og skændes, med nogle fans?" sagde han vredt. Hans grønne øjne borrede sig vredt ind i mine. Ow fuck.

Fuck.

Fuck fuck fuck fuck.

"De... Altså..." begyndte jeg selvom jeg ikke anede hvad jeg skulle sige. Det var jo faktisk dem der startede med at sige alt muligt lort om, jeg skulle lade Harry være og sådan.. 

"Hvordan fuck kunne du gøre det?!" råbte han vredt, og jeg kiggede overrasket på ham. "Hvad?" sagde jeg ret lavt, men han hørte det.

"Du VED hvor meget mine fans betyder for mig, Melanie. Du gør ikke andet end at sætte dig i dårlig lys med at gøre det dér. Du får bare mere hate.." 

"Det var sgu da dem der startede med at sige al-" 

"Melanie.." sagde han lavt. "Vil du ikke bare please love mi-"

"Det var dem der startede Harry!" råbte jeg vredt, "det var dem der sagde alt muligt lort med, at jeg skulle lade dig være, fordi jeg ikke var god nok til dig, og alt muligt shit. Du har fucking ingen grund til at være sur på dem, fordi de var SELV udenom det!"

"Melanie forhelvede!" 

"Det var forhelvede deres egen skyld!" råbte jeg. Jeg kunne mærke vreden stige i mig. Han kan sgu da ikke bare give mig skylden! Hallo forhelvede! I læste det jo selv, er i ikke enige om at det var deres egen skyld! Ikke?!

Det er ikke min fejl det her! 

Han kan forhelvede ikke give mig skylden..

"Melanie, der står at d-" 

"Så du tror mere på de der løgne dine fans skriver, end det din kæreste siger?" sagde jeg lavt og måske ret utydeligt. Men han forstod det udemærket. "Jeg gider ikke skændes Melanie.." mumlede han og sukkede.

Jeg nikkede langsomt, "Harry det gider jeg heller ikke. Men du må altså stole på mig.."

"De.. det ved jeg ikke om jeg gør.."

H...Hvad fanden? Det.. det sagde han bare ikke det dér.

"Undskyld. Hvad?" spurgte jeg forvirret.

"Mine fans har altid været der for mig Melanie.. Og vi.. vi er jo lige kommet sammen og sådan.."

"Hvad er det præcis du hentyder til?" spurgte jeg forvirret.

"Det er nok bedst hvis jeg.. øh.. tager hjem nu.."

Jeg kiggede først ret forvirret på ham, indtil det virkelig gik op for mig, hvad det egentlig var han sagde. Før jeg havde set mig om, var han pludselig forsvundet. Der lød et højt smæk fra hoveddøren. Han var gået.

"Idiot." mumlede jeg lavt og sukkede højt. 

Han er i det hele taget bare en idiot. 

Han var der  jo ikke, så han ved ikke hvordan det rigtig skete. 

Jeg kan huske det tydeligt.

De startede. 

Ikke?

Jo.

Jeg besluttede mig for at smide alle de yderst smukke skiver fra franskbrødet ud, og bare tage hele selve franskbrødet med ind i stuen, og æde af den. Jeg skal alligevel ikke noget idag, så mit dejlige nattøj beholder jeg bare på, også skal der holdes filmdag. Alene <3

 


5 fucking film har jeg set - og nu er jeg så langsomt begyndt at være træt af, at sidde stille. Klokken var så småt begyndt at blive 7 om aftenen, så lidt sulten er jeg da. Selvom jeg har spist en masse popcorn, har jeg lyst til pizza.

Jeg nærmest smed mig hen af sofaen, så jeg kunne nå min mobil, som lagde forenden af sofaen. Hvorfor og hvordan den overhovedet lagde der, vidste jeg ikke, fordi jeg havde den på mit skød lige for to film siden. Den er nok bare gået derover. 

Den hader mig. Tsh.

Jeg låste den op og til min overraskende havde jeg fået omkring 3 beskeder. Fra Niall. Perfekt, hvad vil han nu? 

 

 

Will, 10 minutes, see you babe
- Louis

 

Nej, nej bare nej. Jeg orker dem ikke lige nu. Misforstå mig ikke, jeg hader dem ikke - men jeg er jo sammen med dem næsten hele tiden. Jeg har altså brug for at være lidt alene, men det må jeg jo ikke for dem.

Ej okay, måske har jeg brug for lidt besøg.

Af Louis og de andre, men ikke Harry.

Gider ikke se ham lige nu. 

Det er ham der har ødelagt det hele. Han beskyldt mig for noget han ikke aner en skid om.

Slap dog af Harry egentlig. Det gælder ikke liv eller død. Det var bare et lille skænderi. Han mister jo ikke milioner af fans pga. det.

Hate you, I do not have clothes on

For det var faktisk rigtigt. Jeg begyndte at svede med den har dyne på, så jeg smed min sweater og natbukser, så jeg sidder i bh og trusser. Fuck det, jeg orker ikke til at rejse mig, for at tage noget tøj på, jeg havde jo smidt alt langt væk, fordi jeg kan.

Og alligevel har de jo set mange kvindekroppe før, og min ligner vel alle andre - bortset fra jeg er pisse tyk. 

 

Cool! We'll be quick! xx
- Zayn

 

Frækt Zayn.

Frække Zayn.

Lækre Zayn.

Jaja, jeg ved godt jeg har en kæreste - men stadig så synes jeg Zayn er så fucking lækker, og ikke mindst tiltrækkende. Han har sådan en mystisk facade, også han smil. Han oser jo af sex forhelvede. Det er sgu da mega svært ikke at hoppe på ham. Bogstaveligtalt. 

Jeg blev trukket ud af mine lækre tanker omkring Zayn, da døren gik op ude i gangen, og høje drengestemme indtog huset. Så er de her. "Hej Melanie!" var der en hæs stemme der råbte. Gætter på Zayn. 

"Hej!" råbte jeg og trak dynen helt op omkring mig. 

Niall var den første der stod i døren. "Har du spist?" typisk Niall at snakke om mad, men det er sødt. Jeg rystede på hovedet og sendte ham et sødt smil. "Nej," 

"Heller ikke os, perfekt, jeg bestiller pizza." 

"Jeg skal have en salatbox!" råbte jeg efter ham, da han allerede var forsvundet ud i køkkenet for at ringe. Han mumlede et eller andet som lød som et 'okay'. 

"Hej baaaaaaaabeeeeee!" Louis kom nærmest farrende hen til mig og smed sig ovenpå mig i sofaen. "Du vejer tykke!" jeg klappede ham blidt på ryggen og han kom med sådan en 'psh'-lyd. "Pas på hvad du siger!" advarede han og satte sig op, med ben på hver side af min mave og det virkede ret akavet. Havde han ikke en kæreste, eller sådan noget?

"Hv.. Louis!" skreg jeg, da han begyndte at kilde mig i siderne, hvilket fik mig til at grine højt og ligge uroligt, så det fik ham til at hoppe af en slags. Gard, Louis, du gør mig liderlig.

Perfekt. 

"LOUIS!" skreg jeg mellem grinede, men han forsatte.

"Hvad har i gang i?" grinede Liam ovre fra døren til køkkenet. 

"Hun sagde jeg var tyk!" mumlede Louis og sendte mig et stort smil. "Sig jeg ikke er tyk." 

"Louis!"

"Sig det!"

"FINT, du er ikke tyk! STOP SÅ!" Og med et stoppede han og satte sig ved siden af mig. "Du er helt rød i hovedet babe."

Jeg trak efter vejret, efter at havde ligget så uroligt + dårlig kondi, puha. Det hårdt.

Jeg begravede mit hoved i mine hænder, så de ikke kunne se det. Hold kæft hvor pinligt. 

"Haha, hvor er du sød!" grinede Louis og klappede mig på ryggen. 

"Hold kæft," vrissede jeg surt, men han grinede bare. 

"Hvad har i dog gjort ved hende?" lød det hæst henne fra døren, og kunne hurtigt genkende det var Zayns stemme. Hvad laver alle drengene egentlig ude i køkkenet? 

"Ikke noget," grinede Louis og sendte ham et drillende smil.

"Vi har bestilt pizza, og en salatbox, hvem har lige bestemt sig for at være sund?" spurgte Zayn undrende. Wow, mærkeligt spørgsmål egentlig. 

"Det har Melanie," Louis klappede mig igen på ryggen og jeg kiggede op fra mine hænder for at se på Zayn. "Ja, jeg er tyk." 

"Du er sgu da ikke tyk, Melanie!" sagde Zayn overrakende højt og løftede det ene bryn.

"Hvem er tyk?" lød det fra Niall som dukkede op i dørkammen mellem Zayn og Liam. 

"Melanie synes hun er tyk," forklarede Liam og sendte ham et smil.

"God joke Melanie," sagde Niall, "du er ikke tyk." 

Awwwwwwwwwwwwwww, hvor er de egentlig søde - og gud hvor har de dog løftet mit humør. 

Jeg tænker slet ikke på .. ham... og han er nok heller ikke med. Eller er han?

"Er Harry med?" spurgte jeg dem alle. De sendte hinanden nogle mærkelige blikke, som om de snakkede sammen, eller sådan noget. Men det så ret mærkeligt ud.

"Nej.. Han er hjemme ved sin mor," svarede Louis og kiggede ned i sofaen. Du er dårlig til at lyve skat. 

"Som om" Jeg løftede det ene bryn og kiggede på de tre drenge som stod og skævede i døren. 

"Okay.. øh.." begyndte Zayn og kiggede ned i gulvet. Hvad sker der?

"Han ville ikke med.. Overhovedet, "forklarede Liam. 

Jeg nikkede langsomt - ikke nogen overraskende. Han gider mig ikke, hader mig. Og er vi egentlig stadig sammen? 

Det.. regner jeg da med.. Er vi ikke?

Han har jo ikke direkte sagt "Jeg slår op," eller noget i den slags. Så vi er jo stadig sammen.

Jeg er ikke singel, er stadig forelsket i en idiot. 

Ej, på en måde forstår jeg ham også.

Hvad?

Ja, han elsker jo sine fans rigtig højt og jeg råbte af dem og alt muligt pis. 

Men de råbte jo af dig?

Og hvad så? 

Ja, så har du jo en grund til at råbe tilbage?

Hvem er du egentlig? 

Din hjerne.

Jeg troede ikke jeg havde en. Ha. Ha. Ha. Hahahahahahaha

Du er sjov, hva?

Jaja, jeg ved det. Men gider du godt smutte nu?

Jeg er din hjerne.

Og?

Okay fint, jeg forsvinder, men regn med du bliver rigtig overtræt og hyper nu.

Hvorfor skulle jeg lige blive det?

Mysmys.

Og du er ikke den eneste der ikke er fuldstendig blank omkring hvad fuck der lige skete. Jeg snakkede med min hjerne, eller nærmere mig selv. Har i nogensinde prøvet det? Det er faktisk ret underholdene. 

"..Melanie?" 

"Hvad?" fløj det ud af mig.

"Vi spurgte dig om noget," sukkede Niall og sendte mig et smil. 

"Ja undskyld da.............................." Jeg trak på skulderne og sendte dem alle et smil.

"Vi spurgte dig om, om du ved hvorfor Harry ikke ville med?.. I er jo sammen, så det er lidt.. mærkeligt." forklarede Liam, mens han brune øjne borede sig ind i mine. De var faktisk ret smukke.

"Vi kom op og skændes i morgens." forklarede jeg og bed mig usikkert i læben.

"Det er jeg ked af," 

"Det er okay Liam." 

"Hvad skændes i om?" spurgte Louis og sendte mig et skævt smil, som faktisk var ret charmende. Hvorfor har jeg aldrig lagt mærke til, hvor lækker han egentlig er? Wow.

Du har en kæreste Melanie..

Jaja.

"Jeg råbte af nogle fans ved bageren, hvorfor de sagde alt muligt pis med at jeg skulle lade Harry være og sådan noget.." 

Igen begyndte de at snakke med deres blikke, og det irriterede mig seriøst. 

"okay.. Hvad fanden er det i har gang i?" spurgte jeg irreteret og sendte Liam et undrende blik.

"Vi snakker sammen med vores blikke. Bare noget vi har lært," sagde Zayn for Liam nærmest stolt. Okay da, mærkeligt.

"Ahaaaaa..." 

Der lagde sig en utryg stilhed over os, nok fordi vi ingenting havde og sige, også snakkede de med deres blikke. Argh, det går mig så meget på. 

Også ringede det på døren.

MAAAAAAAAAAAAAAAAAAAD.

Jeg sprang hurtigt op fra sofaen så dynen gled ned af mig. "Øh.. Melanie?" råbte Zayn efter mig, men jeg var hurtigt ude i gangen. Gard, jeg vil have mad nuuuuu! Er så sulten.

"MELANIE!" En hånd blev lagt på min skulder og fik mig drejet rundt, så jeg kiggede dybt ind i nogle mørke øjne, som kun tilhørte Zayn Malik. 

Jeg kiggede undrende på ham. Hvad er der galt med ham? Og hvorfor virker han så usikker og nervøs?

Det er da ikke normalt for ham.. Vel?

"Du.. Øh.. Du har ikke noget tøj på." 

Også slog det klik for mig. Derfor det var så koldt. Ahaaaaaaa. 

Og hold kæft hvor var det akavet. 

Mest da Zayn lige gav mig et elevatorblik. Pinligt, akavet og alt muligt shitttt . . . .

Akavet. 

Også ringede det igen på døren, men af en eller anden mærkelig grund blev vi bare ved med at stå og glo på hinanden. 

Dybt i øjnene.

Pludselig begyndte en varm mavefornemmelse.

Hvad sker der?

Sommerfuglende fløj rundt i mig og jeg havde en mærkelig lyst til Kiwi.

"Melanie.." sagde han lavt, hvilket gjorde hans stemme ret tiltrækkende. 

Hans øjne borrede sig ind i mine og gjorde mig usikker. Hvad sker der?!?!

Også skete der noget uventet.

Han tog begge mine hænder og flettede dem. Hvad sker der? Zayn.. Zayn hvad har du gang i?

Og med et havde han presset sine læber hårdt ind mod mine . . . .

 

♡ don't forget the like button ♡

 

Hvad synes i om den her skrivemåde? Bedre eller dårligere? 
Undskyld ventetiden og ikke rettet. xx

21 likes for et nyt kapiteeeeeeeeeeeel!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...