✾ Nobody Compares – One Direction ✾

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 feb. 2013
  • Opdateret: 3 mar. 2013
  • Status: Færdig
Siden 18-årige Melanie Clarkson’s mor tog afsted på turné med hendes band, har Melanie lukket sig selv inde i hendes lille lejlighed i London. Og som hun troede at hendes liv var ødelagt godt nok, støder hun en dag ind i drengen med de grønne øjne og krøllede hår fra One Direction. Men det ender med et stort skænderi, og hun får allerede et indre had på ham. Og hun er fast besluttet på at han skal bøde for det han gjorde. Men vil følelserne tage en stor drejning når han langsomt begynder at charmere sig ind på hende? Og vil hun gengælde det, eller ej? ○ Læsning er på eget ansvar ○

42Likes
48Kommentarer
4813Visninger
AA

12. 11

hurtigt skrevet og ikke rettet!
--------------------------------------



Hvordan kunne de overhovedet vide vi var her? Det var jo ingen der så os gå herned - og det var jo heller ikke noget med Harry havde skrevet på Twitter at vi var gået lige præcis herned.. Hvordan kan de så finde os? Ret skræmende egentlig..

"Jeg ringer til Paul.." mumlede han og jeg nikkede langsomt. Han gik lidt væk fra mig, så han kunne snakke i fred. Folk skreg og råbte vores navne. Nogle kaldte på mig, og det var faktisk ret creepy at de allerde har opdaget mit na... Nej okay, jeg er faktisk kendt i forvejen. Hvad snakker jeg om?


Okay, der skulle jeg havde tænkt mig lidt om. Tralalalala

Jeg lod mit blik med vilje glide ud over alle mennesker og løftede min hånd, for at vinke venligt. De fleste sendte mig bare et dræberblik, men nogle fik jeg dog et smil fra nogle personer, men så skulle jeg grave dybt. 

De er ikke ligefrem glade for jeg har taget deres 'kæreste'. 

Jeg bed mig usikkert i læben og tvang et smil frem. Jeg ville helst ikke se sur ud på billederne - jeg vil have jeg skal kendes som Harry Styles kæreste, hende den glade, positive pige som er fyld af god humør. Okay, det vil nok ikke ske efter et billede. Men ja. 


"Han kommer om lidt," lød det bag fra mig. Jeg nikkede langsomt uden at kigge hvem det var, selvom jeg godt kunne regne det ud. Jeg kunne genkende hans stemme. "Jeg er ked af det," sagde han pludselig. Jeg kunne se ham lidt gennem spejlet i vinduet og han stod lidt væk fra mig, og bed sig usikkert i læben.

"Det er okay, Harry. Det er jo ikke din skyld." forsikrede jeg ham og vendte mig om, så jeg stod front til ham. Et svagt smil gled frem op hans læber, hvis automatisk fik mig også til at smile. "Tak.." sagde han og trak mig ind til ham. 

Jeg stod i hans favn i nogle sekundter, før jeg forsigtigt trak mig ud og kiggede ham dybt i øjnene. Der var en blanding mellem frygt og glæde, og jeg ved ikke hvor den frygt kom fra. Jeg kiggede lidt forvirret på ham, men han rystede bare blidt på hovedet og pressede sine læber mod mine. 

Harry forhelvede, det var ikke just smart at stå og kysse foran alle hans fans. Hvad mon de nu tror om mig? "Harry.." mumlede jeg og trak mig ud, selvom jeg ikke havde lyst til det. Hans læber mod mine, det føles bare så rart.. og forkert. 

"Hvad så?" spurgte han ret nervøst, men jeg skævede bare ud til hans fans og troede han regnede det ud, men så blank han er forstod han det ikke. "Så.. du kan ikke lide at ses med mig i offentligheden?" Verdens dummeste tanke Harry, seriøst.


Jeg løftede det ene bryn og prøvede at finde et tegn på joke, eller sådan noget i hans øjne, men de var bare helt alvorlige. Forhelvede da også Harry. Jeg smilede bare svagt og smeltede vores læber sammen, som et svar. Der gik lidt tid inden han gengældte det og det gjorde mig lidt nervøs.

"Harry?" lød en mørk stemme bag os, og der var ingen tvivl om det var hans bodyguard, så klog er jeg nemlig, at jeg vidste det med dét samme. "Skynd jer, vi tager bagudgangen." Og med et havde Harry hurtigt fundet min hånd og trukket med med. Som en lille hundehvalp i snor, fulgte jeg bare efter ham. 

Før jeg vidste af det, sad jeg inde i en mørk bil med Harry ved min side. Der var to-tre fans omme bagved, og de fik lige et glimt og en autograf fra Harry, og ellers smuttede vi bare videre.

"Undskyld," gentog han og tog min hånd. Jeg nikkede bare langsomt og fuldt blikket ud af vinduerne, hvor nogle sindssyge fans rendte efter bilen. Men der gik ikke lang tid, før de endelig fattede at de ikke kunne løbe efter os forevigt. "Er du okay?" 

Jeg vendte mit blik og mødte hans blik, jeg sendte ham et ret falsk smil og flettede vores fingre sammen. Jeg trængte bare til at komme hjem, faktisk helt hjem hvis jeg skal være ærlig. Jeg mangler at sove i min seng. "Hvor skal jeg køre jer hen?" lød det omme foran, hvilket fik mit blik til at flakke over på Harry som kiggede undrende på mig. "Trænger du til at komme hjem?" 

Tak fordi du forstod mig Harry. "Ja.." Jeg sendte ham et stort taknemmeligt smil og han nikkede svagt. Jeg gav Paul min adresse  og det så ud som om Harry lyttede godt efter, hvilket jeg også havde det fint med. "Hvor lang er der?" spurgte jeg eftersom jeg kunne mærke kvalmen stige til halsen. Hvorfor helvede har jeg glemt, at jeg altid får det dårligt af at spise sushi? Forhelvede da også.


"Er du okay?" Jeg nikkede svagt og lænede mit hoved op mod det kolde vindue, det var rart at få lidt kold mod hovedet. Jeg lukkede forsigtigt mine øjne i og trætheden tog over. Jeg var også godt træt efter idag og jeg ved faktisk ikke hvorfor. 

Også blev alting sort.

 

Også blev alting lyst.

Ahahahahhahaha!

Jeg slog mine øjne op, og blev nærmest helt lykkelig da mit blik mødte mit lillaskab, som jeg altid plejede når jeg vågnede op om morgenen, og ved du hvad det betyder? Jeg er hjemme! Selvom jeg faldt i søvn i bilen da jeg kørte hjem sammen med Har-

Hvad blev der af Harry? 

"Godmorgen," glæden steg op i mig, da jeg kunne mærke nogle varme hænder på mine hofter. Nogle varme store hænder. Harry! "Harry?" spurgte jeg lidt forvirret og vendte mig om, så jeg lå med front til ham, han sendte mig et stort smil som jeg gengældte. 

"Jamen godmorgen," grinede jeg og pressede blidt mine læber ind mod hans, og da jeg skulle til at trække mig ud kørte han bare sin ene hånd om bag min nakke og gjorde kysset mere inderst. 

Men også fuld af følelser. 

Gode følelser. 

"Jamen hv-" begyndte jeg og blev hurtigt afbrudt. Psh. "Du faldt i søvn i bilen igår, også sød som jeg er bar jeg dig op, også orkede jeg ikke at tage hjem, så jeg blev og sov.. Er det okay?" Ja flot Harry, det er nok forsent nu. Men det er helt okay.

Ups, det skal jeg måske sige højt.

"Det er helt okay skat." For første gang har jeg kaldt ham sådan noget, og jeg kunne lide det istedet for at kalde ham idiot, som jeg gjorde tidligere. Det er faktisk helt utrolig så meget vores forhold har udviklet sig. Først hadede vi hinanden, så charmende vi os ind på hinanden og nu ligger vi her. 

Og jeg fortryder intet overhovedet - jeg er.. rent ud sagt lykkelig. 

Men jeg ved ikke med Harry, men en lille tanke går da, at han føler det samme som mig, men jeg er jo ikke sikker. Da han ikke rigtig.. har sagt noget.. Eller har han? 

Har han egentlig sagt, at han elsker mig? 

Gard.. Det kan jeg ingengang huske. Hold da kæft hvor pinligt . . . .

....

Ehm. 

"Er du sulten?" spurgte jeg efter lidt tid, hvor vi bare havde flettet fingre og kigget på hinanden, han grinede svagt men nikkede så. "Jeg håber du har noget godt mad." Jeg lavede en eller anden mærkelig lyd og smuttede ud i køkkenet.

Perfekt.. Fantastisk. Jeg har intet mad, og det ingengang løgn. Jeg tror ikke liiiiige Harry har tænkt sig at spise en måneds gammel salatpizza. Jeg har jo altid bare bestilt nyt mad hver evig eneste dag, og morgenmad havde jeg gået ned til bageren. 

Bageren. Ja. 

"Harry!" råbte jeg rimlig højt, så jeg var sikker på at han hørte det. "Wooow, jeg står lige her!" grinede han og jeg kiggede overrasket til højre, hvor han stod i boxershorts og smilede drillende til mig. Jeg udbrød et svagt grin og kørte en hånd gennem mit hår. "Du har da meget mad, hva?" grinede han, jeg fulgte hans blik som endte inde i køleskabet. 

Han havde ret, som sagt var det eneste og jeg mener det ENESTE derinde var en pizzabakke, som der faktisk kun lå et stykke pizza i, og jeg vidste faktisk ikke hvorfor jeg overhovedet gemte den. Normalt smider jeg den bare ud.

"Jeg har da meget meget!" jeg sendte ham et drillende smil. "Nå, jeg går ned til bageren, vil du med?" Han rystede blidt på hovedet og jeg kiggede lidt undrende på ham. "Ligner jeg måske en, som er klar til at gå ned til bageren?" Jeg gav ham et elevatorblik  og han havde ret. Kun boxershorts. 

"Så lover du at du har det samme 'tøj' på, når jeg kommer tilbage?" fløj det ud af mig og jeg havde lyst til at smække mig selv i hovedet med en stegepande. Hvor kom det fra?

"Nå, så det kan du godt lide, hva?" sagde han drillende. Jeg havde en underlig mærkelig 'psh'-lyd, hvilket fik ham til at grine. "Vi ses om lidt, okay?" Jeg gav ham et blidt kys på munden og vendte mig om. "Skal du ikke skifte?" 

"Jeg har allerede haft det her nattøj på, på en fucking dyr resturang. Hvad sker der med bageren?" Jeg smuttede ud i gangen og tog mine Converse på, som åbenbart lå smidt mærkelige stedet rundt i rummet. Mon ikke Harry han havde taget dem af i går aftens. Det var faktisk ret sødt det han gjorde. 

"Pas nu p-" 

"Jeeeeeg ved det!" råbte jeg tilbage til ham. Jeg ved godt jeg skal passe på hans fans, men helt ærligt. Bageren ligger to minutter væk herfra hvis jeg løber. 

"Jeg smutt-" 

"Penge Melanie.. Penge.." Nå ja da også.. Hurtigt kom han frem i dørkammen og smed en sort tingest om til mig. Først skreg jeg og hoppede hurtigt væk fra den. Han grinede bare stort, "det er en pung tosse. Ingen edderkop eller noget." 

"Din pung?" spurgte jeg undrende og samlede den op fra gulvet. "Min pung.." sagde han og sendte mig et sødt smil. 

"Nej Harry, jeg be-"

"Smut nu bare med dig, okay?" 

"Nånå, så du vil gerne have mig ud, huh?" 

"Nej, jeg er sulten babe." 

"Nu lover du, at du ikke ødelægger min lejlighed?" 

Han grinede svagt og sendte mig et luftkys som jeg gengældte inden smuttede ud af døren. Den kolde vind gik mig i møde og nærmest kastede mig bagud, ej okay, men det blæste meget og det var koldt. Okay?

Kulden sneg sig ind under mine natbukser og straks begyndte jeg at fryse. Så klog som jeg er, stod jeg heller ingen jakke på. Men whatever, hvis jeg løber derhen får jeg nok varmen. Og hey, løber! Se jeg er begyndt at løbe! Halleluja! 

Jeg farrede som en gal ned af fortovet som om jeg blev jaget af en elefant, eller sådan noget. Der findes ikke elefanter i London, tsh. Eller... gør der? Jeg har i hverfald aldrig set en.

Da jeg efter to minutter havde løbet og var godt træt, så jeg det velkendte bygning, som ikke kunne være andet end bageren. Jeg betragtede hurtigt alle de lækre kager i vinduet, som jeg plejede inden jeg gik derind. De så bare så lækre ud.

Varmen omslugte mig og duften af nybagt brød gik mig i møde. Det var så hyggeligt herinde også lugtede her himmelsk. "Godmorgen Melanie!" sagde Josh som stod bag disken. Eftersom jeg har været her nogle par gange havde jeg lært Josh at kende, og vi er gode venner. Selvom vi ikke ser hinanden udover i bageren, men whatever.

"Hey!" sagde jeg og kiggede rundt i butikken. Her så ret tomt ud, altså med hensyn til mennesker. Josh var nok den eneste herinde, også var der nok også nogle omme bagved, men hvad ved jeg. Måske har Josh bagt alt det her selv? Nej, det tvivler jeg på.

"Jeg skal bare have en franskbrød.." sagde jeg, "den jeg plejer." Han nikkede stort, tog en hanske på og lagde franskbrødet ned i den brune pose. "Nå, dig og Harry Styles. Hva?" sagde han ret drillende, men jeg rullede bare øjne af hans tone og trak Harrys pung op af lommen. "Jeps." sagde jeg og begyndte at rydde i hans pung. Wauw, penge har han nok af.

Jeg trak en random seddel op, og gav Josh den. Hurtigt gav han mig byttepenge og rakte mig posen som jeg kærligt tog imod. "Vi ses, ikke?" spurgte han, jeg nikkede og sendte ham et svagt smil. Akavet.

Hurtigt tog kulden over og jeg mistede alt den dejlige varme, jeg havde fået indefra bageren. Øv da også. Jeg begyndte at sætte i fart, men stoppede hurtigt op, da nogle råbte mit navn..

 

♡ don't forget the like button ♡

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...