✾ Nobody Compares – One Direction ✾

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 feb. 2013
  • Opdateret: 3 mar. 2013
  • Status: Færdig
Siden 18-årige Melanie Clarkson’s mor tog afsted på turné med hendes band, har Melanie lukket sig selv inde i hendes lille lejlighed i London. Og som hun troede at hendes liv var ødelagt godt nok, støder hun en dag ind i drengen med de grønne øjne og krøllede hår fra One Direction. Men det ender med et stort skænderi, og hun får allerede et indre had på ham. Og hun er fast besluttet på at han skal bøde for det han gjorde. Men vil følelserne tage en stor drejning når han langsomt begynder at charmere sig ind på hende? Og vil hun gengælde det, eller ej? ○ Læsning er på eget ansvar ○

42Likes
48Kommentarer
4803Visninger
AA

11. 10

Nervøsiteten bred sig tættere og tættere på jeg kom på døren til køkkenet. Jeg kunne mærke de andre drenges blik i nakken, men hvad havde jeg også regnet med? Eller mere.. hvad havde Louis' regnet med? Som om Harry overhovedet vil snakke med mig, efter jeg havde råbt sådan af ham.

Jeg savner ham, og hold da kæft jeg har være en idiot. Jeg ved godt at det jo er klart at jeg skal opføre mig sådan overfor ham. Jeg mener, han var jo utro forhelvede! 

"Melanie? Er det dig?" Nej Harry, det er julemanden. Jeg skævede bare og nikkede langsomt, mens jeg bliv stående i dørkammen. Han sad nede ved bordet og var ved at æde nogle cornflakes. "Harry je-" 

"Undskyld." sagde han og rejste sig op fra stolen, "Undskyld Melanie." 

"Harry.. Je-" 

"Det hele er min skyld, undskyld. Jeg tænkte ikke over det, jeg var fuld og-" 

"Harry! Det er okay!" afbrød jeg ham, efter han havde afbrudt mig nogle gange. Hader når folk afbryder mig, det er så træls. Men når Harry gør det, så er det helt okay. Hehe.

"Er du sikker?" der poppede et svagt smil op på hans læber og han nærmede sig mig. Jeg nikkede bare stort og smilede. Jeg kan ikke være sur på ham, igen. Han er blevet en del af mit liv nu. "Det er jeg glad for." sagde han og tog fat om mine hofter, og trak mig ind til sig. 

Jeg sendte ham det sidste smil, før jeg pressede mine læber ind mod hans. Gard, jeg har savnet det. Der lød en piften inde fra stuen, og vi trak os væk fra hinanden, og smilede drillende derind. De havde sad og set det hele. Og det har jeg det også fint med.

"Jeg synes stadig det er ret sejt, at jeg hele tiden havde gennemskuet der var et eller andet mellem jer to!" sagde Niall stolt og skar en mærkelig grimasse, som fik os andre til at grine. "Det er godt med dig, negl." Jeg rækkede barnligt tunge til ham, som han gengældte. 

Med et ringede det på døren. "PIIIIIIIIIIIIZZA!" udbrød mig og Niall i kor.


 

Efter at havde spist endnu en dejlig salatpizza, sad vi alle og så film, som vi plejede. Det regnede udenfor og det var ikke rigtig så meget at lave. Vi så en eller anden mærkelig film, på en mærkelig kanal, som jeg ikke vidste hvad hed, men jeg prøvede da at følge med i den, men det missede stort, da jeg altid kom til at kigge op på Harry.

Og ja, jeg sagde lige op der, fordi jeg ligger med hovedet på hans brystkasse, helt mast ind til ham. Han sidder og nusser mig i håret, hvilket er dejlig beroligende. "Den er altså mega kedelig!" brokkede Niall sig, og de andre gav ham ret. "Desuden så er jeg sulten." 

"Igen?" fløj det ud af mig, det var mindst en time siden han sidst havde spist en hel pizza. Den dreng kan sgu æde! Hvor gør han overhovedet af det?! Og hvordan holder han, hans forum uden at blive mega tyk, som jeg gør? Det er ikke fair! Overhovedet ikke!! 

"Lav noget pasta til mig, Melanie." beordrede Niall, men jeg rystede hurtigt på hovedet. "Du ved hvordan det gik sidste gang.." Harry udbrød et svagt grin, som jeg godt forstod. Jeg er lort til at lave mad, det bliver bogstaveligtalt til lort ellers brænder det på. 

"Så gør det bedre den her gang!" 

"Nej Niall!" sagde jeg surt. 

Han sukkede højlydt. "Liiiiiiiiiiaaaam?" men han rystede også hurtigt på hovedet. "Lav det selv!" Han mumlede et eller andet og rejste sig op fra sofaen. "Hvor er i alle så uretfærdige!" brokkede han sig og forsvandt ud i køkkenet.

Hvor er han dog sød.

"Og i må IKKE smage!" råbte han, hvilket fik os alle til at grine. 

"Hvad siger du til; vi gendanner vores date og tager ud og spiser i aften?" sagde Harry lavt nok til at kun kunne høre det. Jeg nikkede stort, det ville være rart med en rigtig date med ham, uden alle de fans som kom og ødelagde det.. som sidste gang. 

"Drenge?" Sagde Harry pludselig, hvilket fik dem alle til at vende hoveder, og også Niall som hurtigt kom nysgerrigt frem i dørkammen til køkkenet, "mig og Melanie spiser ude i aften." 

"Ooooooooooorh! Må vi ikke komme med?!" spurgte Niall og smilede stort til os, men Harry rystede hurtigt på hovedet, også falmede Nialls store smil, han lavede sådan en mærkelig utilfreds lyd og forsvandt så igen. Jeg kunne ikke lade vær med at fnise højt og kigge op til Harry, som også kiggede ned på mig. 

Hurtigt pressede jeg mine læber blidt mod hans, og lagde mig til rette igen. Heldigvis så vi noget andet nu, som var lidt mere spændende. Det var et eller andet comedy show og det var ret underholdende. 

 

 

"Vi smutter nu drenge!" råbte Harry tværs gennem lejligheden, der lød nogle mumlende 'farvel'er fra dem. Jeg tog hurtigt mine Converse på og fangede hans hånd, som vi flettede sammen. 

"Er du sikker på, jeg ikke lige skal tage hjem og tage nyt tøj på?" spurgte jeg for tredje gang, mens vi gik ned ad fortovet. Jeg havde jo stadig det der slags nattøj på, og det er jo langt fra charmende at tage ud på første date med. Og alle deres fans, hvad ville de ikke tro om mig? 

"Du er smuk, Melanie." svarede han som altid, med det søde smil på læberne. Og alligevel kunne jeg ikke lade vær med at stole på ham. Hvis han sagde det. Det var bare hans egen skyld, hvis han vil være kendt som: Harry Styles, drengen der er kærester med en trold i nattøj.

Hans skyld.


Og ja, mit hår sidder nok heller ikke for godt - rimede det ikke lige? Eller var det bare mig? Men jeg nåede ikke rigtig at kigge mig i spejlet, før vi var smuttet. Men det gjorde Harry vel, fordi han ligner seriøst en milion. Hold da kæft han er lækker.

Og han er min (indsæt lige omkring millioner hjerter her, tak!)

Min lækre kæreste.

Og jeg skal stadig lige vende mig til at jeg rent faktisk har en kæreste. Jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg har haft mange kærester før. Godt nok er jeg Melanie Clarkson, men jeg har sgu aldrig prøvet at være forelsket. Men nu har jeg så - og det er rart. 

Vi nåede frem til en eller anden restaurant, som så rimlig dyr og fin ud. Harry fik mig til sidst jaget derind fordi jeg havde sagt nej, det er for pinligt det her. Folk går jo rundt i smukke kjoler, også kommer jeg her med nattøj, sexhår og makeuprester smurt ud i hele andsigtet. 

Faktisk var der ikke flere ledige borde, men da de så hvem at det var selveste Harry Styles fik de sgu hurtigt fundet et ledigt bord helt nede bagerst til os. De genkendte mig faktisk overhovedet ikke. Jeg var ikke så kendt, og blev kun stoppet nogle få gange og aldrig rigtig haft parpazzier efter mig, og jeg elskede det.

Selvom jeg ved det er ovre nu. Nu er jeg kendt som Harrys kæreste, og nu får jeg aldrig fred mere. Og jeg har allerede fået hate.. På min Twitter spammer folk mig med at jeg skal holde mig væk fra Harry, og jeg ødelægger det hele og blablabla. Men sommetider får jeg dog også nogle 'i love you'er, men det er sjældent. 

"Hvad skal du have?" spurgte han sødt, men jeg trak bare på skulderne, uden at havde kigget ned i menukortet. "Det samme som dig." Det med at vælge mad offentligt, det hader jeg. Jeg kan aldrig bestemme mig, så jeg har fundet på sådan et smart trick at jeg bare tager det samme, som den jeg er ude og spise med. Smart ikke?

"Så deler vi noget sushi." Han smilede sødt til mig, før han klappede menukortet sammen og hurtigt var der en mand henne ved os for at tage imod vores bestilling. Heldigt for mig at jeg elskede sushi, og det er faktisk ret lang tid siden jeg sidst har spist det.


Sushi er sundt.. Ikke? Jeg mener det er jo fisk. Fisk er sundt. Right?

"Hvad skal du have at drikke?" spurgte Harry, men jeg svarede bare vand. Jeg var sund idag, jeg skal jo smide nogle kilo, så jeg ikke ender med at blive en elefant efter alt det usunde mad jeg har levet af. 

"Du er da rigtig sund," grinede han, da manden var smuttet ud i køkkenet. Jeg smilede stort til ham, "jeg vil altså gerne tabe mig lidt." Han løftede begge bryn og kiggede overrasket på mig, "Melanie! Du er da mega tynd!" og ja, jeg blev rørt af de ord, fordi jeg længe har gået og tænkt mig selv som en stor elefant, så at høre det fra ham gjorde mig helt varm om hjertet. 

"Det er jeg faktisk ikke.. Jeg har taget nogle par kilo på, på det seneste." indrømmede jeg, selvom jeg ikke havde det særlig godt med at sidde og snakke om det, og mon ikke kan spørgere mere ind til til det, så jeg bliver nød til at fortælle ham det om min mor, far og blabla.

"Så meget har du altså ikke spist usundt oppe ved os." han sendte mig et svagt smil, som jeg gengældte. "Nej... men.." startede jeg og bed mig i læben. Flot Melanie, nu har du selv ryddet dig ud i at fortælle det. No vej tilbage.

"Men...?" spurgte han nyssgerigt.

"Du kender godt min mor, ikke? Siden hun tog på turné.. så har jeg.. sådan.. lukket mig selv inde og levet af usundt mad." indrømmede jeg og kiggede ned i bordet. Det her var ret akavet.

"Jo, jeg kender hende godt. Men hvad med jeres far?" 

"Han forlod både mig og min mor, da hun tog på turné.." jeg kunne mærke tårrende presse på og bed mig hårdt i læben for at holde dem inde. Jeg savner dem begge så utroligt meget. 


"Ooh. Det vidste jeg ikke.." sagde han, "det er jeg ked af." 

"Det er okay," forsikrede jeg ham, "men han vi ikke snakke om noget andet?"

Og vi fik snakket og snakket og snakket og snakket. Jeg fik afvide en hel masse om Harry, og han fik en hel masse afvide om mig - selvom jeg ikke var særlig spændende, men det sagde han så at jeg var, så det lettede det hele en smule. Og maden? Jeg har aldrig smagt noget så godt! 

"Harry, er det ikke pisse dyrt?" sagde jeg en smule lavt, da en mand kom og gav ham regningen. Han grinede kort og sendte mig et kært smil. "Hvor er du sød." Ja tak for det. 

"Lad os komme hjem," sagde han efter at havde betalt alle de lorte penge til ham manden der. Han greb min hånd og førrede mig mod udgangen. "Nå ska.... Fuck." Jeg kiggede undrende på ham, før jeg fulgte hans blik og blitz gik mig i møde. "Fuck.." sagde jeg lavt.

Hvorfor skal det altid ødelægge det hele?

 

♡ don't forget the like button ♡

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...