Hvem Jeg Er

De fleste folk omkring mig kender mit navn uden af kende mig, uden at kende min historie. Mine nærmeste ved hvem jeg er, kender min historie - eller ved så meget, som jeg har fortalt. For jeg ved heller ikke selv, hvem jeg er, og nogle ting, er sværere at fortælle and andre.
For hvad er der at sige om mig? Størstedelen af mit liv har været et helvede, hvad enten det var den ene eller den anden slags. Jeg har haft skulle jonglere med nogle forskellige ting, der alle lader til at være forbundet. Men jeg tror på, at jeg kan få det godt igen - på et tidspunkt. Det går allerede bedre, i al fald det meste af tiden.
Dette bliver skrevet, for at vise andre, at de ikke er alene og for mig - for at jeg måske engang kan finde ud af - få styr på mit liv, mine problemer og hvem jeg er.

(Alt i denne historie er sandt, men navnene er ændret.)

0Likes
0Kommentarer
111Visninger
AA

2. En lille pige

     Jeg er et sommerbarn, uventet såvel som planlagt. Mine forældre ville gerne have et barn, min mor blev da også gravid, og det gik godt. Dog blev jeg født to måneder for tidligt - midt i sommeren i stedet for i slutningen. Alle var vildt bekymrede og var sikre på, der måtte være noget galt. Det var der dog ikke, jeg var sund, men utrolig lille. Dette er noget jeg har fået fortalt, da jeg ikke rigtig husker noget fra hverken tiden, jeg tilbragte inde i min mor, og ejheller fra fødslen - hvilket jeg i særdeleshed er taknemmelig for!

     De først år husker jeg ikke så meget fra. Jeg husker vores lejlighed, vores hund Trofast - en dejlig chokoladebrun labrador, ture i parken, min mormors bolcher, mig og mine forældre på restauranten på den anden side af gaden, få glimt fra dagplejen.

     Men jeg husker også andre ting. Da jeg var 3 år gammel blev mine forældre skilt. Et minde, der har brændt sig fast, er min mor, der går ned ad gangen i lejligheden. Hun græder. Min far fik forældremyndigheden over mig, da min mor havde det psykisk dårligt over hele miseren, tabte sig, prøvede enddog at tage sit eget liv. Min mor flyttede hjem til min mormor og morfar. Jeg var ved dem skiftesvis, men mest hos min far.

     Jeg husker min fars nye kæreste. Jeg husker, hvor genert jeg var i starten, når han havde mig med nede på parkeringspladsen ved lejlighederne - hun arbejdede tæt ved. Hun var min gode ven, Anita hedder hun. Hun kom med gaver en gang imellem - specielt en guitar husker jeg tydeligt. Jeg var glad for hende på det tidspunkt - jeg var en meget åben, glad og udadvendt pige dengang. Uskyldig, uspoleret, ubekymret, men hvad andet kan man også forvente af et lille barn, der endnu ikke var fyldt fem? Det er utroligt at tænke på, hvor hurtigt det hele kan vende på en tallerken. Hvor ufattelig hurtigt ...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...