The tide that left and never came back

En historie om mennesker, der bliver efterladt tvivlende på sig selv og alle andre. Ingen bliver nogensinde hele igen.

12Likes
23Kommentarer
334Visninger
AA

1. Prolog

Jeg går ned gennem byen, forbi vores gamle skole. Sogneskolen. Kan du huske den? Minderne skyller frem i min erindring, og jeg kan stadig høre ekkoerne fra dem, vi var dengang. Ekkoerne, der langsomt er falmet og blevet til stilhed. En sitrende stilhed, der har lagt sig over stedet, som det gør hver nat.

En klokke, jeg genkender fra, da vi selv var en del af systemet, ringer ind til time, og jeg afbrydes for en stund af mine tanker. En strøm af skrigende børn med smil i hele femøren løber glad ind arm i arm med deres venner og veninder. Jeg savner dig. Jeg savner dem vi var, da alt åndede fred og ro, og ingen kunne komme imellem os. En rolig atmosfære ligger i dag over bygningen, men de skulle bare vide, hvad der skete dengang, vi regerede her. Jeg smiler ved tanken om os to imod hele verden. Det var så meget nemmere dengang, det bare var os mod dem. Men sådan skulle det åbenbart ikke være. Hvad skete der med os? Hvorfor?

Den bygning, der lagde ramme om vores barndom, står jeg foran nu. En barndom, jeg husker, der var fyldt med glæde, latter og fnis… på ydersiden. Indenunder lå en uventet ondskab og gemte sig. Ventede på det rette tidspunkt til at komme og vælte os omkuld.

Da det kom og skyllede ind over os anede jeg ikke, hvad der ville ske. Gjorde du? Det var tidevandet, der kom. I starten prøvede vi at skubbe det tilbage, men det kunne vi selvfølgelig ikke. Vandet fræsede bare forbi os og tilpassede sin rute ind i vores verden. Vi kunne ikke gøre andet end at stå og se magtesløst til, indtil det ville forsvinde. Tidevandet forlod først stedet, da det efter flere år havde været fanget i den tidslomme, vi befandt os i. Den tidslomme, vi kalder folkeskoletiden.

Tidevandet efterlod vores verden i ruiner af fortvivlede følelser og udtørrede tårer. Vi stod håbløse tilbage, da det trak sig tilbage, og det kom aldrig tilbage igen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...