Den Kære Familie


3Likes
0Kommentarer
276Visninger
AA

2. Dyner og Cornflakes

Den morgen blev jeg vækket af Tobias, der flåede løs i min dyne, så kulden væltede ind over mig som en bølge. Jeg gned mig forvirret i øjnene, mens jeg trak i dynen med den ene hånd, desperat efter at synke ned i dens trygge varme.

"Hallo! Jeg er sulten, og mor vil ikke stå op!" råbte Tobias irriteret.

Jeg fik med stort besvær dynen fra ham og trak den rundt om mig, mens jeg satte mig op i sengen.

"Kan du ikke riste noget brød?" spurgte jeg, mens jeg kvalte et gab.

"Kan du ikke riste noget brød til mig?" svarede han næsvist, mens han igen begyndte at trække i dynen.

"Vil du så lade være," udbrød jeg, mens jeg trak den tilbage på plads.

"Jamen du skal stå op, Sif. Klokken er halv otte!"

Det tog ordene to sekunder at finde vej gennem de snørklede stier i min hjerne. Så for jeg op, skubbede dynen ned på gulvet i farten og flåede mit tøjskab op på vid gab. En ren bluse, trusser, en BH, et par umage sokker og jeansene fra dagen før blev smidt på sengen, mens Tobias utålmodigt hev i min T-shirt.

"Lad mig lige få tøj på," vrissede jeg, mens jeg kæmpede for at få min udslidte T-shirt af, uden at vise mine bryster til Tobias, der godt nok kun var otte år, men trods alt stadig var en dreng. BH'en kom på i løbet af få sekunder, men det tog mig et par hektiske minutter at få strammet den ordentligt. Derefter sprayede jeg mig under armene med deoen på mit natbord og trak blusen over hovedet, mens jeg sparkede de gamle trusser af og fik de nye på. Så kæmpede jeg i et stykke tid med mine lidt for stramme jeans og fik til sidst sokkerne på mine svedige fødder.

"Har du børstet tænder?" spurgte jeg Tobias.

"Det gør jeg efter  morgenmaden," forklarede Tobias gnavent. Han havde placeret hænderne i siden og så meget uforrettet ud. Jeg sukkede dybt.

"To sekunder, Tobby," lovede jeg, mens jeg vendte mig mod spejlet på mit skab.

"Nej!" krævede han. Den ene fod trampede bestemt i gulvet.

Jeg vendte mig med et sæt og så vredt ned på ham.

"Jeg sagde to sekunder, Tobias," hvæsede jeg.

"Ja, men du er hundrede sekunder om at lægge makeup," klagede Tobias og hev mig i ærmet.

"Jeg er sulten, Sif. Vil du ikke nok lave mad til mig?" Bad han, mens han gjorde sit bedste for at lave uimodståelige hundeøjne. Det så så fjollet ud, at et ufrivilligt fnis forlod mine sammenpressede læber. Jeg uglede hans strithår og gik med ham ind i stuen, hvor Lisa sad ved bordet og ventede utålmodigt med sin Barbapapa-tallerken foran sig.

"Er der morgenmad nu?" spurgte hun forsigtigt. De små øjne flakkede rundt i lokalet, og hun virkede usikker. Sådan var det altid med Lisa. Hun kunne mærke skænderierne i luften, selvom man prøvede at skjule dem for hende.

"Det er helt okay," forsikrede jeg, mens jeg hældte cornflakes op i tre skåle og hældt godt med mælk på.

"Jeg bad om ristet brød," brokkede Tobias, atter med hænderne i siden.

"Det har vi ikke tid til," svarede jeg uanfægtet, mens jeg dryssede en ordentlig skefuld sukker på hans portion, for at gøre ham glad igen.

"Må jeg også få sukker?" bad Lisa, der straks fortrød og var usikker på, om hun havde overtrådt den usynlige grænse.

"Jaja," sukkede jeg, og så dryssede jeg sukker på alle tre portioner og ekstra på Tobbys.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...