When the storm is over - 1D (+13)

Marylin Caron er 17 år, og mistede hendes mor da hun var 14. Marylin drikker sorgen væk, tager stoffer, og fester næsten hver dag. En dag møder hun en gruppe unge, som kalder sig for "The Stromers". The Stormers er toptrænet i at udspionere folk, og finde ud af deres værste hemmeligheder. De er nærmest hypnotiserende. Marylin bliver hurtigt tiltrækket af det frie, og spændende miljø, og bliver en del af "banden". Som Marylins første job, skal hun blive venner med det verdens kendte band, One Direction. Marylin skal udspionere de fem band medlemmer, og finde ud af om de skjuler noget. Men hvad sker der, når Marylin ikke kun bliver rigtige venner med bandet, og endda får følelser for en af band medlemmerne, Harry Styles, som også er gængældt? Nu skal Marylin vælge, om hun vil droppe Harry, og resten af bandet, og fulføre sit job, eller droppe The Stormers, blive sammen med Harry, og resten af bandet, og lægge fremtiden bag sig.
**Anstødende sprog, og scener kan forkomme i movellaen**

9Likes
8Kommentarer
1330Visninger
AA

3. Ændringer

"Cora!", hvinede jeg, da jeg fik øje på en høj pige, med mørkt, langt hår, og en kort, stram kjole, i en mørke lilla farve. Hun havde et par høje stiletter på, i sølv, en ret festlig makeup. Vi lignede uhyggelig meget hinanden, men havde dog ikke den samme hår farve, eller det samme outfit på. Vi var begge høje, og slanke. Vi havde begge langt, fyldigt hår, og et markeret ansigt.

"Marylin Monroe!", sagde hun til mig, inden hun trak mig ind i et kram. Jeg smilede til hende, og rystede på hovedet. Cora kaldte mig Marylin Monroe, fordi jeg måske altid så så glamourøs, og en smule farlig ud. Jeg plejede at gå efter det sexede look, og så for at se ældre ud.

Vi gik sammen over til baren, hvor der sad en flok unge, samlet. De snakkede lavt, og havde en masse drinks foran dem. De så underligt glamurøse ud. Pigerne havde alle stramme, korte, dyre kjoler på, imens drengene havde afslappende skjorter på, og mørke jeans. De alle så helt perfekte ud. Hver en bevægelse så planlagt ud, og det var som om de så alt, og alle.

"Hvem er det?", spurgte jeg Cora, og puffede hurtigt til hende. Hun smilede til mig, og trak på skuldrende. Hun kiggede flirtende med bartenderen, og bestilte 8 shots. Jeg satte mig på en af de ledige stole, men fastholdte blikket mod gruppen. "De virker meget rige", mumlede jeg, og kiggede På Cora, som skubbede fire shots over til mig.

"Skal vi lae en koncurrence?", spurgte Cora, fangede min opmærksomhed. Jeg rettete mig imod hende, og nikkede. "Den der taber, skal flirte med en af drengene, i den der gruppe", sagde Cora, og tog fat om et af glassene. Jeg nikkede, og smilede lumsk, inden jeg tog fat om et glas.

"På tre", sagde hun, og tog glasset hen til hendes mund, så det var få centimeter væk. "1, 2, 3", vi bundede glas efter glas. Cora stillede hendes sidste glas ned, og 2 sekunder efter gjorde jeg det samme. Sandheden var at jeg gerne ville vide mere om den der "gruppe". De virkede anderledes.

"Du tabte", sagde Cora, og smilede til mig. Jeg gengældte hendes smil, og nikkede. "Må jeg selv bestemme, hvem det skal være?", spurgte jeg, og kiggede over på gruppen. Cora nikkede, inden hun rejste sig op. "Jeg går ud på danse gulvet, og holder øje"; hviskede hun til mig, inden hun forsvandt i blandt menneskerne.

Jeg tog en dyb indånding. "Kan jeg få en tequila?", sagde jeg til bartederen, og gav ham noget penge. Da jeg havde fået drinken, rejste jeg mig op, og flyttede tættere på gruppen. Der sad en dreng, med mørkt hår, og brune øjne yderst. Jeg smilede til ham, og tog en tår af min drink. Drengen rettede sig imod mig, og gengældte mit smil.

"Jeg har ikke set dig her før", sagde jeg til ham, og fangede hans øjne. Hans blik var mystisk, men på en eller anden måde søgende. "Virkelig?", spurgte ham, og kneb sine øjne en smule sammen. Jeg nikkede kort, og lod mine læber forme et smil. Drengen trak en pakke cigaretter op, fra sin lomme, og tog to ud af pakken. "Vil du have en?", spurgte han, og rækkede mig en.

Jeg tog smilende imod den, og tog den op til munden. "Tak", sagde jeg, og lænede mig hen imod ham, så han kunne tænde cigaretten. "Jeg hedder forresten Marylin", sagde jeg, og tøg et sug af cigaretten. Jeg drejede mit hoved en smule, og pustede røgen ud.

"Casper", sagde han, og smilede til mig. Han tog et sug af cigaretten. "Så Casper hvad laver sådan en som dig i hverdagen?", spurgte jeg, og lænede mig en smule mod ham. Han kneb sine øjne sammen, og smilede så. "Jeg arbejder for The Stormers", svarede han. "The Stormers?".

Han tog endnu et sug af sin cigaret, og nikkede. "Casper", sagde en pige, bag Casper, og fastholdte hendes blik mod mig. Jeg smilede til hende, og tog et sug af min cigaret. "Damon og Luke tager afsted nu", sagde hun, til Casper, og vendte sig om. Casper smilede undskyldende til mig, og nikkede.

"Jeg kommer lige om lidt", sagde han til mig, og rejste sig op. Pigen satte sig på hans plads, og fastholdte blikket imod mig, imens Casper forsandt ud i menneske mængden.

"Så, er du hans kæreste?", spurgte jeg pigen, og smilede kort til hende. Hun rystede på hovedet. "Han er min kollega", svarede hun, og krydsede hendes ben over hinanden. "Så du arbejder også for The Stormers?", spurgte jeg, og lagde mit hoved en smule på skrå. Jeg tog en tår af min drink, og kunne mærke alckoholen sprede sig i mig.

"Har han fortalt om The Stormers?", spurgte pigen en smule skeptisk, og lavede lidt større øjne. "Bare at han arbejdede der", mumlede jeg, og tog endnu en tår af min drink. "Hvad arbejder du med?", spurgte pigen, og tog en cigaret, og en lighter frem fra hendes taske. "Ikke noget", svarede jeg, og tog et sug af min cigaret.

Pigen smilede kort til mig, og rejste sig op, da Casper kom. Han hviskede et eller andet i hendes øre, som hun nikkede af. "Så er jeg tilbage", smilede Casper, og satte sig på stolen.

***

Jeg smilede undskyldende til Casper, og rejste mig op. "Jeg skal lige et smut på toilettet", sagde jeg, og styrede mod hvor jeg havde aftalt at mødes med Cora. Jeg åbnede døren til toiletet, og fik øje på Cora, som smilende stod i hjørnet med en pose med det hvide guld.

Rettere sagt stofferne.

Jeg bed mig kort i læben, inden jeg tog fat i posen, og lagde det hvide pulver i to streger, på bordet. Jeg tog en penge seddel frem, som jeg rullede sammen, og sugede stofferne op. Jeg kiggede afventende på Cara, som efter mig, sugede den anden streg op.

Jeg gav hende et lidt fjollet kram, inden jeg igen forsvandt ud af døren, hen til Casper, som jeg jo havde snakket sammen med i et stykke tid. Jeg satte mig på min stol igen, og kiggede Casper dybt i øjnene. "Så Casper, vil du ikke fortælle lidt mere om dit arbejde?", spurgte jeg, da jeg ikke rigtig hade andet at snakke om.

Casper kiggede lidt rundt, og jeg fulgte hans blik, over til pigen fra tideligere idag. Hun nikkede kort til os, inden Casper kiggede væk, og smilede til mig. "Det er et meget hemmeligt emne", svarede han, og kiggede seriøst på mig. Jeg fniste kort, og nikkede så. "Jeg kan sikkert ikke huske det imorgen, så fyr løs, hvis du vil", sagde jeg, og smilede til ham.

Han nikkede, og smilede så til mig. "The Stormers er... Hvordan skal jeg forklare det?", sagde han, og sukkede kort. "Er en slags gruppe mennekser der... Holder meget stærkt sammen, har deres andre regler, og spionerer for folk, og nogen andre ting", sagde han en smule usikkert, og kiggede ventende på mig.

Jeg begyndte at grine, og klappede ham let på låret. "Den var... Vent virkelig?", jeg kiggede en smule overrasket på ham, da han blev ved med at køre hans seriøse "jeg". Han nikkede kort, og tog en tår af hans drink. "Det lyder spændende", mumlede jeg, og sukkede. "Livet er du ved... Kedeligt synes jeg".

Casper kiggede spørgende på mig, og nikkede så. "Men man kan sagtens selv skabe spænding", sagde han, og smilede til mig. "Hvordan?", spurgte jeg ret desperat, og naiv, da jeg jo helt klart var væk...

"Hvad med at blive en del af The Stormers?", spurgte han, og lænede sig frem imod mig. "Aj", sagde jeg lidt dumt, og rullede for sjovt med øjnene. "Jeg er ikke engang smidig". Casper grinede kort, og rystede på hovedet. "Det er ikke ligesom i alle filmene, tro mig", sagde han, og smilede.

"Hvordan er det så?", spurgte jeg, og kneb mine øjne sammen. "Det er mere... Du ved virkeligt", svarede han. "Hvordan virkeligt?", spurgte jeg, og bed mig en smule i læben. "Du ved... Det er lidt ligesom skuespil. Der er nogen arbejds givere der fortæller os hvad vi skal gøre, og så spiller vi bare en anden personlighed overfor dem vi skal spionere", sagde han.

Selvom jeg kun forstod en ottende del af hvad han sagde, nikkede jeg forstående. "Men er det ikke ulovligt?", spurgte jeg. Han trak på skuldrende. "Det er måske det der gør det så spændende. Og så har The Stormers også sine egne regler", mumlede han.

Jeg nikkede kort, og smilede så. "Alle lovene, og alt det hensyn man skal tage...", mumlede jeg. "Det gør jo livet helt kedeligt". Casper nikkede, og smilede skævt til mig.

"Hvorfor mødes vi ikke en af de andre dage, og snakker om muligvise forretniger? Du virker frisk, og det virker som om du mangler lidt spænding, eller noget nyt i dit liv, Marylin", sagde han, og gav mig et lille visit kort, inden han forsvandt i mængden.

Åh tro mig! Jeg kunne godt bruge noget nyt i mit liv!

***

Jeg vågnede ved den største hovedpine i flere dage. På en eller anden måde var jeg kommer hjem igår, og jeg kunne helt klart ikke huske hvordan. Jeg kiggede lidt omring i mit værelse, for at se om det var spor af en anden person, men det var der ikke.

Jeg kunne underlig nok huske alt fra igår, hvilke skete meget sjældent. Alle stofferne, og alckoholen plejede altid at slette min hukommelse, men åbenbart ikke denne gang.

Jeg sukkede irriteret, da mine øjne mødte vække uret. Min far skulle på arbejde idag, og selvom jeg helt klart var glad for at han ikke skulle glo på hans dumme datter, som ikke kunne tænke længere, vidste jeg at han ikke var gået idag. Derfor valgte jeg at gøre lidt mere ud af mig selv, så jeg måske ikke lingte en med den ondeste tømmermænd.

Jeg satte mig roligt op i sengen, og åndede tungt ud.

"Du virker frisk, og det virker som om du mangler lidt spænding, eller noget nyt i dit liv, Marylin"

Ordene gik igennem mig, ligesom når jeg var i bad, og hele episoden fra da min mor døde kom igennem mig. Men her var det noget andet. Det var Casper der hentyede til at jeg skulle blive en del af en hemmelig "gruppe", som spionerede for folk. Selvom en eller anden del af mig gerne ville, fordi jeg på en eller anden måde ville give livet en smule hævn, for alt det lort man skulle igennem, sagde en anden del af mig, at det bare ville få mig i flere problemer, end jeg allerede var i.

Hvilke helt sikkert var rigtigt.

Men en tredje del i mig, sagde at det nok ikke kunne blive værre, og at det måske ville hjælpe mig, hvis jeg var sammen med nogen nye mennesker, og muligvis fik et liv, og et job.

Og penge.

"Det er lidt ligesom skuespil. Der er nogen arbejds givere der fortæller os hvad vi skal gøre, og så spiller vi bare en anden personlighed overfor dem vi skal spionere"

Jeg sukkede, og rejste mig forsigtigt op. En kvalme gik igennem mig, men jeg valgte at ignorere den, og styre mod badeværelset, hvor jeg tog et bad.

Det var underligt.

For der gik ingen billeder igennem mig.

Jeg forsvandt ikke fra virkeligheden, og tilbage til bil uheldet.

Jeg blev i nutiden.

Men tænkte uafbrudt på The Stormers.

Havde hende pigen ikke også arbejdet for dem?

Hun havde jo set så glamourøs ud. Det havde de alle jo. Den gruppe måtte jo have været The Stormers. De havde allesammen æret så smukke, og glamourøse. Så selvsikre.

Sådan var jeg jo ikke?

____________________

Har ikke skrevet i et stykke tid, da jeg har overvejet en del hvordan denne historie skulle bygges op.

Men her er endnu et kapitel:)

Xxx.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...