When the storm is over - 1D (+13)

Marylin Caron er 17 år, og mistede hendes mor da hun var 14. Marylin drikker sorgen væk, tager stoffer, og fester næsten hver dag. En dag møder hun en gruppe unge, som kalder sig for "The Stromers". The Stormers er toptrænet i at udspionere folk, og finde ud af deres værste hemmeligheder. De er nærmest hypnotiserende. Marylin bliver hurtigt tiltrækket af det frie, og spændende miljø, og bliver en del af "banden". Som Marylins første job, skal hun blive venner med det verdens kendte band, One Direction. Marylin skal udspionere de fem band medlemmer, og finde ud af om de skjuler noget. Men hvad sker der, når Marylin ikke kun bliver rigtige venner med bandet, og endda får følelser for en af band medlemmerne, Harry Styles, som også er gængældt? Nu skal Marylin vælge, om hun vil droppe Harry, og resten af bandet, og fulføre sit job, eller droppe The Stormers, blive sammen med Harry, og resten af bandet, og lægge fremtiden bag sig.
**Anstødende sprog, og scener kan forkomme i movellaen**

9Likes
8Kommentarer
1336Visninger
AA

9. Fejltagelser

Jeg havde igen været nød til at tage vinduet, da min far ikke ville lade mig gå ud, før vi havde snakket om alt det lort der var i mit liv. Jeg havde aldrig haft lyst til bare at åbne op, og lade alle vide om mit forfærdelige, triste, tarvelige, men dog spændende liv. Det hele var en faccade. Alle smilene, alle grinene, og alle de sjove kommentare.

Det var det bedste ved at være her hjemme. Jeg kunne sagtens forsvinde i min egen verden, tude hele natten, og råbe af min far. Han kunne ikke røre mig.

"Marylin!", hvinede Cora, da hun kom til syne foran klubben. "Hey"; sagde jeg afslappet, og skubbede de negative tanker væk. "Er du klar til at få den værste tømmermænd imorgen?", spurgte hun drillende, og tog mig under armen. "Om jeg er!", svarede jeg, med en ligeså drillende stemme.

Vi smilede begge flirtende til vagten, der tøvende lod os komme ind, og vi satte med det samme kurs imod baren. Alle minderne fra den gang jeg mødte The Stormers dukkede op, men jeg huskede at jeg nu levede et dobbelt liv, og skubbede dem derfor til siden.

"To rom med cola", sagde Cora flirtende til bartenderen, og kiggede ham dybt ind i øjnene. Jeg fniste stille af hende, da hendes metode altid plejede at virke. "Hvor meget skylder vi dig?", spurgte jeg, for at joine Cora, med at drille bartenderen. "Lad os sige de er på husets regning", sagde bartenderen, og blinkede til os. Vi slog begge nogen flirtende lattere op, og smilede til ham.

"Jamen så siger vi tak", sagde jeg, og tog smilende imod min drink. Cora og jeg tog på samme tid en tår af vores drink, inden vi rejste os op, og fandt et ledigt bord, hvor vi kunne sidde med vores drinks. Jeg vendte mig om, da vi var et par meter væk fra baren, og kunne se hvordan bartenderen kiggede skuffet på os. Jeg smilede drilsk, inden jeg tilfredst gik med Cora mod et ledigt bord.

"Den virker altid", sagde Cora, og blinkede for sjov med hendes ene øje. "Tænk at de hopper på den", sagde jeg, og tog endnuu en tår af min drik. Jeg kunne allerede mærke alckoholen bevæge rundt i min krop, selvom jeg kun havde fået to tåre.

"Mind if i join?", sagde en stemme, bag mig. Inden jeg kiggede bag mig, mødte jeg Coras sigende blik. Helt sikkert en lækker fyr bag mig. Jeg vendte mig om, og et gisp forlod mine læber.

Det her ender så skidt.

"Harry", sagde jeg lidt skræmt, og havde næsten tabt min kæbe. Han kunne ikke være her! Jeg var jo ikke på "arbejde"! "Kender i to hinanden?", spurgte Cora, og kiggede spørgende på mig.

"Øh ja", sagde jeg tøvende, og smilede lidt, imens Harry satte sig ved siden af mig. "Hvorfra?", spurgte hun, og kiggede sorget på mig, fordi jeg ikke havde fortalt noget. "Hun var ti'", "Vi mødte hinanden til en fest", afbrød jeg. Harry kiggede overrasket på mig, og jeg sendte ham bare et skævt smil.

Cora skulle ikke vide noget om at jeg havde været til deres koncert.

For det havde været den værste koncert i 100 år.

Og også min første.

Jeg tog endnu en tår af min drink, imens Harry blev ved med at kigge forvirret på mig. Da jeg ikke havde mere tilbage i min drink, rejste jeg mig op, og så mod baren. "Jeg skal have en til drink", sagde jeg, og sendte dem et lille smil, inden jeg gik over imod baren.

"Også mig", kunne jeg høre Harry sige, inden han overhælede mig, så vi sammen gik over til baren. Jeg vendte mig om, og smilede undskyldende til Cora.

"En filur", sagde jeg til bartenderen, som sjovt nok var en anden, en før. "En tequila", sagde Harry, og satte sig på en stol overfor mig. "Hvorfor sagde du det der?", spurgte Harry, og kiggede ligeså forvirret på mig, som ligefør. "Bare please, spil med på den", sagde jeg, og lagde en hånd på hans lår.

Han kiggede kort ned på den, og så på mig igen. "Hvorfor?", spurgte han, lidt anspændt. "Please", sagde jeg, og kiggee ham i øjnene. Han bed sig lidt i læben, inden han nikkede. Jeg smilede taknemligt til ham, og gav bartenderen nogen pange, for min drink, inden jeg sammen med Harry, gik over til Cora igen.

***

"Kom vi skal danse", sagde jeg til Harry, og trak ham med mig hen imod danse gulvet. Cora var for nogen minutter siden, gået ud på danse gulvet med en eller anden random fyr, som hun åbenbart havde haft et One Night Stand med, og det var blevet lidt kedeligt bare at sidde og drikke, istedet for at have det sjovt.

Jeg dansede tæt, og rimlig frækt op af Harry, som helt sikkert var med på den. Han smilede drillende til mig, og alle minderne fra tideligere idag, poppede frem i mit hoved.

Måske skulle jeg alligevel udnytte chancen, til at finde nogen hemmeligheder om ham.

Eller skabe nogen.

Jeg gengældte hans drillende smil, og lagde hans hænder om mine hofter. Efter et par minutter, hvor vi havde danset, trak jeg mig fra ham, så jeg kunne kigge ham direkte i øjnene.

Hans øjne var blevet ret mørke, og jeg vidste tydeligt hvad det betød. Jeg skulle til at sige noget, da han læber desperat ramte mine

Oh shit.

Jeg valgte at udvikle det lidt uforventede kys, og tog mine arme rundt om hans hals. Jeg kunne sagtens mærke at det hele var på grund af alckoholen, for normalt ville jeg aldrig gøre sådan nogt her.

Harry trak sik forpustet fra mig, for at få vejret, efter noget tid.

"Skal vi smutte?", hviskede han mig i øret, så hans ånde kildede på min hals. "Lad os det", sagde jeg, og tog hans hånd, så vi kunne gå over imod udgangen.

***

Den onde tømmermænd vækkede mig op fra min søvn, og irriteret åbnede jeg mine øjne. Jeg kunne mærke den besværlige mascara, som helt klart betød, at jeg ikke havde fjernet den, inden jeg gik i seng igår.

Jeg gned mig lidt i øjnene, og kiggede rundt på værelset jeg var i, imens det langsomt gik op for mig, at jeg ikke vidste hvor jeg var. Derfor vendte jeg mig stille om, hvor der til min overraskelse lå en person. Hans brune krøller lå over hans øjne, imens hans overkrop lige præcis ikke var dækket fra den hvide dyne.

Et lydløst gisp forlod mine læber, og først nu stod det klart for mig, hvad der var sket. Jeg havde været i seng med Harry Styles. Ham jeg skulle udspionere, ødelægge, og ikke have et eller andet One night stand med.

Jeg skyndte mig op af sengen jeg lå i, og smuttede lydløst over til mit tøj, som var smidt på gulvet. Ucharmerende fik jeg mit tøj på, imens jeg holde øje med Harry, som nok sov, da han let snorkede.

Jeg skyndte mig ud af værelset, og endte i en kæmpe gang. Jeg kiggede over i enden af gangen, hvor hoved døren, min jakke, sko, og traske var. Jeg tog mine ting, og var ellers smuttet.

Og så måtte jeg hellere få et nyt nummer, et nyt navn, og muligvis en billet til Mexico.

***

Jeg lukkede døren stille efter mig, og tog træt mine sko af. Kvalmen steg i mig, og mit hoved dunkede utrolig meget. Jeg sukkede irriteret, og fumlede med min jakke for at få den op. Jeg smuttede ud af gangen, da et yderst surt ansigt kom i vejen.

"Hvad har du været, Marylin?!", råbte min far, så jeg var nød til at flytte mig, for ikke at kaste op på stedet. "Haft et liv", mumlede jeg, og prøvede af smutte forbi ham. Han tog en hånd ud til siden, jeg endte med at gå ind i den. Jeg kiggede surt på ham, og lagde mine armne over kort.

"Hvornår er du blevet så pisse irriterende?", spurgte jeg, og tog mine hænder på hans bryst, for at skubbe ham væk. "Da du begyndte at drikke dig fuld hver dag, være væk en hel nat, og lyve overfor mig!", råbte min far, og skubbede igen. "Hvad fanden i helvede laver du?!"; skreg jeg, selvom mit hoved dunkede som en galoperende hest, og kvalmen var så ond.

"Du skal ikke skubbe din egen far!", råbte han. Jeg kiggede bare på ham, inden jeg igen tog min jakke på, tog min taske, og mine sko i hånde, og vendte mig om, så jeg kunne åbne døren, og skride.

"Nej, du skal ingen steder!", sagde min far, og tog fat i mine arme. "Slip mig!", skreg jeg, og prøvede at få ham til at slippe mig. "Ikke før du har lært at opføre dig normalt!", råbte han, og stremmede grebet om mig.

Vreden pumpede i mig, og lige pludselig havde jegl yst til at misbruge al det selvforsvar, og alle de tricks jeg havde lært. "Slip mig nu, eller du kommer til at fortryde det, far!", sagde jeg hårdt, og kiggede advarende på ham. "Du skal ikke true mig, Marylin! Hvis din mor så dig lige nu, ville hun være yderst skuffet!", råbte min far.

Jeg begyndte at skrige, og tårene begyndte at forlade mine øjne. Det havde været det. Han skulle bare nævne min mor, og så endte han meget såret. Ligesom alle andre.

Jeg fik hurtigt trukket mig ud af hans greb, sparkede ham hårdt i låret, så han var ved at miste balancen, stak ham en lussing, og skubbede ham mod væggen.

"Du kender mig ikke! Du ved ikke en skid om mig! Rend mig!", skreg jeg, og åbnede døren, og vinden blæste mit hår ind i mit ansigt. "Og mor ville være ligeså skuffet over dig", vrissede jeg, løb ud af døren, uden at kigge mig tilbage, og se om han fulgte efter mig.

Hvad skulle der nu blive af mig?

Og hvor skulle jeg bo?

Spørgsmålene fløj rundt i mit hoved, imens tårene strømmede ned af mine kinder. Jeg havde ingen anelse om hvad lige var sket. Havde jeg slået min far? Nærmest tæsket ham?

Lige nu var der kun én person jeg kunne snakke med. Det ville muligvis ikke blive sjovt, men jeg havde ikke nogen andre valg.

_________________________
Drama, drama, drama...

For tiden har jeg det faktisk ret godt med denne movella, så jeg håber at jeg vil få skrevet en del på den.

Så hvad synes i om det ret anstrengte forhold imellem Marylin og hendes far?

Og hvor tror i hun tager hen?

Xxx.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...