Hvorfor? - spøger du

Frit digt. Digt om livet. Digt om døden. Døden der kommer. Døden vi aldrig kan slippe fra. Døden der er tilregnelig. Tilregnelig i modsætning til livet. Livet vi tager for givet. Livet med smerte. Smerte med kærlighed. Kærlighed med ensomhed.... ~

1Likes
0Kommentarer
299Visninger

1. -

 

Jeg kan ikke længere føle dig omkring mig. Aldrig mere omkring mig. Aldrig mere dig. Aldrig mere os. Aldrig mere mig.

 

Det var hårdt sagt, de hårde ord måtte ud. Ud så jeg kunne mærke tårerne, tårerne der begyndte at trille ned af kinderne på mig, mig der ikke kunne ikke længere. Ikke længere såre ham. Såre mig. Følelsen af intet sprang over mig, mig der ellers altid var glad. Glad indtil denne dag. Dagen hvor jeg ikke længere følte noget. Noget overhovedet.

 

-          Hvorfor? - Spørger du

Du spørger uden at have nogen ide om hvad du åbner op til, åben til en verden fyldt med undertrygt vrede, skam, ingenting, ingen følelser. Ingen andre følelser end glæde. Glæde der kunne få mig til at græde. Græde og le. Latter jeg ville dele, dele med andre. Andre jeg holdte af. Andre jeg ikke længere holder af.

 

-          Hvorfor? - Spørger du igen

Endnu engang, må jeg svare. Endnu engang må jeg åbne op, åbne op for de følelser der var blevet glemt. Følelserne der fik mig til at føle glæde. Glæde i hele kroppen. Kroppen han rørte ved. Rørte ved med omhu, omsorg og kærlighed. Kærlighed der blev til had, had der blev til ingenting. Ingenting der blev til alt. Alt i mit liv. Livet blev tomt. Tom og kedelig, tom og forudsigelig, tom og ensom. Jeg fandt trøst i bunden af den flaske. Den flaske vi skulle have delt på vores årsdag, årsdagen der aldrig kom, og aldrig vil komme. For nu er jeg død. Døden kom lettere end jeg havde troet den ville. Døden der på samme tid føltes ensom, kold og utilregnelig.

 

Hvorfor?

-          Hvorfor…?

Hvorfor aldrig mere, er mit svar.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...