Venskab

Et essay skrevet ud fra overskriften venskab til min terminsprøve i år.

0Likes
0Kommentarer
273Visninger

1. Venskab

 

Man kan spotte et venskab på et splitsekund. To mennesker, der åbenlyst holder af hinanden, hjælper og støtter en når det er trængt. Er et godt venskab at holde en plads i køen til kantinen, eller tæller de basale og mere åbenlyse ting ikke? Tiderne skifter og generationer passerer forbi, men i bund og grund vil et venskab vel altid være det samme. Et universelt begreb på glæden og samværet blandt mennesker. Medierne har givet os et andet perspektiv på det hele. Nådeløst og brutalt har de sat verden over styr ved den øgede popularitet af reality programmer. Hele Danmarks yngre befolkning sidder klinet til skærmen hver aften, når de underholdende programmer går på. Fyldt med intriger, drama og løgne overtager en flok unge mennesker det hele, og agerer rollemodeller for den næste generation. I den verden er venskab et helt andet begreb. Der handler det hele om de materielle goder, og venskaber dannes kun for ren overlevelse. Ingen forpligtelser og ingen grænser for hvad man kan tillade sig.

 

Det der har gjort mest indtryk på mig gennem tiden, er de venskaber, der bevares trods nødsaget adskillelse. Så sættes der ikke længere spørgsmålstegn ved om det er ægte eller bare en fase i ens liv. Jeg har med tiden lært, at det er de venskaber, man ikke skal kæmpe en kamp for at bevare, der varer længst, eller for evigt om nogen vil kalde det. Man ved præcis hvor man har hinanden på trods af man ikke ser eller snakker med hinanden hver dag. Savn opstår lettere og snakken går aldrig død. En ubeskrivelig forståelse for hinanden gør, at ord ikke altid er nødvendige. Et enkelt blik og man er ikke i tvivl om, hvordan man skal agere. Ukrudt forgår ikke så let og ligeledes mine bedste venner.

 

Normer er en altafgørende ting for et solidt venskab. En række uskrevne kriterier for hvornår man kan tillade sig at blive uvenner. Grænserne for hvad der er acceptabelt og tilgiveligt bliver ikke altid ridset grundigt op, og så snart der hersker tvivl om en beslutning, kniber det. Der bliver ikke altid truffet det rigtige valg, og venner bliver oftest nedprioriteret. Man glemmer hvad man har, og i et kort sekund bliver der lavet en ridse i spejlet, der aldrig kan fjernes.

 

Når jeg spørger ind til min mors gamle venner bliver det hurtigt gjort klart, at fortiden forbliver fortiden. Når brevet om endnu et jubilæum ryger ind af brevsprækken, bliver det forkasteligt smidt ud efter et enkelt blik på den ellers fængende overskrift. Mit ivrige forsøg på at tydeliggøre min begejstring, for initiativet om en genforening, har ingen effekt. Det er et forsøg på at frembringe de gamle tider, men munder ud i en selverkendelse af en markant ændring af personlighed og holdninger til de såkaldte venner. Det efterlader mig med tankerne om min fremtidige genforening. Skolelukninger og skift afværger måske muligheden for en lykkelig slutning, og om et par årtier er alle personerne glemt, minderne vasket væk og hemmelighederne evigt fortiet. Hvad der skete i folkeskolen bliver tydeligvis i folkeskolen.

 

Med sig bringer folkeskolen også min definition af ordet kammerater. Man ved hvem de er, man ved hvad de har gjort, man har gået op og ned af dem hver dag i flere år, men alligevel bliver det kun til en hilsen når man møder dem. Et koket nik eller et kejtet smil. Det er de venskaber, der kun eksisterer i offentligheden og er i høj grad de bekendtskaber, der forgår så snart man går hvert til sit. Hvorfor man kalder det kammerater i stedet for venner er måske for at kunne sætte folk i bås. En ting man derimod ikke gør som venner. Der kender man hinandens fortid, og giver plads til man langsomt kan vokse.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...