Falling Leaves

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 feb. 2013
  • Opdateret: 15 feb. 2013
  • Status: Færdig
Folk siger altid, at det der er værd at græde over, er værd at leve for, men har folk altid ret?

40Likes
70Kommentarer
1795Visninger
AA

10. -

 

”Det her, Katinka, er selvpineri.”

Hviskede jeg til mig selv, mens jeg sad og læste de efterhånden mange opslag på min hadeside. Det var næsten ikke til at holde ud. Hvorfor var der så mange mennesker der hadede mig? Fremmede mennesker, mine venner, folk jeg aldrig så meget som havde hørt om, men som måske havde en fælles ven, med en af mine venners venner hadede mig…

Ting som kælling, bitch, klamme so, grimme, horerunge osv. var efterhånden blevet hverdag. Først da jeg så hvad Astrid havde skrevet på siden begyndte mit hjerte at krampe sig:

”Til Katinka: *Din lille møgluder! Jeg håber du ved hvor meget jeg hader dig! Det kommer du i hvert fald til nu! Jeg fortæller den her historie, og der er intet du kan gøre ved det, Katinka!* til alle jer andre fantastiske mennesker på siden<3<3: Har set at mange af jer kalder Katinka en horeunge? Men guess what?: Det er hun ikke! Hun har bare altid sagt til alle at hun ikke ved hvem hendes far er, fordi hun er så pinlig berørt over ham! Hele hendes liv har han ligget på en eller anden galeanstalt. Nu ved i hvor hun har det fra! xD”

Det gjorde ondt. Astrid var den eneste der nogensinde havde vidst det, jeg havde aldrig sagt det til andre og det vidste hun udmærket godt! Jeg ville ikke have det ud! Min familie var ellers så velfungerende, så god… Nu ville hun jo ødelægge det hele!

Jeg forestillede mig avisforsiderne: ”Bjergsø&Co’s Souschef: Tænder på de sindssyge.”

Eller: ”Familieidyllen falmer: farmand er gal i skrællen.”

Noget bed i mig, og for første gang svarede jeg et oplæg på siden.

”Astrid, det kan du simpelthen ikke være bekendt! Slet det!”

Hun skrev hurtigt en kommentar tilbage:

”Hvis du tror du kan styre mig, kan du godt tro om igen! du skal kraftedme ikke være flabet, Katinka, for så kan det godt blive meget værre end det her!”

Jeg besluttede mig for at være ærlig, det kunne måske hjælpe? Det ville måske få dem til at stoppe? Lige meget hvad ville det alligevel ikke kunne blive værre end det allerede var.  

”hvorfor kan i ikke bare lade mig være? Jeg får det ad helvedes til på grund af jer!”

”Åh, så dræb dog dig selv hvis det er så slemt, man. Helt ærlig Katinka, tror du virkelig at du har det hårdt? Du er pisse rig og har fandeme et pisse fedt liv! Så brokker du dig over at vi sidder og har lidt sjov? Du fandeme egoistisk!”

Hun havde ret. Hvad bildte jeg mig ind? Jeg sad her, i en super fed lejlighed, med mit eget badeværelse, sodastream maskine, kaffemaskine, kæmpe fladskærm, to computere og dyrt tøj, også brokkede jeg mig over det her? Mange havde det sgu da meget værre end jeg…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...