Den dunkle skov

Måske skulle jeg bare stikke af, løbe min vej og aldrig komme tilbage.

1Likes
0Kommentarer
106Visninger

1. Gigantisk ost

 

Jeg trak vejret dybt, ind gennem næsen og ud gennem munden. Det blodrøde tæppe spærrede mit udsyn til publikum og jeg kunne mærke mine hænder blive svedige. Jeg var helt alene. Måske var det her ikke nogen god ide, måske skulle jeg bare stikke af, løbe min vej og aldrig komme tilbage. Jeg rystede tanken af mig og kiggede lidt på omgivelserne. Foran mig stod der en mikrofon som jeg skulle synge i, når tiden kom. Bag ved mig hang en kulisse af en dunkel skov, hvor grenene rakte sine lange fingre ud mod enhver, som kom forbi. Månen skinnede over den og lignede en stor ost. Et smil formede sig på mine læber, tanken om gigantisk ost fik mig til at le. Ude i den ene side var der et stort anlæg med en ledning, der fortsatte op til loftet, hvor lyden ville komme ud. I den anden side var der, tre stole. En til guitaristen, en til violinisten og en til ham, som spillede fløjte, men jeg kunne ikke lige huske hvad han hed. Tæppet blev trukket fra og et kraftigt hvidt lys blændede mit syn. Jeg holdt hånden op for øjnene og gik med små skridt frem mod mikrofonen. Nu skete det, om lidt ville jeg åbne munden og forskellige toner ville strømme derfra. Med rystende hænder satte jeg mikrofonen op og smilede skævt til publikum. Hundredvis af mennesker ventede spændt på at høre min sang og de fleste sad med videokameraer og mobiler, klar til at få det hele på video når jeg dummede mig. Med en tøvende bevægelse åbnede jeg munden og begyndte at synge. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...