Dybt ind i sjælen (Oneshot)

Tanker kan være smukke, nye, forskruede, intetsigende, tunge.

Mine tanker overtager dit sind, du skal nu falde i mit dyb. Lad dig overtages, lad dig føres. Et sted hen, i mit sind. Forskruet af indtryk.

Du læser denne novelle, det er dit ansvar.

Jeg lader dig komme ind. Tungt og mørkt, kan du få vejret?

1Likes
3Kommentarer
501Visninger
AA

2. Kanten.

 

 

 

Det er mine skridt der holder dig gående. Fører dig til enden, og videre - udover kanten! Tvinger dig henover gløderne. De brænder, smerte, varm. Du vil ikke kunne efterlade spor i gløderne, det er dem, som vil efterlade spor på dig. En rød farve, dybt i huden. Det vil evigt minde dig om, alle de smertefulde skridt du har taget. Vil ikke have du skal glemme, du MÅ ikke glemme. Husk det, huske det. Dét. Du må ikke glemme - Ikke hvor du er gået, ikke hvorfor du gik. Du skal huske hvert et skridt, den rejse det har taget dig. Bebrejder du mig, for den lange og smertefulde rejse? Mine skridt, dem som tvang dig til at fortsætte. Ville du kunne lære at sætte pris på dem, trods smerten du er blevet forvoldt? Vil de barske minder blive blændet, af turen. Indtrykkene.

 

Det er mig som holder fuglehjerterne igang. Så du fuglen på din vej? Den lille fugl, som uden anelse bare fløj rundt. I cirkler, uendeligheder. Du skænkede sikkert en tanke - som omhandlede dens vilde basken, og manglende evne på at finde vej. Men skal man virkelig finde en vej? Hvorfor er det man ikke bliver stående? Ser hele verdenen passere sig selv. Man ville altid vide hvor man stod. Du ville ikke komme udover kanten. Bliver du, så bliver du. Du bliver glemt. Du glemmer. Glemmer det liv som du kunne havde set på din vej.

 

Tag en chance.. Tag flere chancer. Fuglen fra reden. Den flyver! Chancen er taget, ville dens vinger mon kunne bære lasten.. udover kanten? Bliv ikke i reden, lad ikke dig selv blive til glemsel. Tag ikke det dyrebareste fra dig selv. Viljen til at kunne tage en chance, muligheden for at kunne finde en vej. Finde din egen vej, selv oppe i luften, hvor alt er luft. Der er himmel og jord. Vejen imellem kan kun du se. Det er din vej, og andre behøver ikke at se den. Du ved hvor den er. Følg den. Min skridt skal nok tage dig med. Jeg stopper ikke.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...