Mine gysere

Her vil jeg lave en samling gysere...

1Likes
0Kommentarer
286Visninger
AA

2. Vampyrens hævn.

År 1654, Norge, stor skov.

 

Stella listede sig igennem den stille skov. Hun reagerede på selv den mindste bevægelse eller lyd. Når nu man var vampyr-jæger skulle have et vågent øje. Året var 1654 og der var kun en lille håndfuld vampyrer tilbage. Alle fra 17-35 skulle opsøge og dræbe de sidste vampyrer.

Stella var 18 og havde et sværd med en spids på en meter. Hun havde jagtet vampyrer i ét år og havde allerrede dræbt 12 af dem. Vampyrene holdt til i skove så det var dér de ledte. Men man skulle være vågen. 17 jægere var blevet bidt, 12 dræbt og 8 hårdt sårede. Vampyrene tog nemlig hævn. Hævn over dem der dræbte deres familie og venner.

Det forstod Stella godt men alligevel. De skulle udryddes!. De sidste vampyrer holdt til i de store skove i Norge og Sverige. det begyndte at sne igen. Sneen knasede under Stellas fødder. Hun bandede lavmældt. Alle vampyrer ville jo kunne høre hende!.

Hun måtte vente til det blev morgen. Derfor tændte hun et bål og satte sig op af en træstamme med soveposen tæt pakket om sig. Lidt efter sov hun. Stella vågnede ved et sæt. Bålet blussede stadig. Det var stadig nat. Hun havde fået søvn nok. Nu så hun hvad der havde vækket hende. På den anden side af bålet, 2 meter væk fra det så hun i skæret i ilden en ung kvinde.

Hun havde bleg hud og langt sort bølget hår. Hun havde en sort stropløs sommerkjole på og bare tæer. Hendes røde øjne flammede af had. Hun blottede sine tænder. En af de sidste vampyrer.

Stella sprang op og tog sit sværd og pegede på vampyren med det. Vampyren hvæsede og bakkede lidt tilbage. Så trak vampyren et halvt meter kulsort sværd. "Goddag. Jeg er Terra Kojl dit modbydelige bæst!" hvæsede vampyren. Stella så på hende og vurderede hende til omkring 18-års alderen.

Stella var skræmt fra vid og sans. Vampyren ville slå hende ihjel. "Ved du hvlorfor jeg er her?" snerrede Terra. "Du..du er her vel for at få tæv!". Stella prøvede at få sig selv til at lyde mere selvsikker end hun i virkeligheden var. Vampyren smilede. Det var det værste ved vampyrer. De kunne lugte éns frygt.

"Ved du hvad din ilde lugtende morder? Hva'? Jeg har hævnet min mor,far,bror og resten af min familie. De levede længe og godt men du..."  Terra  gik helt hen til bålet så kun det var imellem os..."...du dræbte min lille-søster. En lille pige på kun 4 år. Hun betød alt for mig. Men du dræbte hende. En lille forsvarsløs vampyr som næsten ikke nåede at leve!" Hendes øjne lynede og hun svingede sværdet mod Stella. Stella undgik med nød og næppe. Terra slukkede bålet med sine magiske vampyr-evner. Mørket blændede Stella. Hun kunne ikke se en disse.

Da Stellas øjne havde vænnet sig til mørket så hun sig omkring. Terra var væk. Hun var den mest skræmmende vampyr hun nogen sinde havde oplevet. Stella ønskede sig hjem til den varme kaminild og duften af nybagte småkager. Gid hun var hjemme. En pil hvislede lige forbi hovedet på hende. Hun skreg og vendte sig om. Dér stod Terra med et vildt dyrisk udtryk i øjnene og sværdet i skæftet udstyret med bue og pil i stedet.

Stella vendte om og satte i løb. Hun løb og løb og løb. Hun stoppede forpustet i en lysning. Til sin skræk så hun et dybt hul med en lig-kiste ved siden af. Hvem var mon i lig-kisten? hun måtte vide det. Hun stod og lyttede men hun havde rystet Terra af sig.

Stella gik hen til lig-kisten. Hun tog en dyb indånding før hun åbnede den. Den var tom. Stella kiggede ned i den igen for at være sikker. Den afr god nok. "Den er jo tom..." mumlede Stella. "Ikke ret meget længere" lød en stemme og Terra dukkede op lige foran hende. Før Stella nåede at reagere bed Terra hende i halsen. Stella skreg. Det var som at blive bidt af titusind giftige slanger. Hun faldt om.

Terra smilede ondt. Hun puttede Stella op i lig-kisten og lukkede den. Hun låste den med ti forskellige meget stærke låse.Endu en skikkelse trådte ud af skoven. Den gik hen til hende. "Hvad har du lavet?" spurgte skikkelsen. Terra vendte sig om med at ryk, men blev lettet. "Trew du må ikke skræmme mig sådan!". Hendes kæreste gik helt hen til hende. "Hvad har du lavet?" spurgte han igen. "Hævnet min søster" hvæsede Terra. Der trillede en tåre ned af hendes kind. "har du MEDLIDENHED med morderen?" spurgte Trew forbløffet. Terra så vredt på ham. "Selvfølgelig ikke. Det er bare min søster og min far, mor og bror og... og det er altså en forfærdelig skæbne det dér!" sagde Terra og pegede på kisten. "Men hun fortjente ikke bedre. Vil du hjælpe mig med at begrave hende?" spurgte hun og pegede igen på kisten. "Selvfølgelig!" svarede Trew. Sammen skubbede de kisten ned i hullet. "Godnat. Drøm sødt." smilede Terra koldt. Og så skovlede hun og Trew alt jorden over hende og forsvandt ind i skoven.

Stella vågnede. Hun var i live!. Hun gned sig der hvor Terra havde bidt hende. Hun prøvede at sætte sig op. Men hun var i en kiste. Hun blev grebet af panik. Kisten havde været til hende. Hun var begravet langt nede under jorden. hun kunne ikke dø, for hun var vampyr nu. Hun skreg og bankede på kisten. Men hun var fanget. Terras hævn var forfærdelig. Hun skulle ligge her og sulte og tørste og fryse i al evighed.

 

 

Slut. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...