Mine gysere

Her vil jeg lave en samling gysere...

1Likes
0Kommentarer
287Visninger
AA

1. Statuen.

År 2013 England London.

Det var en lun sommer aften. Prinsesse Charlotte på 15 og hendes mor dronning Julia gik rundt i statue-parken. Der var statuer af konger, dronninger, prinsesser, prinser, fyrster, præste, helte og så videre. "Se den der statue mor. Herre Gud hvor ER den dog grim! Hvem i alverden skaal det forestille??" udbrød Charlotte og pegede på statuen af en ung kvinde. "Læs skiltet" sagde Julia og gav sig selv til at læse. der stod:

 

 

           Enirra Dross 18 år også kaldet 'Vampyr Prinsessen'. I år 1213 hærgede vampyrene. Den modige Enirra

           en ganske almindelig bonde påtog sig opgaven at udrydde dem. Hun og hendes magiske kniv

           dræbte alle vampyrer de kunne finde & opsøge. Men da hun stod ansigt til ansigt med den sidste

           vampyr nåede den lige at bide hende i halsen før hun stak kniven i den. Enirra døde af såret.

           ingen nåede at hjælpe hende. Dette er et mindesmærke for den modige helt Enirra Dross 'Vampyr Prinsesse' .

 

Charlotte kiggede på statuen. Det var en ung kvinde med et trist ansigt. Der var en tåre på hendes kind. Hendes krøllede hår lå over skulderen i den højre side så man kunne se at det skulle forestille at hun var blevet bidt. Hendes hænder var foldet på maven og holdt om en kniv der lige præcis ikke rørte hendes hage. Hun havde lang kjole med en kappe ud over og bare tæer. Charlotte fik kuldegysninger af statuen.

"Åååh skat klokken er snart syv! Jeg må løbe jeg skal til et møde i Yorkshire! Her er en 1.000 lap. Så kan du klare dig så længe." udbrød dronningen. Hun kiggede så alvorligt på Charlotte og sagde: "Du må for alt i verden ikke provokere statuen. Der hviler en frygtelig forbandelse over den!!" sagde moren, gav datteren et sidste kys i hårret og skyndte sig afsted. Da moren var væk kiggede Charlotte hånligt på statuen. "Nååå så jeg må ikke provokere?" Charlotte spyttede på statuen. Så gik hun hen til den nærmeste købmand og købte smattede tomater for nogen af de 1.000 dollars hun havde fået af sin mor.

Hun gik tilbage til statuen og spyttede på den igen da hun havde sikret sig at hun var alene i den stengang der førte hen til statuen. "Nåå så du er prinsesse!!" råbte Charlotte og kastede de første tomater på hende. "Tomat-Prinsessen! Tomat-prinsessen med det grimme tøj!" hun kastede resten på én gang. Hun fór sammen. Hvad var det? Var det virkelig...? Nej selvfølgelig ikke. Statuer kan jo ikke stramme munden!. Hun spyttede en sidste gang på den tomat dækkede statue og begav sig hjem til slottet.

Klokken var omkring et om natten. Hun havde sendt tjenerne hjem så hun kunne være alene i slottet. Det bankede på døren. Charlotte blev glad. Endelig kom mor hjem!. Hun løb hen og åbnede døren. Hun skreg og bakkede tilbage. I døråbningen stod en ung kvinde med sort krøllet hår. Hun  var bleg og havde en lang sort kjole på med en lang sort kappe ud over. Hendes fødder var bare. Hun havde mærker efter vampyr-bid på halsen og hendes isblå øjne lyste af had. hun havde en kniv i den ene hånd.

Charlotte bakkede tilbage med øjnene opspilede af rædsel. "Hej. Kan du huske mig?" sagde Enirra Dross koldt. " Det er umuligt!!" skreg Charlotte "du er jo død!!!". "Ja det er jeg. Men min sjæl levede videre i statuen." Hun gik tættere på. Charlotte bakkede tilbage ind til hun nåede væggen. Enirra kom helt hen til hende og stirrede hende ind i øjnene. "I 800 år, 800 ÅR!. Har jeg måtte finde mig i jeres brokken og vrængen over mig. I har alle sammen gjort mig irriteret. Men du...du har gjort mig RASENDE. Jeg vil hjemsøge dig til jeg har fået min hævn!!."Charlotte skreg,skubbede Enirra væk og løb ud af slottet. Men Enirra stod bare og smilede. "Du kan ikke flygte fra mig.... man kan ikke flygte fra sin skæbne!!" og så forsvandt hun i den blå luft. Charlotte løb igennem London. Enirra dukkede op af den tomme luft lige foran hende. Hun løftede kniven. "NEEEEJJ!!" skreg Charlotte og  løb den anden vej. Hu n sprintede ind i statue parken. Hun løb alt hvad hun kunne. "Hejsa" Enirra dukkede op igen. Charlotte skreg og løb den anden vej. Hun løb ind i stengangen og Enirra stod for enden. Hun var fanget.

Charlotte bakkede helt ned i enden og gik op på den piedestal Enirra havde stået på. Charlotte begyndte at kaste tomat-resterne efter Enirra men de prellede af på hende. "Her redder man verden fra vampyrer...og så får man tomat og spyt tilgengæld...". Enirra var helt henne ved Charlotte nu. Charlotte begyndte at græde. Enirra smilede bare.

Og så bed hun Charlotte med sine vampyr-tænder. Charlotte skreg og græd. Enirra tog sin magiske kniv og rørte Charlotte med den i panden. Charlotte blev til en statue. Det var en pige som pressede sig op af muren med tårene trillende ned af kinderne med mærker efter vampyr-bid på halsen der stadig blødte. Enirra kradsede ny tekst ind i piedestalen. Charlotte kunne ikke se hvad det var for hun var en statue, men hun var i live. et evigt liv som statue. enirra rejste sig og smilede koldt. "Man skal respektere statuer." smilede hun koldt og forsvandt.

Dronning Julia løb rundt i slottet. "CHARLOTTE!! HVOR ER DU??!!". Hun havde ledt i hele slottet da hendes værste anelser slog til. "Åh nej..." hviskede hun og spurtede over til statue parken. Hun drejede ind ad sten-gangen og løb ned for enden. Dronningen skreg af rædsel og sorg da hun så den forfærdede statue. Hun læste skriften på piedestalen:

 

'Charlotte Ykjew 15 år prinsesse. Provokerede statuen af helten Enirra Dross. Hun fik sin straf.'

 

"Åh skat..." sagde hun overvældet af tåre og så ned på tomaterne. "Jeg sagde jo at du ikke måtte..." dronningen trak en kniv og stak den i sit bryst. Hvis Charlotte kunne enten skrige eller græde havde hun gjort beghge dele. Hendes mor var død. Død lige for øjnene af hende. Hun var udødelig. Vampyr og statue. Hun ville leve i et helvede for evigt. Ligesom Enirra.

 

 

Slut.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...