Et produkt af generation Y

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 feb. 2013
  • Opdateret: 17 feb. 2014
  • Status: Igang
Jeg kan ikke finde ro. Jeg søger det, der kan gøre mit liv bedst muligt.
Læs mine tanker og lidt af min historie skrevet ned på forskellige måder, former og forskellige emner. Det handler om gymnasiet, mine valg og ikke mindst hvordan det er at være ung i det senmoderne samfund

0Likes
2Kommentarer
743Visninger
AA

5. Vores identitet

Hvem er jeg? Hvem er du? Hvad afgør min adfærd, når jeg er sammen med andre? Hvordan kan det være jeg adskiller mig fra andre – og hvorfor ligner jeg dem I min omgangskreds? De spørgsmål kan man ofte stille sig selv og alt afhængig af, hvor vi befinder os, har vi hver vores rolle. Min mor kan både have den sociale rolle som mor, datter, kone eller kollega og jeg kan have den sociale rolle som datter, veninde, elev, kollega, samarbejdspartner osv. osv. Alt efter med hvem og hvor jeg befinder mig, og om det er i den primære eller sekundære socialisation eller i sociale medier, vil jeg have en bestemt social rolle. Vores forskellige socialisationsarenaer, dobbeltsocialisationen, gør, at vi laver en bestemt rolleovertagelse. I familien, den primære socialisation, vil vi fx være unikke og uerstattelige, hvorimod vi i den sekundære socialisation, som fx en skole eller institution, er vi lige med andre og er ’udskiftelige’, og vi får input fra mange forskellige jævnaldrende. Dobbeltsocialisationen kan både være positiv og negativ i kraft af, at man opdrages til at kunne tage selvstændige og fleksible valg, imens man er mere følsom overfor andre menneskers behov og ønsker. På den negative side ser vi, at der kan være så mange forskellige arenaer med så mange bestemte sociale roller og normer (omtales længere nede), at det bliver svært at skulle tilpasse sig dem alle. Børn bliver hurtigt rykket væk fra det nære, trygge og fastlagte, og individualiseringstendensen bliver styrket. Vi bliver tvunget ud i så mange valgmuligheder, hvor det forventes, at vi kan håndtere dem og omsætte dem til et lykkeligt liv. Det forventes at vi tager stilling til alt og vi reflekterer os konstant i hinanden. Vi skal være omstillingsparate konstant, da der er en meget udflydende grænse mellem tid og rum. Samtidig, med indflydelse fra sociale medier, vil man kunne skabe et billede af sig selv, hvor kun det bedste træder frem. Det er svært, ja umuligt, at leve op til, og man kan blive tabt i desperation over sig selv og tanken om, at man ikke er god nok. Dette ser vi bla. af forandring af familien gennem tiden. Fire forskellige familietyper kan vise dette. Den patrialske familie, der bliver meget styret af normer, familiefællesskab og en hierarkisk, autoritær struktur, blev set meget i det moderne samfund, men i det senmoderne samfund er der opstået nye familietyper i form af svingdørsfamilien med høj individualisme og lidt fællesskab, teamfamilien med en demokratisk opbygning og det sociale akvarium, der er meget uorganiseret, som en fisk i et akvarium. Et andet eksempel på, hvor man kan indtage en rolle, kan være i en klasse. Hver især har en position, status, der afgør deres bestemte sociale rolle i forhold til resten af kammeraterne samt lærerene. Det er også et udtryk for hvordan hierarkiet og fællesskabet er – klassens sociale struktur. Min rolle kan således være anderledes i min nuværende klasse, end den har været i min folkeskoleklasse eller min efterskole 10. klasse. Hvis ikke ens egne forventninger og andres forventning stemmer overens, kan der komme en rollekonflikt. Man vil ændre sig, for at efterleve forventningerne. Det kan bringe ens position i klassen i ’fare’, hvis ikke man kan imødekomme de forventninger, der er. Sådan noget som at vælge en klasse kan være en følge af ens sociale og personlige identitet. Den personlige identitet er den, vi viser, når vi give udtryk for vores holdninger, værdier eller stil, men også den identitet vi viser, når vi giver udtryk for følelser. Det så at vælge at gå på fx gymnasiet bunder i et ønske om at blive student og skabe muligheder for sig selv. Dette valg kan man dog også tage fordi ens venner har valgt det, og man gerne vil holde kontakten til dem. Den sociale identitet er vores ansigt udadtil. Vi har brug for accept og anerkendelse af verdenen omkring os, og det er den, der afgør, hvilket image jeg får. Under ét kalder vi det kollektiv identitet, som er en større gruppes identifikation om idéer og forestillinger om hvordan de adskiller sig som gruppe fra andre grupper. Alt efter hvor vi befinder os, både i samfundet og i familien, vil der være formelle og uformelle normer og værdier, som vi følger, og vi skal kunne navigere mellem dem. Formelle normer er klare/synlige regler som fx en lovgivning. Uformelle normer er de normer som er en slags uskrevne adfærdsregler, vi alle følger. Vi tilpasser os til de normer fordi vi frygter den sociale modreaktionen, der kan komme som et resultat af det man gør eller har gjort. Sanktionerne kan både være positive og negative og vi kan møde konsekvenserne og normerne alle de steder vi færdes. Dette kaldes for social kontrol. Normer kan betegnes som sociale færdselsregler, og det giver os en vis forventning og forudsigelighed til, hvad mennesker omkring os vil gøre og hvordan de vil opføre sig. Overalt bliver vi mødt med forskellighed, og det er det afgør, hvem vi udvikler os til at være - sammen med vores medfødte personlighed. Selv enæggede tvillinger med samme opvækst og indflydelse vil ikke være ens, da de har en medfødt jeg-identitet (som også rummer de erfaringer man har fået som barn) og personlighed, der får dem til at være forskellige. Så den du og jeg er, er en identitet, der skabes i et kompliceret samspil mellem mange forskellige arenaer.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...