Et produkt af generation Y

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 feb. 2013
  • Opdateret: 17 feb. 2014
  • Status: Igang
Jeg kan ikke finde ro. Jeg søger det, der kan gøre mit liv bedst muligt.
Læs mine tanker og lidt af min historie skrevet ned på forskellige måder, former og forskellige emner. Det handler om gymnasiet, mine valg og ikke mindst hvordan det er at være ung i det senmoderne samfund

0Likes
2Kommentarer
749Visninger
AA

3. Gymnasiet

Det eneste rigtige er gymnasiet. Det er dét vi bliver fortalt når vi skal vælge en uddannelse og det er den overbevisning vi vokser op med. Ja for hvor kan du egentlig også komme hen uden? Du kan enten blive Hollywood stjerne og leve fedt på dine millioner eller buschauffør... 

Der er da også momenter hvor det er lige meget. Hvor jeg glemmer det fuldstændig og først kommer i tanke om det lidt senere. Hvor jeg griner med mine venner og afleveringen kan vente, ja hvis ikke den bliver lavet legende let som man sad der og hyggede sig eller hvor det er en spændende samfundsfagstime og jeg endelig får en enkelt time af det der virkelig fanger mig. 

Det er bare en følelse der forfølger mig. En følelse af, at jeg ikke er glad, ja end ikke tilfreds. Hver dag når jeg kommer hjem fra gymnasiet keder jeg mig, selvom der er intet jeg gider og jeg tænker hver gang, at jeg ikke gider at gå på gymnasiet. Jeg har tænkt det 3/4 år nu. Det er da blevet bedre ja såmænd.

Men hver eneste dag ligner hinanden. De æder hinanden og tiden går imens. Gode minder opstår, men til hvad nytte? 

Hver aflevering og hver fysiktime, får mig til at tænke: Hvad laver jeg her? Hvorfor spilder jeg min tid på det? Hvad skal jeg bruge det til? Hvorfor lærer jeg det her? Ja hvis jeg overhovedet lærer noget, for jeg er så opslugt af min egen modvilje, at jeg enten ikke laver det, laver noget andet og følger ikke med. 

Og hvad skal man så overhovedet bagefter? Ud til mere af det samme, man har prøvet at sluge i så lang tid.

 

Jo. Jeg vil gerne have min studenterhue. At stå der, at køre der og at have den på, må være den bedste følelse i verden. Man har kæmpet 3 år og man kan se tilbage på 3 hårde, men vigtigste år af ens liv. Men er det det værd, når man hader det halvdelen af tiden?

 

Spørgsmålet er om man skal shut it og fortsætte, acceptere og arbejde eller om man skal gøre hvad man tror gør en lykkelig, hvad man tror vil gøre at man nyder sit liv og vigtigst: Følge sin drøm. 

Er jeg klar til at ofre så meget - smide alt over bord, bryde normerne og 'lukke' af for en fremtid. For det vil med garanti ikke være fedt at skulle tilbage og gå i gymnasiet, når man er 2 år ældre end alle andre. Det er nu eller aldrig.

 

Hvorfor er det også man ikke selv kan bestemme? At man vælger noget, men først skal igennem noget man aldrig nogensinde kommer til at bruge, for så at sige blive alment dannet. Bullshit. Giv os dog chancen til at fokusere og gøre os så gode som muligt i de fag der interessere os. Der er ikke grund til at dyrke noget vi ikke kan lide, når det er uden grund.
Jeg kan ikke tro på, at alle de afleveringer og timer og fag vi har, virkelig er nødvendige.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...