Et produkt af generation Y

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 feb. 2013
  • Opdateret: 17 feb. 2014
  • Status: Igang
Jeg kan ikke finde ro. Jeg søger det, der kan gøre mit liv bedst muligt.
Læs mine tanker og lidt af min historie skrevet ned på forskellige måder, former og forskellige emner. Det handler om gymnasiet, mine valg og ikke mindst hvordan det er at være ung i det senmoderne samfund

0Likes
2Kommentarer
732Visninger
AA

2. Det senmoderne samfunds unge

Weekenden startede med et par timer i enten engelsk eller matematik, hvor jeg læste artikler  om bla. folkeskolereformen, SU, velfærdsstaten vs. velstillede osv osv  på information.dk, om aftenen var jeg til gymnasie-fest og opvarmning, hvor jeg måtte bryde min ellers vegetariske levestil, med en lækker chili con carne. en vild 18-års, som jeg for resten var blevet inviteret til kun en uge før, så arbejde i Netto lørdag og søndagen brugte jeg på, at finde højskoler, der kan hjælpe mig til at finde ud af hvad det egentlig er jeg vil med mit liv…

   Os unge har altid været lidt vilde af os. Vi vil altid alt muligt andet end vores forældre vil have os til.  Vi er politisk uenige med de gamle og vi skal hele tiden udfordre og skubbe til de rammer, der bliver sat for os. 
Vi tyr til det ekstreme. Nogle læser helt vildt meget, nogle spiller helt vildt meget computerspil.
Forskellen fra det moderne samfund og til det senmoderne samfund nu, er at vi bliver bedt om konstant selv at vælge.  Men når vi så læser helt vildt meget eller spiller helt vildt meget computer, bliver vi alligevel spurgt om ”vi ikke kan være lidt mere som de andre?” og man kan næsten høre ’please’ og sukket efter.
Men vi vil bare gerne være forskellige og have vores egen identitet, for så at kunne passe ind.  Et paradoks? Ja! Vi dyrker det hippe. Vi kan enten vælge at være en af de trendy, der følger moden -  nemlig at være tynd, uddannet og lave projekter.
Ellers er vi en af de der ’genbrugsspisere’. En der gør præcis det modsatte. Man prøver at være anderledes, spise det helt rigtige og vil gerne have massere af kultur. Man vil ikke lægge op af fx H&M og prøver at tage afstand til at det der er hipt. Man kunne kalde det ’no logo’. 
Til sidst kan vi være en af dem der tager på drukture -  det ekstreme. Til fælles for dem alle, er, at vi alligevel, trods vores hang efter at have vores helt egen identitet, er i en slags serie.  Vi går uden for døren og slask. Der står en Bilka eller en toys’r’us eller en IKEA eller en H&M eller en...
I alle sammen er der masseproducerede varer. Nogle omtaler det som et serielt liv.
En ungdom af paradokser – identitetsskabende og handlingsorienterede mod de konstante rammer.
Vi er rodløse i jagten efter opmærksomhed og nye grænser.
Vi er tvunget til frihed.
Hvor man før, i fx det traditionelle samfund, så at familien formede os og vi så at sige kendte vores plads, gør den det ikke mere på samme måde og man kan nu ikke vide sig helt sikker. Er vores sociale forankring i skolen? Er det Paradise Hotel? Er det festivalen? Eller er det kulturen, der fungere som vores identitetsmarkør?
Vi reflektere os i andre konstant, for at finde den accept, vi som senmoderne unge hungrer efter. Vi kan ikke finde vores tilhørsforhold.
Og alt imens jeg laver nok mit 500. blogindlæg imens jeg sidder i min uldne sweater fra genbrugen, spinning-ringe og bukser fra H&M, med 5 internetfaner åbne med tumblr, Information, lectio, mine 2 blogs og til sidst den obligatoriske facebook, så funderer jeg lidt over om gymnasiet nu også er det rigtige valg for mig. Jeg er selv et produkt af det vi så smukt kalder generation Y.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...