Et produkt af generation Y

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 feb. 2013
  • Opdateret: 17 feb. 2014
  • Status: Igang
Jeg kan ikke finde ro. Jeg søger det, der kan gøre mit liv bedst muligt.
Læs mine tanker og lidt af min historie skrevet ned på forskellige måder, former og forskellige emner. Det handler om gymnasiet, mine valg og ikke mindst hvordan det er at være ung i det senmoderne samfund

0Likes
2Kommentarer
702Visninger
AA

1. De dumme unge

Dumme unge?

Jeg har læst Mathilde Hougaards læserbrev (http://politiken.dk/debat/ECE1297057/hvorfor-er-der-kun-plads-til-de-dumme-unge/). Og som så mange andre unge, har jeg ikke læst det helt frivilligt. Mange unge læser kun, det de får påduttet i skolen og i dette tilfælde, er det også hvad jeg har gjort. Jeg har valgt at lave opgave 1 i min danske fs10 opgave. Men jeg vil med glæde komme med min mening om de unge. Jeg er fuldkommen enig med Mathilde i mange af hendes synspunkter. Men jeg synes bare vi glemmer at kigge på andre sider af sagen.

 

Unge anno 2012

Vi lever i en tid, hvor vi bliver vartet op af vores forældre. Vi køber fast food og vi er storforbrugere. Men vi lever også i en tid, hvor mange unge deltager ivrigt i kamp for en bedre verden og hvor kravene til vores uddannelses-niveau er høje. Med al den øgede brug af internet og andre medier, er muligheden for at få hurtig viden med få ressourcer og på ingen tid, blevet mange-doblet. Derfor skal de unge kunne meget mere end for 10 år siden. 

Som Mathilde siger så tror flertallet af voksne, at vi er dumme og hjælpeløse. Men det er jo trods alt dem, der har opdraget os til de vi er i dag. Så måske er det ikke os der er de dumme og hjælpeløse.

 

De gamle

Mathilde nævner også de gamle. Dem som udbryder: ”Hvad skal der dog blive os? Af dem? Af Danmark?”. Jeg har tit en følelse af, at skulle opretholde et godt ry som ung overfor de ældre.  Det er lige så det står dem ud af øjnene, hvor afskyeligt ung og oprørsk man er. Så jeg prøver at smile sødt og det sker, at man får et smil tilbage. For der er de ældre, der holder så forfærdeligt meget af deres børnebørn og af, at der bliver taget sig af de gamle. Men selv de er skeptiske. Når man sidder til en kedelig familiemiddag, sidder vi stille i timer og af frygt for at virke som en vred, uerfaren og oprørsk teenager, tier vi stille, selvom vi er dybt uenige med vores farfars konservative tanke-gang. Så på den måde ender vi gang på gang foran fjernsynet til endnu en omgang hjernedød tv-kiggen.  Så nu er vi bare de dovne, hjerne-døde teenagere igen.

Jeg tror altid der vil være denne kløft mellem de gamle og de unge. De ældre, vil altid se os som noget af en udfordring, selvom de selv har været på præcis samme måde. Og vi unge vil altid se skævt til vores bedsteforældre og himle med øjnene, når vi skal aflægge dem et besøg. Også selvom vi vil blive præcis lige så gamle som dem.  

Kl. 22.00 på TV3

Jeg kan tydeligt huske Troels Rømer. Men som Mathilde siger, blev han hurtigt glemt igen. Da jeg læste navnet, ringede en genkendende klokke indeni mig. Men jeg må indrømme, at jeg inden da, ikke havde tænkt på ham i meget, meget lang tid. For som hun også siger, er det de dumme, smukke, unge mennesker der bliver fremhævet. Hver dag. Vi læser og hører om, hvad de gjort og vi ser i en reklame, hvad de vil gøre i aften kl. 22.00 på TV3. Når klokken så er 10, lægger de unge lektierne fra sig og skriver en sms, om at ”Paradise går i gang om 5”, til deres venner. Så ser alle vi unge gladeligt reklamer og går sent i seng, bare for at se om 'Marie', nu også begynder at græde.

Men jeg tror vi har brug for sådan noget som Paradise. Seje mennesker, der fester og gør vilde ting, ser godt ud, men som stadig er dummere end os selv. Vi kan koble hjernen fra, opleve fester på en hverdag og vi samler os om at kigge på andre unges liv og drama. 

Mens det at se Debatten med Troels Rømer handler om at have en mening om tingene. Om at være skarp og have tjek på sit politiske standpunkt. 

For det meste er begge prorammer vigtige for en ung at se. De fleste vil gerne være den der ser godt ud, men som samtidig har noget mellem ørerne; en som ser Paradise Hotel og Debatten.

Det fælles for alle ungdomsgrupper er, at vi unge  brug for at være samlet om noget. Vi er i en alder hvor vi er usikre på os selv og hvor det er vigtigt at være sej og have tjek på det hele.  Vi vil opleve verden. Vi lever i en tid hvor der er fart og pres på. Og alt efter hvilken gruppe man er kommet i, er det et forskelligt pres og forskellige måder at være sej på. Det er vigtigt at være som alle andre, samtidig med man har et unikt twist. 

Jeg ser 'Amalies Verden' og jeg synes Troels Rømer er for sej. Jeg skal på Roskilde, for at feste og drikke og jeg skal til Sardinien for at campere og se en masse kultur. Jeg vasker aldrig op derhjemme og jeg samler ind til Røde Kors. Jeg får et klap på skulderen for et hårdt arbejde og jeg får skæld ud for at være doven. Jeg bruger meget tid på Facebook og jeg synes det er fedt at sejle i kajak. Jeg rider i en dyr lædersadel og jeg muger ud. Jeg har købt alkohol før jeg var 16 og jeg ville aldrig kunne finde på at stjæle. Som lige så mange andre unge.
Så hvis du nu går og leder efter en gruppe 'dumme unge', så kig i gymnasierne.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...