Summer love {{Niall Horan fanfic}}

Superstjernen Niall Horan som er 1 ud af det 5 medlem i One Direction har svært ved at finde en kæreste. Han bliver altid set mere som en ven, mens han altid skal se på, der prøver at score. Se på Louis og Eleanor, og Liam og Danielle. Og ikke mindst Zayn og Perrie. Men en varm sommerdag mens Niall er på camping med bandet, møder han Sara. Er Sara Niall's >Sommer love< ?

15Likes
6Kommentarer
1070Visninger

4. (4)


Selveste Niall Horan og Harry Styles stod nu 40 meter væk fra mig. Ana vinkede ivrigt til mig, i tegn at jeg skulle følge med. Den første tanke der strejfede mig, var at jeg hadede at løbe i sand. Jeg lignte en idiot i forvejen når jeg løb, og sandet gjorde det bestemt ikke lettere. Så strejfede tanken mig, hvad de mon lavede her? Når jo, de var på camping, ligesom os. Og vi havde ovenikøbet mødt dem tidligere idag. Inden jeg fik set mig om løb jeg igennem sandet hen imod Ana. Hun tog min hånd og vi løb hen imod dem. Niall vendte sig om, og vi stoppede i det samme Harry også vendte sig om mod os. Vinden blafrede i Harry's store hår. Han havde de grimmeste sko på, noget der mindede om sandaler. Så havde han en hvid t-shirt med v-udskæring og sandfarvede knickers. Niall derimod, så bedre ud. Røde shorts, og en hvid tank top, samt hvide sneakers. Han dækkede sine øjne med et par sorte solbriller. Han virkede en smule genert, i forhold til Harry. "Fedt at møde jer!" kom det fra en mørk og lidt hæs stemme. Anas øjne lyste op. "Hej Harry, hej Niall, rart at møde jer! - Igen." De gav hende begge et kram mens jeg akavet stod ved siden af, og ikke sagde et ord. Stirrede bare ned i sandet. "Kunne i lide vores koncert?" Spurgte Niall og samlede hænderne, og så forventningsfuldt på os. Ja! Ikke også Sara?" Jeg sprang min lille bobbel. Den jeg snart permanent levede i, mens Ana skulle scorer. "Åh, ja, selvfølgelig.." Sagde jeg og sendte Niall et lidt skævt smil. Han så pludselig meget nervøs ud. "Hvad hedder I egentlig?" "Jeg hedder Anastasia, og det her er min halv-søster, Sara." Harry nikkede. Jeg sendte ham et venligt smil, og håbede på vi kunne komme væk herfra i en fart. Harry forklarede at de var ude at gå en tur, for at se på piger. Og lige så snart Harry nævnte ordet "piger" begravede Niall sine hænder dybt nede i sine lommer og kiggede med et lusket smil, ned i sandet. 

Efter de havde small-talket et stykke tid, og jeg bare havde levet i min egen permanente bobbel - spurgte Harry pludselig om vi ville med hen og se deres campingplads. "Det vil jeg meget gerne! Og det tror jeg også Sara gerne vil, ikke?" Hun så på mig med diamanter i øjnene. "Jo selvfølgelig". Jeg fulgte efter dem, mens Harry og Ana blev ved med at small-talke om lidt af hvert. Niall jokede med dem og grinte vildt højt. Sådan her var  det altid. Jeg skulle gå bagerst, mens Ana gik forrest sammen med en flok drenge og flirtede i aller højeste grad, yep. Sådan var det altid. En stemme afbrød mine deprimerende tanker. "Er du egentlig directioner? Du virker så nede på jor-" Jeg så op på Niall. "Undskyld, jeg gik lige i mine egne tanker" Sagde jeg nervøst og sendte ham et smil. Han grinte. "Well, du er ikke directioner kan jeg regne ud". En klump af nervøsitet landede i min mave. Hvis jeg nu svarede at jeg hverken var fan eller directioner, så ville Niall syntes jeg var åndssvag, han ville sige det til Harry og Harry og Niall ville dumpe mig og hænge ud med Ana resten af natten. Jeg kunne lige forestille mig det. "Nej. Det kan man ikke helt kalde det" Sagde jeg nervøst puttede mine hænder i lommen. Niall så forbavset ud. "Din søster er vel, er hun ikke?" Jeg nikkede og lavede store øjne. "Om hun er, hun snakker om jer 24/7, fangirler hvis en af jer smider trøjen og-" "Saaaaaaara! Tror lige vi stopper her! Det pinligt man!" Sagde Sara gnavent og Harry og Niall brød ud i latter. Jeg fniste. "Sorry" Niall smilte til mig og tog sine solbriller af. Han stoppede op og rakte hånden ud til mig. "Well, jeg har ikke præsenteret mig sådan. På Horan måden, men jeg er Niall Horan. Og du er?" spurgte han, og løftede sit ene øjenbryn. Jeg gav ham hånden og nejede. "Sara. Sara Smith." Han nikkede og vi begge brød ud i et lille fnis. 
Hvad jeg ikke vidste var, at dette håndtryk ville hjemsøge mine tanker, de næste par måneders tid. Og det var ikke bare håndtrykket, men den dreng jeg gav dét håndtryk til. Jeg vidste intet om, hvad der ventede mig i den nærmeste fremtid, nej, det havde aldrig nogensinde strejfet mig en tanke, overhovedet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...