Patient X

En kort historie om Patient X, Christina. Om slutningen på hendes liv, og begyndelsen på hendes nye................................................. En lille kort historie, som jeg lige fik lyst til at skrive :P

4Likes
6Kommentarer
486Visninger
AA

12. Seer

 

Der blev kigget længe efter mig, da Evan og Madison førte mig ud af bygningen igen. Jeg var kommet ind for knap to nætter siden, og forlod allerede stedet. Evan lagde let en arm om mig, da vi gik det korte stykke fra hoveddøren til bilen. Han var bange for at der skulle ske noget uventet, og at jeg pludseligt ville blive revet bort fra ham.

Men der skete intet, og vi satte os ind i bilen. Igen kørte Madison, det var en af hendes mange opgaver. Hun var jo trods alt Evans beskytter og hans tjener.

”Er du… hvordan har du det?”

Spurgte Evan endeligt. Jeg trak mig over sædet over til ham, og lagde armene om ham.

”Jeg fryser.”

Mumlede jeg stille, og nød varmen fra ham. Han nikkede let.

”Det gør din slags, halvblods.”

Forklarede han, og holdt mig tættere. Han var varmere, men han var også født som det han var og ikke skabt til det.

”Halvblods er ikke frugtbare.”

Påpegede Madison med en utilfreds klang i stemmen. Hun brød sig ikke om situationen. Jeg kunne godt forstå hende, men var for travlt optaget af at forsøge at holde varmen op af Evan. Jeg var så utroligt træt.

”Christina?”

Spurgte Evan bekymret, og aede mig let over håret. Jeg blinkede let, og blev nærværende igen.

”Drej til venstre i næste kryds, dernæst tre blokke, tredje indkørsel. Der holder en ulåst bil. Vi skifter bil.”

Mumlede jeg træt. Madison vendte sig straks om i sædet, og så på mig.

”Vi bliver forfulgt. Den anden klan er villig til at slå Evan ihjel for at få fingre i mig.”

Forklarede jeg, og straks holdt Evan mig tættere.

”Fuck, Evan. Hun er en seer.”

Mumlede Madison for sig selv, og tilføjede endnu lavere nogle bandeord.

”Hvordan kunne jeg ellers vide, at du kom efter mig?”

Spurgte jeg næsten hviskende Evan, som uforstående så på mig.

”Hvordan kan jeg ellers vide, at jeg er blevet født til at elske dig? At alt jeg har været igen, har ledt til det her øjeblik? Hvordan kan jeg ellers vide, at du og jeg er skabt for hinanden? At jeg elsker dig?”

Spurgte jeg udmattet. Evan blinkede let forvirret et øjeblik, og holdt mig så tæt. Vores læber mødtes, og en strøm af følelser, kærlighed, flød igennem min krop. Vi var bundet til hinanden for evigt.

”Christina.”

Hviskede han kærligt, og aede min kind. Jeg tog hans hånd.

”Tina, bare kald mig Tina.”

Mumlede jeg træt. Jeg brød mig ikke om mit rigtige navn, eller de andre navne som jeg var kaldt ved. Han nikkede let, og tog mig i armene, da vi kom ind i den indkørsel, som jeg havde givet anvisninger til.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...