Patient X

En kort historie om Patient X, Christina. Om slutningen på hendes liv, og begyndelsen på hendes nye................................................. En lille kort historie, som jeg lige fik lyst til at skrive :P

4Likes
6Kommentarer
479Visninger
AA

3. Patient X

 

”Du er patient?”

Spurgte læreren undrende, og i en tilstand af lettere chok. Jeg nikkede let, og skubbede mit ærme på plads. Han så ikke ud til at ville komme videre, så jeg overtog.

”Godt, men i har nogle samtaler som i skal i gang med og hvis der er nogle spørgsmål… Jamen der har vi jo Doktor Mackenheim.”

Jeg fik øje på ham i baggrunden. Han haltede let, altså måtte Hr. Madsen have sparket ham. Han sluttede sig hurtigt til gruppen igen, og fik sin journalliste tilbage.

”Hun er patient?”

Spurgte læreren vantro igen, men lød som om at han var klar til at skælde ud. Doktoren nikkede ikke desto mindre let. Han var helt rolig.

”Ja, hun er vores stjernepatient. Der er faktisk ikke nogen grund til at vi har hende her. Det er derfor at hun har mere frihed end de andre, og må forlade grunden som hun vil.”

Skyndte Doktor Mackenheim sig at redde situationen. Læreren virkede ikke desto mindre helt tilfreds, men accepterede det.

Så jeg tog de to elever med mig, ned til et mere stille hjørne af opholdsrummet, hvor der også var en sofagruppe. Jeg satte mig i den ene, med benene op under mig, og vinkede dem til at sætte sig i den anden. Men kun den ene satte sig, drengen, som ikke var nogen dreng. Den havde jeg regnet ud. Pigen, som heller ikke var nogen pige, og var bevæbnet, stillede sig bag sofaen. Hun stod i forsvar, klar til at beskytte drengen. De holdt facaden som de studerende, så han hev en blok frem fra sin taske og en kuglepen, så han kunne skrive.

”Vi har fået til opgave at finde ud af patients historie og ud fra det selv bedømme den psykiske tilstand.”

Forklarede han, og slog op på en tom side. Han lod som om at han havde lavet en masse noter, når der i virkelighed ikke var blevet skrevet noget på det tyve sider foran den, som han skrev på nu.

”Hvad hedder du?”

Startede han ud. Jeg kunne have fortalt ham en løgn, men jeg vidste samtidigt at han indsamlede informationer, som han skulle bruge.

”Christina, men jeg bliver kaldt X-tina.”

Forklarede jeg, og samlede en bold op fra gulvet, som jeg kunne lege med i hånden.

”X-tina?”

Spurgte han mistroisk. Pigen lænede sig let ned.

”En sanger, samme navn, det er et kælenavn.”

Forklarede hun kort, og lænede sig tilbage, da hun var sikker på at han forstod. Han nikkede let, og skrev lynhurtigt ned.

”Dem, som ikke bryder sig om mig, kalder mig også patient X.”

Sagde jeg stilfærdigt, og klemte bolden stramt sammen. Han tabte kuglepennen, da han forstod hvad jeg netop havde fortalt ham. Jeg lænede mig frem, og straks lænede han sig tilbage og hun lænede sig frem, med hånden inde under jakken. Jeg samlede let kuglepennen op fra gulvet, og rakte den til ham. Han tøvede, men rakte så frem for at tage imod den og da kunne jeg se at pigen trak sit våben. Men han mumlede lavt noget svagt, så hun gled tilbage i sin forsvarsstilling, selvom at hun ikke brød sig om det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...