Patient X

En kort historie om Patient X, Christina. Om slutningen på hendes liv, og begyndelsen på hendes nye................................................. En lille kort historie, som jeg lige fik lyst til at skrive :P

4Likes
6Kommentarer
482Visninger
AA

7. Nedbrudt

 

Jeg genvandt langsomt bevidstheden, alt for tidligt.

”Og det kunne ikke vente?!”

Spurgte pigen fra tidligere hidsigt. Jeg var vågnet op midt i et skænderi. Han sukkede let.

”Nej.”

Svarede han bare kort, da hun satte farten op igen. Jeg lå på bagsædet, under hans velduftende jakke.

”Hvis hun vågner nu…”

Begyndte hun truende, selvom at hun ingen ret havde til det. Han var langt ældre end hende, og højt over hende i rang. Alligevel opførte hun sig som den bedre vidende storesøster.

”Hun er syg.”

Mumlede han pludseligt lavt, og brugte det som en undskyldning. Hun så kort på ham, med et vredt ansigtsudtryk.

”Syg?”

Spurgte hun næsten spyttende, så han let krøb sig. Hun måtte være en hidsig krabat, når han frygtede hende.

”Leukæmi, i blodet. Jeg kunne smage det.”

Forklarede han. Hun udstødte en utilfreds lyd.

”Men det vidste du først, da du havde sat tænderne i hende.”

Pointerede hun surt, og lavede et skarpt sving. Jeg satte mig op, og lænede mig træt op af ryggen til hendes stol. Jeg bemærkede straks den skarpe lugt fra hende.

”Du stinker.”

Udbrød jeg træt, hvilket fik hende til at spjætte let i sædet. Han vendte sig let, og fangede mit blik.

”Du er vågen.”

Udbrød han undrende. Jeg lavede en let håndbevægelse, som for at sige tada! Men jeg var for træt til at det blev til noget forståeligt. Jeg hostede let, og kunne smage blod på min læbe.

”Jeg er sulten.”

Mumlede jeg forvirret. Jeg var rundtosset.

”Det er for tidligt.”

Sagde han tænkende, og tørrede let blodet af min læbe med en finger. Han snuste let til det, og smagte så kort på det.

”Hun er ved at blive nedbrudt allerede.”

Sagde han dystert. Pigen nikkede, og trykkede speederen helt i bunden på bilen. Han lagde sit sæde ned, så han kunne komme om på bagsædet til mig. Jeg følte mig for tung i kroppen til at røre mig, så han trak mig forsigtigt ind til sig og holdt mig i sin sikre favn.

”Bare hold hende i ro.”

Sagde pigen uroligt. Han nikkede, og strammede grebet ubehageligt tæt omkring mig. Det begyndte at gøre ondt i min krop. Men det var kun svagt. Den smertestillende medicin som jeg havde fået til morgen, holdt smerterne i skak, men det ville kun gøre det i kort tid endnu. Men jeg tvang min krop til at holde sig i ro.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...