Patient X

En kort historie om Patient X, Christina. Om slutningen på hendes liv, og begyndelsen på hendes nye................................................. En lille kort historie, som jeg lige fik lyst til at skrive :P

4Likes
6Kommentarer
484Visninger
AA

5. Kontakt

 

 

Jeg knipsede let et fnug af min bluse, mens at jeg ventede på at han skulle finde de rigtige ord.

”Du ved vel hvad vi er her for?”

Spurgte han. Jeg nikkede let. Det gjorde jeg bestemt. Han trak let på skuldrene, som for at spørge om jeg var interesseret i det. Jeg sukkede let.

”I er ikke gode til at læse journaler.”

Sagde jeg irriteret, og modtog et hårdt blik fra pigen. Jeg ignorerede hende. Hun ville ikke gøre mig noget. Det kunne hun ikke. Jeg rettede mig op, og trak let op i min bluse, så han kunne se mit ar, som strakte sig tværs over min mave.

”Min storebror fik adskillige knivstik. Jeg blev bare sprættet op som en slagtet gris.”

Forklarede jeg, og forstod stadigt ikke hvordan at jeg var blevet dømt for mine families mord. Ingen person kunne påføre sig selv så stor skade af egen fri vilje, og ved fuld bevidsthed. Det var umuligt. Det havde jeg læst op på.

Men drengen forstod stadigt ikke, og lagde let hovedet på skrå. Jeg sukkede opgivende, og måtte forhindre mig selv i at slå mig i panden.

”Jeg kan ikke bruges til avl.”

Sagde jeg let, og rullede opgivende med øjnene. Han løftede let det ene øjenbryn, da jeg slap min bluse igen. Han troede endnu ikke helt på mig.

”Jeg har ingen livmoder.”

Forklarede jeg, så han forstod hvorfor jeg ikke kunne bruges til avl.

”Den blev opereret væk for at redde mit liv. Jeg var blødt ihjel ellers.”

Tilføjede jeg, så han var helt med. Han nikkede let, og lukkede let sin notesbog. Hans opgave var afsluttet. Jeg var nytteløs for dem, så nu kunne de lige så godt gå. Jeg rakte dog hurtigt ud, og fik fat i hans ærme, da han rejste sig.

”Duk dig to sekunder.”

Bad jeg. Han rev sit ærme fri, og gjorde det selvfølgeligt ikke. Hvilket bare gjorde at en spilledåse ramte ham i ansigtet med en hård lyd, og han gik ud som et lys. Han gik omkuld på gulvet, og blev liggende. Det ville han heldigvis kun være få sekunder, ikke længe nok til at det blev opdaget. Han kom op og sidde igen. Han gned let sin pande, hvor et blåtmærke hurtigt forsvandt igen. Så så han længe på mig. Jeg trak let på skuldrene, og bemærkede at Hr. Madsen var begyndt at kaste med flere ting efter folk. Fint nok, det ville skabe et værre kaos.

”Den rivaliserende klan var allerede været her.”

Fortalte jeg ham, så han straks så opmærksomt på mig.

”Men de skal ikke bruge mig til avl. Jeg skal rekrutteres.”

Sagde jeg kort, og rejste mig for at nå i sikkerhed for Hr. Madsens vilde kasten. Jeg mærkede straks hans hånd omkring mit håndled, så jeg vendte mig igen. Han rev hidsigt hånden til sig, og gned den let. Vores hud var kommet i kontakt. Han så på mig, som om at jeg var et spøgelse.

”Ja, det var ikke her at du havde regnet med at finde mig.”

Sagde jeg let, med en vittig klang i stemmen. Så vendte jeg mig for at gå. Han skulle have tid til at komme sig over sit chok, og det var jeg ikke sikker på hvor lang tid det ville tage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...