Patient X

En kort historie om Patient X, Christina. Om slutningen på hendes liv, og begyndelsen på hendes nye................................................. En lille kort historie, som jeg lige fik lyst til at skrive :P

4Likes
6Kommentarer
499Visninger
AA

6. Jeg er ikke bange

 

Jeg nåede tre skridt væk, da kaosset eskalerede. Flere af patienterne gik amok, og nu gjaldt det om at komme i sikkerhed.

”Evan.”

Sagde pigen bestemt, som havde opdaget at det var gået over gevind. Men han rørte sig ikke, og så bare efter mig.

”Evan, kom nu.”

Sagde hun panisk, og hev i ham. Men han var for stærk for hende, og stod imod.

”Evan for fanden kom nu.”

Sagde hun hidsigt, og kom til at hvæsse af ham. Han stak hende straks en irettesættende lussing. Hun tog sig let til kinden.

”Hvad fanden sker der med dig?”

Spurgte hun surt, men hans opmærksomhed lå allerede på mig igen. Jeg var nået om hjørnet, og stod i skjul der. Jeg ventede på ham. Det kunne ikke tage længe, før at han kom efter mig.

”Det rager ikke dig.”

Svarede han utilfreds. Han var ved at komme sig over sit chok, og var nu i benægtelse.

”Evan…”

Sagde hun nervøst. Hun ville få ballade, hvis han kom noget til.

”Planen er ændret.”

Sagde han bestemt. Han var endeligt ved fatning igen, og havde truffet sin beslutning.

”Hvad?!”

Spurgte hun overrasket, og var meget forvirret.

”Men hun kan jo ikke bruges til avl?”

Spurgte hun forvirret, og med et lidt roligere tonefald. Han så på hende, som om at hun var utroligt dum.

”Nej. Det kan hun ikke.”

Svarede han, og sukkede ganske let. Han mumlede noget for sig selv, for lavt til at jeg kunne høre det. Men hun hørte det.

”På ingen måde. Ikke hende!”

Sagde hun surt, og lagde armene over kors. Men hun kunne ikke ændre det. Sket var sket, sådan som det var meningen. Han sukkede igen, og skyndte sig efter mig. Han skulle dog ikke så langt, og opdagede mig rundt omkring hjørnet. Han rakte forsigtigt ud, og aede let min kind. Han fik et let smil på læberne. Han holdt af følelsen, som det gav ham.

”Du skal ikke være bange.”

Hviskede han trøstende, og trak mig ind i sin stærke favn.

”Jeg er ikke bange. Jeg har ventet på dig.”

Hviskede jeg som svar, og lagde let mit hoved imod hans bryst. Han udstødte en dyb tilfreds lyd, og begravede dernæst sine tænder i min hals. Jeg udstødte et tilfreds suk, og forsvandt ind i hans mørke favn. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...