Patient X

En kort historie om Patient X, Christina. Om slutningen på hendes liv, og begyndelsen på hendes nye................................................. En lille kort historie, som jeg lige fik lyst til at skrive :P

4Likes
6Kommentarer
471Visninger
AA

4. Besværlig situation

 

Han tog imod kuglepennen, men holdt skarpt øje med mig. Jeg slap den let, så snart han fik fat, så jeg forhindrede at vores hud mødtes. Det var ikke det bedste tidspunkt.

”Javel ja.”

Sagde han stille, og skrev den ekstra information ned. Han satte en tyk streg under mit tilnavn patient X.

”Hvor gammel er du?”

Spurgte han så roligt, og fortsatte som om at der intet var sket. Hvilket var godt nok. Jeg løsnede let mit greb om bolden, og lagde mærke til de mærker, som jeg havde lavet med mine fingre.

”17 år, fylder 18 om en måned. Præcist.”

Forklarede jeg, så han også fik min fødselsdato. Han skrev ned igen, men så knap nok på papiret. Han studerede mig. Det var let at se.

”Hvor blev du født?”

Stillede han det næste spørgsmål, næsten som om at det var indøvet.

”Tokyo.”

Svarede jeg kort, og gav mig til at klemme bolden igen.

”Er du så også opvokset i Tokyo?”

Spurgte han dernæst. Jeg rystede på hovedet.

”London.”

Svarede jeg, inden at han spurgte om hvor jeg så var vokset op henne. Han nikkede let for sig selv, og skrev ned igen. Han lavede et let skuldertræk, så pigen hurtigt så rundt. Hun holdt udkig, og prikkede ham ganske let på skulderen. Kysten var klar, så nu kunne han stille de mere komplicerede spørgsmål.

”Og hvordan havnede du så herinde?”

Spurgte han endeligt, men holdt straks blokken klar. Det var det spørgsmål, som han var mest interesseret i at høre svaret på.

”Jeg var seks år, da min familie blev brutalt myrdet. Min lillebror blev kvalt med sin hovedpude, da han sov. Min storebror blev stukket ihjel med en køkkenkniv i sin seng, mens han sov. Han var dog vågen i op til en halv time, hvor han langsomt blødte ihjel. Min mor blev dræbt ved elektrisk stød i badekaret. En brødrister fik lov til at svømme med hende, som en enkelt betjent sagde. Min far blev kørt over med græsslåningsmaskine. Han blev samlet op med en støvsuger.”

Forklarede jeg min families brutale endelige. Han nikkede, og virkede ikke specielt berørt af det.

”Jeg fik skylden, og blev anbragt på en institution for mentale forstyrrede børn. Jeg er siden blevet kastet rundt i systemet. Min uskyld er blevet bevidst, men ingen vil tage ansvar for mig, så jeg kan ikke blive udskrevet. Jeg er nødt til at vente til at jeg er myndig, før at jeg kan udskrive mig selv.”

Forklarede jeg min besværlige situation. Jeg smed bolden over skulderen, og lænede mig afslappet tilbage i sofaen.

”Men skal vi ikke hellere snakke om hvorfor du er her, Evaniskal Almansus?”

Spurgte jeg, og udtalte hans navn. Hans rigtige navn, og ikke det som havde stået på journallisten. Han så overrasket op, men nikkede let. Han lagde blokken til side, og opgav sin facade. Han var klar over at jeg kunne se lige igennem dem. Som sagt, så havde jeg ventet på dem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...