Komplet forandring

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2013
  • Opdateret: 16 maj 2013
  • Status: Igang
Ja, jeg var bare en helt almindelig pige. Eller, så almindelig man nu kan blive når man er indelukket på sit værelse hver dag med næsen begravet i bøger.
Lige indtil den dag hvor jeg fik denne her mærkelige drøm. For det var en drøm, ikke? En af de drømme der virker helt vildt livagtige og får en til at ville sove for evigt. Eller i hvert fald bare drømme for evigt. Men jeg har opdaget, at det er virkelig svært at drømme for evigt, når den drøm er perfekt.

0Likes
0Kommentarer
236Visninger
AA

8. Frygt.

 

Jeg græd. Højlydt. Det var første gang i meget lang tid, og jeg havde brug for at græde det hele ud. Jeg fik et flip. Mit hjerte var knust. Jeg var forelsket i en person jeg slet ikke kendte. Det var uretfærdigt. Jeg var ikke klar. Mit liv var dumt nok i forvejen. Min mor var skør og min far elskede mig ikke. Min bedste veninde var sur på mig og den lækreste fyr havde inviteret mig ud på grund af et væddemål.

Sådan lå jeg og græd i hvad der virkede som flere timer. Så tog jeg mig sammen. Rejste mig og tørrede mine efterhånden ret røde øjne.

Jeg pustede ud og gik roligt fremad. Så begyndte der at dukke farver op omkring mig. Jeg var i en skov igen. Ikke Snehvides skov, denne var anderledes. Jeg kunne dog ikke sætte en finger på hvad der var anderledes.

Så kiggede jeg mig omkring. Septimus var der ikke. Hvordan var jeg kommet videre uden ham?

Så gik jeg. Fulgte den smalle sti jeg var havnet på. Vidste ikke hvorhen jeg gik, men jeg gik bare. Lidt længere fremme stod et hus. Jeg grinte lidt af lettelse. Det så ikke ud til at være bygget af træ, sten eller noget andet byggemateriale jeg kendte til. Var det ikke..? Nej! Det var et kagehus! Uden at tænke over konsekvenserne lod jeg min rumlende mave bestemme og løb resten af vejen.

Grådigt begyndte jeg at brække stykker af væggen ved siden af hoveddøren. Jeg spiste meget. Men der var vidst en eller form for sovemiddel i. Jeg følte mig næsten høj på stoffer. Ikke fordi jeg vidste hvordan det føltes.

Jeg registrerede det knap nok da døren blev slået op. Mine øjne kunne næsten ikke holdes åbne og mit blik var sløret. Langsomt blev jeg løftet op af stærke arme og stirrede direkte ind i et smukt ansigt. Septimus?

Det var svært at gøre modstand og lidt efter faldt jeg i søvn.  

 

Jeg vågnede. Der duftede så fantastisk. Jeg blev helt sulten igen.

Stille og roligt åbnede jeg øjnene og kiggede mig omkring. Indvendig lignede det et virkelig hyggeligt hjem. Sådan et lille et jeg ville elske at bo i.

- Er du vågen, pigebarn? lød en stemme fra et andet rum.

Ud kom en ung dame. Midt i 20’erne måske. Hun var i gang med at tørre hænderne af i et viskestykke med store røde plamager på, hvilket gjorde mig foruroliget.

Det var hende der havde båret mig ind. Hun var smuk. Ikke grim og gammel som der stod beskrevet i eventyret. Hun gik rundt i en gammeldags rød kjole og hendes kæmpestore krusede hår hang løst om hendes skuldre. Heksen smilede, så næsten venlig ud.

Jeg kunne ikke lade være med at smile igen.

- Du er kommet lige til aftensmad! Hun vidste tænder i et blændende smil og jeg mistede al mistro til hende.

Jeg satte mig op. Lå i det der måtte være hendes seng og hun dirigerede mig direkte hen til boret hvor der allerede var sat mad frem. Bøf og kartofler så det ud til.

Vi satte os til at spise. Jeg var ret vegetarisk og var bange for hvordan det ville smage. Men efter jeg havde taget den første bid kunne jeg ikke stoppe.

- Det smager så godt! Hvad er det? spurgte jeg med munden fuld af bøf. Der var ikke mere tilbage på tallerkenen, så jeg havde allerede spist en halv bøf.

- Han var ikke meget mere end 8 år, tror jeg, sagde heksen, som om det var det mest normale i verden. Hun spiste selv med kniv og gaffel i et roligt tempo.

Jeg spyttede det ud. Hostede voldsomt og spyttede endnu mere. Faldt ned af stolen og kravlede langs væggen mod døren.

- Hvor er du på vej hen? Der er rigelig med rester til i morgen, så du behøver ikke forlade før i overmorgen! Heksens smil var nu grufuldt og næsten sindssygt. Hvorfor så jeg ikke dette komme?

Selvfølgelig havde jeg regnet ud det var Hans og Grete, men hun havde virket så anderledes end i historien. Hvorfor var jeg dog så naiv?

Før jeg vidste af det stod heksen ved min side og stoppede en klud op foran min næse og mund. Nu vidste jeg helt klart hvad det ville sige at frygte. Jeg prøvede at vride mig fri, men den spinkle kvinde var stærkere end hun så ud.

Efter fem sekunder begyndte jeg at stoppe min intense kamp. I stedet lod jeg hende bedøve mig og lige inden jeg faldt i en dyb søvn, tænkte jeg på om Septimus ville komme of redde mig. Eller blive hos Snehvide. 

 

For anden gang vågnede jeg i heksens hus. Dog ikke i sengen, men på gulvet i det andet rum jeg ikke havde set. Der så ud ligesom i et slagteri. Jeg vil ikke fortælle om det. Jeg kan sige der var en masse blod og afhuggede lemmer. Jeg græd. Det var så frygteligt et syn at jeg havde mareridt mange nætter efter.

Da jeg prøvede at rejse mig, opdagede jeg at jeg var bagbundet. Mine hænder var bundet sammen med et bordben. Jeg rykkede desperat mine hænder, men knuderne var for stramme og bordet stod godt fast.

Jeg opgav. Det var jo også bare en drøm. Det værste der kunne ske når jeg dødede var vel at jeg ville vågne. Det overlevede jeg jo nok. Haha.

Men så kunne jeg høre stemmer. Den ene var heksens. Hun stod inde i huset så jeg kunne tydeligt høre hvad hun sagde. Personen hun snakkede med stod dog udenfor, så det var sværere at høre hvad der blev sagt. Men det var en mand.

Døren var låst og rummet var vidst lydisoleret, for ingen af dem reagerede da jeg råbte og skreg.

 

- Åh, derinde? Intet, det er bare mit arbejdsværelse. Jeg syr og strikker tøj.

- Ja, kom dog indenfor! Jeg kan byde på en kop te?

- Selvfølgelig, bare sæt dig derhenne.

- Ja, vent et øjeblik.

Jeg kunne ikke høre hvad manden svarede, for han snakkede vidst ret så lavt. Men så hørte jeg fodtrin. På vej hen mod døren. En nøgle blev sat i låsen, der blev låst op og heksen trådte ind. Jeg prøvede at få et glimt af personen derude, men jeg nåede det ikke. Jeg tænkte ingen gang på at skrige efter hjælp. Dumme mig.

- Hør her, møgkælling, startede hun syrligt. Møgkælling? Mig? Hun havde vidst forvekslet sig selv med mig.

- Jeg har en flot ung mand på besøg, og det skal du ikke spolere. Hvis ikke det var fordi dit kød ville rådne for hurtigt ville jeg dræbe dig med det samme. Jeg må vel bare bedøve dig igen.

Først nu opdagede jeg en masse rifter og sår på mine arme. Hvordan var de kommet? Min bluse var også revet i stykker flere steder. Hvad var der sket mens jeg var bedøvet?

- ATHALIA! råbte en velkendt stemme.

Jeg kiggede bagom heksen. Direkte ind i Septimus’ øjne. Han havde ikke hætten på. Den tog han af da han kyssede Snehvide. Det øjeblik vores øjne mødtes føles som en uendelig. Jeg smeltede indeni. Han var perfekt. Hans øjne var blå, som himlen på en ekstra dejlig sommerdag. Hans næse var lige, havde ikke været brækket. Hans hår var ikke langt, men heller ikke kort. Lige imellem. Han var så smuk.

Det virkede også som om han i dette øjeblik så mig rigtigt. Der skete noget i hans øjne. De scannede mig fra top til tå. Ikke som det såkaldte elevatorblik, mere som om han virkelig ikke kunne få nok.

I det øjeblik var jeg ligeglad med om han fik reddet mig. Jeg var lykkelig. Jeg sukkede lykkeligt og lukkede mine øjne. Lige meget hvem det gik ud over, ville jeg ikke se det.

De lavede rabalder. Det lød som om de jagtede hinanden rundt i hele rummet. De kom med frustrerede lyde engang imellem. På et tidspunkt kunne jeg høre dem gribe ud efter våben. Det ville ikke blive kønt.

Men jeg var som altid for nysgerrig og kiggede alligevel. Det så ud til at heksen havde overtaget. Jeg gispede. Det var ikke så smart, for så blevet opmærksomheden vendt mod mig og heksen grinte. Hvorfor vidste jeg ikke.  

Det fandt jeg ud af. Med en skarp køkkenkniv i hånden vred hun sig væk fra Septimus, var i løbet af få sekunder ovre ved mig og holdt kniven for min hals.

- Nå, hvad vil den lille forelskede fugleunge gøre nu? Hun grinte hysterisk.

Den var henvendt til Septimus. Men han var ikke forelsket. Det gik op for mig. Det her var jo en del af hans arbejde. At vise mig hvad frygt var. Så jeg prøvede at tage den med ro.

Han så forfærdet ud. Tog en dyb indånding og hoppede direkte på heksen og fejede hendes arm væk fra min hals. Han var modig. Det kunne have dræbt mig hvis hun havde hugget.

De væltede mig med deres vilde spark. Septimus slyngede hende op på det glasbord jeg var bundet fast til. Under begge deres vægt blev det knust og jeg var fri. Jeg nåede lige at rulle væk før de begge ramte det selv samme sted jeg havde ligget. En ubeskrivelig smerte fra min højre side fik mig til at jamre. Eftersom mine hænder stadig var bundet kunne jeg ikke finde ud af hvad det var. Jeg prøvede at finde en kniv eller noget til at skære rebet i stykker.

Mens jeg desperat ledte hørte jeg pludselig et skrækkeligt skrig. Det gik helt ind til knoglerne og lød lidt som negle på en tavle. 

Jeg vendte mig om. Heksen lå på gulvet. Hun var ikke død. Septimus stod lidt væk med ryggen til. Han rystede.

Hun havde en kniv i maven. Det så så skrækkeligt ud. Jeg kastede op. Kort efter døde hun. På en måde jeg ikke kan huske fik jeg kniven ud af hendes mave, uden at kigge, og skar rebene om. Jeg kløede mine håndled der havde fået nogle røde mærker.

- Je-eg har aldrig… dræbt et menneske.. Jeg vidste ikke om Septimus snakkede til sig selv eller mig.

Det næste der skete styrede jeg ikke selv. Det var min krop. Den gik uden at jeg ville det – og det var smertefuldt. Den gik over til Septimus. Jeg lagde forsigtigt armene om ham. Krammede ham. Han stoppede med at græde.

Så kiggede jeg ned af mig selv. Gav slip på ham. Min ellers så hvide bluse var gennemblødt af blod. Det var gulvet også hvor jeg havde trillet rundt. Mine bukser var tykke nok til at glasstumperne ikke var trængt igennem, men min tynde forårsbluse var allerede revet op flere steder og jeg havde ikke meget indenunder. Septimus kiggede forskrækket op og ned af mig. Han tog forsigtigt fast om min bluses kanter og hev den over mit hoved. Så havde jeg kun tanktoppen og min bh på. Jeg følte mig nøgen.

Jeg var sikker på Septimus vidste hvad han gjorde. Jeg var træt. Alt i denne her drøm gjorde mig så træt. Så jeg faldt i søvn i hans arme. Jeg følte ikke nogen som helst form for frygt mere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...