Obliviate - Oneshot {HP}

17-årige Andromeda Estelle er en pige som går på Hogwarts Skole for Heksekunstner og Troldmandskab, hun er halvblod men hendes forældre blev i 1998 under Den Anden Troldmands krig dræbt, da de kæmpede for Hogwarts.
Nu bor hun på Hogwarts hvor hun studerer på sit 5 år på skolen med sine bedste venner, men pludselig bliver Andromeda forelsket i en fyr fra Hufflepuff og hun må vælge mellem kærlighed eller hendes skole..

0Likes
0Kommentarer
509Visninger
AA

2. Oneshot ♪

Det er en sommerdag og alle er udenfor. Enten for at se dagens træning i Quidditch, lave lektier eller bare hænge ud. Andromeda sad med sine 2 bedste veninder under et lille egetræ og kiggede i deres nye forvandlingsbøger for 5 årgang de lige havde fået udleveret.
"Sikke en kedelig bog - i skulle tag og synes bedre om magiske dyr og planter! Det er også der hvor alle de lækre drenge er." sagde Bella og grinte. Andromedas anden veninde svarede dertil "Jeg er ikke enig i det Bella! I forvandling er alle de RIGTIG lækre drenge!" 
Bella fnøs og sagde "Mhm, og hvem er så det? Ham den klamme der ikke kan finde ud af udtale Lumos eller hvad?" grinte hun, og Andromeda grinte med. 
"William? Nej er du dum? Han har potions - Nej den lækreste på vores forvandlings hold, er ingen andre end selveste Cedric!" svarede Cath. Andromeda grinte da Bella begyndte at rødme og sidde og dagdrømme om hele skolens charmetrold.
Cath skubbede til Andromeda's skulder da Cedric gik forbi dem med favnen fuld af bøger, snakkende med sine venner, Andromeda kiggede op på ham, og smilte og sagde "Hej Cedric.. Øhm.. Jeg tænkte på.. Har du lavet din forvandlings opgave?" verdens dårligste kick start på en samtale blev taget af nogle små grin fra hendes veninder som hurtigt fik stukket snuderne ned i deres bøger da Cedric kiggede på dem. 
"Min forvandlings opgave? Jeg troede ikke vi allerede havde fået lektier for - Men hvad siger du til at mødes senere i dag ved søen? Så kan du jo fortælle mig alt om den opgave." smilte han. 
Andromeda kunne ikke lade vær med at smile, hun havde lige fået et ja fra Hogwarts lækreste fuldblods magiker. 
"Tjo, lad os gøre det Cedric!" smilte Andromeda, og Cedric gik videre med sine venner. 
Hendes veninder smed bøgerne væk som de kiggede i og rettede deres blik mod Andromeda "Hoooold nu op! Du har lige skaffet dig en date med Cedric!" sagde de i kor. 

Andromeda elskede skolen, elskede menneskerne og lærene og ikke mindst fagene, det var hendes eneste hjem, og det eneste sted hun virkelig følte sig hjemme. Hun var kun 1 år gammel da hun mistede begge forældre, da de kæmpede for den skole hun nu gik på. Hun blev fundet liggende i sin vugge af en fuldblod som tog hende til sig. 
Andromeda voksede op hos hende, og fik endda vide hvad der var sket med hendes forældre. 
Da Andromeda var 6 år gammel, døde fuldblods damen og Andromeda blev sendt til Hogwarts hvor hun var indtil hun som 11 årig kunne starte på uddannelsen. Hun lovede sig selv at hun ville gøre sine forældre stolte ved at hænge i skolen, og blive den bedste til alle fag, og at hun en dag ville tage hævn over dem der slog hendes forældre ihjel. 

 

Klokken var blevet 4, og de fleste var gået indenfor på slottet, for at spille en omgang troldmands skak, eller øve besværgelser. Andromeda stod udenfor, og var halvirreteret, hun havde i mange måneder prøvet at kunne finde ud af at aktivere hendes indre Patronus, men uden held. Hun stod nu udenfor og øvede den, hun svingede sin stav og sagde "Expecto Patronum!" hendes stav lyste lidt, men det var det. Hun satte sig ned og lagde staven på græsset. 
Hun var pinlig over at hun ikke kunne finde ud af den besværgelse. Bella og Cath kunne sagtens aktivere den. Bella's patronus var en løve, og Cath's patronus var en gazelle. 
Hun mærkede en hånd på hendes skulder, hun kiggede om bag sig og fik øje på Cedric som smilte. 
Han havde sin tryllestav i hånden. "Hej, skræmte jeg dig?" spurgte han. 
"En smule" grinte Andromeda. Cedric satte sig ned og smilte til hende "Jeg går ud fra at du ikke mente det med den opgave i forvandling ikke sandt?" 
Andromeda og nikkede og grinte lidt. Cedric kiggede ned på hendes tryllestav som lå på jorden "Hvad har du lavet med din stav?" smilte han. 
"Jeg prøvede at aktivere min patronus, men det gik ikke så godt" svarede hun og kiggede ned på den. 
"Jeg kan måske lære dig det?" smilte han stort og rejste sig op. Det samme gjorde Andromeda, hun grab sin tryllestav og gik hen til ham, han sagde roligt "Expecto Patronum" og i det samme kom der en då ud af hans tryllestav. 
Andromeda kiggede facineret på dåen og så den springe væk, og forsvinde igen. 
"Din tur" sagde Cedric. 
Andromeda tog sin tryllestav op og sagde "Expecto Patronum" men intet skete. Hun kiggede ned i jorden og følte sig til grin. 
"Prøv at sige det med lidt mere kraft på din stemme, og stå ret imens du siger det." sagde Cedric.
Han stilte sig bag hende og rettede hende op, han holdte om hende, og Andromeda sagde med en højere stemme "Expecto Patronum!" og ud kom hendes indre patronus som var et lille lam. 
Hun smilte stort og vendte sig om og kiggede i hans blå øjne, han førte sine læber tættere på hendes, og deres læber mødtes i et kys. De stod i et lille stykke tid og kyssede, hun holdte om ham, og han om hende. 
Alt var så perfekt. 
Cedric trak sig lidt væk fra hende og kiggede hende dybt i øjnene og tog sin tryllestav og svingede den, og han sagde "Orkideus" i det samme kom en rose til hans anden hånd og han sagde til hende "Andromeda, jeg synes du er så dejlig. Jeg har kunne lide dig synes du startede på skolen." 
Andromeda smilte stort og rødmede "Årh Cedric, hvor er du dog sød, i lige måde." 
"Jeg går ud her efter sommerferien, men jeg tænkte på om vi skulle komme sammen og så du kunne flytte ind hos mig?" spurgte Cedric. 
"Hvornår skal jeg det? Jeg bor jo her på skolen og jeg har jo stadig 2 år endnu her på skolen.." svarede Andromeda og kiggede på rosen i hans hånd. 
"Du kunne jo flytte ind efter sommerferien, med mig" sagde han og smilte. Hans blå øjne lyste i skæret af solen. 
"Skal jeg så.." sagde hun og blev afbrudt. 
"Afslutte din uddannelse efter sommerferien ja" svarede Cedric, og kyssede hendes kind. 



Andromeda kiggede trist på Cedric, han ville have at hun skulle afslutte sin uddannelse på Hogwarts, sige farvel til den skole hun næsten var vokset op på, den skole hun elskede og så som sit eget hjem. 
"Det kan jeg ikke Cedric.. Jeg elsker skolen her og min største drøm er at blive lærer i forvandling så jeg bliver nød til at blive her.." svarede Andromeda trist mens en tårer gled ned af hendes kind. 
"Andromeda, vær sød.. Jeg kan jo så godt lide dig." svarede han og tørrede hendes tårer væk. 
"Cedric jeg kan ikke.. Jeg kan rigtig godt lide dig også, men jeg bliver nød til at blive.." svarede hun. 
"Så må du få mig til at glemme dig, jeg vil ikke kunne klare at tænke på at jeg lige er blevet afvist af en jeg virkelig godt kan lide.." svarede han og gav hende rosen. 
"Er du sikker?" sagde hun, og tog sin tryllestav op. 
"Ja. Jeg elsker dig" sagde han, og en tårer gled ned af hans kind, Andromeda kunne ikke styre hendes egne følelser og hun begyndte selv at græde, hun holdte om ham og sagde "Jeg kan ikke Cedric. Jeg kan jo godt lide dig. Ja jeg elsker dig." sagde hun og hulkede i hans varme arme. 
"Gør det nu smukke.. Husk jeg elsker dig, vi ses jo måske en gang senere." sagde han.
Andromeda kyssede ham og krammede ham, og tog så derefter sin stav op og rettede den mod Cedric og sagde med en hulkende stemme "Obliviate" 
Cedric kiggede rundt efter besværgelsen lagde sig om hende, han havde nu glemt alt om at han elskede Andromeda. 
Han smilte til hende og gik til slottet. 
Andromeda blev siddende ved søen, og stirrede ud i vandet hvor hun blev ved med at græde. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...