En fortælling

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 feb. 2013
  • Opdateret: 5 feb. 2013
  • Status: Færdig
Danskstil inspirert af tegneserien på coveret - skriv gerne noget konstruktivt kritik! :D

3Likes
0Kommentarer
378Visninger

1. En fortælling

 

Han kunne svagt se de første tegn på en solopgang bag de mange rækker af træer. Han havde en smule travlt, han skulle være tilbage inden den nye dag for alvor begyndte, men hestene havde svært ved at trække vognen gennem den bløde skovbund. Træerne på begge sider af den smalle vej tårnede sig op over hestevognen, som vogtede de over alverdens hemmeligheder. Han holdt tøjlerne løst i hænderne, prøvede at forsikre sig selv om, at det var ganske normalt, når en mand kørte en tur i en skov langt væk fra alt og alle, så tideligt om morgenen, at fuglene knapt var stået op. Bylten i trækassen ved hans side fortalte ham dog noget andet. Den stod uvidende på sædet - ikke for langt væk, men heller ikke for tæt på.

Snart kunne han høre lyden af vand. Han holdt hestene an foran en smal sti belagt med skæve stenfliser, som gjorde det muligt at gå fra vejen, ned til floden.

Han begav sig forsigtigt hen ad stenene for ikke at falde. Hans skosnuder var snart dækket af mudder, men han koncentrerede sig fortsat om at komme fremad. Ikke at falde, komme fremad.

Han sørgede for at kigge mindst muligt på kassen i sine arme.

 

Vandet buldrede af sted foran ham, da han nåede til enden af stien. Han satte forsigtigt kassen ned på en sten ved flodbredden. Han havde selv været med til at tage beslutningen, så hvor tøvede han nu? Han vidste, at han gjorde det hele sværere, men han løftede alligevel forsigtigt tæpperne til side.

Bag tæpperne kom et blegt babyhoved til syne. Det havde lukkede øjne og sov trygt. Barnet rørte forsigtigt på sig, da det mærkede den kølige luft mod sit ansigt, men vågnede ikke.

Tæpperne blev hurtigt lagt på plads igen, inden barnet vågnede. Han fortrød ikke, at han havde kigget en sidste gang, men han måtte fortsætte det, han var kommet for.

Han tog hammeren frem og hamrede ét efter ét brædderne på plads over kassen, så de lukkede så tæt som muligt, dækkende for udsynet til tæpperne og deres indhold.

Han kiggede en sidste gang på kassen, inden han forsigtigt satte den i vandkanten og gav den et skub ud i bølgerne. Han kiggede efter kassen, da den forsvandt i de grumsede bølger.

 

 

Bølgerne kastede sig mod siderne af kassen, som var det en båd, der skar sig gennem vandet. Nogle gange blev hele kassen trukket under vandet, hvor den brød sin vej igennem rækker af planter og fisk, for igen af dukke op til overfladen.

Den bevægede sig med flodens strøm, flød mod et ukendt sted og en ukendt fremtid, alt imens hestevognen forsvandt i skoven bag den.

 

Det tyndede langsomt ud i skoven, og floden blev mere rolig. Vandet glimtrede svagt i lystet fra solens stråler og spejlede træerne, der lænede sig ud over vandet. Et stykke fremme steg en røgsøjle op gennem grenene fra de nøgne egetræer, hvis tabte blade vuggede på vandet sammen med kassen.

På kanten af floden sad en dreng med fødderne dinglende ud over vandet. Hans sko havde tykke såler, så de ikke blev slidt for hurtigt ned af den ujævne skovbund, hans tøj var præget af mange dages udendørs brug uden vask. Jord og mudder sad i kager på knæene og langt op ad benene, og hans bare arme var knapt synlige under skidtet. Han holdt øje med vandet, da han så kassen komme vuggende.

På trods af planterne, der havde sat sig mellem brædderne, så den temmelig ny ud. Træet var ikke angrebet af råd eller mos, som træet fra hans bosted, men var forholdsvis rene og lysebrune.

Den var sikkert faldet af en hestevogn fra byen, som var kørt gennem skoven, tænkte han. De havde fundet sådanne kasser før, og de havde indeholdt mad eller forsyninger, der kunne redde flere familier fra at sulte eller fryse i mange uger. Derfor var kassen et kærkomment syn.

 

Han vidste, at kassen ville sætte sig i deres fiskenet længere nede ad floden, så han rejste sig og løb med kassen på flodbredden, spændt på at se, hvad den dog kunne indeholde. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...