En Slanges Dagbog

Den 17-årige Evelyn har været formskifter hele sit liv. I flere århundreder har formskiftere levet blandt almindelige mennesker, og gået på samme skole som dem. Evelyn har altid haft et almindeligt liv, men hvad sker der, når hun en dag kommer i besiddelse af en mystisk dagbog, skrevet for hundrede år siden, af en mand der endte med at begå selvmord? Dagbogen viser sig ikke at være nogen helt almindelig dagbog, og langsomt begynder Evelyns liv at forandre sig, og pludselig står hun i en situation, hvor alle formskifteres liv er i fare, og hun er den eneste der kan gøre noget ved det.

265Likes
476Kommentarer
13662Visninger
AA

7. Test og tømmermænd

 

Det kom fuldstændig uventet, og jeg stod et kort øjeblik ude af stand til at gøre noget som helst. Langsomt gik det op for mig, at vi rent faktisk stadig stod midt i et kys, og jeg trak mit hoved lidt tilbage fra hans. Jeg kiggede på ham med hovedet på skrå, mens jeg overvejede, hvad jeg skulle gøre. Det var sikkert endnu en dum ting. Vi var begge fulde, og jeg havde lige røget, hvilket bestemt ikke hjalp på min tilstand.

”Åh, fuck det,” mumlede jeg kort, egentlig mest til mig selv, før jeg lænede mig hen til ham igen og fortsatte kysset fra hvor vi slap. I morgen ville vi sikkert begge fortryde det hele, men lige nu var jeg ligeglad. Jeg havde lyst til ham, og efter at dømme på hvor intenst kysset udviklede sig, så havde han også lyst til mig. Hans ånde duftede ikke ligefrem af roser, og jeg turde slet ikke tænke på, hvordan min var.

Jeg brød kort kysset, men kun for at trække ham med indenfor i varmen igen. Efterårsvejret kunne for alvor mærkes, og den kraftige vind fik bladene til at falde af træerne på rekordtid. Varmen spredte sig da døren lukkede sig efter os.

Væggen føltes kold imod den øverste del af min bare ryg, da han pressede mig op af den, mens vores læber igen mødtes.

”Hvad sker der her?”

Det gav et set i os begge, da den ukendte stemme pludselig skar igennem luften. Han trak sig hurtigt lidt væk fra mig, og jeg kiggede bare på læren, der med små hurtigere skridt kom gående imod os.

”I ved godt i ikke må være ude så sent. Og hvad er det for noget tøj i har på?” fortsatte hun med sin skrappe tone. ”Gå omgående tilbage til jeres værelser!”

Jeg skævede over til ham, og han lignede en der, ligesom mig, syntes hele situationen var meget underlig. At blive afsløret i en lære i at kysse, mens vi burde ligge i vores senge, var måske ikke lige favoritscenariet. Han tog fat om mit ene håndled, og trak mig med hen ad gangen og forbi læren.

”Undskyld, det skal ikke ske igen!” Min stemme svigtede mig en anelse, og det kom ud i helt forkerte toner, men hun kommenterede heldigvis ikke på det, og lod os forsvinde ned ad gangen uden flere ord. Da vi var ude af syne igen, kunne jeg ikke holde et grin tilbage, der fik ham til at kigge undrende på mig.

”Det var sjovt,” sagde jeg som forklaring, og han sendte mig bare et smil som svar. Uden at have bemærket det, var vi pludselig tilbage på gangen med vores værelser. Alkoholen måtte have en større effekt på mig, end jeg lige havde regnet med.

Han stoppede op, og løsnede grebet om mit håndled. Der var tomt på gangen, og de fleste lå sikkert i en dyb søvn.

”Hvad gør vi nu?” spurgte jeg med et smil, og så på ham. Med mine stiletter på, havde vi næsten samme højde. Han kyssede mig kort på læberne og sendte mig et blik, der sagde det hele. Jeg så kort rundt, og kunne hurtigt konkludere, at vi stod lige ude foran hans værelse. Nummer tolv.

Det tog ikke mange sekunder før jeg havde fået åbnet døren ind til hans værelse, og hevet ham med derind. Derefter gik det hele stærkt. Vi fløj begge to ned i hans seng, og tøjet røg af før nogen af os gav sig tid til at tænke over det.

”Er det her nu en god idé?” Mit hjerte sad helt oppe i halsen, og pulsen blev kun ved med at stige. Hans hænder havde efterhånden udforsket hver en centimeter af min krop, og jeg kunne ikke huske, hvornår jeg sidst havde haft så meget lyst til en person.

”Sikkert ikke, men er det ikke lige meget?” Lysten lyste ud af hans øjne, og jeg kunne ikke være andet end enig med ham. Jeg nikkede hurtigt som svar, og kort efter skød en vidunderlig følelse hele vejen igennem kroppen på mig.

* * *

Lyset skinnede ind igennem vinduet, og jeg slog øjnene op. Det her var jo ikke mit værelse? Mit blik søgte forvirret rundt i rummet, og endte ved drengen ved siden af mig. Minderne fra i går kom strømmende tilbage til mig. Jeg havde haft sex med den nye fyr. Det havde været skønt, men helt sikkert ikke det smarteste at gøre.

Min kjole lå smidt på gulvet, og min ene stillet stod i vindueskarmen. Hvordan den kan være havnet der, anede jeg ikke. Jeg kravlede ud fra dynen, og fik hurtigt samlet mine ting sammen, hele tiden bevidst om, at jeg ikke skulle vække ham.

Uden en lyd åbnede jeg forsigtigt døren, og smuttede ud på gangen og videre hen til mit eget værelse. Til mit held var der ikke andre på gangen. Det ville have været ret afslørende, hvis jeg kom gående ud fra Logans værelse.

”Hvor fanden har du været?!”

Jeg nåede kun lige at åbne døren ind til værelset, før Leah kom stormende imod mig. Hun kiggede op og ned af mig, for derefter at kigge komplet forvirret på mig.

”Eller rettere sagt, hvem?”

Jeg smed stiletterne i gangen og fortsatte ind til kommoden, hvor jeg fandt en bluse og nogle bukser frem. Det var tirsdag, og jeg skulle i skole med tømmermænd. Fantastisk!

”Logan.” Hendes blik ændrede sig fra forvirret til en blanding af misundelse og glæde. Mit hoved dunkede derudad, og jeg havde en følelse af, at jeg lige havde løbet ind i en væg. Alkohol og mig var bestemt ikke de bedste venner, og når der så oven i købet kom den der cigaret, der ikke blot var en cigaret, ind i billedet, så det bestemt ikke bedre ud fra min side af.

”Var det godt?”

”Leah!” Det var typisk hende, at spørge om sådan noget, og jeg rystede kort på hovedet af hende, før jeg trak blusen over hovedet. ”Men ja. Rigtig godt.”

”Heldige tøs.”

Jeg skyndte mig ud på badeværelset og vaskede den ødelagte make-up fra i går af, og redte mit hår igennem. Vi havde kun tyve minutter til at første time startede, og ingen af os havde fået morgenmad endnu.

”Skal vi?” spurgte hun, og ventede ikke på svar, før hun åbnede døren og jeg fulgte hurtigt efter. I hurtigt tempo kom vi hen til spisesalen, og der var ikke tid til andet end at gribe et stykke brød i farten, og derefter fortsætte hen til lokalet.

”Vi skulle ikke have bøger med, vel?” I så fald ville jeg være på den, da alle mine bøger lå hjemme på værelset. Efter brødet var blevet spist, hungrede min sultne mave stadig efter mere. Så snart vi fik en lille pause, kunne jeg måske nå et hurtigt smut hen i spisesalen igen.

Vi ankom til lokalet få minutter før timen startede, og vi fandt hver vores plads. Jeg måtte virkelig huske mig selv på, at fester på en hverdag ikke var nogen god ting. Leah måtte være et af de supermennesker, der aldrig fik tømmermænd. Hun havde i hvert fald fået lige så meget at drikke som mig, men hun lignede en, der var klar til at løbe et maraton, hvis det skulle være.

Logan kom ind i klassen få sekunder før læren kom, og han lignede en, der også sagtens kunne have brugt en fridag. Vores øjne mødtes kort, og ingen af os kunne holde et smil tilbage.

”Godmorgen, er i klar på den test jeg fortalte om i sidste uge?” Læren kiggede ud over klassen med et smil. Det var dog en ond måde at starte dagen på, men han var bare sådan en lære, der smed prøver i hovedet på os konstant, og altid på de værste tidspunkter.

Der blev sendt blyanter og papir rundt, og så gjaldt det ellers bare om at komme i gang. Mit hoved kunne slet ikke koncentrere sig til det her lige nu, men så strejfede et bestemt navn mit syn. Charlie Black. Hvad fanden lavede han i min prøve?

Jeg læste spørgsmålet igennem. Hvem var personen, der efter sigende opfandt midlet til at slå en formskifter ihjel?

Jeg havde været helt nervøs for, at jeg var den eneste der vidste, hvad han havde forsøgt på, men hans sindssyge plan havde han åbenbart lykkedes med. Eller, det nævnte spørgsmålet ikke noget om. Hvem var personen der efter sigende opfandt midlet? Det ville måske sige, at folk ikke var helt sikre på, om det rent faktisk var lykkedes for ham?

Mit hoved begyndte at knage igen over alle disse spørgsmål, men jeg satte i hvert fald kryds ud for Charlie Blacks navn. Jeg burde måske læse lidt videre i den dagbog, når jeg engang fik fri. Halvdelen af spørgsmålene på arkene forblev ubesvarede, men til gengæld følte jeg mig næsten helt sikker på, at jeg ville have ét svar rigtigt.

Klokken ringede ud, og prøverne blev samlet sammen, før vi alle fik lov til at gå. På vejen ud fik jeg kort øje på Jack. Han lignede en der kunne eksplodere i vrede hvert øjeblik det skulle være. Hvad var der lige galt med ham? Måske havde han fundet ud af, at der var blevet holdt fest i går, hvor han ikke var inviteret. Eller også havde han bare en dårlig dag, det var ikke til at sige.

Der var en lille pause før næste time ville begynde, og mens resten af klassen gik imod det næste lokale, løb mig og Leah den modsatte vej imod spisesalen endnu en gang. Min mave jublede af glæde, da jeg endelig fik fyldt noget mere i den, og jeg følte at energien langsomt vendte tilbage igen. Med fyldte maver satte vi af sted imod næste lokale.

Til vores store overraskelse, var der tomt i lokalet da vi nåede frem. Var timen blevet flyttet et andet sted hen eller hvad var der lige sket? Vi gik tilbage ud på gangen og så rundt, og fik så øje på den store klynge af mennesker der stod samlet udenfor.

”Det ser ikke godt ud,” mumlede Leah, mens vi skyndte os ud af døren, og hen til resten af klassen. To drenge stod og havde godt gang i, at sende adskillige slag imod hinanden. Jeg tabte nær kæben, da jeg så hvem det var. Jack og Logan.

Godt nok havde jeg forudset, at stemningen måske kunne blive lidt anspændt imellem dem, men ligefrem det her, havde jeg sgu ikke forudset.

”Hvem startede det?” spurgte jeg pigen ved siden af.

”Jack,” svarede hun roligt, uden at tage blikket fra dem.

”Hvorfor?”

Hun tog sig endelig sammen til at kigge på mig, og spærrede øjnene en anelse op, da hun så at det var mig hun stod og talte til.

”På grund af dig faktisk. Jeg fik ikke fat i det hele, men Jack hørte noget med, at du havde forladt en fest sammen med Logan i går aftes.”

”Hold nu op,” mumlede jeg vrissent for mig selv. Jeg troede da ellers, at han havde fundet sig en anden, så han kunne da ikke tillade sig at afreagere sådan, når jeg så også kom videre. Der var ingen der gjorde noget for at stoppe dem, og vores lære var stadig ikke til at se nogen steder.

”Man må sgu da også gøre alting selv.” Jeg tog en dyb indånding, før jeg maste mig vej igennem tilskuerne, og lige ind i kampens midte.

-----------------------------------------------------------

Jeg må ærlig talt indrømme, at jeg har haft lidt svært ved at skrive det her kapitel. Sex-scener er ikke lige det jeg er bedst til, så jeg har forsøgt at gøre den så minimal som muligt. Derudover har min kreativitet bare ikke været helt fantastisk på det seneste, men nu fik jeg alligevel skrevet et kapitel mere :)

Det vil betyde rigtig meget, hvis i gad at skrive en lille kommentar når i har læst det her. Hvert et like, kommentar og favorit betyder virkelig meget, og det holder skrivegejsten oppe! Og jer der kommenterer regelmæssigt - I love you guys <3 haha

Nu begynder jeg jo i skole igen i morgen, så kan ikke love, at der vil blive lagt kapitler ind så regelmæssigt som der er blevet gjort i denne uge, men jeg vil forsøge at skrive hver gang jeg har tiden til det :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...