En Slanges Dagbog

Den 17-årige Evelyn har været formskifter hele sit liv. I flere århundreder har formskiftere levet blandt almindelige mennesker, og gået på samme skole som dem. Evelyn har altid haft et almindeligt liv, men hvad sker der, når hun en dag kommer i besiddelse af en mystisk dagbog, skrevet for hundrede år siden, af en mand der endte med at begå selvmord? Dagbogen viser sig ikke at være nogen helt almindelig dagbog, og langsomt begynder Evelyns liv at forandre sig, og pludselig står hun i en situation, hvor alle formskifteres liv er i fare, og hun er den eneste der kan gøre noget ved det.

265Likes
476Kommentarer
13918Visninger
AA

2. Nattevandring

 

Stilhed. Kun lyden af mine egne åndedrag brød stilheden. Jeg vidste at det var forkert, og at jeg ikke burde gøre det.

Biblioteket var mennesketomt, og mørket havde sænket sig over hele bygningen. Faktisk havde mørket sænket sig over hele skolen. Det var mit tredje år på skolen, så jeg kendte den efterhånden ud og ind.

For omverdenen var det bare en ganske almindelig kostskole, hvor unge mennesker boede og gik i skole. Dog var der noget anderledes ved skolen, som kun få kendte til. Formskiftere. En helt speciel klasse kun bestående af formskiftere, og nogle bestemte lærere sat til at undervise dem. Hvordan de fik det hele til at løbe rundt uden nogensinde, at blive opdaget af menneskene forstod jeg aldrig.

Jeg rev mig ud af mine tanker og tilbage til virkeligheden. Biblioteket. Mørket. Kulden. Efteråret havde sænket sig over byen, og de nøgne træer var overalt. Alle de grønne farver var forsvundet, og var blevet erstattet med røde, gule og brune i stedet for.

Mine fødder fortsatte langsomt rundt om den store bygning, mens jeg kiggede efter vinduet. Jeg vidste, at når alle bibliotekarerne var taget hjem, var der altid et vindue, der stod åbent. Sikkert fordi det var i en afdeling, hvor der sjældent kom nogen mennesker.

Jeg stoppede op, da jeg stod foran det lille vindue. Forvandlingen havde altid været det værste ved at være formskifter. Da jeg først lærte det, var smerten ubeskrivelig, og jeg ville næste hellere hænge mig selv end at skulle gennemgå det igen. Når ens krop og knogler skal ændre sig fra menneske til ræv, er det ikke helt nemt. I starten tog det en evighed før jeg fik styr på det, men nu kunne det gøres i løbet af få sekunder.

Jeg tog en dyb indånding, og så begyndte hele min krop at forandre sig. Det gav nogle knækkende lyde, som jeg aldrig ville kunne vænne mig til, men derefter blev alting skarpere. Synet og hørelsen fik en helt ny kvalitet.

De små poter satte af på jorden, og sprang op på den lille afsats udenfor vinduet. Som sædvanligt var vinduet åbent, og det var nemt at få sneget sig ind, og derefter lande på det mørke trægulv inde i biblioteket.

Løver og bjørnene havde lidt svært ved at snige sig ud efter sengetid, mens jeg til gengæld nemt kunne komme frem og tilbage i skikkelse af ræven.

Jeg vidste at det var forkert, at bruge evnen til at gøre ting, som vi egentlig havde forbud imod. Desværre var jeg typen, der ikke altid havde styr på mine ting, og jeg havde lovet Leah, at jeg ville finde en bestemt bog hun skulle bruge.

Leah var selv dådyr, så hun havde ikke ligeså nemt ved at komme ind gennem vinduer, som jeg havde. Der var intet lys tændt i biblioteket, hvilket var et tegn på, at jeg var her alene.

Smerten var lige så stor som før, da jeg skiftede tilbage til menneskeskikkelse. Fuck. Jeg kiggede ned ad mig selv. Når en formskifter forvandles til sit dyr, skulle man altid huske at tage sit tøj af først, for ellers blev det ødelagt, og så havde man ikke noget at tage på igen, når man skiftede tilbage igen. Så nu stod jeg nøgen på skolens bibliotek, og havde intet tøj at tage på når jeg skulle tilbage igen. Godt gået, Evelyn!

Til mit held havde de intet overvågningssystem. I alle andre situationer ville jeg have panikket, og gjort alt for at for at dække min krop til, men jeg vidste at jeg var alene, og jeg skulle have fundet den bog til Leah, som jeg havde lovet, at jeg nok skulle skaffe hende. Det var min egen skyld, at jeg ikke havde fået den hentet i åbningstiden.

Jeg fortsatte væk fra den lille øde afdeling, og ind til selve biblioteket, hvor bøgerne var placeret fra gulv til loft. Jeg havde altid været en rigtig læsehest, og kunne uden problemer bruge en hel eftermiddag på at sidde på biblioteket og læse alverdens romaner. Det var sikkert derfor, at jeg nu kendte biblioteket ud og ind, og altid vidste hvilke muligheder der var, hvis man skulle ind efter lukketid.

Jeg fandt hurtigt hendes bog, og tog den under armen, mens jeg hurtigt satte kursen tilbage imod vinduet. Lige da jeg rundede et hjørne, faldt en lille slidt, sort bog ned fra en af hylderne. Jeg stoppede lynhurtigt op, og kiggede usikkert rundt. Var der andre herinde? Nej, heldigvis ikke.

Efter at have kigget på bogen i flere lange sekunder, bøjede jeg mig forsigtigt ned for at samle den op. Det var en dagbog, der havde tilhørt en mand ved navn Charlie Black. Jeg skulle til at stille dagbogen til bage på hylden, da en dør gik op. Det var i den anden ende af rummet, men personen ville stadig kunne være ved mig i løbet af ingen tid.

”Er her nogen?” kaldte en stemme ud over biblioteket, og jeg holdt vejret og forblev tavs, mens jeg lydløst bevægede mig imod vinduet med hurtige skridt.

Bøgerne blev kastet ud af vinduet, før jeg skubbede vinduet op på vid gab, og derefter selv hoppede ud. Der var ikke tid til at formskifte, hvis jeg skulle undgå at blive opdaget.

Forsigtigt lukkede jeg vinduet til, før jeg samlede bøgerne op, og løb alt hvad jeg kunne tilbage imod afdelingen med værelser. Jeg nåede lige at gribe resterne af mit tøj i farten, og til mit held var min t-shirt ikke helt ubrugelig.

Da jeg var i sikker afstand til biblioteket trak jeg t-shirten over hovedet. Nu måtte jeg bare ikke blive opdaget. Min eneste beklædning var en iturevet t-shirt. Intet andet.

Jeg trak godt ned i t-shirten så den dækkede lidt mere, og sneg mig forsigtig langs bygningen, indtil jeg kom til døren der førte ind til en af de lange gange med værelser. Hvad menneskene ikke lige vidste, var at denne her gang kun havde formskiftere boende.

Lyset var tændt på gangen, men der var intet syn af andre, så jeg listede forsigtigt videre, mens jeg gjorde alt for at trække t-shriten så langt ned over enden som muligt, og samtidig skulle holde fast på de to bøger.

”Evelyn!” Jeg skulle lige til at gribe fat om håndtaget ind til mit og Leahs værelse, men vendte mig brat om, og så den velkendte skikkelse et stykke længere nede ad gangen. Okay, det her var bare virkelig akavet. Jeg havde dog dækket de vigtigste dele af kroppen til, men jeg stod stadig halvnøgen foran ham.

”Burde du ikke ligge i din seng, Jack?”

”Jeg kunne sige det samme,” svarede han tilbage med et kækt grin.

Jack var den type, som de fleste piger ville gøre alt for at få en omgang med. Vi havde haft en flirt kørende i noget tid, men ingen af os var ude efter mere end det. Kun sex. Nogle ville mene det var forkert, men vi havde fået det til at fungere.

”Jeg skulle hente en bog til Leah.”

”Mm,” mumlede han kort, og fortsatte med at komme tættere på.

”Så er det din tur. Hvad laver du?” Jeg hævede let øjenbrynene.

”Leder efter dig.”

Han havde et lumsk smil om læberne, og jeg kunne næsten regne ud, hvor han ville hen med det.

”Jeg gider ikke nu,” sagde jeg stille og trak en anelse på skuldrene.

”Gider ikke? Come on, jeg ved du vil. Du plejer ikke sådan at sige fra.”

Han fortsatte imod mig, og stoppede først op, da han stod få skridts afstand fra mig. Jeg vidste at han havde ret. Jeg plejede ikke sådan lige at sige nej, når det gjaldt ham og sex. Men klokken var langt over midnat, og jeg hundefrøs efter min tur uden tøj ude i nattekulden.

”Jeg sagde nej.” Mit blik fangede hans, og han virkede en smule skuffet over at blive afvist. Han trådte et sidste skridt tættere på, så jeg kunne mærke hans varme ånde imod min hud. Han duftede af røg som sædvanligt.

”Sikker?” Jeg mærkede en hånd på mit ene lår, der langsomt kørte længere og længere op af låret. Noget inde i mig sagde, at jeg bare skulle gøre det. For var det ikke inderst inde, det jeg gerne ville?

”Gå i seng, Jack.” Tvang et smil frem, før jeg bakkede væk fra ham, og åbnede døren ind til værelset, før han kunne nå at sige mere.

Jeg gik ind i det lille soveværelse, og kunne høre den tunge vejrtrækning komme fra Leahs side af værelset. Jeg lagde bøgerne på vores lille skrivebord, og fandt derefter vejen hen til kommoden. Det ville være ondt over for Leah at tænde lyset i loftet, da det helt sikkert ville vække hende.

Det endte med den første t-shirt jeg greb fat i og et par trusser, som jeg tog på, og derefter kravlede op i min seng og ind under dynen.

En del af mig vidste godt, at det var forkert det jeg havde gang i med Jack. Da han første gang kom på skolen for lidt under et år siden, var der bare noget over ham, som jeg fandt ekstremt tiltrækkende. Måske var det hans gyldne hår og de mørke øjne?

Mine øjne gled langsomt i, og kort efter tog søvnen over, og jeg blev omringet af mørket.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...