En Slanges Dagbog

Den 17-årige Evelyn har været formskifter hele sit liv. I flere århundreder har formskiftere levet blandt almindelige mennesker, og gået på samme skole som dem. Evelyn har altid haft et almindeligt liv, men hvad sker der, når hun en dag kommer i besiddelse af en mystisk dagbog, skrevet for hundrede år siden, af en mand der endte med at begå selvmord? Dagbogen viser sig ikke at være nogen helt almindelig dagbog, og langsomt begynder Evelyns liv at forandre sig, og pludselig står hun i en situation, hvor alle formskifteres liv er i fare, og hun er den eneste der kan gøre noget ved det.

263Likes
476Kommentarer
13358Visninger
AA

9. Midnatssamtalen

 

Det skarpe lys der faldt ind igennem vinduet og lyste hele værelset op, begyndte langsomt at forsvinde som tiden skred frem. Min ryg forblev imod det kolde gulv i flere timer, hvor jeg drev ind og ud af søvnen.

Leah havde kort været forbi, for at sikre sig at jeg stadig gik til levesiden. Hun havde dog efterladt mig igen, da jeg ikke var specielt godt selskab lige der. Der lyder nogle bank fra døren, og jeg drejer hovedet en anelse for at se derhen. Den indre teenager i mig kom pludselig frem. Der var alt for lang vej hen til døren herfra, og det ville betyde, at jeg skulle rejse mig fra gulvet.

”Ja?” råbte jeg i stedet.

”Må jeg komme ind?” Det lød mistænkeligt meget som Logan, men jeg var ikke helt sikker. Måske var det bare min hjerne, der ændrede alle lyde til at lyde som om de kom fra ham. Hjernen er et stort mysterium.

”Ja,” råbte jeg tilbage igen, og kort efter åbnede døren og Logan trådte ind. Jeg blev liggende på gulvet og kiggede en smule forvirret op på ham. Hvad lavede han nu her? Eller rettere sagt, hvad ville han? Døren gik i efter ham og han satte sig hen på sengen, og så ned på mig mindst ligeså undrende som jeg kiggede på ham.

”Hvad laver du på gulvet?”

”Hvad laver du på min seng?” Jeg så op på ham med et kækt smil, og foldede mine hænder over maven. ”Gulvet er bare et meget bedre sted at tænke.”

”Jeg vil nu nok stadig foretrække en seng frem for et hårdt trægulv.”

”Nå, men jeg vil til hver en tid foretrække gulvet.”

Han trak bare på skuldrende af mig og sukkede opgivende. Jeg var helt sikker på, at han aldrig havde prøvet at lægge sig på gulvet, hvis han var frustreret, så det var helt sikkert derfor, at han ikke forstod mig.

”Ville du egentlig noget?” Jeg satte mig op, og ser over på ham. Mit hoved føltes helt ør efter at have ligget ned i så lang tid, men det varede heldigvis kun et øjeblik. Først nu kunne jeg få et ordentligt kig på ham. Han havde to små plastre over det ene øjenbryn og lignede en, der burde ligge i sin seng. Jeg havde faktisk ikke engang troet, at Jack kunne slå så hårdt.

”Egentlig ikke. Bare snakke.”

Jeg forstod ham ikke helt. Den ene aften drak og røg han, i dag havde han været oppe og slås, og nu ville han en så simpel ting som at snakke. Den fyr havde da så sandelig en bred personlighed. Med lidt besvær fik jeg kæmpet mig op fra gulvet, og satte mig hen på sengen ved siden af ham.

”Er du okay?” Han lignede en der havde smerter, men han forsøgte tydeligvis at skjule det så godt som muligt. ”Jeg havde ikke lige regnet med, at han kunne finde på at gøre sådan noget.” Jack havde altid været en fyr, der blev jaloux over de mindste ting, men vi havde jo gjort de forbi, så jeg kunne ærligt talt ikke se, hvorfor han fik det behov at slå Logan.

”Det går nogenlunde. Et trykket ribben var det værste, men så længe jeg ikke forvandler mig inden for den næste uge, så burde det gå.”

Døren gik pludselig op, og begge vores blikke rettedes imod Leah, som kom ind af døren og kiggede skiftevis på os med et forvirret blik, før hele hendes ansigt forvandledes til et kæmpe smil. Den pige troede da også bare de underligste ting. En simpel samtale kunne i hendes verden, være det samme som at være et par, hvilket helt bestemt ikke var tilfældet her.

”Jeg kan godt gå igen hvis det er?” spurgte hun.

”Nej, det er fint. Vi går nu.” Jeg rejste mig fra sengen, og trak ham med op efter mig. Efter en hel dag på værelset ville jeg gerne lidt ud herfra igen. ”Slap af, vi snakkede bare,” hviskede jeg til Leah, da vi passerede hende, men hun sendte mig blot et blik der sagde, at hun ikke troede på et ord af, hvad jeg sagde. Skøn veninde jeg havde mig. Han fulgte efter uden protester, og jeg lukkede døren efter os, da vi stod ude på den tomme gang.

”Hvor skal vi hen?” spurgte han til sidst. Hans stemme gav næsten ekko i den tomme og forladte gang. De fleste måtte være henne i spisesalen eller inde på værelserne.

”Udenfor,” svarede jeg kort, og slap mit greb om hans hånd igen. Vi blev kun mødt af nogle få personer på vores vej udenfor. Klokken var lidt over otte, og himlen havde fået en flot mørkeblå farve, næsten sort, beklædt med små stjerner over det hele.

Vi satte os hen på en lille bænk, der stod placeret midt på græsset. Stilheden overdøvede alt andet, og selv fuglene sang ikke deres sædvanlige sange. Alle var gået i seng, og kun vindens susen var til at høre.

”Hvorfor ville du snakke med mig?” Jeg så på ham med et smil. Der var et eller andet over ham, der gjorde mig mere nysgerrig end jeg normalt var. Der var så mange ubesvarede spørgsmål om ham.

”Fordi...” Det eneste lys herude, var hvad der kunne nå os fra vinduerne, hvor lyset skinnede ud indefra. Han så ud til at tænke meget over, hvad han skulle svare. ”Du virker interessant.”

”Interessant? Og det er ikke bare fordi jeg gik i seng med dig?” Nogle gange ville det være fantastisk med en ’spol-tilbage-knap’, hvor jeg kunne slette hvad jeg lige havde sagt. I det mindste kunne jeg nok have formuleret det lidt anderledes. Han kiggede en smule overrasket på mig, over min meget ligefremme måde at sige det på, men stadig med et smil på læben.

”Ikke kun derfor. Du virker bare anderledes.”

”Hvis vi skal til at have en helt stor pladder romantisk samtale, så går jeg altså.” Jeg kunne ikke holde et lille grin tilbage, der kort efter smittede af på ham.

”Bare rolig, det kommer aldrig til at ske. Jeg er ikke lige den mest romantiske type.” Han begyndte at minde mere og mere om mig. Jeg hvilede ryggen tilbage imod ryglænet, og så op på stjernerne. Aldrig før havde jeg haft sådan en afslappet samtale med en, som jeg havde været i seng med dagen før. Det føltes helt underligt.

”Hvis nu vi siger, at jeg må spørge dig om noget, så kan du få lov til at spørge derefter? Noget for noget?” spurgte han med et let smil. Det lod til, at jeg ikke var den eneste der var nysgerrig. Jeg kunne ikke se noget dårligt ved den aftale, så jeg nikkede kort.

”Hvor er dine forældre?” Han startede stille ud. Egentlig havde jeg ingen anelse om, hvor personlige spørgsmål han kunne finde på at spørge om, men indtil videre var det okay.

”Min mor er formand for VFF, og min far har jeg ikke helt styr på. Han skifter sgu job hele tiden.” VF var Verdens Formskifteres Forening. En forening hvor der blev diskuteret alverdens ting inden for formskiftere. Det var også der, hvor der blev arrangeret ting med menneskene, for eksempel ligesom på denne skole, hvor vi gik sammen med almindelig mennesker.

”Så du snakker altså ikke rigtigt med dem?”

”Er det så tydeligt?” Jeg havde aldrig haft et nært forhold til dem. Min mor havde prioriteret arbejdet før familien, så i mine yngre år så jeg hende kun få gange om ugen, og det blev til mindre og mindre tid i løbet af årene. Min far var en underlig mand. Der kunne man virkelig tale om en mand af få ord. De var begge veluddannede, og de var begge velset blandt andre formskiftere.

”Det lyder i hvert fald ikke til, at i har et tæt bånd.”

”Nej,” mumlede jeg en smule, og så rundt i den lille have. Selv i mørket kunne jeg se, at der virkelig trængte til at blive gjort noget ved stedet. Blomsterbedene var fuldstændig tilgroede, og der var lige så meget ukrudt som der var blomster. ”Er det så min tur til at spørge nu?” spurgte jeg med et smil og blev svaret af et lille nik fra hans side.

”Hvorfor flyttede du hertil? Du må jo have gået på en anden skole før?” Jeg vidste at der fandtes andre skoler for formskiftere end her, men hvor de lige præcist lå, havde jeg aldrig før hørt noget om.

”Det gik ikke helt på den gamle skole,” sagde han roligt med et lille træk på skulderen. Han kunne tydeligvis se på mit blik, at jeg ville have en bedre forklaring, og han fortsatte igen kort efter. ”Jeg havde nogle problemer med temperamentet, og var ikke så god til at overholde skolens regler.”

”Regler er til for at blive brudt, er det ikke det man siger?”

Det lød ikke til at være hans favoritemne, og da jeg gerne ville kunne holde samtalen i gang uden at det ville blive akavet, var det vidst bedst, ikke at grave mere i det. Han var ellers ret god til at skjule de temperamentsproblemer, han snakkede om, men på den anden side havde jeg også set, at han heller ikke var bange for at slå igen.

”Behøver du mere uddybning, eller er det min tur igen?” Hans smil vendte tilbage på hans læber, og det smittede lynhurtigt af. Det var virkelig underligt, at sidde og have denne her samtale. Nogle af de her emner, var noget jeg kun snakkede om med mine tætteste venner. Jeg havde kun kendt ham i få dage, men alligevel havde jeg en følelse af, at jeg kunne snakke med ham om alt, og jeg kunne ikke beskrive hvorfor.

”Din tur,” sagde jeg med et smil. Han sank en klump i halsen, og jeg blev pludselig nervøs for, hvad han ville spørge om.

”Ifølge hvad jeg har hørt, så går du i seng med en del... Hvorfor?”

Min mund åbnede sig ufrivilligt, og jeg sad et kort øjeblik bare og kiggede på ham. Bare tanken om, at det første nye elever fandt ud af om mig var, at jeg var en der gik i seng med en masse, var til at brække sig over.

”Det er altså ikke så slemt længere,” sagde jeg til mit forsvar.

”Men du gør det stadig. Hvorfor?” Det var ret svært at komme udenom, især når han selv havde oplevet det på første række.

”Det er altså en meget lang historie.”

”Vi har masser af tid?”

”Okay,” sukkede jeg, og trak benene op foran mig på bænken. ”Mine forældre har aldrig rigtig været der for mig, men der var et tidspunkt, hvor du pludselig valgte at droppe arbejdet i lidt tid for at kunne tage sig af mig, og så-... Hvis du fortæller det her videre, så bliver jeg nødt til at gøre et eller andet. Noget slemt.” Jeg havde aldrig været den bedste til trusler, og han var både større og stærkere end mig, men hvis han fortalte det videre, skulle jeg nok finde på en straf.

”Min mund er lukket.”

Jeg kiggede indgående på ham, men kunne ikke gennemskue om han var til at stole på eller ej.

”Det håber jeg virkelig.” Jeg så væk fra ham og rundt i haven, mens jeg langsomt fortsatte. ”De kom hjem igen, og havde en masse forventninger til, hvordan jeg skulle være. Det var bare ikke sådan jeg var, så jeg kunne ikke leve op til det, og... Man kan vel sige, at der blev råbt en del, og vi kunne sjældent have en samtale uden nogen ville hæve stemmen. De prøvede alligevel hele tiden at få mig ordentligt dannet, som de sagde det, men da deres forsøg ikke hjalp, valgte de at sende mig hertil.”

Jeg kiggede tilbage på ham. Han sad lige så stille og lyttede, uden at sige et ord.

”Jeg havde en periode, hvor jeg gik lidt for meget til den. Det var vel bare en smule teenageoprør. Det forsvandt lidt igen, men noget af det er så forsat, som du åbenbart har hørt.” Jeg trak en anelse på skulderen. ”Romantik og alt sådan noget kærestepladder har aldrig været mig, så det fungerer bedst når det bare er engangsforestillinger.”

Nu hvor ordene var kommet ud, kunne jeg pludselig høre, hvor dumt det hele lød, men det var desværre sådan det var. Kærlighed var bare en overfladisk indbildning, der aldrig ville føre til noget godt.

”Hvorfor ville du egentlig vide det?”

Han virkede en anelse overrasket over mit spørgsmål, og trak lidt på skuldrene.

”Var bare nysgerrig.”

Jeg nikkede let, og blev også pludselig selv nysgerrig. Hvorfor havde han gået i seng med mig. Havde han bare hørt rygterne, og tænkte at han ville afprøve det, eller var der mere end det bag? Det kunne jeg hurtigt finde ud af, og før han nåede at se, hvad jeg gjorde, havde jeg blidt presset mine læber imod hans.

Først kom der ingen reaktion, og jeg nåede kort at blive bange for, at han bare havde gjort det fordi han var trængende, men da han kort efter kyssede med, og lagde en hånd om min nakke, var jeg sikker. Der var mere bag det, men hvad det helt præcist var, manglede jeg stadig at finde ud af.

----------------------------------------------------------------------

Så fik jeg endelig færdigskrevet næste kapitel! Det er ikke blevet rettet igennem endnu, så undskyld hvis der er nogle stave- og tastefejl (:

Jeg har tænkt meget over nogle af kommentarene der er kommet, og jeg har forsøgt at få noget mere baggrundsviden om Evelyn ind i dette kapitel, og jeg har selv været meget i tvivl om, hvordan jeg skulle gøre det, uden at det blev for underligt, så håber i kan lide den måde det er endt med.

Og tak for alle jer der kommenterer, liker og sætter på favoritlisten! Det betyder så meget, og holder virkelig motivationen oppe! (:

xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...