En Slanges Dagbog

Den 17-årige Evelyn har været formskifter hele sit liv. I flere århundreder har formskiftere levet blandt almindelige mennesker, og gået på samme skole som dem. Evelyn har altid haft et almindeligt liv, men hvad sker der, når hun en dag kommer i besiddelse af en mystisk dagbog, skrevet for hundrede år siden, af en mand der endte med at begå selvmord? Dagbogen viser sig ikke at være nogen helt almindelig dagbog, og langsomt begynder Evelyns liv at forandre sig, og pludselig står hun i en situation, hvor alle formskifteres liv er i fare, og hun er den eneste der kan gøre noget ved det.

265Likes
476Kommentarer
13770Visninger
AA

16. Høj musik og et knust hjerte

 

”I to er for alvor i problemer.” Rektor skiftedes til at se på hver af os med det strenge blik, og jeg kunne ikke undgå at synke en klump i halsen. Hvor slemt kunne det være? Vi havde trods alt ikke begået et mord eller noget lignende. ”I ved begge udmærket, at det er strengt forbudt at forlade skolens område uden tilladelse.” Vi skulle begge lige til at svare tilbage, at vi selvfølgelig godt vidste det, og at det ikke skulle ske igen, men hun fortsætte før vi nåede at få et enkelt ord frem.

”Ikke nok med det, så gjorde i det midt i en mordsag. Vi har en død elev, og så vælger i at forlade skolen. Det er fuldstændig uacceptabelt! Vi i ledelsen ville ikke kunne vide, om i bare var på tur, eller om i også var blevet offer i en mordsag.”

Det måtte jeg indrømme, at jeg slet ikke havde tænkt over, da vi var taget af sted. Jeg havde bare brug for at komme væk, men det var jo åbenlyst at folk ville blive bekymrede, når der forsvandt to elever lige efter, at der var blevet fundet en anden elev død.

”Undskyld,” mumlede vi begge i kor, hvilket overhovedet ikke var planlagt.

”Ja, det må i nok sige. Det her kommer ikke til at være uden straf.” Hendes ansigtsmuskler var stadig anspændte, og man kunne tydeligt se, at vreden stadig var der, men alligevel var det også som om, at hun var løsnet en anelse op igen, hvilket fik mig til at slappe lidt mere af. Lige da hun var begyndt at tale, havde jeg næsten været sikker på at vi begge ville blive sendt hjem fra skolen. Sådan noget var sket før. Vi kunne dog begge ånde lettet op, da det ikke viste sig at være en hjemsendelse.

”Jeg har snakket med bibliotekaren, og vi har aftalt at I skal hjælpe hende alle hverdage efter skole i den næste måned,” sagde hun med monoton stemme, og holdte blikket på os. Det betød stort set ingen fritid efter skole, da det hele ville gå til biblioteket, men alligevel var det bedre end hvad man kunne have forventet. Logan virkede en smule mere skeptisk omkring det, og sukkede lavmælt, hvilket Rektor heldigvis ikke hørte.

”I begynder fra i morgen.”Hun virkede meget tilfreds med, at vi ikke havde beklaget os over vores straf, men ærlig talt så havde jeg intet imod at skulle være på biblioteket. Det var i hvert fald bedre, end at skulle gå rundt og feje de evigt støvede gange på skolen. ”I må gerne gå igen.” Et kunstigt smil fandt frem på hendes smalle læber, og vi rejste os fra stolene, og forlod kontoret uden et ord. Undervisningen var stadig i gang, så vi havde intet andet valg end at gå tilbage imod lokalet vi kom fra.

”Det var jo bare skønt,” sukkede han tungt, og jeg rystede på hovedet af ham med et let smil.

”Det var da ikke så slemt? Hun kunne have bortvist os, sagt at vi ikke måtte deltage i festen i aften, eller sat os til at feje!” Det der med at feje var nok det, jeg havde mindste lyst til i hele verdenen. Ikke døm mig eller noget, men det var bogstavelig talt et beskidt job, som var umuligt at fuldføre.

”Tja.” Han trak en anelse på skuldrene.

I aften var der fest. Og ikke en af dem der blev holdt i smug på et af elevernes værelse. Nej, en rigtig fest. Afholdt af skolen. Det var noget der sjældent skete, så derfor ville det have været skrækkeligt at blive bandlyst fra den.

Resten af skoledagen forløb stille og roligt. Jeg var ovenud lykkelig for, at biblioteksarbejdet først begyndte i morgen, for en mandag efter skole er ikke lige det tidspunkt, hvor man har mest overskud eller energi. Det gjaldt bare om, at komme tilbage på værelset og hvile og gøre klar til i aften.

Næsten alle fra klassen fulgtes tilbage på værelserne, da alle alligevel skulle samme vej. Logan kom op på siden af mig, og vi sendte et lille smil til hinanden, men ellers fortsatte vi videre i stilhed. Det var noget af det, som jeg virkelig godt kunne lide ved ham. Der var ikke et behov for at snakke hele tiden. Der kunne sagtens være stille, uden at stemningen på nogen måde blev akavet.

Det var faktisk lidt underligt. Ingen af os havde sagt, hvad vi helt præcist følte endnu. Det kom sikkert på et eller andet tidspunkt, og han havde sagt før, at han ikke var den romantiske type, så det var ikke fordi, jeg regnede med at han ville falde på knæ, og fortælle om alle hans dybeste følelser. Nej, det ville være for mærkeligt. Da vi var fremme ved værelserne, havde jeg den største trang til at læne mig op, og plante et blidt kys på hans læber, men da hele klasse også var omkring os, valgte jeg at lade være. De andre behøvedes ikke at vide noget om det endnu.

* * *

Tro det eller lad være, men jeg havde faktisk sovet i nogle timer, efter jeg var kommet tilbage på værelset. Jeg havde smidt mig på sengen, bare lige for at hvile mig lidt, men da jeg vågnede op igen var der gået flere timer. Der var stadig lidt tid til at det startede, så jeg havde god tid til at gøre mig klar. Efter et hurtigt bad fik jeg tørret min krop så godt som muligt, mens mit hår fik en tur med føntørren, så jeg var sikker på ikke at skulle til fest med vådt hår.

Efter at have kigget hele kommoden igennem, hev jeg til sidst en løstsiddende rød kjole frem, og trak den ned over hovedet. Den var fin, men uden at være for fin. Det var trods alt kun en skolefest. Mit hår krævede ikke meget istandsættelse, da jeg naturligt havde store bølger, der var umulige at glatte ud.

Leah så fantastisk ud som sædvanligt. Hun havde fundet en lilla kjole, der passede perfekt til hendes kastanjebrune hår. Jeg tror jeg har sagt før, men Leah var en af de personer, som altid så godt ud, også selvom hun lige havde haft idræt og lavet diverse underlige ting. Så når hun rent faktisk gjorde noget ud af sig selv, blev det taget til et helt nyt niveau. Det var faktisk underligt, at hun ikke havde nogen kæreste.

Spisesalen var blevet forvandlet til et dansegulv, hvor alle spiseborde og stole var blevet skubbet ud til siderne. Musikken kunne allerede høres et lille stykke derfra, og den blev blot højere og højere desto tætte på vi kom. Der var endda blevet opsat en lille bar, hvilket var meget overraskende, eftersom skolen normalt var meget imod alkohol. På den anden side så var det her en fest, og de havde vel endelig indset at man i vores alder, gerne ville have muligheden for en lille drink eller to.

Vi fandt hurtigt vejen hen til baren og bestilte hver vores glas, der blev udleveret til os kort efter. Jeg tog en lille slurk, og måtte skære en grimmasse for ikke at spytte det hele ud igen. Bartenderen var i hvert fald ikke god til at blande drinks, og det var helt sikkert! Det lignede mest af alt en elev de havde sat til at stå bag baren, men jeg tror tværtimod ikke at nogen af lærerne ville kunne have gjort det bedre.

”Hey,” sagde en stemme bag os, og vi vendte os hurtigt rundt, hvor mit blik hurtigt fangede Logans. Der skulle ikke andet end en simpel øjenkontakt til, at få varmen til at flyde rundt i hele kroppen. Jeg var selv ved at blive en smule skræmt af alt det her, og alle de sukkersøde tanker. Han stod sammen med Elliot og nogle af de andre drenge.

”Hej,” svarede Leah og jeg i kor, og kiggede kort på hinanden med et smil.

”Nå, jeg smutter lige ud og ryger. Nogen der vil med?” spurgte Elliot. ”Hvad med jer to? Det gik jo ret godt sidste gang i var med.” Han kiggede skiftevis på Logan og mig. Sidste gang vi tre havde været ude og ryge, havde været der hvor Logan kyssede mig. Det var svært at glemme, og Elliot kunne åbenbart også huske blikkene der blev sendt lige forbi ham.

Nogle af de andre drenge i gruppen virkede en smule forvirret over det, men de havde selvfølgelig heller ingen anelse om, hvad der havde foregået.

”Nej tak, vi klarer os uden,” svarede Logan lidt efter, og jeg nikkede kort.

Jeg ved ikke om det bare var mig, men jeg kunne forstå det han sagde på to måder. Enten bare som at det ikke var sundt at ryge, og ergo ville vi klare os fint uden, eller som at vi ikke ville have brug for at skulle med ud, for at få gang i festen. Vi havde ikke brug for en rygetur som opvarmning til et kys. Jeg håbede lidt på, at han havde ment det sidste.

”Jamen okay så,” sagde Elliot med et grin, før han vente om og gik ud sammen med et par af de andre drenge. Før jeg fik set mig om, havde en af de tilbageværende drenge fået Leah med ud på dansegulvet, hvilket hun virkede ovenud lykkelig for. Owen, Ethan... Oliver! Det var Oliver han hed, og han var endnu en formskifter, men hvad hans dyr var, kunne jeg ikke huske. Han var ikke en af dem, som jeg snakkede mest med, men han virkede som en god nok type.

Vi stod tilbage alene, og lukkede afstanden imellem os ved at træde helt hen til mig, og lægge hænderne om min talje og trække mig ind til ham.

”Du ser godt ud,” sagde han med et kækt smil, og kiggede kort op og ned af mig. Jeg kunne mærke varmen stige tilbage til kinderne, og jeg var virkelig taknemmelig for den dæmpede belysning i rummet, så han ikke kunne se de lyserøde kinder.

”Tak. Du ser nu heller ikke værst ud.” En ganske almindelig mørk skjorte og bukser, men han fik det til at se langt mere eksklusivt ud end det var.

”Ehm...” Han fumlede lidt med ordene, og kiggede kort ned mod gulvet, før han mødte mit blik igen. ”Jeg... Jeg kan virkelig godt lide dig og...” Ordene stoppede endnu engang, men jeg havde intet behov for at høre resten. Han kunne lide mig. Så fik jeg det endelig bekræftet, men det var tydeligt at han var mindst lige så forvirret over alt det her som jeg. Vi var sgu et kønt par. Begge bange for at forelske sig, men så gør vi det i hinanden.

Han droppede til sidst, at forsøge at sige mere, og kiggede i stedet en smule afventende på mig. Nu havde han lige sagt sin del, så nu ventede han på at høre, om jeg følte det samme. Meget logisk.

”Jeg kan virkelig også godt lide dig,” fik jeg til sidst sagt, og han åndede næsten lettet op, hvilket gjorde at jeg lod et lille grin slippe ud over mine læber. Jeg lænede mig det sidste stykke hen til ham, og kyssede ham kort på de bløde læber.

Jeg trak mig tilbage igen med et smil, og kunne tydeligt se at han også havde et smil plastret til ansigtet. Vi måtte for alt i verden ikke blive helt pladderromantiske af alt det her. Lige præcis det skulle holdes på et minimum.

”Vent lige her, jeg kommer igen om to minutter.” Han kyssede mig kort en sidste gang og jeg nikkede som svar, før han smuttede ind iblandt menneskemængden.

Leah var stadig ude på dansegulvet med Oliver, og selvom der var mørkt i salen, kunne man se varmen i hendes kinder. Det var nok ikke kun på grund af dansen, og Oliver havde nok haft en lille indflydelse på hendes varme kinder og store smil.

Vi fik øjenkontakt i et øjeblik, og hun viftede mig hurtigt over. Jeg satte mit tomme glas på baren, før jeg gik hen til hende. Hun stoppede dansen, og Oliver ventede tålmodigt ved siden af, mens hun fik sagt, hvad hun skulle sige.

”Hvorfor gik Logan?”

”Ehm... Det ved jeg ikke.” Jeg trak lidt på skuldrene. ”Hvorfor da?”

Hun gjorde et kort nik med hovedet, og jeg fulgte hendes blik hen til udkanten af dansegulvet. Selv med ryggen til var han nem at genkende. Mit smil blegnede dog hurtigt, da jeg så hvem han snakkede med. Alice. Han kunne jo egentlig snakke med hvem han ville, men lige præcis Alice ville jeg aldrig få det helt godt med.

Alice kiggede herhen, og da hendes blik mødte mit fandt et smil frem på hendes læber, og det var ikke et venligt smil, men nærmere et smil der sagde, at hun stadig var bedre end mig. Jeg havde efterhånden lært at ignorere alle hendes smil og blikke, men hendes næste handling fik mig næsten til at tabe kæbe i chok.

Hvad der næsten var endnu værre var, at han ikke skubbede hende væk med det samme. Jeg troede han kunne lide mig? Hurtigt fik jeg fjernet blikket fra dem. Leah kiggede på mig og skulle til at sige noget, men jeg vendte om på hælen og skyndte mig væk før hun kunne nå at sige noget. Det her havde ikke lige været planen. Og af alle mennesker, hvorfor så lige Alice? Det der skulle have været en festlig aften, var i løbet af ingen tid blevet forvandlet til det modsatte, alt sammen på grund af en dreng. Det her er lige præcis derfor, jeg aldrig har været glad for kærlighed. Det bragte intet andet end ulykker og tristhed med sig, og lige nu var et godt eksempel på det.

---------------------------------------

Jeg undskylder meget for stavefejl og kommafejl, da det ikke er rettet igennem endnu. Andel del af festen kommer i næste kapitel, og jeg glæder mig meget til at gå i gang med det. Der kommer en trailer inden ikke så længe, som Chokofanten har sagt ja til at lave, så den glæder jeg mig helt ekstremt meget til (:

Næste kapitel kommer i løbet af weekenden! Og tusind tak - den er oppe på 68 favoritlister og over 100 likes. Det er jo helt vildt :D Hvad tror i der sker nu, hvor Evelyn så Alice og Logan?

xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...