En Slanges Dagbog

Den 17-årige Evelyn har været formskifter hele sit liv. I flere århundreder har formskiftere levet blandt almindelige mennesker, og gået på samme skole som dem. Evelyn har altid haft et almindeligt liv, men hvad sker der, når hun en dag kommer i besiddelse af en mystisk dagbog, skrevet for hundrede år siden, af en mand der endte med at begå selvmord? Dagbogen viser sig ikke at være nogen helt almindelig dagbog, og langsomt begynder Evelyns liv at forandre sig, og pludselig står hun i en situation, hvor alle formskifteres liv er i fare, og hun er den eneste der kan gøre noget ved det.

265Likes
476Kommentarer
13664Visninger
AA

6. Forbudte handlinger

 

Der blev langsomt tyndet ud i snakken, og opmærksomheden blev rettet op på Mrs. Summer. Hendes navn passe umådelig godt til hende. Hun gik altid i blomstrede kjoler. Selv her midt om efteråret, hvor temperaturerne snildt kunne ramme nulpunktet. Den eneste forskel var, at hun i koldt vejr tilføjede nogle tykke strømpebukser og en cardigan, men kjolerne var altid de samme. Hun var midt i trediverne, og jeg havde haft hende lige siden jeg startede på skolen.

”Som i nok har bemærket, så har vi et nyt ansigt iblandt os i dag. Det her er Logan, der starter i klassen fra og med i dag,” sagde hun med et smil, og gjorde en kort gestus imod ham. Alle blikke rettede sig øjeblikkeligt imod ham. ”I stedet for at lave den helt store intro, så kan i tage den snak i pausen.”

Endnu en grund til at jeg virkelig godt kunne lide Mrs. Summer. Noget af det værste i livet var, når man startede et nyt sted, og ens lære som det første tvinger en til at fortælle hele sin livshistorie. Det slap vi for at høre noget om, og i stedet gik hun direkte videre til undervisningen.

Timen forløb nogenlunde normalt. Ikke det mest interessante, og ikke helt kedeligt. Bare sådan helt normalt. Jeg rejste mig fra stolen da undervisningen sluttede, og nåede kun lige at komme ud af lokalet, før jeg mærkede en hånd på min skulder. Jeg holdte vejret i frygt for at det var Jack, men da jeg vendte mig om, blev jeg i stedet mødt af et par grønne øjne og et stort smil.

”Hej Maria,” sagde jeg med et smil. Hun var ikke formskifter, og vidste intet om det. Hun var en af mine tætteste veninder på skolen ud over Leah.

”Hej, jeg tænkte på om du har planer for i aften?” Et strålende smil bredte sig over hele hendes ansigt, mens hun så afventende på mig.

”Næh, hvorf-”

”Skønt! Nogle af drengene har arrangeret en lille fest, og du skal med. Leah må også gerne komme. Og ham den nye. Ja, bare tag dem med du vil have med.” Jeg rystede kort på hovedet af hende. Fester på værelserne var forbudt, men alle gjorde det alligevel. Ligesom at vi havde et tidspunkt, hvor vi ikke længere måtte forlade værelserne, men det gjorde alle alligevel.

”Klart.” Jeg havde ikke noget mere interessant at tage mig til. ”Og hvis du vil have ham den nye med, så kan du selv spørge ham.” Alle virkede til at være helt besat af ham, men jeg kunne nu godt se hvorfor. Det krævede blot et enkelt blik på ham.

Hun trak på skuldrene før hun forlod mig og gik målbevidst hen til Logan. Jeg kunne ikke høre hvad der blev sagt, men da hun vendte tilbage med et kæmpe smil fastklistret i ansigtet, var det tydeligt hvad hans svar havde været.

”Det var da ikke så svært. Hvor mange kommer der egentlig?”

”Han er pisse lækker.” Hendes blik var ikke engang fokuseret på mig, men hvilede stadig trygt på ham. ”Undskyld, hvad sagde du?” Hun rystede kort hovedet, og lignede en der langsomt fandt tilbage til nuet igen.

”Hvor mange bliver vi?”

”Øh, ret mange. Men der er to værelser ved siden af hinanden til rådighed. Tyve til tredive tror jeg.” Jeg nikkede kort og sendte hende et smil. Vi sagde et hurtigt farvel, før jeg fandt Leah i mængden der stadig ikke var kommet meget længere end foran lokalet.

”Vi skal til fest i aften!”

”Og jeg har ikke noget at skulle have sagt? Hvad nu hvis jeg har planer?”

”Nope, og det har du ikke.”

”Okay så.”

Hvis hun havde haft planer, ville jeg have vidst det. Resten af skoledagen slæbte sig langsomt af sted. Først da sidste time endelig sluttede skete der noget spænding, men for at være ærlig, så kunne jeg sagtens have levet uden det, da spændingen bestod i, at Jack kom gående imod mig, og Leah lige var smuttet tilbage imod værelset. Jeg var alene med ham, og havde ingen til at støtte mig. Det skulle nok blive sjovt.

Han stoppede op foran mig, men måtte stille sig op af væggen ved siden af mig, da en stor gruppe af mennesker kom masende hen ad gangen. Han ventede med at sige noget indtil vi stod alene tilbage på gangen igen. Jeg vidste at det ikke ville nytte noget, at forsøge at flygte. I menneskeskikkelse var han langt hurtigere end mig, og det var strengt forbudt at forvandle sig på gangene, da det ikke kun var formskiftere der var på skolen, så hvis et menneske pludselig så det, ville det ikke se så godt ud for os.

”Evelyn,” sagde han roligt, og stillede sig igen hen foran mig, mens jeg selv forblev lænet op af væggen.

”Jack.”

”Det er helt fint at du ikke vil mere.” Det tog mig lidt tid, før hans ord sank ind og jeg forstod dem. Vent hvad? Han havde været fuldstændig oppe og køre i går aftes, og nu sagde han at det var fint? Det var bare for underligt.

”Har du fundet dig en ny dukke allerede?” Han trak blot lidt på skuldrene som svar, og jeg slog en høj latter op.

”Hold kæft, hvor er du latterlig,” sagde jeg, og rystede på hovedet af ham.

”Jeg har sgu da ikke tænkt mig at rende rundt i hælene på dig, når du bare giver mig den kolde skulder,” vrissede han tilbage, og jeg begyndte at kunne se det positive i det. Han havde en anden, hvilket ville sige at jeg kunne slippe for ham. Han var stadig en nar, men det var ligegyldigt.

”Fint. Er vi færdige?”

Han nikkede kort, og jeg skulle til at gå, da han greb fat om min skulder og forhindrede mig i at komme forbi ham. Jeg kiggede på ham, men nåede ikke at opfatte så meget før han pressede sine læber imod mine. Der var ingen følelser bag det. Det var mest sådan et farvel-mange-tak-fordi-du-gad-at-have-sex-med-mig-når-jeg-havde-lyst-men-nu-er-det-forbi-kys. Jeg kunne ikke overskue at skulle til at gøre modstand, og han trak sig også hurtigt tilbage igen.

”Du er fucking underlig,” sagde jeg stille og fik et lille smil frem, før han løsnede sit greb om min skulder, og jeg kunne komme tilbage imod mit værelse igen.

* * *

Mørket havde sænket sig over skolen, da vi begge stod og kæmpede om spejlet på badeværelset. Jeg havde fået mast min krop ned i en sort kjole, som jeg ikke havde haft på i evigheder. Alle piger har vel engang prøvet at rydde op i deres klædeskab, og pludselig finde noget tøj som de ikke kan huske at have købt. I hvert fald passede den mig perfekt, og nu hvor det var en fest, så kunne jeg sagtens tillade mig at tage kjole på.

Jeg lod det lange blonde hår hænge løst ned over skuldrene, og tjekkede min make-up en sidste gang før jeg forlod badeværelset. Det var egentlig lidt sjovt. Lærerne vidste udmærket at der blev holdt fester rundt omkring på skolen, men der var aldrig nogen der stoppede det. Måske havde de langt om længe indset, at vi ikke var til at stoppe. Den vilde ungdom, som de sagde.

”Er du klar?” spurgte jeg, mens jeg fandt nogle stiletter frem. Leah småløb rundt på badeværelset. Hun var en af dem, der altid så fantastisk ud, men alligevel aldrig selv kunne blive helt tilfreds.

”Har du noget til læberne af en eller anden art?” Hun lød lettere frustreret, og jeg kunne høre diverse skuffer på badeværelset blive åbnet og lukket igen og igen. Efter et hurtigt kig i mine jakkelommer, fandt jeg endelig noget der kunne bruges, og da hun endelig følte sig klar, var jeg hurtig til at hive hende med ud af døren, før hun kunne nå at skifte mening.

”Jeg har brug for en drink,” sagde jeg med et let suk. Der plejede normalt ikke at ske de helt vilde ting på skolen, men lige pludselig var der bare sket en masse. Jack, Logan og dagbogen. Alt sammen på ingen tid. Det slog mig pludselig, at jeg måske burde fortælle nogen om dagbogen. Hvad nu, hvis det rent faktisk var lykkedes ham Charlie, at få skabt det middel til at dræbe formskiftere? Så kunne ingen af os føle os sikre mere.

Efter fem minutters gang stod vi ude foran værelset, hvor man tydelig kunne høre musikken bag døren, og jeg fik lidt ondt af dem, der boede i værelserne lige ved siden af. Maria kom og åbnede døren, og omfavnede os begge med det samme. Hun stank allerede af alkohol, og lignede en der allerede var ret langt væk.

”Har i Logan med?” Hendes stemme lød helt forkert, hvilket helt sikkert var resultatet af lidt for meget sprut.

”Nej?”

”Nå for fanden,” sagde hun og kneb øjnene en smule sammen.

”Skulle vi da have haft det?”

”Nej, han ville vist egentlig først komme senere sammen med nogle andre. Men for min skyld måtte de godt komme nu.” Jeg rystede kort på hovedet af hende, før vi gik ind ad døren og lukkede den efter os. Hun var tydeligvis helt skudt i ham, selvom hun kun havde haft en kort samtale med ham indtil videre.

Størstedelen af dem der ville komme var der allerede, og vi fik begge hurtigt stukket en flaske i hånden. Hvad det helt præcist var nåede jeg aldrig at finde ud af, men jeg var også lidt ligeglad. Der var procenter i, og det var det vigtigste lige nu. Logan og nogle andre af formskifterne kom få minutter efter os, og Maria skreg af glæde, hvilken sikkert var en overreaktion grundet alkoholen der susede rundt i hende, og overfaldt dem bogstavelig talt inden de var kommet inden for døren.

Festen var stille og roligt. Folk fik hurtigt en del at drikke, men der skete ikke det helt vilde, hvilket nok i længden kedede mig en smule. Leah havde fundet sammen med en fyr jeg aldrig havde set før, hvilket derfor gjorde at jeg sad alene. Eller nej, faktisk var det ikke helt sandt. Der sad en fyr på hver side af mig, der tydeligvis var ude på noget. Efter adskillige berøringer på mine lær, rejste jeg mig til sidst op og gik lidt væk fra dem.

To fyre der forlod værelset fangede min opmærksomhed, og jeg genkendte hurtigt den ene silhuet. Nysgerrigheden pressede sig på, og jeg greb en ny flaske, før jeg fulgte efter dem ud af døren. Jeg kiggede hurtigt rundt før jeg fik øje på dem gå et stykke længere fremme på gangen.

”Hey!” sagde jeg, og tog en slurk af flasken, mens jeg bevægede mig imod dem. De vendte sig begge om og kiggede på mig. Den ene af de to personer var Logan, og jeg kunne hurtigt genkende den anden. Elliot. Han var ankommet på skolen nogenlunde samme tidspunkt som mig, så lige starten havde vi stort set været uadskillelige. ”Hvad skal i?”

”Bare ud og ryge,” sagde Elliot med et smil, da jeg kom op på siden af ham.

”Jeg troede du var stoppet med det for længst?”

”Ja, men det gik sgu ikke helt.”

”Trist.” Vi gik resten af vejen i stilhed, og jeg fik ret hurtigt tømt flasken, og smed den i det næste skraldespand vi passerede. Vi trådte ud i en af de små haver, der hørte til skolen, hvor kulden hurtigt omfavnede mig. Jeg burde have tænkt på, at tage en jakke på før jeg gik fra værelset, for nu var det pludselig meget koldt at have bare arme.

Jeg lænede mig op af væggen med ryggen, da vi alle tre stod udenfor, og døren var blevet lukket efter os igen. Elliot fandt to cigaretter frem, og rakte den ene til Logan.

”Jeg vidste ikke du var en af de slemme fyre?” sagde jeg med et hævet øjenbryn. Okay, jeg havde måske nok regnet ud, at han ikke var mors lille dreng, men jeg havde ikke lige regnet med at han røg.

”Er man nu pludselig en slem fyr, fordi man ryger en sjælden gang imellem?” svarede han hurtigt igen, og tog et lang sug af smøgen da han havde fået den tændt. Jeg skubbede mig væk fra væggen, og gik helt hen til dem, og så lidt nærmere på cigaretten Elliot førte op til læberne.

”Hmm, det der er da vist ikke helt almindelige smøger?” Alkohol var kun lige blevet tilladt på skolen, men jeg var helt sikker på, at man ville kunne blive smidt ud, hvis lærerne opdagede hvad de havde gang i.

”Godt set,” svarede Elliot med et smil, før han tog endnu et sug. Faktisk var jeg ret ligeglad med det. Ligesom mig var de sikkert bare ude på, at glemme lidt om hverdagens problemer lige nu. Alkoholen var helt bestemt også begyndt at have sin virkning, men jeg kunne i det mindste stadig gå lige.

”Vil du prøve?” Jeg kiggede væk fra Elliot og hen på Logan, der holdte smøgen frem imod mig. Eller, smøgen der indeholdt hash. Det var ikke noget jeg før havde prøvet og jeg vidste, at mine forældre ville flippe fuldstændig ud, hvis de fandt ud af det. Alligevel rakte jeg armen ud efter den, for derefter forsigtigt at føre den op til munden og tage et langt sug. Da jeg pustede røgen ud igen, gjorde jeg det bevidst i Logans retning, hvilket blot fik et smil frem på hans læber. Jeg tog et sidste sug, før jeg rakte den tilbage til ham igen. Måske var det spændingen, der havde fået til at gøre det. Det at jeg vidste det var forbudt.

”I to virker til at klare jer fint uden mig, så jeg smutter ind igen. Hyg jer.”

Jeg blinkede nogle gange, og opdagede at jeg havde stået og stirret meget åbenlyst på Logan. Elliot forsvandt ind ad døren igen, og da døren smækkede i igen, stod vi tilbage og kiggede underligt på hinanden. Han havde også fået en del at drikke, men jeg tror jeg var lidt mere væk end ham. I hvert fald var mine handlinger ikke så bevidste længere.

Alligevel blev jeg fuldstændig forvirret, da han pludselig gik de sidste skridt hen foran mig, og blidt lagde den ene arm om mig for at trække mig tættere på, før han førte vores læber sammen.

-----------------------------------------------

Det her blev et meget langt kapitel. For at være helt præcis 2388 ord, men det håber jeg i kan leve med (: Og hvad tror i mon hendes reaktion er på at han pludselig kysser hende? :'D

Jeg har overvejet lidt, om jeg burde skrive +13 år, eller noget lignende, da der er/kommer nogle voldsomme scener i den, og nogle ting som nok ikke er egnede til de yngre læsere herinde, men på den anden side, vil det også næsten være lidt for afslørende.. Jeg ved det virkelig ikke. Hvad synes i?

Og wow, mange tak for de 53 likes på 10 dage! Det er jo helt ekstremt. normalt er fantasy en af de lidt sværere kategorier at få læsere i, så jeg er overdrevet glad lige nu :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...