En Slanges Dagbog

Den 17-årige Evelyn har været formskifter hele sit liv. I flere århundreder har formskiftere levet blandt almindelige mennesker, og gået på samme skole som dem. Evelyn har altid haft et almindeligt liv, men hvad sker der, når hun en dag kommer i besiddelse af en mystisk dagbog, skrevet for hundrede år siden, af en mand der endte med at begå selvmord? Dagbogen viser sig ikke at være nogen helt almindelig dagbog, og langsomt begynder Evelyns liv at forandre sig, og pludselig står hun i en situation, hvor alle formskifteres liv er i fare, og hun er den eneste der kan gøre noget ved det.

266Likes
476Kommentarer
14174Visninger
AA

5. Alt for meget drama

”Ikke noget.” Jacks humør var tydeligvis ved at koge over. Først blev han afvist, og derefter kom en ny dreng og forhindrede ham i at gøre hvad han var i gang med. Hvad han egentlig helt præcist forsøgte på, stod stadig uklart for mig. Jeg tog mig let til håndleddene. Han havde ikke sparet på kræfterne med at holde mig fast, og jeg havde røde mærker på begge håndled.

”Og hvem fanden er du egentlig?”

Den anspændte stemning kunne sikkert mærkes fra en kilometers afstand. Ligesom jeg havde forudset, at det ville blive imellem de to drenge.

”Jack, det her er Logan. Den nye elev,” mumlede jeg, og kiggede skiftevis på dem.

”Skønt.” Han sagde ikke andet, og så gjorde han noget jeg aldrig havde troet kunne være muligt. Han gik sin vej. Fortsatte hen ad gangen uden et eneste ord. Om han var pinligt berørt over at være blevet opdaget, eller om han bare ikke var i humør til at tage kampen op, var ikke til at sige.

Jeg hvilede hovedet imod væggen og lukkede øjnene i, og tog en dyb indånding. Hver gang jeg var i pressede situationer, havde jeg en dårlig vane med, at glemme og trække vejret regelmæssigt. Min puls arbejdede sig langsomt nedad igen, og da jeg slog øjnene op igen, stod Logan ved siden af mig og kiggede på mig med et underligt blik.

”Hvad?” spurgte jeg, og så væk fra ham igen.

”Ikke noget.” Jeg så undrende tilbage på ham igen. Han lignede en, der stod og tænkte over livets store mening eller noget i den dur, men det var ikke til at gennemskue.

Hans blik hvilede konstant på mig, og i en normal situation ville jeg have følt mig godt tilfreds med det, men lige nu følte jeg det modsatte. Jeg ville helst bare slippe væk fra hans borende blik.

”Vi ses,” mumlede jeg hurtigt, før jeg i løbet af ingen tid vendte mig om, og skyndte mig ind på mit værelse igen.

* * *

Mandag morgen kom alt for hurtigt. Jeg kunne virkelig godt have brugt en forlænget weekend. Eller bare en lang pause fra skolen. Der var alt for meget drama med Jack for tiden, og selv i skoletiden havde jeg ikke engang en mulighed for at slippe for ham. Ja, jeg kunne ikke engang slippe for ham den nye, Logan.

Faktisk vidste jeg ikke helt hvad jeg skulle mene om ham. Han havde været pisse irriterende i starten, men på den anden side så havde jeg haft nogle fæle humørsvingninger på det seneste, så det var ikke til at sige, om det bare var mig der havde overreageret. I længden var han sikkert god nok.

”Evelyn?” Leahs stemme afbrød mine tanker, og jeg kiggede søvnigt på hende.

”Mm?”

”Har du tænkt dig, at blive liggende der hele dagen, eller vil du med hen til spisesalen?”

Jeg var fuldt påklædt og klar til at tage af sted, men på en underlig måde så var jeg næsten angst for at skulle støde på Jack i dag. Noget der helt sikkert aldrig var sket for mig før. Så i alle mine frustrationer havde jeg lagde mig ned på gulvtæppet midt på værelset.

Da Leah første gang så mig gøre det, havde hun troet at jeg var skør. Det var bare min helt egen måde at få ro i sindet. En seng kunne være nok så blød at ligge i, men den var til at sove i. Gulvet derimod var godt at ligge på, når man skulle tænke.

”Jeg kommer nu,” sukkede jeg, og fik med nogle underlige lyde rejst mig fra trægulvet.

Vi vandrede igennem gangene imod spisesalen, hvor en summen af stemmer havde spredt sig over skolen. Alle var på vej hen til kantinen, og der var altid kamp om at få spærret sig en plads.

En gruppe drenge, ikke formskiftere, gloede meget åbenlyst på os, da vi gik forbi dem på gangen. De så bekendte ud, men når man gik på samme skole, var det vel meget logisk, at man havde set personen på et eller andet tidspunkt?

”Hey, Evelyn!” kaldte en af stemmerne, hvilket fik mig til at vende mig om, og se tilbage på dem. Pludselig kunne jeg godt sætte ansigt på en af dem. Jeg havde været i seng med ham for lidt tid siden. Ikke det helt vilde.

Leah havde nogle gange kommenteret på mit store forbrug af drenge, og nævnte hver gang, at jeg endelig ikke måtte give dem forventninger om, at det blev til mere end en engangsforestilling, for ellers ville vi pludselig have drenge rendende over alt.

Jeg måtte indrømme, at sex aldrig havde betydet det helt store for mig. I hvert fald ikke følelsesmæssigt, og jeg kunne ikke se noget imod at gøre det en enkelt gang og have noget med personen at gøre igen bagefter.

Gruppen af drenge virkede næsten overrasket over, at jeg overhovedet havde vendt mig om, og jeg kiggede bare på ham med et følelsesløst blik. Ikke engang hans navn kunne jeg huske.

”Du ved, min dør er altid åben, så du kan bare komme, når du har lyst til endnu en omgang.” Han havde alt for meget selvtillid.

”Jeg er ikke desperat, så ellers tak.”

”Du virkede sgu da ellers ret desperat sidst.”

Jeg bed tænderne sammen og spændte i kæberne, mens jeg overvejede om han var værd at tage en diskussion op for, eller om jeg bare skulle lade det lige.

”Kom nu, Evelyn.” Leah tog fat om mit ene håndled, og forsøgte at trække mig med videre hen ad gangen. Jeg kastede et sidste blik på drengen, før jeg vendte mig om, og fulgte med Leah videre imod spisesalen.

”Idiot,” mumlede jeg vrissent.

”Hvem var han overhovedet?” Leah slap sit greb om mit håndled igen, da hun var sikker på, at jeg ikke ville forsøge på at stikke af.

”Bare en fyr.”

”En fyr du tilfældigvis har været i seng med?” Hun hævede øjenbrynene en anelse, og jeg kunne ikke holde et grin tilbage. Var jeg virkelig så nem at gennemskue.

”Jeg ved ikke hvad der gik af mig. Jeg må tydeligvis have været helt væk.”

”Nu ved vi jo også alle, hvordan du bliver, når du har fået alkohol indenbords.”

”Hey, jeg kan sagtens styre mig når jeg har fået noget at drikke!” forsikrede jeg hende om. Jeg måtte indrømme, at jeg måske havde en dårlig vane med at blive en anelse for flirtende, når jeg fik noget at drikke. Man kunne vel egentlig ikke kalde det en dårlig vane, når det ikke var noget jeg gjorde bevidst?

”Så siger vi det,” svarede hun blot tilbage med et smil, mens vi fandt vores mad og satte os ned på to ledige pladser.

Jeg slap for at støde ind i Jack under hele morgenmaden, hvilket gjorde, at jeg kunne spise min mad i fred, uden at skulle bekymre mig for, om jeg lige pludselig ville blive overfaldet af en syg stodder, som ikke kunne fatte at jeg var færdig med ham.

Logan fangede derimod min opmærksomhed da han trådte ind i kantinen, og spørg mig ikke hvorfor. Han gik sammen med en lille gruppe drenge. Han virkede til at være faldet overraskende hurtigt til, men det var vel også fint nok. Alice kom rendende lige efter gruppen. Det var typisk hende. Han var det nyeste legetøj der skulle afprøves.

Jeg fulgte dem kort med øjnene og grinte kort, da endnu et af hendes forsøg på at få hans opmærksomhed ikke lykkedes.

”Hvad?” Leah kiggede undrende på mig over mit grin, netop som hun havde fyldt munden med mad.

”Alice og den nye,” svarede jeg monotont, og gjorde et kast med hovedet i deres retning.

”Er det ham der er den nye?!” Hun sank maden, og hendes kæbe faldt adskillige centimeter. ”Han er jo ren guf for øjnene!”

”Tja, han er vel okay.” Jeg forsøgte at få det til at lyde som den mest ligegyldige ting i verden, selvom jeg i virkeligheden ikke kunne være mere enig i hendes ord.

”Okay?! Det er da meget forståeligt at hun render sådan efter ham. Det ville jeg sgu da også have gjort.”

Jeg rystede kort på hovedet af hende, og spiste min mad færdig. Første time var formskiftning. Et fag som vores klasse, sjovt nok, var den eneste på skolen der havde. Det var et okay fag. Selve undervisningen var til at dø over, men vi havde en god lære, der kunne gøre undervisningen en anelse bedre. Vi gik i stilhed imod lokalet, da Leah endelig var blevet færdig med sin mad.

Der sad nogle enkelte andre elever i lokalet da vi ankom. For en gangs skyld var vi i god tid, hvilket vi normalt aldrig var. Mrs. Summer sendte os også et undrende blik over, at vi endda var her ti minutter før timen startede. Normalt nåede vi kun lige inden for døren før timen startede.

Fem minutter senere strømmede det ind ad døren med elever, der sikkert alle kom direkte fra morgenmaden. Både Logan og Jack var iblandt dem, men de holdte god afstand til hinanden. Enhver kunne se, at de aldrig ville blive bedste venner. Langt fra.

Jack ville være nødt til at gå lige forbi mig, når han skulle ned til sin plads, og jeg sad langsomt og gjorde mig klar på, at han ville komme med en eller anden kommentar. Det ville i hvert fald ligne ham at gøre det. Især efter han blev afbrudt i går. Jeg burde nok egentlig sige tak til Logan for det. Mit blik faldt på Jack da han nærmede sig mit bord.

”Vi to skal tale sammen senere,” sagde han med et skarpt blik, og uden bare det mindste lille smil.

”Hvorfor? Savner du mig allerede?” Et kækt smil spillede om mine læber, mens han bare kiggede stift på mig. Fornærmelsen lyste langt ud af hans ansigt, hvilken bare gjorde mig det mere tilfreds.

Et point til Evelyn og nul point til Jack.

-------------------------------------------------------------------------------------------

Okay, jeg havde egentlig tænkt mig helt at undlade forfatterkommentarer i denne her movella, men nu blev jeg altså nødt til det. Det ville betyde utrolig meget, hvis i gad at smide en kommentar. Jeg tager gerne imod råd, hvis der er noget i mener kunne gøres bedre (:

Idéerne strømmer simpelt hen til mig for tiden, og jeg har faktisk stort set hele handlingen fra start til slut i mit hoved, så jeg mangler bare lige at få det skrevet ned, hvilket nok godt kan tage lidt tid.

Jeg regner med at opdatere hver 2. eller 3. dag, alt efter hvor meget tid jeg lige har, men nu hvor der er vinterferie, har jeg ikke andet end tid, så regner med at nå at publicere nogle kapitler inden ferien starter igen (:

Husk at smide en kommentar! Det holder virkelig skrivegejsten oppe at læse folks meninger

xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...