Be my Valentine - One Direction

Christin er spændt på Valentines dag, hun kan i hvert fald ikke vente med at se hvordan hendes on and off kæreste Liam, vil invitere hende ud, og hvad han har fundet på af romantiske ting.
Men Liam har andre planer, og han efterlader Christin med knuste drømme. Dog har en anden ikke tænkt sig at lade sådan en chance gå fra sig!


4Likes
2Kommentarer
572Visninger

2. Del 2

Som vi sad i hans bil, fik jeg en mærkelig fornemmelse. Jeg sad og var på vej på date med min ”kærestes” bedste ven. 

”Slap af Christin,” sagde han og trak på smilebåndet, og selvfølgelig skulle jeg rødme. Typisk. 

”Undskyld, det er bare … mærkeligt for mig, du ved.”

Han nikkede. ”Jeg ved det godt, men ja, jeg tænkte nok også at du ville afslå, siden … du ved, du har Liam.” 

Liam.

”Ja, men jeg tror alligevel vi snart er ovre, jeg tror han er i gang med at droppe mig.” Okay, måske ikke lige det bedste, at sidde og fortælle til ens date, men siden det her jo var Zayn, og Liam var Liam.

”Det skal jeg ikke kunne sige.” Han drejede ned af et hjørne, og kørte os ind på en parkeringsplads. En parkeringsplads jeg kendte alt for godt.

”Skal vi spise her?” Spurgte jeg nervøst, og Zayn lagde en hånd på mit lår. ”Ja, jeg tænkte, at nu når jeg fik lov at tage dig ud, så skulle det være et ordenligt sted,” fortalte han og kuldegysningen bredte sig rundt på min hud.

Det her var stedet Liam havde taget mig hen på vores allerførste date. 

”Jeg ved ik…” han fjernede hånden og åbnede sin bildør.

”Selvfølgelig gør du det.” Han lukkede døren efter sig, som han kom ud, og skyndte sig hen for at åbne min dør.

”Du ser virkelig smuk ud,” hviskede han i mit øre da jeg også var kommet ud, og hans ord sendte signaler rundt i kroppen på mig.  Jeg vidste godt, at det var forkert at min krop reagerede sådan på ham, men Zayn havde altid haft en stærk virkning på mig.

Han lagde en hånd om min lænd, og ledte os ind i restauranten. 

”Reservation til Zayn Malik,” oplyste han til tjenere, som med et stålende smil, viste os hen til vores bord. ”Værsgo hr. Malik og frk. More,” Zayn nikkede venligt til ham, og gik hen for at trække min stol ud. 

Gentleman, det kan vi lide!

Restauranten var ligesom jeg huskede den. Der var rødt gulvtæppe ude i siderne, så gulvet inde i midten kunne bruges til at danse på.  Liam og jeg havde danset den aften. 

Ja, ligesom så mange andre par! Get over it!

Henne i højre side i hjørnet, stod en scene, som dengang havde været med et jazz band, men nu stod den tom og et tæppe hang ned over.

”Skal vi bestille?” Spurgte Zayn, og kiggede forventningsfuldt over på mig. 

Jeg havde lyst til at græde, vi sad rent faktisk ved det samme bord, som Liam og jeg havde siddet ved på vores første date.  ”Ja, lad os det.” Jeg tog mig sammen, det var ikke fair, at jeg var så ynkelig overfor Zayn, han havde trods alt reddet min Valentine. 

”Noget vin?” En tjener var kommet hen til vores bord, og Zayn nikkede, ”ja tak, Christin?” Jeg nikkede. ”Hvorfor ikke?”   

 

*

 

”Christin, måske skulle du holde lidt igen med vinen?” Prøvede Zayn at overtale mig, med et uroligt blik. 

”Nej, jeg har det fint, jeg er okay, ingenting at bekymre sig om,” forsikrede jeg ham. Jeg havde det seriøst fint, jeg var typen, der kunne tag en del alkohol før jeg blev bedugget. Desuden, så havde jeg kun fået fire glas, det var ikke noget specielt, og vi skulle jo ikke noget. 

Zayn kiggede nervøst rundt, og jeg blev med et irriteret.

”Er du pinlig berørt over mig?” Spurgte jeg surmulende, og han rystede undskyldende på hovedet. ”Nej, jeg … det var ikke derfor … Christin, det er bare nyt for mig.” 

Nyt for ham?

Ja, det dumpap.

”Jeg er på date med Liams … kæreste,” han vidste tydeligvis ikke hvad han skulle kalde mig.

”Vi er ikke kærester, vi er … vel … venner med fordele?” Sandheden var, at jeg ikke selv anede om hvad jeg skulle kalde mig. Hvad jeg skulle kalde os.

Han trak på skulderne: ”måske vi bare skulle glemme det, det er trods alt os der er på date.” Mine øjne mødte hans, og jeg blev med det samme blød i knæene. Han havde de mest vidunderlige øjne, og mine smeltede sammen med hans. 

Utrolig romantisk. 

Et eller andet gik op for Zayn, og han fjernede blikket og lod det glide ned på sin mad.

”Der er faktisk utrolig stille herinde,” sagde jeg, da stilheden blev for overvældende. Plejede der ikke at spille noget musik i baggrunden?

Han trak på skulderne. Nå, nå.

Et par minutter efter, startede noget musik. ”Hey Christin, vil du ikke med ud og danse?” Uden så meget som at lade mig overveje det, sprang Zayn op af stolen, og trak mig med ud på gulvet. 

”Zayn, ingen andre danser!” Beklagede jeg mig. Det her skulle nok blive pinligt. 

”Det er da lige meget,” sagde han leende, og svingede mig rundt. 

Olly Murs sangen, Dance With Me Tonight, blev sat på, og andre søgte nu også ud på gulvet. Zayn havde lagt begge sine hænder om mig, og vi bevægede os i takt til musikken.

Det her var skide skægt, og jeg kunne ikke lade være med at grine. Ikke nok med at det var sjovt, så føltes det også utroligt akavet, men på en god måde. 

Da den sang sluttede, blev Gold Rush med Ed Sheeran sat på, og jeg lod Zayn svinge mig rundt. 

"And I do it for the love, waiting on the gold rush …"

Med ét, gik al lyset ud, og jeg ville klynge mig til Zayn, men han var der ikke. 

”Zayn?” Kaldte jeg og det løb mig koldt ned af ryggen. Der var virkelig stille herinde, det var ikke engang sådan. at jeg kunne høre andre snakke eller hviske sammen. 

”Hallo?” Nu begyndte jeg for alvor at blive bange, men der var så mørkt, at jeg ikke engang kunne bevæge mig nogen steder hen, desuden var jeg også virkelig mørkerad …

Men så skete der pludselig noget. Et lys lyste scenen op, og tæppet der før havde hængt foran, blev nu trukket tilbage, og noget musik startede.   

“Baby I, I wanna know what you think when you’re alone. Is it me yeah? Are you thinking of me yeah? Oh.”

Mit hjerte smeltede sekundet jeg hørte hans stemme, og jeg kunne ikke tage øjnene fra ham.

Liam …

Vent lige, sang han til mig? Jeg vendte mig rundt og konstaterede, at det gjorde han.

“We’ve been friends now for a while wanna know that when you smile, is it me yeah? Are you thinking of me yeah? Oh oh.” Nu gik alt pludselig op for mig, alt det med Zayn, alt bøvlen med at Liam ikke havde inviteret mig ud. Det havde været planlagt. 

”Girl what would you do, would you wanna stay, if I were to say …” Lød det smukt I mine øre fra Harrys stemme.

Mit blik mødte Zayns, og jeg kunne ikke lade være med at smile. 

Din nar, mimede jeg til ham og han sendte mig et flabet smil tilbage. 

Alle de andre drenge fra bandet var der selvfølgelig også, hvilket ville sige, at Eleanor muligvis også var her. Havde de udskudt alt deres for min skyld? For Liam og min skyld? 

Endnu engang fandt mit blik Liams, og hans ansigt var fyldt med varme følelser. Han havde ikke glemt mig, han var ikke ved at droppe mig, han havde gjort så meget for mig. 

Men hvad så med Zayn?

Derefter blev følelsen af en dyb kærlighed, erstattet af fortvivlelse. 

Men Zayn havde lagt an på mig i hundred år, det kunne umuligt være planlagt, og nu lod jeg bare som om han var ingenting! Liam blev nu forvirret, og kiggede bekymrende over på Zayn, som kiggede underligt ned på mig, men derefter nikkede hovedet overmod Liam, som om han sagde: ”Glem mig, jeg er bare et brik i dette spil.” Okay, det var meget jeg kunne få ud af et enkelt blik. Jeg kom til at fnise ved tanken, og jeg lænede hovedet en anelse på skrå. 

Jeg mærkede en kærlig hånd på min skulder, og kiggede op på en smilende Eleanor. Det havde hun timet godt, Louis var lige begyndt på sin del af sangen, og den måde han kiggede på hende på. Det var magisk.

”Hej El,” hilste jeg og hun smilede stort til mig.

Som de alle sammen begyndte på omkvædet igen, kom Liam ned af scenen, og gik hen af mod mig. Eleanor trak sig tilbage i baggrunden, og lod ham komme helt tæt på mig.

”Your last first kiss,” lød de andre drenge i baggrunden, og jeg lod mine fingre flette ind i Liams, som han tog min hånd i sin. ”Girl what would you do, would you wanna stay, if I were to say,” som hans stemme døde ud I mikrofonen og Harry tog over og sluttede sangen, kunne jeg ikke holde tårne fra at flyde over.

”Liam …” hulkede jeg og han tørrede mine tårer væk.

”Christin, jeg … undskyld for at være sådan nar, jeg ville gøre alt om igen hvis je…”

Jeg rystede på hovedet. ”Du behøver ikke at undskylde, det er okay,” forsikrede jeg ham om, og han nikkede.

”Tak.” 

Det var som om han ventede på noget, og da det gik op for mig, at han var usikker på om han måtte kysse mig, kunne jeg ikke holde et fnis tilbage.

”Jeg har savnet dig Christin,” hviskede han inden han trak mig helt inden til sig, og vores læber mødtes.

En masse klapsalver og piften lød fra drengene bag os, og resten af folkemængden der sad rundt omkring, som kom til syne da lyset blev tændt igen. 

”Jeg har også savnet dig,” sagde jeg da vi skiltes, og han tog min hånd.  

”Zayn,” mumlede jeg og kiggede over på Liam.

”Det var en fornøjelse for ham at hjælpe mig, det var faktisk mig der valgte de blomster han sendte dig i går,” afslørede Liam og blinkede til mig.

”Men du kan takke ham senere, og de andre drenge, jeg har planer for os,” sagde han og kyssede mig på kinden. 

Jeg nikkede og vinkede farvel til de andre. ”Tak!” Råbte jeg til dem, og de vinkede alle sammen efter mig og Liam.

”Natten er stadig ung,” sagde jeg udfordrende, og skubbede blidt til ham.

”Nå, det var nu ikke det jeg havde i tankerne,” mumlede han, og jeg lo. 

”Selvfølgelig er det er ikke det Liam.”  Så da vi kom udenfor, ledte han mig hen til sin bil, og da vi nåede derhen, stoppede han helt op.

”Christin,” startede han ud, og jeg nikkede.

”Ja?” Han tog begge mine hænder i sine, og hans blik mødte mit i et kærligt blik.

”Jeg elsker dig.” Da han havde sagt ordene, var det som om mine øre ikke havde hørt dem, og jeg måtte lukke mine øjne hårdt i for at få det ind i hovedet.

Han elsker dig.

”Liam jeg …”

”Det er okay, det er bare sådan jeg føler, du beh…” jeg tyssede på ham, og smilede.

”Liam, jeg elsker også dig,” bekendtgjorde jeg og kyssede ham kort. 

Han slap mine hænder, og fumlede ved noget i sin jakkelomme, han var tydeligvis nervøs.

”Det her er selvfølgelig ikke noget frieri, men du skal bare vide hvor meget du betyder for mig,” mumlede han og åbnede æsken han havde trukket ud af sin jakkelomme med rystende hænder.

I æsken sad den smukkeste ring jeg nogensinde havde set, det var en simpel sølvring med en enkel diamant på.

En tåre gled ned af min kind. ”Den er perfekt,” sagde jeg og kiggede forbløffet op på en lettet Liam.

Han tog ringen ud af æsken, og puttede det på min ringefinger.

”Glædelig Valentins dag, min elskede.”   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...