De redde hendes liv!

Alexis er en pige på 15 år.
Hun er flygtet hele sit liv fra hendes far. Alexis blev kidnapped af hendes far, da hun var to år gammel. Alexis familie ledte efter hende i flere år. I mens Alexis var spærret inde på et lille værelse, og misbrugt på værst tænkelige måder i 13 år, slap hun endelig fri. Men der var det forsent, hendes mor var blevet dræbt på hendes 15 års fødselsdag... Men da hun gik rundt i byen mødte hun 5 drenge. Vil Alexis's far og hans familie finde Alexis? Og vil drengene kunne beskytte Alexis fra hendes morderiske far(Mafiaboss)? Se med så finder i ud af det 13+

20Likes
9Kommentarer
4019Visninger
AA

8. You Never gonna tought her again!

Alexis pov

"Søde du skal ikk' sove mere". Stemmen der vækkede mig var Liam. "Njarh".Sagde jeg med et smil på læben. "Hehe. Det er godt at se dig glad smukke". Sagde Liam, med et kæmpe smil på læben. "Jeg er også rigtig glad Leyuum" "Det ka høres. Så få skiftet så vi ka' komme ned til de andre" Sagde han igen smilende, jeg smilede tilbage inden jeg rejste mig op fra sengen og gik over og fandt et par af mine baggie jeans  i sort, og en stor hvid t-shirt med skriften One word is enough. Jeg gik ud på toilettet for at skifte tøj, og rage(staves) mit hår. Jeg snuppede en sort cap inden jeg forlod mit værelse.

" Nå du besluttede dig alligevel for at joine os i stedet for at sove dagen væk" sagde Harry grinene. " Jep Haz, jeg kunne simpelt hen ikk' undvære dig en hel dag". Svarede jeg flabet. Paul-min far grinte bare og rystede på hovedet, mens Louis slog Haz på skulderen og sagde" Haz hvornår lære du at Alexis bare er bedre end dig?" Haz grinte bare sin hæse latter"Aldrig". Er vi snart færdig med den her "disskution" så vi ka' få frokost?" Self var det Niall den kom fra. "Jaja Niall, vi skal nok få frokost". Jeg smilte bare og gik over til Paul. "Go morgen min pige, sovet godt?" Spurgte han mens han agede mig på kinden. "Har aldrig sovet bedre"sagde jeg smilene. "Det var godt, for du kommer ikk' til at sove forløbig". "Nånå".Jeg ga' ham et kys på kinden inden jeg gik ud til de andre i køkkenet, med Paul i hælende. "Skal du have noget at spise smukke?" Spurgte Lou. "Nej tak Lou, er ikk' sulten lige fra morgen af". Svarede jeg smilende. "Morgen og morgen søde, men ok du sover jo altid længe, men bare så du ved hva' kl. Er ikk'" " umm" "Den er fem i fire". "Så ka' jeg godt forstå hvorfor jeg er så træt, ej bare gas" " Du er bare fuld af humor i dag var smukke" sagde Zayn og tog mig over sin skulder. "Er det noget nyt Malik" sagde jeg friskt. " Nope." Han lagde mig ned på gulvet og begyndte at kilde mig. Men han vidste godt jeg ikk' var kilden, så han prikkede mig i siderne i stedet, der killede det tilgængel. Jeg flækkede af grin og prøvede at vride mig ud af Zayn's greb. Stopper kun hvis du siger søde, seje & lækre Zayn vil du gerne være sød at stoppe". "Det ku' du li' var?" Han nikkede bare smilende. " ok jeg skal nok sige det". Han stoppede med at prikke mig i siderne, men holdte stadig mine hænder da han godt ved at jeg nemt kan slippe på den anden måde" Onde, kedelig & grimme Malik, vil du være så venlig at stoppe". Jeg smilte af mine ord. " Zayn gav mig et skævt smil inden han genoptog at prikke mig i siderne. Jeg rykkede mig frem og tilbage så jeg til sidst sad oven på ham. Jeg rejste mig hurtigt at lave ind i stuen til de andre, med Zayn lige i hælende. " Bare vendt smukke, jeg for min hævn". Sagde han, mens vi styrtede rundt i stuen og stoppe først da det bankede på døren. Paul gik ud for at åbne op, sammen med tre betjente. " Hvem tror i det er?" Spurgte Lou. "Aner det ikk'"svarede Haz. " Kom indenfor, de er inde i stuen" kunne man høre Paul sige, han lød glad så jeg tror det er nogen han kender. Han kom ind med ca. 15 muskel bunde efter sig. "Hey drenge og Alexis, der er nogen i skal møde". Vi kiggede alle på hinanden, men gik stille og rolig over til dem. Man kunne ikk' rigtig se hvordan de så ud før man kom helt tæt på. " Alexis jeg tror du bliver rigtig glad for at møde dem, i hvertfald den ene". Jeg kiggede uforstående på Paul. Han smilte bare. "Kig". Jeg kiggede ligefrem og så en jeg ikk' havde set i et halvt år. Jeg løb direkte hen i mod ham, han nåede kun lige at åbne armene inde jeg stod i favnene på ham. Han krammede mig helt tæt til sig. "Jeg har savnet dig min pige". Sagde han mumlende mod min hovedbund. Jeg trak mig lidt fra ham. "Jeg har oss' savnet dig onkel". Sagde jeg smilende.

Vi havde nu siddet og snakket i ca. To timer, hvor vi havde besluttet oss' for at tage ud og spise, da drengene ikk' havde fået frokost tidligere, men også vare for hyggens skyld. Jeg gik ud i gang og trak i min yndlings gummi sko. De var sort med hvide og blå striber. Og en sort og rød skjorte. De fleste vil nok sige jeg klær mig som en dreng, men jeg er faktisk pænt ligeglad med hvad de tænker, de ka' tænke lige så tosset de vil. " i like You look søde" sagde Zayn og kyssede mig på kinden. Drengene var rigtig glad for den måde jeg var på og ligeglad med hvad folk tænkte når de så mig med dem, men de fleste jeg havde mødt elskede min hip hop stil. Jeg har aldrig kunne lige stramme t-shirt, stramme busker, korte short, stilletter- og jeg kan blie ved. Men bare lige så i ved det, så er det ikk' fordi jeg gerne vil ligne en dreng, men jeg elsker bare sådan noget tøj- og hvis jeg ville ligne en dreng ville jeg trække bukserne ned så de sad om røven, hvilket jeg ikk' gør!

"Er vi klar" spurgte Paul. "Jep" kom det fra oss' alle. Ja vi var ca. 30 der tog ud at spise.

Vi havde kørt i ca. I 10 min. og stod nu foran en kinesiske restaurant. "Skal vi gå ind?" Restauranten var rigtig flot og hyggelig med dæmpet belysning. Jeg havde været ude og spise med drengene før, men den her restaurant var nok den hyggeligste. Vi sad ved et stort lang bord, jeg sad i midten på den ene side af bordet, med min onkel på min ene side og min far på min anden. Og overfor mig sad Stefan. Vi sad og snakkede da der der kom tre tjenere hen for at høre hva' vi mskulle have. Vi havde bestilt 30 buffer, de andre bestilte sodavand, mens jeg tog en kande vand.

Vi havde lige betalt for vores mad og hvor var på vej ud til bilen. " Så skal vi til overraskelsen." Jeg kiggede mærkeligt på drengene. " Bare vent og se". Sagde Harry med et smil. Nu blev jeg en smule bange for hvad de havde planlagt.

Bilen stoppede pludselig foran en kæmpe bygning. "Er du klar til at se en af vores koncerter live?" Jeg smilede sikkert over hele hoved. "Vi tænkte nok du ville blive glad." Vi gik ud steg ud af bilen.

Drengene gjorde sig klar bag scenen mens vi andre stod og ventede ude foran. "Er du spændt?" Spurgte Paul. Jeg nikkede bare smilende. "Det var godt"sagde han og gav mig et skulderskub. "Haha". Sagde jeg bare og gav igen. Der var nogen der begyndte at skrige helt vildt. "Drengene kommer nu". Jeg kiggede op på scenen, nå så var det nok derfor de skreg.

Koncerten var rigtig go indtil videre, men lige nu var der en pause, det også forståeligt, så kan de få hvilet stemmerne. Jeg blev stoppet i min tanker da der kom nogen arme rundt om min talje. "Hva' synes du om koncerten indtil videre smukke". Lød det udefra mit øre. Jeg vendte mig om og kiggede direkte ind i Zayn's øjne. "Jeg har hele tiden synes at i synger fantastisk". "Tak smukke, det tror jeg de andre bliver glade for at re, at vores besteveninde godt ka' li vores musik"sagde han med et stort smil og blink i øjet. Jeg rullede bare smilende med øjnene. "Jeg kom enlig for at give dig det her". Han rakte mig et bandana. "Hva skal jeg bruge det til?" Spurgte jeg undrende. "Det finder du ud af. Men jeg bliver nødt til at komme tilbage, vi starter omlidt". Han gav mig et kram og skyndte sig ellers tilbage til de andre. "Skal jeg hjælpe dig med at få det på søde?" Kom det bag mig. "Ja tak onkel". "Jeg er glad for at se dig glad og smilende igen". "De er fantastiske onkel, og jeg har..." Jeg stoppede i min sætning, da jeg ikk' vidste hvordan han ville reagere, selvom jeg ved at han hader Draque ligeså meget som mig"Fundet ud af Paul også er din far?" Afsluttede han for mig. "Hvordan vidste du det?" Han bandt knuden færdig, så jeg kunne vende mig om." Da jeg så ham tidligere vidste jeg det bare, jeg har aldrig fortalt det til dig, da Draque ikk' skulle vide det, men din mor var min besteveninde, hun var som en lillesøster for mig". "Oh ok" svarede jeg. Det var ikk' fordi jeg var sur, overhoved ikk', men nok bare overvældende. "Jeg ved godt det kommer meget pudsigt" "Det ikk' det onkel, det er bare overvældende". Svarede jeg smilende og gav ham et kram. Paul kom hen til os. Jeg havde et spørgsmål jeg var nødt til at spørge dem om. "Kendte i to så også hinanden?" De kiggede begge smilende på mig" Paul var min besteven". "Så min far, mor & onkel var bestevenner?" Spurgte jeg glad. De nikkede bare smilende. Jeg gav dem begge to et kæmpekram. "Der vidst en der er glad var?" Jeg smilede bare. "Så drengene tilbage. Musikken startede til WMYB. Da den var færdig blev der helt stille, drengene begyndte at snakke. "Hey allesammen, vi er så glade for i er". Pigerne skreg bare igen. "Vi har en i skal møde" Min far og onkel kiggede på mig og så hinanden. Jeg fattede ikk' helt hvorfor, indtil jeg blev løftet op. Jeg endte oppe ved scenen hvor Niall tog i mod mig. "Det her er vores besteveninde, og hun betyder utrolig meget for os." Selvom drengene havde fortalt mig det før, blev jeg bare- hvis det ka' lade sig gøre, mere glad. Drengene kiggede på mig. Musikken begyndte at spille, men ikk' til nogle af deres sange. Der var nogen der kom ind på scenen med en guitar, jeg fandt ud af var min"Øhhh?" "Du skal spille din sang smukke". Der var sat en stol på scenen. Jeg tog en dyb indånding og satte mig ned på stolen og begyndte at spille

The Light is over My head, My heart is o- over over yooooou. But Can You handel it? Can You handel meeee, Can You See that Thing I See? Can You tell me why I trust you, when You keep Breaking My heart? Oh oh.

Det var befriende og kunne synge sangen, drengene var en stor del af den, min far og onkel ligeså. Alle begyndte at klappe. Jeg stilte mig op og drengene trak mig ind i et gruppekram. Jeg kiggede udover scenen, hvor mit blik landede på en fra anden række, en person jeg havde håbet jeg aldrig skulle se igen. Mit blik var fæstet på ham og jeg fandt ud af han ikk' var alene. Drengene havde set mit ansigt udtryk."hva sker der smukke". Jeg pegede bare på dem, drengene fulgte min finger, ligesåvel som min far og onkel, hvis ansigtsudtryk ændret sig til artigskab, han lignede en der kunne springe i luften ved vært sekund. Han kiggede ligepludselig op mod scenen, hvor jeg skyndte mig at vende blikket til. "Min onkel gav oss' et tegn om vi skulle komme ned fra scenen. Drengene gik foran mig, mens vi gik ned at trapperne."De har fundet dig, vi skal væk herfra nu"sagde min onkel. Vi skyndte oss' gennem folkemængden, med både vagter og civil politi rundt om, men dsv ikk' hurtigt nok. "Prøver du at stikke af?" Jeg frøs til is, da jeg fandt ud af han stod lige bag mig. Min onkel gik ind foran mig. "Ej hvor hyggeligt, nu er hele familien samlet". Zarix kiggede bare på ham uden at svare." Jeg kan se i er ellevilde" "Hvad er det du vil". Kom det fra Zarix. Jeg tror Drew skal vare sine ord med omhu nu. "Du ved godt hva' jeg vil, jeg er kommet for at tage Alexis med." Og sms'er kan du godt glemme". Zarix vendte sig rundt og fik skubbet mig frem af, så vi kunne komme videre." Fang hende!" Råbte Drew efter hans bande. " Stefan, Tai, Kew. Få Alexis og drengene ud her fra". Råbte Zarix. Tai og Kew løb foran oss' andre, Stefan løb ved siden af mig, med sin hånd i min, så jeg ikk' røg bagud.

"Skynd jer ind i bilen". Kom det fra Stefan, mens han fik os alle ind i bilen, så Kew kunne køre. Jeg kunne mærke på mig selv jeg var ved at bryde sammen, jeg havde ikk' troet jeg kom til at se Drew igen. Nu tænker i sikkert hva' han har gjort og hvem han er, det kan jeg godt fortælle jer. Drew er Draque's søn og han har voldtaget mig ligesom sin far, men grunden til jeg ville ønske han døde er...

Zarix pov

"Tror du virkelig ikk' jeg kan få fat på hende nu?" "Jeg ved du ikk' kan" "oh hvor jeg glæder mig til at fortælle hva' jeg har gjort, men det må vente, jeg skal videre" "Han slipper ikk' godt fra det her" "bare rolig Paul, vi for indhentet de andre, så kan han rende"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...