De redde hendes liv!

Alexis er en pige på 15 år.
Hun er flygtet hele sit liv fra hendes far. Alexis blev kidnapped af hendes far, da hun var to år gammel. Alexis familie ledte efter hende i flere år. I mens Alexis var spærret inde på et lille værelse, og misbrugt på værst tænkelige måder i 13 år, slap hun endelig fri. Men der var det forsent, hendes mor var blevet dræbt på hendes 15 års fødselsdag... Men da hun gik rundt i byen mødte hun 5 drenge. Vil Alexis's far og hans familie finde Alexis? Og vil drengene kunne beskytte Alexis fra hendes morderiske far(Mafiaboss)? Se med så finder i ud af det 13+

21Likes
9Kommentarer
4150Visninger
AA

16. You last Day

Alexis pov

"Ka' du ikk' se vi har været nogle svin, overfor hende?" Var der en stemme der sagde. Jeg mærkede en hånd tage fat i min.

"Jo det ka' jeg godt, okay? Men tror bare Drew, Lic, vores andre brødre og far, er ligeglade." Sagde personen, og kørte stille sin tommelfinger, frem og tilbage på min hånd. Jeg åbnede stille øjne, og så Nik og Cash. De kiggede på mig.

"Hvordan har du det?" Spurgte Nik, og kom hen til sengen, og tog min anden hånd.

"Det ved jeg ikk' Nik, jeg besvimede og hostede blod op, fordi Django sparkede mig i mine i forvejen brækkede ribben, og i tog mig væk fra min familie og venner!" Sagde jeg arrigt. Cash flettede sin hånd ind i min.

"Vi er rigtig kede af det her, vi ville slet ikk' være med, men Drew tvang os". Sagde Cash bedrøvet. Jeg lukkede øjne, for at tænke.

"Hvor er de andre henne?" Spurgte jeg ligegyldigt.

"De skulle ordne noget, men de kommer snart, også tager vi afsted." Sagde Cash, mens hans hånd der stadig var flettet ind i min, roligt masserede min håndryg. Jeg lukkede mine øjne igen, da døren ligepludselig gik op, og ind kom en læge.

"Jeg skal ligge ind ny forbinding på dine ribben, og det kommer til at gøre ondt, da den skal ligges stramt på ." Forklarede lægen. Jeg nikkede, og hun gik igang med at ligge forbindingen, jeg bed hårdt i min under læbe, da det gjorde ondt. Nik tog fat i min anden hånd, og flettede sin hånd ind i min, som Cash havde gjort med den anden.

"Hun er snart færdig, du klare det flot søde". Sagde Cash, og agede mig på kinden, med hans frie hånd.

"Så er du færdig. Og der skal ligges ny forbinding på tre gange om dagen, og hun skal ha' renset de sår på armen tre gange om dagen, og ny forbinding på." Sagde lægen, inden hun gik.

"Vi må hellere gøre klar, de andre er her snart"sagde Nik, og tog en taske frem.

"Tøjet du havde på før, ligger hernede, men det er helt blodigt, så Cash og jeg, har fået bragt noget af vores tøj hertil." Forklarede Nik, og rakte et par sand farvet shorts, en tank top, den var sort, og en hel rød skovmandskjorte skjorte til mig.

"Her, jeg hjælper dig". Sagde Cash, og gav mig tøjet på, og da han havde givet mig skovmandskjorten på, lavede han en hestehale, indeunder den sorte cap jeg havde fået på hovedet. Da han var færdig, stod Nik med et par blå og røde Nike sko i hænderne.

"Hva' for et par?" Spurgte Nik, selvom han godt vidste det.

"Blå". Svarede jeg, blå er og blir' min Y-farve, og så jeg ligeglad med det ikk' passer til. Nik grinte, og bandt dem for mig.

"Lad os komme ud til de andre". Sagde Nik, og var allerede ude af værelset, Cash og jeg gik bag i, da jeg gik rigtig langsomt. Jeg var gået fem skridt og måtte stoppe op, mine ribben de brændte indefra. Cash kom hen til mig.

"Lig din arm om min nakke". Sagde han. Jeg gjorde som han sagde, og han tog mig op i sine arme. Vi var hurtige ovre ved udgangen, men inden Cash trådte ud i luften, stoppede han op.

"Værsgo". Sagde han, og rakte mig mine sorte Ray Ban solbriller, jeg smilte og han gengældte det, og jokkede ud, og over mod bilen til de andre.

Jeg ku' ikk' sidde selv, så jeg var tvunget til at sidde på nogen, og hverken Nik eller Cash var i nærheden, da de sad foran og skulle føre an. Så jeg endte på skødet af Lic, hvor Drew sad på den ene side med Elise i hænderne, og på den anden side sad Django. Og som det ikk' ku blie' bedre, sad Draque foran mig. Jeg sad og kiggede på Elise, som også kiggede på mig. Jeg ku' se hvor meget hun enlig mindede om mig selv, hun havde flotte krøller, hun havde flotte krystal blå øjne der ku' lyse alt op. Hun var så køn, jeg ku' ikk' fatte hun var min datter, og Drew's... Og det var jeg ikk' glad for. Jeg havde heller ikk' set hende før, da jeg valgte jeg ikk' ville se hende, da Draque og Drew sagde til mig første gang, at jeg skulle beholde hende. Men det virkede ikk' som Drew havde forklaret hende, at jeg ikk' ville have noget med hende at gøre, det var jeg glad for, fordi hun var en fantastisk lille pige, selvom hun os var Drew's datter, og jeg ville lærer hende at kende. Jeg fjernede mit blik fra Elise, og kiggede ud på vejen. Men i det jeg gjorde det, kørte bilen over et bump. Hvorfor skal vi hele tiden over de fucking bump?!

"Urhg". Kom der ud af min mund. Lic tog mig tættere indtil sig, og holdte mig oppe.

"Hallo, pas lige på med de bump der". Sagde Drew til chaufføren.

"Hey Beaty, du ka' godt ligge dig til at sove, vi er der først om et par timer, og du har brug for søvn". Fortalte Drew mig. Jeg kiggede bare olmt på ham, men lukkede alligevel øjne i, jeg rykkede mig lidt på Lic's skød, men ligemeget hva' jeg gjorde, gjorde det ondt i mine ribben.

"Django, Sik, Og Ren, ka' i ikk' rykke sammen, så hun ka' ligge ned". Hørte jeg Lic sige, da mine øjne var lukket. To sek efter havde de rykket rundt, så jeg nu lå behageligt.

*

"Nej din idiot, det er squ' ikk' her der er en tank". Var der en der sagde. Jeg åbnede stille mine øjne, og så direkte op i Sik's øjne? Jeg lå da på Lic.

"Var det godt med en lur?" Spurgte han. Jeg nikkede bare, og prøvede at sætte mig op, med hjælp af Sik, jeg så jeg havde mine ben over Ren og Django. Jeg kiggede ned i den anden ende og så Elise ligge og sove, i armene på Drew.

"Du vågnet prinsesse". Kom det smilende, fra Lic. Jeg sendte ham bare et koldt blik.

"Hvorfor så kold smukke?" Spurgte han slesk.

"Hvis du havde en hjerne ville du vide det, men når nej, det har du jo ikk'" svarede jeg koldt. De andre drenge begyndte at grine.

"Der kommer et bump". Sagde chaufføren. Sik og Ren, fik mig længere op, i det bilen kørte over bumpet. Jeg tog mig smertefuldt til mine ribben.

"Gør det meget ondt søde?" Kom det bekymrende fra Sik. I alle andre tilfælde ville jeg hade dem alle, men lige pt. var det kun nogen af dem. Jeg nikkede, og lukkede mine øjne smertefuldt sammen.

"Hvornår er vi ved den tank?" Spurgte Ren.

"Nu". Sagde Nik. Bilen stoppede, og der var nogen der åbnede døren ved Sik og jeg. Stille og roligt, var jeg kommet i armene på en, personen havde store arme, og en tatovering af en Løve, på Højre arm. Ham kendte jeg ikk'.

"Forhelved Django, se hva' du har gjort!" Råbte Cash Vredt.

"Så ka' hun lære det". Svarede Django tilbage.

"Slask".

"Hvis du gør hende ondt, eller nogen sinde snakker ondt om hende igen, er det mere end et slag du for". Kom det vredt fra Sik.

"Hold nu kæft, det hjælper squ ikk' Alexis at i skændes". Kom det fra manden der bar på mig. Jeg blev sat ned på en... Vask? Manden jeg stadig ikk' kendte navnet på, tog noget papir og tørrede blodet væk fra mit ansigt. Jeg kiggede op på ham.

"Tak". Han smilte kærligt til mig.

"Det var så lidt, du fortjener ikk' det her, du betyder meget for din onkel". Svarede han mig. Jeg kiggede mærkeligt på ham, og han lo af mig.

"Jeg er Troy, jeg er i din onkels bande". Nu blev mine øjne for alvor store.

"Du hjælper Drack?" Sagde jeg skarpt. Han rystede på hovedet.

"Jeg er en af din onkels mænd". Jeg nikkede, og kiggede ned på mine fødder. Troy, to tog fingrer under min hage, og fik mig til at kigge på ham.

"Alexis, jeg lover dig, de ikk' kommer til at ku' gøre dig fortræd". Sagde han bestemt.

"Du ved ikk' hvordan de er". Svarede jeg stille.

"Nej, men jeg ved hvordan din onkel er, tror du han sendte mig, hvis han troede jeg ikk' ville ku' klare dem?" Spurgte han. Jeg rystede på hovedet.

"Jeg beskytter dig, og du lover at sige hvis de gør dig noget, ok?" Jeg nikkede.

"Godt". Svarede han smilende, og tog mig op i sine arme igen.

***

Vi var endelig fremme, ved destinationen.

"Vi tager afsted i aften". Fortalte Cash mig. Jeg rynkede mine øjenbryn.

"Hvorhen?" Spurgte jeg undrende.

"Mexico, der ka' vi bedre beskytte dig, og Elise". Svarede Lic.

"De eneste vi ska' beskyttes fra, er jer". Svarede jeg stift. Og prøvede at få mine arme fri, fra Troy's greb, så jeg ku' ånde.

"Kom her med hende". Sagde Django hårdt. Jeg ku fornemme Troy ga' ham dræberblikket, mens han holdte bedre fat i mig.

"Ka du ikk' høre?"spurgte Django hårdt.

"Jeg høre fint"svarede Troy ham, neutralt.

"Så kom her med hende, nu!" Kom det arrigt fra Django.

"Django slap af, og hun ska' ikk' over til dig". Kom det bestemt, fra Cash. Django ignorerede ham, og rev mig ud Troy's arme, for derefter at smide mig på gulvet.

"Urgh". Kom det fra mig. Jeg sværger, jeg havde det som om, luften blev slået ud af mine lunger. De andre ilede hen til mig.

"Så ka' hun lære det". Kom det fra Django.

"BANG". Jeg kiggede over hvor skuddet kom fra. Det var Cash der havde skudt.

"Hva' fuck skulle det til for man?" Jamrede Django sig, i mens han tog sig til benet.

"Hver glad for den ikk' landet i dit knæ. Det gør den næste, og hvis du gør det en gang til, er det i tændingen". Kom det fra Draque.

"Fordi hun lander på gulvet, ska' jeg skydes? bare vent Bitch, jeg ska' nok få dig". Sagde Django, og fik møvede sig op, for at ryge ned igen, af endnu et skud, der nu var i havnet i knæet.

"Argh!" Kom det fra Django.

"Du har ikk' flere advarsler". Kom det fra Cash, før han satte sig ned på gulvet til mig.

"Ka du løft hovedet lidt smukke?" Kom det fra Troy. Jeg prøvede at løfte mit hoved, men det røg ligeså hurtigt ned, som det kom op. Jeg troede der ville komme en gong lyd, men i stedet var det et blidt slask. Jeg kiggede til siden, og så Drew's hånd, som havde grebet mig. Der kom et par arme ind under mig, og nogle under mit hoved.

"Få hende ind på værelset." Sagde Draque. Jeg blev båret ind på et værelse, der var helt blåt, og fyldt med Guitarer pladser. Personen det bar på mig, gik stille og roligt over mod sengen, og lagde mig forsigtigt, mens han puttede dynen tæt, men løst om mig. Jeg kiggede op, og så Troy, havde sat sig på en stol ved siden af, så det var ham der havde båret mig herind. Han tog forsigtigt min hånd, og hans var brændende varm.

Vi sad bare og stirrede ind i hinandens øjne, i det der føltes som flere min. Jeg følte mig bare så tryg hos ham, ligesom hos mine brødre, han var den eneste jeg ku' stole på af dem. Jeg slap vores øjenkontakt, da jeg begyndte at ryste, jeg var sjældent kuldeskær, så det var ikk' normalt for mig at fryse. Troy så det. Han rejste sig fra stolen, tog sin t-shirt af, og gik om på den anden side af sengen, hvor han kravlede ind under dynen og tog mig indtil sig, og jeg knugede mig indtil ham.

Zarix's pov

Vi sad i stilhed, mens vi kørte mod New York, vi ville lige ku nå at være der til kl. 21:00, og kl. Er nu 17:30. Mine knoer var knyttet, jeg var knust, det Alexis sagde, kørte på repit i mit hoved 'I betyder intet for mig mer,. Jeg ved jo godt, vi selv var uden om det, men det gjorde fandens ondt at få at vide, af ens øjesten. Men jeg gir ikk' op på hende, for ligemeget hva' hun siger, er hun min lille pige, der betyder alt, og hun sagde desuden at hun elskede os alle.

Jeg blev afbrudt i mine tanker, af Xie der brød stilheden.

"Det ka' godt være, at vi ska' være alvorlige nu, når vi ska' finde vores søster, men Thomas, jeg tror ingen af os, ka' komme os over det mellem dig og Alexis, og at der er andre der er forelsket i hende". Sagde han, og kiggede over mod Stefan, Kew og Tai. Jeg må indrømme, det kom os bag på mig da jeg fandt ud af det, men de vidste nok jeg ville blie' sur, men hallo, hun er squ' min lille pige, og at der er rimelig mange drenge og mænd, der forelsket i hende, gør mig utryg, og gir mig lyst til at slå dem ihjel. Jeg iagttagede Thomas meget nøje.

"Hva er det i vil vide? At jeres søster, datter, niece osv, og jeg er forelsket i hinanden, og jeg vil kæmpe for hende?" Svarede han, og kiggede rundt på os. Jeg pressede mine knoer sammen, og tænderne ligeså, så jeg ikk' farede i hovedet på ham eller noget andet...

"Du holder dig bare væk fra hende". Kom det fra Drack.

"Det ka' i ikk' forbyde".

"Thomas, tror ikk' du vil diskutere det her med os nu". Svarede Kim.

"Så la' vær med selv at bringe det op". Sagde Thomas.

"Ligemeget. Jeg har en mand der, der beskytter hende". Sagde jeg.

"Stoler du på ham Zarix?" Spurgte Kim.

"Jeg ville betro ham mit liv, og han vil beskytte Alexis med sit, Troy er en af de få personer jeg ville betro noget så vigtigt". De nikkede alle, mens Thomas bare stirrede ud i luften.

*

"Er i klar?" Spurgte jeg, og kiggede rundt, på omkring 200 agenter, indsatsstyrker, almindeligt politi osv. Alle nikkede.

"Drack, Xie, Jason, Cai, Paul og Kim, i følger med mig. Stefan, Kew, Tai og Thomas, i tager bagudgangen, og resten skal fordeles rundt på taget, og en eller to grupper går med os ind, som back-up."

"Skal der ikk' flere til bagudgangen?" Spurgte nogle fra de andre kredse. Jeg vendte mig om mod dem.

"De er nogle af de bedste mænd, de ka' sagtens klare dem derinde, de der går deres vej, ska' være bange for dem". Svarede jeg, og vendte mig om.

"Er vi klar?" Spurgte jeg. Alle nikkede.

"Godt, så går vi ind". Drack og Kim, lavede tegn til de forskellige grupper. Jeg stillede mig på den ene side af porten, med Drack og Xie bag mig, og Paul og Kim på den anden, med Jason og Cai bag sig.

Jeg kiggede over på Jason, mens Kim kiggede på Drack, og drengene gik frem, så de stod lige foran porten.

"BANG" og vi styrtede ind.

"Det politiet, ingen rør sig". Råbte Gregori, fra CIA.

Der var ingen, vi ilede rundt i huset, men kunne ingen se.

"Zarix, hun er her ikk'" Kom det fra En anden.

"De er taget afsted" mumlede jeg, i det Stefan, Tai, Kew og Thomas kom ind.

"NEJ! Vi har næsten lige fået hende tilbage efter alle de år, hun ka' ikk' være væk igen". Råbte Xie, og kastede frustreret med armene, mens Drack bare gik hen til den nærmest væg, og smadrede sin hånd ind i den.

"Hey rolig, vi for hende tilbage, der er politi i Mexico, der ikk' er Korrupte." Forklarede Niels (CIA).

"Hey, jeg har fundet noget", kom det fra den anden ende af rummet. Vi kiggede alle over mod Drack som havde kaldt. Han stod med et papir i hænderne.

"Der er en chance for at få hende tilbage". Sagde han. Jeg kiggede på ham, og han kom over og viste os papiret, det var skrevet af Alexis og Troy.

*

Vi var lige kommet tilbage til hotellet, og stod nu ude foran drengenes suite.

"Her"sagde Paul, og rakte Xie nøglen så vi ku komme ind, der var rimelig trængt, da vi stod omkring 40 mennesker, og smed vores overtøj. Vi jokkede ind i stuen, hvor de andre allerede stod, og de kiggede trist på os, da de så vi ikk' havde Alexis med os.

"De var der ikk', men vi har en sidste chance, inden de tager afsted." Fortale Cai, og de nikkede.

Alexis pov

Vi var taget over til et andet hus, inden vi skulle afsted, så lige nu lå jeg alene inden på et værelse, fordi drengene synes jeg havde brug for at slappe af.

Jeg kiggede over mod døren der åbnede sig, og ind kom en haltende Django, han låste døren, og bevægede sig over mig, med et væmmeligt smil på læberne.

"Hva' vil du?" Spurgte jeg hårdt. Han smilte bare lumsk.

"Have min hævn, og jeg er trængende." Svarede han, og satte sig på min mave.

"Urgh". Kom der fra min mund, og han fjernede sig, for at tage mit tøj af mig, men havde mig alligevel låst fast, selvom jeg ikk' ku' bevæge mig særlig meget i forvejen.

"Django la' mig være". Sagde jeg hårdt, mens jeg prøvede at komme fri. Han slog mig hårdt i mine ribben med sin knytnæve.

"hurgh". Hostede jeg.

"Ligger du så stille bitch?" Spurgte han, og begyndte at rage på mine bryster, inden under min bandage, det gjorde ondt af helveds til. Han skulle til at trække min underbukser af mig da der var nogen der bankede på.

"Du holder din kæft" Advarede Django mig, mens han trak mine underbukser helt af.

"HJÆÆLP!!!" Råbte jeg, og Django tyrede hele fem fingre ind i mig, og en knytnæve ind i mine ribben.

"Jeg sagde du skulle holdekæft kælling" Råbte Django vredt.

"Django du' holder dig fra hende". Blev der råbt fra den anden side, mens de prøvede at sparke døren ind. Men Django ignorerede dem, og trak sine bukser ned, samt hans underbukser. Han trak en kniv op af sin lomme, og begyndte at skære på mine lår. Jeg skreg i smerte, da jeg næsten lige var blevet skåret der, af de piger der tæskede mig. Han rev sine fingre ud af mig, og tyrede sig selv ind i mig. Smerten var ulidelig, og lige inden Django nået at stikke kniven i mit andet ben, blev døren sparket op, og Django blev revet af mig, og gennemtæsket. Jeg græd, mens blodet bare randte fra mine ben, og jeg lå nøgen foran de andre.

Cash tog mig i sine arme, og fik mig ud på badeværelset, sammen med Nik, Troy, Ren og Sik, men jeg ku' hverken stå eller side, så Troy satte sig ned til mig, med tøj på. Lige nu var jeg ligeglad med de så mig nøgen, og Troy var i bad med mig. Sik kom med nogle klude, og begyndte forsigtigt at vaske mig, mens Ren tog bandagen af mine ribben. Troy strammede sit greb om mig, da han ku' se at jeg rystede. Jeg kiggede rundt på alle drengene, og så deres øjne lynede, og deres kroppe var spændt op, samtidig med deres arme rystede af vrede.

"Jeg, jeg kan ikk' mere.." Hulkede jeg. Cash tog min hånd.

"Vi hjælper dig, okay? Du ska' ikk' bekymre dig om Django mere, og vi er her til at passe på dig". Sagde Cash. Da han sagde det med at jeg ikk' skulle tænke på Django mere, blev jeg lettet, for jeg vidste godt hva' de havde gjort, når Cash sir' sådan, og alligevel er det ondt, at jeg er glad for han er død...

Jeg blev færdig med at bade, og drengene bar' mig ind på værelset igen, de hjalp mig med at få bandage og tøj på igen.

"Okay smukke, du må love mig du ligger stille mens vi putter det på, selvom det gør ondt". Sagde Ren. Jeg nikkede, og i det samme kom Troy ind i tørt tøj, sammen med Draque, Drew, Lic, Xenon og mange andre. Jeg var os ligeglad med de så mig nøgen, for så ødelagt var jeg blevet....

Xenon kom hen, og holdte fat i mig, men på en blid måde, mens Troy satte sig bag mig, Drew havde flettet sin hånd ind i min højre, og Draque havde gjort det med den venstre.

"Babe, jeg ved godt du hader mig, men jeg vil hjælpe dig, og vi ka' aflede din opmærksomhed fra smerten". Sagde han.

"Hvor- hvordan" mumlede jeg.

"Med et kys" jeg kiggede mærkeligt på ham, men vidste han havde ret.

"Du ka' selv vælge hvem du vil ha' der ska' gøre det". Sagde han. Jeg ville føle det som at være Thomas utro, men han ville sige jeg skulle gøre det, og tænke på mig selv. Jeg prøvede at kigge bag mig, og kigge på Troy, han kiggede på mig, og smilede lidt, før han lagde sine læber på mine, og i det han gjorde det, begyndte de at ligge bandagen på mine ribben, så jeg strammede mit greb, om Drew og Draque's hænder, og de agede mig forsigtigt på min håndryg. Troy agede mig på ryggen, mens han kort åbnede øjne for ligesom at spørge mig, om han måtte gå videre med Kysset.

"Jeg, jeg har aldrig prøvet det før". Sagde jeg i smerte.

"Bare rolig, jeg passer på dig, og gør det blidt" sagde han. Og jeg nikkede kort, derefter lagde han igen sine læber på mine, og fik sin tunge ind i min mund og skubbede blidt til min tunge, for at vise hvordan jeg skulle gøre. Det var mærkeligt at sidde og snave Troy, som var blevet som en bror for mig, på under en dag, men det hjalp mig.

Jeg trak mig efter et par minutter, da jeg ikk' ku' få vejret, men efter jeg gjorde det, kom smerten tilbage, den var overalt i min krop. Troy smilede varmt til mig, og kyssede mig igen, blidt på læberne, uden det blev til et snav denne gang. Lidt efter stoppede vi igen, da de var færdige.

"Nu ska' du ha' tøj på, og vi ska' ha' ordnet det ben der."sagde Yen, og pegede på mit højreben, hvor Django havde skåret mig, og det var ved mit inderlår, så han blev nødt til at røre mig der, uden underbukser på. Jeg kiggede nervøst på Yen, der smilede varmt til mig.

"Jeg ska' nok gøre det hurtigt, og jeg passer på dig, jeg gør dig ikk' ondt"sagde han bestemt, og gav mig et smil. Jeg nikkede, og bed mig i underlæben, da Yen begyndte at rense sårene. Drew klemte forsigtigt min hånd.

"Fortæl mig, hva' jeg ka' gøre for at hjælpe dig". Sagde han. Jeg kiggede på ham, selvom jeg hadet ham og hans far, for det de have gjort mod mig, vidste jeg at han elskede mig, han elskede Elise.

"La' mig være sammen med Elise". Sagde jeg, i mens jeg stadig bed mig i underlæben. Han kiggede på mig, og stor smilede. Han nikkede.

"Selvfølgelig". Sagde han, stadig smilende. Jeg nikkede, og prøvede at slappe af. Jeg kiggede ned på Yen, der næsten var færdige med at putte Bandage på mit ben.

"Sådan søde, så er det ordnet" sagde han, og sendte mig et smil.

"Tak". Sagde jeg stille. Jeg så alle kiggede på mig, og jeg begyndte automatisk at græde, igen. Troy tog sine arme om mig, mens Draque og Drew stadig, havde deres hænder flettet ind i mine.

"Han er væk nu, han ka' ikk' gøre dig noget". Hviskede Troy mod min hovedbund.

"Jeg, jeg ved det godt, jeg troede bar' ikk' det ville ske igen..." Sagde jeg, grådkvalt.

"Alexis, du må undskylde alt det vi har gjort mod sig igennem årene". Sagde Lic.

"Det forsendt at sige nu". Hulkede jeg.

"Ska' jeg hente Elise?" Spurgte Drew.

"Hun ka' måske muntre dig op?" Fortsatte han. Jeg nikkede kort, han nikkede, og alle, bortset fra Troy gik ud af værelset.

"Jeg går ud, når Drew kommer med Elise, så ka' i være alene". Sagde han.

"Her er hun". Sagde Drew, da han bevægede sig over mod sengen, med Elise i armene.

"Jeg går nu". Sagde Troy, og kyssede mig på kinden, inden han gik ud, og forlod mig alene sammen med Elise og Drew.

"Jeg ska' nok os gå, så i ka' være alene". Sagde Drew, og gik ud af værelset.

Jeg kiggede ned på min datter, der bare sad og kiggede på mig, inden hun satte sig tættere på mig, og jeg tog mine arme om hende, jeg var ligeglad med det gjorde ondt, hun var min datter, og jeg elskede hende, jeg havde brug for at have hende, i mine arme. Hun lagde sine små arme om min hals, og kiggede på mig med sine krystal blå øjne. Jeg fjernede nogle af hendes krøller, der sad i vejen, for hendes smukke ansigt.

"Moar" spurgte hendes, lille stemme. Jeg smilede til hende.

"Ja min skat?" Spurgte jeg.

"Kan du ikk' li' mig?" Spurgte hendes skrøbelig stemme. Jeg kiggede på hende.

"Jeg elsker dig min pige, du må ikk' tro andet". Sagde jeg, og kyssede hende på panden.

"Hvorfor har du så ikk' været hos mig?" Spurgte hun. Jeg tog en dyb indånding.

"Det er jeg os rigtig ked af, men mor har haft nogle problemer, men er her for dig nu, og vil altid være her". Sagde jeg, og kiggede hende dybt i øjnene. Hun nikkede, og jeg trak hende indtil mig.

"Mor, må jeg sove hos dig?"

"Selvfølgelig må du det min skat. Er du ikk' sulten?" Spurgte jeg hende. Hun nikkede.

"så la' os gå ud at finde noget mad til dig" smilte jeg, og tog min fire årige datter i armene, og bevægede mig ud af fra værelset, og mod stuen.

Jeg gik rimelig langsomt, og haltede lidt på mit ben, mens vi gik. Alle sad og kiggede på os, da vi kom ind i stuen, de smilte, og rejste sig op.

"Wauw, man ka' virkelig se hun er din datter Alexis, hvis du bare havde krøller og tykt hår, ville hun være en nøjagtig kopi af dig". Sagde Nik smilende. Mit hår var krøllet efter jeg havde været i bad, men man ku' ikk' se det, for jeg havde hurtig fået en elastisk, og cap. Jeg havde sagt der ikk' var nogen der skulle se mine krøller, men for min datter ville jeg gøre det.

"Er der en der lige tar' Elise? Og gider hjælpe mig, med at få elastikken ud af mit hår?". Draque havde hurtigt taget Elise, og Cash hjalp mig, med at få elastikken ud. De kiggede alle overrasket, da de så min store manke.

"Wauw. Vi vidste ikk' du havde krøller, og så langt og tykt hår". Sagde Ren, mens han bare stirrede på mit hår.

"Det fordi jeg altid har glattet det, og taget elastik og cap i." De nikkede.

"Jeg ligner mor". Jublede Elise. Vi smilte alle, og små grinte.

"Ja du gør min skat, i er to skønne piger". Sagde Draque.

"Ja, det er vores piger". Sagde Sik. Og kyssede Elise på kinden.

"Har i noget mad til Elise, hun er sulten". Sagde jeg, og smilte til min datter.

"Det har vi ihvertfald." Sagde Nik, og tog Elise ud armene på Draque, og tog hende med ind i køkkenet. Jeg smilte, men jeg ku' ligepludselig mærke en smerte skyde igennem min krop, jeg troede et øjeblik at mine ben ville gi' sig under mig, og at jeg ville lande på det kolde sten gulv, men inden jeg nåede så langt, blev jeg grebet af nogle store arme.

"Du er stadig afkræftet min pige". Sagde Draque , og hjalp mig op, sammen med Cash.

"Vi tager afsted om ca. Halvanden time, sammen med alle de andre". Fortalte Draque bagefter, Jeg sukkede.

*

Vi sad nu i privat flyet, på vej til Mexico. Elise var faldet i søvn på mit skød, og jeg sad og agede hende over håret, da jeg ku' mærke nogen sætte sig bag mig.

"Vil i ikk' hellere ind i sengen og ligge?" Spurgte Cash, jeg nikkede, og ham og Troy hjalp os ind på værelset, der var i flyet. Cash gik ud, og Troy blev hos os.

"Må jeg sove sammen med dig?" Spurgte han. Jeg smilte, og nikkede. Han smilte os. Og lagde sig ned, så Elise lå i mellem af os. Vi lå begge og nussede hende i håret.

"Hva' skulle jeg gøre uden dig Troy? Du er blevet som en bror for mig, så hurtigt." Han smilte varmt til mig.

"Jeg vil altid være her for dig, du betyder allerede en hel del min pige. Og selvom du er som en søster, ku' jeg godt li at kysse dig". Sagde han med et grin. Jeg rystede grinene på hovede.

"Go' nat smukke". Sagde Troy, og rakte ud efter min hånd, jeg smilte og tog i mod den, og vi flettede automatisk fingre.

"Go' nat Troy".

"Go' nat min pige". Sagde jeg, og agede Elise over håret, med min frie hånd.

"Go' nat prinsesse". Sagde Troy, og kyssede hende på panden. Jeg smilte, jeg kunne mærke mine øjenlåg blive tunge, og lidt efter faldt jeg i søvn, med et smil på læberne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...